Krystallandet
Lux 19.04.2021 21:32
Det var med en laavmælt brummen af nydelse at Aldamar fik trukket sig tilbage, mørke øjne betaget hvilende over ham og hans hviskende stemme. Ærgerligt? Det var næsten katastrofalt, hvis man ikke kunne se det små-ironiske og sjove i hele situationen.
Fordi selvom Aldamar kunne vride og vende sig over det, så kunne han ikke ændre på det, lige nu. Det fik derfor en hjertlig lille latter fra ham - en latter der blev båret af den voksende gnist af eufori der dansede igennem hans livlige krop lige nu - og næsten uden at tænke over det, skubbede han enn del af sin kind ind imod hånden der fedtede med hans krave.
"Er ærgerligt virkelig det ord du vil bruge?" grinte han, og greb imellem pege og tommelfinger, en tot af det blonde hår. Det føltes så blidt, da han snoede det omkring den ene af de ringklædte fingre. "Fordi jeg læner mig mere op af frustrerende. Eller forræderisk" sagt med samme, leende lille smil, og han følte hvordan at panden stødte ind imod det fint klædte bryst, da han lænede sig frem igen.
Der var noget underligt rart over at stå sådan her, og selvom det ikke var ofte at det skete - hvis man da spurgte Aldamar, virkeligheden kunne sige noget andet - så lod han det ske lige nu. En lille del af ham havde halvt om halvt lyst til at vende sig en anelse omkring, en anden del af ham ville ikke stille sig sådan, at han potentielt ikke kunne se den blonde mand, så han endte med at gøre ingen af tingene, da han i stedet blev stående.
Frustrerende var det rigtige ord, kunne han konstaterer.
Fordi selvom Aldamar kunne vride og vende sig over det, så kunne han ikke ændre på det, lige nu. Det fik derfor en hjertlig lille latter fra ham - en latter der blev båret af den voksende gnist af eufori der dansede igennem hans livlige krop lige nu - og næsten uden at tænke over det, skubbede han enn del af sin kind ind imod hånden der fedtede med hans krave.
"Er ærgerligt virkelig det ord du vil bruge?" grinte han, og greb imellem pege og tommelfinger, en tot af det blonde hår. Det føltes så blidt, da han snoede det omkring den ene af de ringklædte fingre. "Fordi jeg læner mig mere op af frustrerende. Eller forræderisk" sagt med samme, leende lille smil, og han følte hvordan at panden stødte ind imod det fint klædte bryst, da han lænede sig frem igen.
Der var noget underligt rart over at stå sådan her, og selvom det ikke var ofte at det skete - hvis man da spurgte Aldamar, virkeligheden kunne sige noget andet - så lod han det ske lige nu. En lille del af ham havde halvt om halvt lyst til at vende sig en anelse omkring, en anden del af ham ville ikke stille sig sådan, at han potentielt ikke kunne se den blonde mand, så han endte med at gøre ingen af tingene, da han i stedet blev stående.
Frustrerende var det rigtige ord, kunne han konstaterer.
-
