Åben

Grænselandets farer

Renaél

Renaél

Healerlærling

Forvirret Dum

Race / Skovelver

Lokation / Elverly

Alder / 56 år

Højde / 184 cm

Krystal 03.07.2017 17:20
Solen stod højt på himlen og skinnede over landskabet, der bestod af enge, afløst af mindre grupper af træer og små vandløb. En ung elver stod og kiggede lidt usikkert ud over det åbne landskab, der havde afløst den skov, han ellers havde bevæget sig i, og det var tydeligt, at han var kommet lidt på afveje. 
En gruppe af de unge elvere, der i denne tid var i lære hos Elverlys healere, var blevet sendt på en mindre ekspedition til den nordlige del af Lindeskoven. Renaél havde fået besked på at samle helbredende urter, og var draget af sted med en lille kurv under armen. Hans dårlige evne til at finde vej, især i denne del af skoven, hvor han ikke var kendt, havde dog resulteret i, at han nu befandt sig i udkanten af Grænselandet: et område, der før i tiden mest havde været beboet af mennesker, men nu kun havde ganske få indbyggere..

Længere fremme på engen fik hans skarpe elverblik øje på nogle urter med små, lilla blomster, som han mente at have set i tørret tilstand i helbredelseshuset. Han kiggede over skulderen, for mest af alt ville han egentlig gerne tilbage til skoven og lejren med de andre elvere, men solen stod stadig højt på himlen, og han bestemte sig for, at der var tid nok. De små urter blev forsigtigt plukket og lagt i kurven og der gik ikke længe, før han havde fået øje på flere planter, som han gerne ville bringe tilbage til healerne.

Ved den anden side af engen stødte han på en stenet vej, der på trods af områdets tilsyneladende forladthed, så ud til at være blevet brugt ganske ofte. Det var imens han stod og betragtede dette ujævne brud gennem landskabet, at hans ører fangede lyden af støvleklædte fødder, der taktfast bevægede sig ned ad vejen. Hastigt så han sig om efter et skjulested og dukkede ind i et tæt buskads. Nogle af buskene havde desværre torne, og han ømmede sig lidt for sig selv, mens han spejede ud gennem et hul i de tætte blade. 
Mændene, der bevægede sig ned ad vejen var iklædt forskellige umage rustninger, der havde set bedre dage, og de bar alle forskellige våben: korte og lange sværd, dolke, buer og pilekoggere.. Renaél kunne mærke, at hjertet begyndte at hamre voldsomt i brystet på ham. Disse mennesker var tydeligvis enten banditter eller lejesoldater, og han knugede hårdt om hanken på den lille, flettede kurv med urterne, mens han med lukkede øjne bad til, at de ikke ville opdage ham. Da han endelig turde åbne dem igen, var den lille menneskeflok passeret forbi buskadset, og hans spidste ører tittede forsigtigt frem: var faren drevet over?

Renaél Runeldth | Skovelver | Healerlærling
Dayanara Retanes

Dayanara Retanes

Krystalisianer

Kaotisk Dum

Race / Kentaur

Lokation / Elverly

Alder / 31 år

Højde / 222 cm

TheEvilQueen 18.07.2017 20:08
//OOG: Jeg vil da gerne være med, hvis jeg må! Ellers må du jo sige til.


Dayanara bevægede sig i trav langs den del af skoven, som grænsede op til det såkaldte Grænseland, hvor der mere eller mindre kun befandt sig enkelte indbyggere. Ingen havde særlig meget lyst til at bo der længere, fordi man sagde, at der befandt sig et forfærdeligt bæst. 

Selvom stedet var ret frodigt, og fyldt med de smukkeste blomster Dayanara længe havde set, så ønskede de færreste at bo der. Hun smilede bredt. Hendes ene arm var svunget rundt om et træ, mens hun lænede sig frem af og betragtede grænselandet. Hun fandt det spændende, selvom det var alt andet end ufarligt, og besluttede sig for at se sig omkring.

Derfor travede Dayanara stålfast hen til kanten, og lod sig glide ned af skrænten.

"Umpf!" gispede Dayanara forskrækket, da hun mistede fodfæstet, eller måske snare hovfæstet(?), og trillede sidelæns ned af skrænten. Hurtigt trillede hun om på siden og derefter helt op og stå. Hun plantede alle fire ben solidt i jorden, og rystede hele sin sorte krop. Hun prustede nærmest hesteagtigt, mens hun så bagud og betragtede fascineret støvet forlade det sorte skin, inden noget af det igen landede på skinnet igen.

Lidt længere fremme så hun en stenet vej, og hørte en lyd. Hun stoppede op, og lyttede mere intenst. Det lød som lyden af fødder, i hvert fald ikke hove, i stram takt. Kort efter så hun dem bevæge sig hen af vejen. Alle i forskellig udrustning og våben. Hun rystede på hovedet og så sig omkring. Det så ikke ud til, at stien gik forbi hende og der hvor hun stod, men hun følte alligevel, at hun var nødt til at gemme sig.

Dayanaras lange, spidse ører vippede let, og pegede bagud som en utryg hest.
Renaél

Renaél

Healerlærling

Forvirret Dum

Race / Skovelver

Lokation / Elverly

Alder / 56 år

Højde / 184 cm

Krystal 21.07.2017 17:49
Den lille skare af banditter havde tydeligvis et eller andet mål, og de var allerede nået et stykke forbi buskene, hvor Renaél havde gemt sig. Han lyttede til deres taktfaste trin, imens han forsigtigt fik mavet sig ud fra buskene igen: en del kviste og blade sad nu i hans lyse, lidt vildtre hår.
Han var godt klar over, at der længe havde været problemer med banditter og lignende langs Krystallandets veje, men det var alligevel skræmmende at se dem så tæt på Skovelvernes rige. Forsigtigt bakkede han, og så snart han turde, vendte han sig om for at liste væk. Foran ham bredte engene sig og længere borte: skovgrænsen.

Ved synet af træerne, der ventede længere borte og lokkede med deres tætte ly, satte han i løb. Det var først, da han var kommet tættere på, at han fik øje på skikkelsen, der stod i græsset: En hest? nej, kentaur! Han havde så meget fart på, at han først var i stand til at stoppe, da han var helt tæt på kentauren. "Undskyld!" Gispede han, og trådte et par skridt tilbage fra kentuaren, nervøst kiggende sig over skulderen: han var bange for, at flokken af banditter havde fået øje på ham, men hans blik fandt hurtig tilbage til kentuaren, som han var nødt til at lægge nakken tilbage for at se op på. Var hun i virkeligheden sammen med banditterne? Eller var hun kommet fra skoven? 

Renaél Runeldth | Skovelver | Healerlærling
Dayanara Retanes

Dayanara Retanes

Krystalisianer

Kaotisk Dum

Race / Kentaur

Lokation / Elverly

Alder / 31 år

Højde / 222 cm

TheEvilQueen 21.07.2017 21:10
Dayanara stod forsat med ørerne peget bagud, da mændene var kommet et stykke forbi. De så ikke behagelige ud, overhoved, med stramme, nærmest vrede, ansigter og tomme blikke. De lignede nærmest zombier, som de gik der. Kun interesseret i hvad end deres mål så var. Hun stod dog frosset fast til stedet, indtil hun ikke længere kunne se dem, som låst fast af frygt. Hestegenerne der satte ind.

Pludselig hørte Dayanara lyden at løbende fødder. Det lød langt væk, men kom hurtigt tættere og tættere på. Alligevel så hun ikke vedkommende, før han nærmest bumpede ind i hende - eller i hvert fald stoppede lige foran hende. Hun lagde hovedet på skrå, og så ned på fyren. Han havde blond hår og spidse ører, så hun gættede på elver. Han lugtede også af elver, synes hun.

Dayanara rystede let på hovedet, og sænkede overkroppen lidt, så han ikke behøvede at kigge så højt, så at se hendes ansigt. Hun var trods alt væsentligt højere end ham. Hun lagde nysgerrigt hovedet på skrå, som en hund i underfundige tanker. Alligevel var hendes stemme hård, da hun svarede:

"Det må man nok sige. Du kunne have afsløret mig overfor de banditter!" stemmen lød lidt ilter, men der var en blødhed bag den, som hun ikke kunne fjerne. Hun var trods alt ikke noget ondt væsen. Hun brød sig, som halv hest, ikke ret meget om forskrækkelser eller at komme i fare. Som de kunne risikere.

Det var først der Dayanara lagde mærke til, at lyden af de taktfaste fodtrin var stoppet. Pludselig vendte de om, og lyden kom nærmere og nærmere.
Renaél

Renaél

Healerlærling

Forvirret Dum

Race / Skovelver

Lokation / Elverly

Alder / 56 år

Højde / 184 cm

Krystal 23.07.2017 14:59
Måske ville det have været bedre for Renaél at blive liggende i buskene, men han ville bare gerne væk - tilbage til skoven. Denne vej var dog nu spærret af kentaurkvinden, og det gik op for ham, at det var første gang, han havde set en person af denne race tæt på. Det, han mest lagde mærke til var, hvor stor hun var i forhold til hans spinkle elverskikkelse, og et øjeblik stod ham bare måbende og indåndede den lidt hesteagtige lugt.

Han krympede sig lidt ved det hårde tonefald i hendes stemme. Det var selvfølgelig rigtigt, at han kunne have været med til at bringe hende i fare, men det var ikke hans mening: "Jeg.. det var ikke med vilje." Sagde han spagt. Hvordan undskyldte man overfor en kentaur? Han vidste det ikke rigtigt, Skovelverne havde ikke så meget med dem at gøre.

Hans skarpe elverører opfattede nogenlunde samtidig som kentauren, at der var sket en ændring i de taktfaste fodtrin, der ellers havde været ved at forsvinde. Lyden var kommet nærmere, som om banditterne havde vendt om.. Rædselsslagen så Renaél sig over skuldren, og det løb ham koldt ned af ryggen, da hans blik opfangede bevægelsen fra de marcherende skikkelser ude ved vejen, der skar gennem landskabet bestående af enge.
Det eneste han kunne komme på var at skjule sig, og det eneste der ragede op i landskabet i nærheden af ham, var kentuaren. Uden at tænke sig om, løb han rundt om hendes store hesteskikkelse, hvor hans spidse ører øjeblikket efter stak op bag hendes rumpe. "Er de på vej herhen?" Hviskede han.

Renaél Runeldth | Skovelver | Healerlærling
Dayanara Retanes

Dayanara Retanes

Krystalisianer

Kaotisk Dum

Race / Kentaur

Lokation / Elverly

Alder / 31 år

Højde / 222 cm

TheEvilQueen 23.07.2017 18:17
"Pyt." fnøs Dayanara i noget der lød som et halvt prust fra en hest. Og det var der hun så, at han havde gemt sig bag hende. Det fik hende til at grine lidt, men hun kunne jo godt se, at hun var det nærmeste at gemme sig bagved, så det gav mening. Der var også et lille hvin i hendes grin, da hun konkluderede, at hun ikke gad spilde energi på at være vred på denne spidsørede fyr, elveren. Det gad hun ikke bruge tid på, og hun havde heller ikke tid til det.

Hendes spidse ører vippede let, mens hun lyttede til lyden af fodtrin komme nærmere. Hun vidste ikke rigtig, hvad hun skulle gøre af sig selv, men hendes første indskydelse var at stikke af, så det var det hun gjorde. Hun skulle bare væk, og det kunne kun gå for langsomt.

Dayanara var løbet et par meter, da hun stoppede op og drejede hovedet mod elverfyren.

"Kommer du?" Dayanara løftede det ene bryn. Hun lænede sig ned mod ham, og rakte hånden frem imod ham, for at hjælpe ham væk. Den hurtigste måde de begge kunne komme væk på var, hvis han sad på hendes ryg, og selvom hun ikke var glad for idéen, så følte hun ikke, at hun kunne lade ham i stikken.
Renaél

Renaél

Healerlærling

Forvirret Dum

Race / Skovelver

Lokation / Elverly

Alder / 56 år

Højde / 184 cm

Krystal 29.07.2017 09:28
Renaéls ører stak stadig op bag ved kentauren, og han forsøgte at titte ud bag hestekroppen for at se, om han kunne se mere til banditterne. I horisonten kunne man se den taktfaste bevægelse og lyden af mange mennesker i bevægelse blev stærkere. Hastigt dukkede han ned bag kentauren igen.
Først troede han, at kentauren vrinskede lavmælt, men det gik op for ham, at det var en latter. Det gjorde ham en smule nervøs og han kiggede opad mod kvindeoverkroppen, hvis spise ører var vendt mod lyden af banditterne. Hvad lo hun af? Det var endnu ikke gået op for ham, at hans valg af gemmested var en lille smule komisk..

Pludselig satte kentauren i fart og han stod igen i det åbne landskab. Hans blik gled hastigt rundt, søgende efter et nyt gemmested - måske endnu et buskads, men da kentauren talte, vendte han sig mod hende i stedet. Hun var ikke helt stukket af, men holdt i stedet en hjælpende hånd ud mod ham .. mente hun virkelig at..?
Hans begrænsede viden om kentaurer inkluderede, at de ikke brød sig om at blive brugt som ridedyr. Det måtte dog være noget andet, når hun ligefrem selv tilbød det - måske indså hun, at situationen var pressende nok til, at det var en nødvendighed. Han var taknemmelig for hjælpen - hun kunne jo lige så godt have efterladt ham her. I det åbne landskab, hvor banditterne kunne finde ham og gøre hvad banditter nu-end-gjorde med elvere, de stødte på.
Han vidste ikke, hvad det var, og han havde ikke lyst til at finde ud af det. Hastigt greb han hendes hånd og var hurtigere oppe på hesteryggen, end han nogensinde før havde været. Armene var hurtige til at gribe fat rundt om livet på hende, mens han bad til, at han ikke ville fornærme hende på en eller anden måde..

Renaél Runeldth | Skovelver | Healerlærling
Dayanara Retanes

Dayanara Retanes

Krystalisianer

Kaotisk Dum

Race / Kentaur

Lokation / Elverly

Alder / 31 år

Højde / 222 cm

TheEvilQueen 29.07.2017 19:04
Dayanara stod forsat med hånden rakt frem mod elverfyren, eller det gik hun i hvert fald ud fra, at han var, mens hun ventede på, at han tog hendes hånd eller selv stak af. Ikke at hun var vild med tanken om at blive brugt som ridedyr, men hun kunne godt se nødvendigheden i det. Hun var desuden også for god af hjerte til at lade en anden i stikken. 

Især fordi disse andre fremmede ikke ligefrem så venligt stemte ud. De lignede banditter, ikke ridere, så chancen for, at de var gode, eller blot fredelige, var ikke stor.

Da han tog hendes hånd, trak hun ham op med stor nok kraft til, at han endte på ryggen af hende med et ben på hver sin side af hendes ryg. Da han lagde armene om livet på hende, slog hun irriteret med hovedet på en hesteagtig måde. Hun trak det ene bagben op under sig, hvorefter hun sparkede ned i jorden på samme irriterede måde, som hun havde slået med hovedet.

"Hold godt fast!" meddelede hun sin nødtvungne rytter, hvorefter hun stejlede lavt og satte af sted i fuld galop. Nu håbede hun bare, at han forstod at sidde på hesteryg, for ellers ville han nok ryge af i flugten. Hun løb af sted i den tretaktede gangart. Hun synes ikke at kunne høre dem mere, og stoppede da ved en lille å. Hun drejede hovedet lidt, og så på elverfyren.

"Jeg tror vi er-" Mere nåede hun dog ikke at sige, før hun hørte en raslende lyd. Hele hendes krop stivnede, men var klar til at løbe når det gjalt.
Renaél

Renaél

Healerlærling

Forvirret Dum

Race / Skovelver

Lokation / Elverly

Alder / 56 år

Højde / 184 cm

Krystal 19.08.2017 20:59
(Beklager min langsomhed, har været lidt fraværende)

Det var meget lang tid siden, Renaél havde siddet på en hest. De smukke dyr, der af og til blev brugt af elverfolkets spejdere og krigere, var sjældent noget, han kom i nærheden af, og derfor havde hans ridetræning været begrænset. Elvere red oftest uden sadel, og det krævede et vist talent at blive siddende på hesteryggen - det eneste Renaél kunne finde ud af, var at blive hængende på dyret. En færdighed, som han i dén grad fik testet igen, nu hvor kentauren stejlede og galoperede hen over landskabet. Han klamrede sig til livet på hende og gemte ansigtet ved hendes ryg.

Et sted bag dem hørte han råbende stemmer, men de fik hurtigt afstand mellem dem og banditterne. Renaél frygtede at pile ville hvisle gennem luften efter dem, men der kom ingenting, og de nærmede sig i stedet hastigt skovgrænsen. Da kentauren standsede løftede han hovedet og forsøgte at ligne en, der var fuldstændig hjemvandt på kentaurryg, selvom han så en smule grøn ud i ansigtet.

Lige som kentauren stivnede Renaéls krop, da en raslen hørtes tæt ved dem. En mand trådte frem fra buskene, klædt i de samme farver som banditterne bag dem havde været. Han havde et slidt og lurvet udseende over sig, men så ud til at være lige så overrasket over at se en elver på ryggen af en kentaur, som Renaél tidligere havde været over at støde ind i selv samme kentaur.

Renaél Runeldth | Skovelver | Healerlærling
Dayanara Retanes

Dayanara Retanes

Krystalisianer

Kaotisk Dum

Race / Kentaur

Lokation / Elverly

Alder / 31 år

Højde / 222 cm

TheEvilQueen 20.08.2017 19:52
(Gør ikke noget, har selv været fraværende. No rush, vi skal nok nå det.)

Dayanara kunne godt mærke, at elvermanden(?) vidst ikke var helt van til at være på hesteryg, eller kentaurryg for den sags skyld. Hun mærkede i hvert fald, at han gled lidt rundt, mens han holdt godt fast om livet på hende. Hovedet havde han begravet i hendes ryg og det lange, sorte hår. Hun drønede dog forsat af sted i høj fart, for at lægge så meget jord bag sig som muligt.

Der fløj ingen pile i luften, som hun havde frygtet. Men samtidig så vidste hun også godt, at det ikke var særlig realistiskt, fordi de ikke ligefrem havde lignet nogen, som kunne noget med bue og pil.

Hun fnøs hårdt, og skrabede i jorden, mens hun utrygt vippede med ørerne. Halen piskede rundt om hendes bagpart, mens hun stod helt stivnet. Hun mærkede, at kroppen på hendes ryg også stivnede, mens de begge lyttede efter hvad der var på vej.

Foran dem, gennem buskene, kom nu en mand gående. Han så ud til at være iklædt det samme, som de andre 'soldater', så de havde 'mødt' tidligere. Han så dog, om muligt, endnu mere slidt ud end de andre, men spærrede øjnene op, da han så en elver på hendes ryg. Hun rystede på hovedet og fnøs igen. Og det var der han angreb. Han kom løbende imod dem, med et slidt og hakket sværd hævet.
Renaél

Renaél

Healerlærling

Forvirret Dum

Race / Skovelver

Lokation / Elverly

Alder / 56 år

Højde / 184 cm

Krystal 29.08.2017 13:14
Renaél holdt stadig fast om livet på kentauren, som han for få øjeblikket havde klamret sig til for ikke at falde ned. Hans greb var stadig en smule krampagtigt, og de store, gråblå øjne betragtede i rædsel den lurvede mand komme nærmere. En mand, der havde lidt mere forstand på krigsførsel, end Renaél havde, kunne nok have forudset, at en stor mængde banditter, som dem, de var stødt på tidligere, ville sende spejdere ud i landskabet for at sikre, at kysten var klar.

Det tog ikke manden længe at komme frem til, at elveren og kentauren måtte være fjender. Hans grimme mund åbnedes i en råben og han sprang fremad med sværdet hævet. Renaél sad i forvejen højt oppe på hesteryggen, og han havde ikke noget at forsvare sig med - ikke andet end en sølle urtekniv, som han skulle være ualmindeligt heldig for at få stukket i modstanderen. Og ualmindeligt modig. Renaél var ikke ualmindeligt modig.

"GØR NOGET! LØB!" Råbte han til kentauren, idet han endnu engang strammede grebet om hendes liv. Der var ingen tvivl om, at kentauren ville være langt bedre end ham til enten at gøre kort process med angriberen eller stikke af på galloperende hove, så manden ikke kunne følge efter dem..

Renaél Runeldth | Skovelver | Healerlærling
Rhovandír

Rhovandír

Krystalisianer

Sand Forvirret

Race / Skovelver

Lokation / Elverly

Alder / 135 år

Højde / 177 cm

Htqz 29.08.2017 16:44
Det havde førhen været få spejdere og krigere der befandt sig oppe omkring grænselandet, men efter der havde været snak om et ukendt monster i området, og beboere der følte sig utrygge var der oftere sendt patruljer derop. Denne dag var enaf dem. Eller det havde nok snarere været en uge Rhovandír havde været på opgaven, siddende til hest, uden alskens udstyr andet end et hovedtøj uden bidsel til hesten, og en taske med fornødenhederne til sig selv og udstyrs pleje, en skarp dolk og en bue samt pile hen over skulderen. Mere udstyr var der ikke behov for og selv der følte elveren at han havde for meget med sig.
De elvere der i starten havde fulgt med ham var fået over og fulgt andre ruter, havde spredt sig teknisk ud så de kunne dække så meget område som muligt. Rhovandír havde udnytet tiden lidt til at snakke med de beboere han stødte på på sin vej, hjulpet dem der avde brug for hjælp med deres marker, inden han var draget videre. Denne dag havde været som enhver anden på dagen, godt hjulpet på vej af et par højlydt kvidrende svaler der stolt fortalte ham om hvordan deres unger havde lært at flyve, ungerne som ikke var til at undgå at se med deres intense dyk, mens falken fro længst havde fået nok og istedet var fløjet d og spejde, mens Rho gjorde sit både for at være høflig overfor fuglene, men også for at forsøge at holde fokusset på hans opgave.
Det havde været sådan den sidste halve time da han opfangede råb og lyden af løbende skridt... Og nogetder lød som hove imod den græsklædte jord. Opmærksomt spejdede han ud til han fik øje på et syn han aldrig havde troet at han skulle se; en  kvindelig kentaur med Renaél på ryggen. Hvad pokker lavede han helt herude, alene? Føjtede knægten? 
Han satte hesten i trav og red hen imod dem tidsnok til at opfange manden der var på vej imod de to. Tydeligtvis fjendtlig stillet og lidt for tæt på til at Rho synes om det. Han klemte benene om hesten mens han slap tøjlerne nok til at han kunne få sin bue og en pil fri fra ryg og koggeret. På fuglesproget forsøgte han at få de lettere tomhjernede ungfugle til at stoppe med at være i vejen for hans sigte, mens svaleforældrene forsøgte at hjælpe til med de uvorne unger.
Han fik nogenlunde ordentligt sigte, nok til at han sendte en pil af sted, tæt susende forbi manden. 

( ved ikke om du får dobbelttag af det her men tagger dig lige alligevel daya )
Spejder/urtekyndig - Elver
Dayanara Retanes

Dayanara Retanes

Krystalisianer

Kaotisk Dum

Race / Kentaur

Lokation / Elverly

Alder / 31 år

Højde / 222 cm

TheEvilQueen 01.09.2017 15:37
Dayanara kunne mærke, at han endnu holdt fast om livet på hende. Hun betragtede blot manden komme tættere og tættere på. Han så fjendtlig ud, allerede inden han hævede den sølle undskyldning for et sværd, og løb mod dem. Han tromlede frem fra buskene og imod dem, råbende. 

Dayanara stejlede, for hun havde intet at forsvare sig med, andet end bue og pil, og det var jo et langdistancevåben. Derfor var der kun hovene tilbage, men de kunne virkelig også give et spark til ingen ende. Flygte kunne hun ikke, hun var for panikken.

Hun stod da på to ben og fægtede ud med forbenene. Hun ramte næsten manden, men det fik i hvert fald ham til at gå baglæns. Hun vendte sig om, sparkede bagud med øjnene spærret op i panik. Hun udstøtte noget mellem et hvin og et vrinsk, mens hun forsøgte at få ham til at holde afstand ved skiftevis at stejle og sparke bagud. Hun ramte ham i brystet, hvilket slog luften, midlertidigt, ud af ham.

Og det var der hun så hesten og en elver, som var på vej imod dem. Hun stejlede forsat, for at holde manden på afstand, men han virkede lidt opgivende.

"Forsvind med dig!" snerrede hun af manden, og fægtede med forbenene.
Renaél

Renaél

Healerlærling

Forvirret Dum

Race / Skovelver

Lokation / Elverly

Alder / 56 år

Højde / 184 cm

Krystal 13.09.2017 17:36
Sværdet så rigeligt skræmmende ud for den unge elver, som klamrede sig til kentauren. Øjeblikket efter fik han nok at gøre, da hun stejlede, og hans arme låste sig igen fast om livet på hende i et angstfyldt greb. Hans fødder sparkede ud i den tomme luft, mens han håbede, at hun fik sparket modstanderen langt væk. Hans egne øjne var fast sammenklemte..

SVUSH. Lyden af en pil, der fløj gennem luften. Selvom Renaél ikke selv var nogen ferm bueskytte, kendte alle elvere den velkendte lyd af de lette, elegante pile, som skovelverne brugte. Lyden af hestehove nåede samtidig hans skarpe ører, og han så op fra sin alt-andet-end-magelige position på kentaurens ryg: "Rhovandír! Læremester!" Råbte han - aldrig havde han været så glad for at se den gamle, halvsure elver, som havde stået for en del af hans oplæring i forskellige dicipliner.

Manden var nu for alvor i undertal, og de fægtede hove fik ham til at slippe sværdet og vakle et par skridt baglæns, sveden løbende ned af hans utiltrækkende ansigt. Renaél så triumferende ned på ham fra kentaurens ryg, selv om han ikke selv havde bidraget til noget andet end at råbe og klamre sig fast om livet på sit 'ridedyr'. Manden så lille og knap så farlig ud, nu hvor han var bange!

Renaél Runeldth | Skovelver | Healerlærling
Rhovandír

Rhovandír

Krystalisianer

Sand Forvirret

Race / Skovelver

Lokation / Elverly

Alder / 135 år

Højde / 177 cm

Htqz 02.10.2017 01:43
Trangen til at bede kentaurkvinden om at vælte lejesoldaten omkuld, var rimelig overtrængende for den røvblonde elver, men han holdt tand for tunge, lod istedet blikket glide kort over imod Renaél, den unge elver som teknisk set stadig var under hans træning. Ham kunne han da i det mindste kommandere lidt med, hvis knægten da ikke havde pisset i bukserne allerede. Nej, det var ikke noget han kunne byde sin uerfarne student, især når han ikke vidste om der lurede flere et eller andet sted i lyngen. 
"Fang ham!" Han havde ikke tålmodigheden til respekt, det var situationen ikke helt til selvom det da lod til at mennesket var mere og mere opgivende i sine bevægelser. Rhovandír satte hesten ned i trav indtil han havde indhentet dem, og straks gled ned fra den bare ryg, med buen i sin ene hånd, og den anden brugene let som en støddæmper da han landede ned i den duftende lyng, og påkaldte sig nogen  af planternes energi, nok til at mindre skud af dukkede op af jorden. Det krævede dog også sin fokus for ikke at lade planterne komme i vejen for kentauren, men istedet for mennesket, der i al sin klodsethed skvattede over en mindre knold da han forsøgte at skaffe mere afstand til kentaurens forben, og landede tungt på bagen. Rhovandír rejste sig op, lod buen om på ryggen igen inden han greb sin ene dolk og rettede den mod mennesket. 
"Er der flere?" Spørgsmålet var ikke henvendt til mennesket, men imod lærlingen og kentauren, hvis ben og krop han ligeledes sørgede for at holde en respektfuld afstand til. Hvis der var flere, måtte han se om han kunne gøre brug af fuglene til at få sendt forstærkninger. Den lille menneskebygd lå jo også under Elverlys beskyttelse, og den gjaldt også om at holde lejesoldater væk. 
De ellers varme lysegrønne øjne, stirrede hårdt og køligt mod menesket, der igen forsøgte at skabe afstand skævende over imod den frie hest, som forsøgte han at bedømme om det var værd at tage chancen. 

(( sorry at det tog sin tid med svaret ))
Spejder/urtekyndig - Elver
Dayanara Retanes

Dayanara Retanes

Krystalisianer

Kaotisk Dum

Race / Kentaur

Lokation / Elverly

Alder / 31 år

Højde / 222 cm

TheEvilQueen 26.01.2018 21:38
Dayanara så med et løftet øjenbryn på denne Rhovandír. Denne lærermester. Åbenbart lærermester for den unge elver på hendes ryg, tænkte hun med noget på sine læber, som kunne fortolkes som et smil. Hun stoppede kortvarigt med at fægte med benene, mens hun stirrede på elveren til hesteryg. Med et grynt fra mennesket foran sig, som nu var på vej væk, viftede hun igen med forbenene.

Da mennesket lagde afstand til hende og løb sin vej (mens Rhovandír råbte 'fang ham!'), kom hun ned på alle fire ben igen, og prustede tungt. Hun så til, mens elveren red efter ham og fik trængt ham op i en krog - kind of.

Dayanara så på elveren, da han spurgte, om der var flere.

"Massere. Der er en hel legion nede ved vejen." Hun pegede i retning mod der hvor det var løbet fra (eller hvor hun løb fra med den anden elver på ryggen), og sagde da "Den vej." Hun skævede til elveren på sin ryg med et displeased ansigtsudtryk, og nikkede med hovedet mod jorden, som tegn til at han skulle hoppe ned. Så så hun på ham, mens Rhovandír besluttede sig for, hvad han ville gøre ved soldaterflokken.

"Jeg hedder forresten Dayanara." Hun flyttede en hårtot fra ansigtet med bagsiden af sin hånd. Hendes øjne havde forladt menneskesoldaten, som så ud til at han helst ville være langt væk herfra.

// Sorry det tog så lang tid, håber I stadigvæk vil være med, selvom jeg er totalt langsom. Sorry. Har haft skriveblokade så det basker. Hvis I ikke vil skrive mere, så si' bare til, så skal jeg nok lukke tråden.
Renaél

Renaél

Healerlærling

Forvirret Dum

Race / Skovelver

Lokation / Elverly

Alder / 56 år

Højde / 184 cm

Krystal 07.02.2018 13:09
Renaéls voldsomme hjertebanken var efterhånden ved at falde lidt til ro. Han adlød kentaurkvinden uden brok og lod sig glide ned fra hendes ryg, taknemmelig for fast grund under fødderne. Det føltes nærmest underligt at stå på almindelig jord, og han skiftede vægten lidt fra fod til fod.
Med lidt store øjne betragtede han sin læremesters effektive behandling af fjenden, og følte sig umådeligt taknemmelig for igen at være blandt sin egen slags. Hans blik gled mod skovgrænsen, der efterhånden var ganske tæt på..

"Det er sandt!" Bekræftede han kentaurens ord. Det ville kræve en mindre deling fra Elverly at ride ud og tage sig af banditterne.. noget Renaél bestemt ikke selv havde tænkt sig at deltage i. Hans tanker gik i stedet til fred og ro mellem træerne og sød elvervin..
"R-Renaél." Skyndte han sig at fremstamme, da kentauren sagde sit eget navn, og det gik op for ham, at han aldrig havde givet hende sit. Hans blik gled tilbage til soldaten på jorden. Havde Rhovandír tænkt sig at slå ham ihjel?

// Det er bare i orden :)

Renaél Runeldth | Skovelver | Healerlærling
Dayanara Retanes

Dayanara Retanes

Krystalisianer

Kaotisk Dum

Race / Kentaur

Lokation / Elverly

Alder / 31 år

Højde / 222 cm

TheEvilQueen 17.07.2018 17:37
// Da Dayanara er død, lukker jeg vores tråd. //
0 0 0


Chatboks
Gæst
[smilies]
IC-chat
Online nu: jack, Mong, Tatti, Echo, Muri
Lige nu: 5 | I dag: 12