"Skal du noget efter arbejde, Kill? Jeg har noget, jeg gerne vil vise dig, hvis du har tid." Om sit håndled havde han bikset et armbånd sammen med den gule sten, han havde stjålet for Vargas, for hvad der virkede som en evighed siden. Hector var måske glad for den 'forbandelse' den forbandede alf havde givet dem, men det var han ikke, og hvis ikke han kunne finde en permanent løsning, så var et armbånd med en gul sten ikke helt dårligt. Heller ikke selvom den havde bragt nogle mareridt tilbage, hvor den gule sten var andre steder, men det var en smal pris at betale for at have sin egen krop igen. Han håbede, at hvis han bare lærte at styre sin evne godt nok, så kunne han selv vælge sit køn permanent. Præcis som Liv engang i fuldskab havde fortalt ham, at hun kunne gøre. Deres evne var jo på alle andre punkter ens nok. Det eneste der var i forskel, var mængden af øvelse.
Juno smilede til sin ven. Det var egentlig uskyldigt nok, det med at vise ham, at han havde været ude for et 'uheld', der havde ændret hans køn, men han kunne ikke lade være med at tænke på, at Killian godt kunne lide både kvinder og mænd, og i hans hoved, var det allerede en ikke-helt uskyldig overraskelse. Hvilket også var grunden til at han ville vente til efter arbejde.

Krystallandet