Galavants blik var blevet fanget ved en anden dæmons aura.. Den virkede vagt bekendt, hvilket fik ham til at hæfte blikket til manden der var gået hen for at tage jordbær. Han åbnede munden, var lige ved at tage kontakt til den fremmede med den sære aura, men blev stoppet i dette ved lyden af Florences milde, bløde stemme.
"Hva..?" Han blinkede let, forsøgende at jage gamle minder om en by i ørkenen, der i disse dage for længst var glemt og delvist gemt under ørkensandet, på flugt.
Endelig fokuserede blikket på den lille vampyr foran sig.
Han nikkede. " Ja.. Jeg tror aldrig jeg fik dit navn kæreste..? '' Han tog hendes hånd og kyssede den let, med overraskende bløde læber, henledende hen imod at hun gerne måtte introducere sig. En ilning gik igennem ryggen på ha da der begyndte at blive spildt op til dans med både fløjte og violin, og andre instrumenter han ikke havde styr på, men som han vidste hørte overklassen til. Hvvor han dog hadede dem, cirka lige så eget som han hadede det lysende halsbånd.
Quinns blik lå nysgerrigt på dem begge kunne han mærke, så Galavant gjorde det eneste der virkede fornuftigt hele dette akavede scenarie, og bukkede høfligt for Florence. " Må jeg få denne dans Frøken..? "
Han sendte et kort sideblik imod Quinn der gav et kort nik fra sig som for at give en tavs tilladelse til dæmonens handling. Forsigtigt ledte han Florence ud på dansegulvet, på en måde således at hun til hver en tid kunne trække sig tilbage eller sige fra. Alt imens et høfligt smil var plantet på den mørkhudedes læber, uden at tage sig af blikkene, men mere fokuseret på at komme gennem aftenens musik uden at skvatte sammen eller være alt for stiv i bevægelserne. Ra skulle ikke have den glæde af at kende til den svaghed hos Galavant.
viewtopic.php?f=449&t=9406
Florence lod jeg overrasket følge med dæmonen. Af alle svar hun skulle få var det her dog det hun aller mindst havde forventet. Lidt rapkæftethed, flabet eller halv provokerende svar havde måske fået hende til at falde lidt til jorden, men det her rev fuldtsændigt tæppet ud over fødderne på hende. Galvant kunne faktisk opfører sig høfligt og grunden til det fandt hun så også ud af da hendes blik fulgte hans hen på en herre der havde nikket godkendende. Galavants herre, tænkte Florence sig til imens hun lod sig trække afsted. Det var klart at hvis hans herrer var oppe i rang at Galavant så skulle opfører sig passende dertil.
"Florence" præsenterede hun sig imens de gik ud på gulvet hvor flere havde dannet par og var igang med at danse til musikken. Nervøsiteten faldt lidt tungt i hendes mave nu, hun havde ganske vist lært at danse, men aldrig prøvet det af i praksis. Så det at blive kastet ud i det fik hende til at se lidt nervøst rundt på de andre dansende i håb om at hurtigt at kunne regne ud hvad hun selv skulle foretage sig på gulvet.

Credit: tofuvi.tumblr.com
Krystallandet