Kayla havde bare gået rundt og rundt i hovedgaden, uden rigtigt at lave noget, hun vidste slet ikke hvad hun skulle give sig til. Der var sikkert mange muligheder, og tid nok men det var som om hun bare slet ikke kunne få sig selv til at gå igang med noget. Hun vandrede lidt rundt mellem menneskemængden, og betragtede omgivelserne en smule, der var nu mange folk, og allesammen nogle hun slet ikke kendte, ej heller havde set før. Men sådan var det jo, måske ville hun støde ind i en hun kendte, eller måske ville der komme nogle forbi hun kunne hænge ud sammen med. Det var altid så trist at være alene, det var til tider ret så kedeligt, så et eller andet ville hun lave, spørgsmålet var hvad.


Kayla var iført et par stramme bukser med hul op ad siderne, nogle støvler der gik til under knæene med hæl på, og en stram tætsiddende top. Hendes elskede sværd havde hun i hendes bælte, og var altid klar hvis der nu skulle komme et eller andet mod hende, eller hvis der var nogle der ville slås. Kayla besluttede sig for at stille sig lidt i midten af en stor menneske flok, og hun smilte blot for sig selv, og kiggede rundt. 

Skidt humør... elendigt humør... forpulede lorte-halvork!
Tænk at hun havde ladet sig besejre på den måde...

Mei tog sig nærmest automatisk til maven idet hun tænkte på det spark,  som havde afgjort hendes kamp med Rolf Dødshjælp - halvorken fra Helvede.

Uden at kunne få tankerne væk fra det svigende nedelagtiggøre,  gik hun ind i en menneskemængde - og bragede lige ind i en højere, rødhåret kvinde med en uhyggeligt stor barm. 

Mei fik overbalance, snublede og var lige ved at falde så lang hun var.
Hun nåede dog at genfinde balancen, og kastede så et hurtigt, lettere undskyldende blik på rødtoppen. 

Kayla lagde mærke til noget, hun fik også øje på en der var faldet, og kiggede bekymret på hende, før hun løb hen mod hende. Hun kendte ikke denne kvinde her, og havde aldrig set hende før, men det skadede vel ikke at være venlig og hjælpsom. Så Kayla stod pludselig henne ved kvinden, og betragtede hende med de blå øjne."Er du okay"spurgte hun bare med undren stemme, og et bredt smil på læben. 



Hun kendte godt til det med at falde, og slå sig, men det havde hvist set ud som om kvinden her havde snublet, og det havde Kayla selv oplevet til tider, det var virkelig træls. Hun bukkede sig lidt ned for at kigge på hende, og holde øjenkontakt med hende"Jeg hedder Kayla foresten"sagde hun med en kort præsentation. 


Se i det mindste skete der nu noget, frem for alting føltes kedeligt, og ensomt. Det var lige noget Kayla godt kunne lide, og noget hun var sikker på kunne være hyggeligt, og interessant. Også mest fordi nu var der i det mindste selskab, noget hun havde ledt efter, og manglet. 

Rødtop blev ikke umiddelbart sur, men virkede i stedet venlig og som om hun tog sig af om dette fremmede tøsebarn var okay.
Mei nikkede og sendte hende et forsigtigt smil.

"Kayla...?" gentog hun og bukkede så kort men naturligt, som var det noget hun normalt gjorde - og havde gjort tusindvis af gange.

"Mit navn er Mei. Undskyld jeg... gik på dig?" hun var ikke helt sikker på de sidste par ord.
Krystaliansk var et svært sprog at mestre... men hun formåede som regel at gøre sig forståelig.


((Undskyld længden!))

Kayla kiggede blot på hende med et hevet øjenbryn, hvorefter hun bare betragtede omgivelserne en smule, tja der var jo heller ikke andet at lave. Hun var blot glad for at hun var kommet, og håbede nu at hun ville holde hende med selskab, fordi der var begyndt at blive lidt småkedeligt. "Det er helt okay, gør skam ingenting"svarede hun og kløede sig en smule i nakken, hvorefter hendes øjne faldt på hende. "Hvad laver du så heromkring hovedgaden"spurgte hun undren.

"Hyggeligt at møde dig Mei"sagde hun så, og sendte hende et lille smil. Flot navn hun havde, det lød da lidt specielt, dog lød det også som et navn hun før havde hørt, eller ihvertfald noget der kunne minde om det. Kayla betragtede så igen omgivelserne, hun fik øje på nogle folk der næsten så ud som om de stirrede på hende og Mei, gad vide hvad deres problem var. Det undrede hun sig lidt over, men så igen de måtte da gerne kigge og stirre hvis det var det de ville. 


Kayla kiggede rundt en smule, og tilbage på Mei"Det er så træls når man bare snubler, jeg kender det alt for godt"sagde hun og gav et nik fra sig. Hun kendte det for godt, og til tider var det næsten for pinligt, især hvis det var over selv de mindste ting. 


((Gør ikke noget siger selv undskyld, men korte svar er gode pt you know why XD))