Krystallandet
Helli 08.03.2021 22:16
Selvfølgelig havde Fabian fået prikket lidt til stoltheden Aldamar bar som en maske rundt med sig, men hvor Fabian var vant til at stoltheden blev brugt mere aggressivt, så var det en blødere side han så af den anden mand lige nu. Han følte sin egne læber trække op i et større smil og mærkede sig selv læne sig lidt ind id en blide nusning, især som Aldamar selv rettede sig mere op, så de ikke sad lige bekvemt og sammenbøjet over hinanden.Han kunne ikke stoppe sin egen latter, og man kunne se det næsten lidt skyldige blik i de blågrønne øjne. ”Jeg tror du ikke har lyst til at sige nej til mig,” var også ordene der kom ud af hans mund, for det var vel mere der hvor den lå. Tonen forblev dog let og drillende. ”Og desværre er du stadig lidt for god til at gemme hvad der foregår i dit kønne lille hoved. Jeg har ikke rigtig lyst til at du går i panik mens vi hygger os, fordi du ikke liiige nævnte at du var lidt nervøs.” Han forsøgte altid at fremstå mere stålfast end han egentlig var, og på mange punkter så kunne Fabian ikke være efter ham, for han gjorde trods alt det samme selv. Han ønskede dog at han i det mindste kunne være åben omkring de her ting, for det var den eneste måde hvorpå Fabian kunne vide hvordan han egentlig kunne sørge for at intet ubehageligt skete mellem dem.
