”En sølle tøs? Jamen så burde det være meget pinligt for Dem, siden De ikke kan få mig ned med nakken?,, grinede Damia. Som et stædigt dyr, lænede hun sig modvilligt tilbage, da Tarrak trak i pisken for at få hende ned. Hun lod sine ben synke ned i jorden, så hun fik fast fodfæste. Hidsigt bed hun tænderne sammen og tvang sine hænder til at bevæge sig, selvom bladende skar i hendes hud. Bare lidt mere. Damia mumlede og en rod, formet som en knytnæve, skød op af jorden og susede af sted mod Tarrak.
Så, i et ryk, fik hun sine hænder fri.
Et kort stik af smerte gik gennem hende da hun omsider fik revet sig løs af pisken, men smerten blev hurtigt erstattet af den voldsomme rus af sejr over at være fri igen, og da hun så på Tarraks pisk kunne hun ikke holde et overrasket udbrud tilbage. Endelig!
”Jeg tager ikke ordre fra nogen mand!,, sagde Damia overlegent og tog sig til sin værkende arm.
Damia begyndte at gå tilbage med varsomme skridt. ”Jeg ked af at måtte fortælle Dem, at jeg ikke længere kan ’lege’,” hun stoppede op og smilte drilsk til Tarrak, ”farvel,, Damia sendte ham et luftkys og forsvandt ned i jorden.
//out

- Avatar og profil billede lavet af mig