Der var stillet boder op, musikanter spillede, folk dansede, spiste og havde det sjovt... Nogle havde fået den idé, at holde en lille festival, bare for at have et lille lyspunkt i mørket..
Cassa havde hørt om dette, og havde straks bestemt sig for at deltage.. ikke som fuldtidsgæst dog... Nej, egentlig tog han med, for at beskytte folkene, hvis nu der skulle ske et angreb..
Den unge, solbrune fyr sad på en væltet søjle, fortalte historier til nogle børn, som lo højt og spurgte nysgerrigt ind til hvad Cassa fortalte...
Han var god mod børn, skønt han ikke var så fantastisk glad ved dem.. De var så små og skrøbelige, at han ikke rigtig turde være i nærheden af dem.. men som alle andre uskyldige væsner, elskede han dem højere end alt andet..
Cassa bar som altid en hvid skjorte.. den var af fint, tyndt silke, og med store ærmer, som sad samlet i en tynd flæse om hans håndled.. foran på brystkassen, var der en kravat.. hans ben var gemt i et par lyseblå bukser af flot brokadestof, og udenpå skjorten bar han en dusty mørkeblå vest, ligeså i brokadestof, med et smukt sølvmønster broderet ind i... mønsteret dannede noget som kunne ligne drager.. eller også var det roser? det var svært at sige..
Da historien var færdig, bad en af børnene om en ny.. Cassa lo, og rystede på hovedet.. istedet kaldte han to andre musikanter hen til sig, og fandt selv sin violin frem, fra en lille mørkebrun trækasse, med et polstret indre.. han åbnede den, og fandt en smuk violin frem.. den var af dyrt, fint træ, og med en guldbelagt kant..
De tre musikanter blev enige om sangen hurtigt, og snart var de i fuld gang med at spille en livlig melodi, på delvist violin, en form for trommer og tamborin, blandet med okulele spil.. Cassa sang imens, og de tre mænd dansede rundt om hinanden.. ham med trommerne havde tamborinklokker om anklerne, og trommerne spændt på sin tykke mave...
Snart var der sat gang i en stor dansende flok.. som dansede folkedans (... ja nu har kl en folkedans xD) der var så mange smil, så megen glæde.. det var ikke til at fatte, at der kunne finde et sådan øjeblik sted, midt i en så grusom tid..
nogle unge kvinder sad på nogle opstilte bænke lidt væk.. de holdt øje med Cassa, fniste forlegent hver gang hans blik faldt i deres retning... Cassa var jo en køn ung mand, og de tre unge piger følte sig sådan lidt gifteklar.. derfor var de på udkig efter alt af interesse.. Og de kunne ikke have undgået at bemærke Cassa; ud over at være smuk, sang han også godt.. Ikke at det var en særlig krævende sang, og mange af de dansende kendte den, og begyndte at synge med, men han havde trods alt startet den, og det havde fanget deres interesse..
Hans hår var trukket tilbage i en lang hestehale.. nogle enkelte lokker dannede hans pandehår, hvor få totter nåede ned over hans tindinger, og lige ned under hagen.. alle de lange hårtotter var trukket tilbage over hovedet i fletningen..
Ja.. der var liv og glæde.. folk dansede, sang og lo..
Krystallandet