En lille times tid havde passeret for aftens festligheder, en god sjat af alt slags godtfolk var her, omend flåden ikke var en del af definitionen af et godtfolk. Men alle var velkomne, og Richard behøvede så sandelige ikke integrere med dem. Nej, så han muligheder for at blive fri for det, gjorde han det så sandelig.
Lyden af et hoved der pladskede ned i en balje vand, fangede hans opmærksomhed for et kortvarig sekund. Fik personen fat i et æble eller var det blot en våd fornøjelse, han måtte se med. Nysgerrigheden strejfede ham som sommerbrisen i maj. Et gipsende forsøg på at få luften ind på ny som hovedet blev trukket op fra vandet. Intet æble, blot et æble stykke. Manden havde bidt for hårdt til. Vennerne omkring manden klappede ham på skuldren og opmuntret og drillede ham for det. Måske det var en anelse sentimentalt, men han erindret selv hvor sjovt det havde været at gå med på de selskabslege som at bide efter frugt i vandet. Det var blot evigheder siden for ham. Sidst han havde gjort det var en gang i midt tyverne, og det var næsten femten år siden.
Hans egne tanker mindede ham om hans alder, og lod den lige mundvige falde tilbage i sin neutrale form. Han så altid sur ud når han var uden følelser i ansigtet, eller det havde han ladet sig fortælle.
Så i stedet for at dvæle ved at han rundede 40 dette år, fik han over til noget han forstod sig på. Ringkast og øksekast. Noget han kun var blevet bedre til med tiden og alderen. Det krævede koordination, muskler og koncentration. Alle tre egenskaber han besad.
Richard fik manøvreret sig forbi nogle unge mænd fra et håndværksfag eller flere håndværksfag. Det var ikke til at sige. Han kom som en fik kastet øksen afsted mod målskiven. I tredje ydre ring. Et dårligt kast, men godt for en nybegynder, hvilket personen snildt kunne være. "Lad mig," han fik hentet øksen som var blevet kastet. Han placeret sig ved siden af den unge herre. "Knap en centimeter fra skaftet bund skal din nederst hånd være," forklaret han og illustreret ved at tage tage hænderne om skaftet. Drengen nikket og rykket sig en anelse til siden.
Richard lagde armene om bag nakken med øksen spids vendt udad. Der var gjort plads, folk vidste at der var skarpe genstande tilstede og at de ikke skulle gå ind i kastezonen. Man lært det mere og mere med tiden. Fokuseret på hvor han ønskede at ramme, tog han en dyb vejrtrækning og svang armene tilbage og slap øksen yderst bestemt som han nåede med skaftet til sin næseryg fra hans perspektiv.
Øksen ramte i mellemrummet mellem den sorte inderplet og indercirkel. Tæt nok på til at være det ønskede mål.
Sømanden trak en anden økse fri som sad i træstubben og overrakte den til drengen. "Prøv igen," chancen for at deres kast ville ramme hinanden var lille.
Krystallandet
