Hans berøring blev hurtigt sidestillet med det varme vand kærtegn af hendes udhungrede sind, og musklerne slappede af under hans kys frem for at spænde op. Hun ønskede bare at nyde det. Kroppen var træt af at kæmpe imod. Træt af alle de år i ensomhed, bitterhed og fjendskab med alle, hun mødte. Men sindet var der ikke endnu. Ikke klar til at give slip og få sorgen ud af systemet. Den gemte sig stadig nede bag lag af vrede. 
    "Jeg hader ikke det her," mumlede hendes mund uden at have fået lov. Derfor blev hun nødt til at følge hurtigt op, så hverken Henry eller hende selv ville dvæle for meget ved ordene. "Har du ikke en masse forpligtelser, du bør se til?"
    Sætningen havde så meget bid, hun lige kunne mønstre, som vidste hun faktisk hvad en greve lavede i sin hverdag. Hun havde ingen anelse, og hun havde aldrig haft interessen for det. I virkedeligheden var det jo heller ikke det, spørgsmålet handlede om. De handlede om, hvornår han lod hende få sin magi tilbage og gå hjem. Hjem til hendes lukne bade og hårde seng, væk fra al den her overdrevne luksus.

Henry nød uden tvivl det her, at sidde i badet med hende. Det virkede til at roen havde sænket sig, hun havde endnu ikke forsøgt at dræbe ham, denne morgen og han havde ingen tanker om at gøre hende mere fortræd. Faktisk så nød han at hun stillede hans hudsilt, at han endelig havde en ved sig. Godt nok var i det mod hendes vilje. 
Han ønskede faktisk lige nu, at lade hende vise hvor rart et menneske han kunne være. At give hende den ro, uden at skulle bekymre sig om hvad der ville ske. Give hende en lille forkælelse.
"Det var hvad jeg håbede" Han havde ikke regnet med at skulle høre de ord fra hende, som de sad der. Han lod hendes anden sætning passere, lige nu kunne alt faktisk vente og hans fokus kunne ligge på hende.
Selvfølgelig ønskede han ikke at beholde hende længere end nødvendigt, men han kunne lige nyde dette bad med hende og derefter ville hun kunne forlade hjemmet.
Hvis hun ikke hadede at sidde her sammen med ham, så kunne han kun gøre det endnu bedre for hende. Henry greb ud efter sæben, og lod den bevæge sig op ad hendes ryg i langsomme tag, inden den forsvandt om på brystet og hendes mave. Han lod hende læne helt tilbage op ad ham, så hun nærmest lå op ad ham, og han mere hud at bevæge sæben rundt på.

    De cirkulære bevægelser fandt vej ind under huden til hendes ømme muskler, og hvad end nedern ting, hun havde tænkt på at sige, kom ud i små støn i stedet for. Skuldrene var spændte og ømme efter nattens aktiviteter, og det var kun de nye spændinger. Ældre lå længere inde, hvor vreden trak i skuldrene og hadet hev i rygmusklerne. Dertil kom, at hendes helbredende magi krævede en del arbejde fra hendes hænder, og armene spændte op, hver gang hun brugte den til at søge efter dårligdom i nogens krop. Alle de dele spillede ind på det, og hun blev først opmærksom på, hvor øm kroppen var, da hans berøringer bragte det op til overfladen. Idet han hev hende ind til sig og fortsatte på fronten, blev det masserende behag til brændende lyst, og hun mumlede et bandeord for sig selv. Kroppen havde fået så meget, men var stadig ikke tilfreds? Hvorfor lige det her menneske? Normalt afskyede hun dem. Hvordan kunne ham her blive ved med at få det op i hende?
    "Har du stadig kontakt til din lille gudinde Yume?"
    I nat havde det virket til at nævne Yume. Det havde gjort ham vred og hevet ham ud af sitationen. Og det havde hevet Ecaeriss selv ud af den nydelse, hun havde været lige ved at give efter for. Nu prøvede hun igen. Samme metode, for hun havde ikke andet i arsenalet lige nu. Måske ville de virke to gange. Hun havde brug for at distrahere sig selv fra, hvor godt det her føltes. Hvor meget hun ønskede at slappe af i det. Inden følelsen blev for stærk, blev hun nødt til at gøre noget for at ændre situationen, få sine tanker på afveje. Hvad som helst egentlig, for ikke at lade sig selv indse, at hun gerne ville have hans nærvær.

Henry var usikker på om hvordan hun ville reagere i badet, om hun nød det lige så meget som ham. Nød det lige så meget som deres sex havde gjort i nat. Det havde hvert fald på virket hende på flere måder, og han havde i et øjeblik set hvilken følelsesmæssig person som hun egentligt var, og hvordan hun havde ladet sig selv overgive til den sex. 
Hun havde drevet frem og tilbage, fra det sørgende til hadet i hendes krop. Men det havde måske givet ham et andet syn på hende, selvom hun havde forvoldt ham lige så meget skade, som han havde gjort ved hende. Stod de lige, lige nu? Han havde mistet medarbjedere og afgrøder, til hendes voldsomme handlinger. 
Hans hænder bevægede sig lysten og roligt imod hendes krop, blot for at mærke den og mærke det at nyde et andet menneske på denne måde. Der var et eller andet over at sidde med en kvinde i et fyldt kar, og blot lade nydelsen drive ind over ham. Som hånden fandt frem til maven og de bløde bryster, lod han læberne bevæge sig mod hendes hals igen.
Han lyttede til hendes ord, og igen var Yume at finde i dem. I nat havde det gjort ham gal, og det havde skubbet dem ud i en voldsom handling, hvor han havde brugt hende hårdere. Var det hvad hun ønskede igen? Han tvivlede. 
"Du er for meget optaget af Yume, kære Eca" Kom det blot varmt fra ham, som han affejede hendes ord. Men sandheden var at han ikke havde hørt fra hende i flere år og ikke regnede med at skulle gøre det igen. Hvorfor skulle han? Det havde været en enkel nat, hvor de havde nydt hinanden. Hvorfor betød det så meget for Eca? 
Et bank lød på døren og han lod blikket glide over, som en ung kvinde kom ind og nejede, "Herre, vi har modtaget et post med teleportør" Han nikkede roligt og takkede. Når det kom i sådan en fart, så var det uden tvivl vigtigt. Han hadede at skulle forlade karret nu, men måtte nok blive nød til det. "Jeg vender tilbage" Han rejste sig i karret og lod vandet glide af sig og steg ud, for at ligget kåben om sig selv. Han kiggede over på den unge tjenestepige, "Hjælp vores gæst med at vaske hår. Giv hende lidt luksuriøst" Og med de ord forlod han rummet.

    En tanke slog ned i Ecaeriss ved Henrys ord. Hun havde helt glemt, at han var begyndt at bruge hendes navn, og nu havde han endda forkortet det til det noget mere mundrette kælenavn. Måske var det et rent tilfælde, fordi navnet var svært for hans menneskesprog, men måske lå der mere i det. Yume havde virket overrasket i drømmen, men hvad vidste Eca egentlig om sin gamle veninde, når de havde været adskilt så længe? Hun havde også været uvillig til at hjælpe hende, og i Ecas hoved burde det ikke være en Yume-agtig ting at afslå. Hun var den pligtopfyldende af de to, jo. Den, der gik op i racens ve og vel og fremtid. Modsat Eca, der havde vendt dem alle ryggen. Hvad hvis alt det her var Yumes værk? Henry, der pludselig fik mere land under sig. Tilfældigvis boede Eca i det område, Henry havde opkøbt. Tilfældigvis kendte Yume og Henry hinanden. Men måske var det slet ikke så tilfældigt.
    "Er det Yume, der har fortalt dig mit navn?" spurgte hun, men inden han fik tid til at svare blev de afbrudt. Tilfældigvis. Åh, hvis Eca troede på Chance, ville hun forbande gudinden langt væk lige nu.
    Henry forlod rummet uden at give hende svar og efterlod hende med tanker, der kørte i spiral om, hvordan alt dette måtte være en sammensværgelse fra Yumes side. Til hvilket mål anede hun ikke, men idéen om ikke selv at være skyld i alle de her problemer var noget, hendes tanker satte sig fast på som en sulten igle. Så meget, at tjenestepigen fik lov til at komme tæt på. Eca lagde halvt mærke til pigens nervøsitet, men fanget i sine egne tanker forsvandt den hurtigt igen. Hun fik lov til at tage fat i Ecaeriss' hår, gøre det vådt til hårrødderne og sæbe det ind. Det var noget af en opgave, for elverkvindens hår var langt og tykt som den tjære, hun normalt arbejdede med. Eca lod sig følge med, fulgte tjenestepigens instruktioner og lod sig dykke ned i velværen, mens tankerne forsøgte at male Yume som fjenden i hele det her foretagne.
    Da Henry vendte tilbage til rummet, var Ecaeriss skinnende ren og ude af badet. Tjenestepigen havde tørret hver en tomme af hende og var ved at smøre hende ind i en eller anden velduftende olie. Eca var holdt op med at brokke sig efter en kraftig insisteren. Tjenestepigen havde måske set skrøbelig ud ved første øjekast, men havde tydeligvis en underliggende flamme når det kom til at adlyde sin greve - og det lød til, greven havde befalet hende at gøre det her. Det var nemmere at sige ja til, når det var en tjenestepige, hun ikke kendte, og ikke Henry selv, der gjorde det, dog. Det virkede mindre... underdanigt. Håret hang vådt ned over hendes ene skulder og fronten med et klæde viklet omkring det for ikke at gøre kroppen våd igen. Pigen havde hurtigt konstateret, at det ville være umuligt at binde det op på Ecaeriss' hoved. I hvert fald hvis tjenestepigen skulle nå det igen, mens Eca stod op i sin fulde højde.
    Så snart Ecas blik mødte Henrys, følte hun sig igen udsat. Pigen var ved at smøre hendes ben ind og sad på hug ved siden af hende, så Eca stod stille midt på gulvet. Rank og nøgen, og pludseligt usikker på hvad Henry havde lavet uden for rummet. Et eller andet i hans ansigtsudtryk gav hende et indtryk af, at noget uventet havde ramt ham.
   

Det undrede ham ikke at hun blev ved med at dvæle ved Yume'ave, for han havde vist at havde følelser omkring navnet, og hun havde set en vrede fra ham og mon ikke hun forsøgte at skubbe den frem igen. Han var dog ikke klar over hvorfor at hendes navn betød noget for ham, for det var en nat de havde brugt sammen på den måde som de havde, og derefter havde hun forladt området, for at vende hjem.
Det havde jo været en fantastisk nat, uden tvivl, men han havde heller ikke set hende igen efterfølgende og næsten glemt hendes navn, indtil Eca havde bragt det på banen. Hvor hun kendte deres forbindelse, var han stadigvæk usikker på.
Henry hørte hendes spørgsmål, men nåede ikke at besvare det inden de blev afbrudt og han nu fik andre pligter at se til. Hvad dette ville indebringe, havde han selvfølgelig ingen idé om. 
Han sørgede for at tjenestepigen ville blive hos Eca, så hun kunne komme ud af badet og få lidt forkælelse, som hun egentligt fortjente og han vidste at hun ville blive behandlet godt af denne unge kvinde, som blev hos hende.
Det brev som ventede ham sendte chok bølger igennem ham, for af alle der skrev til ham, så var det Yume'ave. Hvordan hang dette sammen? Var alt bare et stort tilfælde, og hun sendte ham et brev, mens hans gæst talte om den ene nat som de havde.
Der var mange ting i brevet som var nyt for Henry. Han havde en datter med Yume. Han forstod det ikke. Det havde blot været en nat, de havde brugt sammen - men det var selvfølgelig også nok. 
Samtidig så skriver hun at det ikke er på grund af datteren hun skrev omkring, men at han holdt hendes veninde imod hendes vilje? Hvor havde hun den information fra? Delvist imod sin vilje.
Chokket over brevet og dets information forsøgte han at fjerne fra hans ansigt, men var usikker på om det lykkedes da han trådte ind i badeværelset igen. Han blev mødt af den nøgne Eca, som stod flot og attraktiv midt på gulvet og var ved at blive indsmurt af hans tjenestepige.
"Lad os være alene" Orderne var rette mod den unge kvinde, "Find vores gæsts nyvaskede kjole" Da den unge kvinde smuttede ud af rummet og det kun var de to tilbage, kiggede han over på hende, "Hvor kender du Yume'ave og min forbindelse fra?"

    Ecaeriss undertrykte trangen til at flytte vægten fra sin ene fod til den anden. Han skulle ikke have fornøjelsen af at se, at hun var ukomfortabel i sin sårbarhed over for ham. Duften fra den olie, tjenestepigen havde smurt på hende, mindede hende om duften af Henry fra aftenen før, og hendes krop reagerede uforholdsvist meget på at han nu også var i rummet. Heldigvis stillede han et spørgsmål, og det var den perfekte mulighed for at vise, at han bestemt ikke skulle tro, at han kunne kræve ting af hende. Ikke mere. Han havde fået, hvad han ville i løbet af natten, og uanset hvor meget hun havde nydt det, ville hun nægte ham yderligere.
    Det galdt også svar på spørgsmål. Svaret var jo simpelt nok. Hun havde først fundet ud af, at de kendte hinanden i nat, men lige nu troede han uden tvivl, at hun havde vidst det i længere tid. Det gav hende lidt flere kort på hånden, følte hun. Især hvis det brev han havde modtaget, havde slået ham en smule ud af kurs i forvejen. Sikkert noget arbejde på markerne, der ikke gik som det skulle. Og den lillebitte flig af svaghed hægtede Eca sig fast i, idet hun krydsede armene foran brystet og sendte ham sit bedste, bedrevidende elverblik.
    "Sådan noget fortæller Yume dig ikke selv?" spurgte hun. "Det ser trods alt ud til, at jeres forbindelse er ganske intim."
    Det kunne ikke ligefrem siges om Ecas og Yumes forhold. Det burde være åbenlyst ud fra de ting, hun havde sagt om natten om Yume. En fejl, for havde hun ikke sagt det, kunne hun havde foregivet at være gode venner med Yume. Sætte ham blår i øjnene, og skabe splid mellem ham og Yume. De havde et barn sammen, jo. Det havde Yume sagt. Mon det barn var her på gården eller i Elverly? Bare det at vide at Yume havde et halvblodsbarn var jo som at få serveret politisk information på et sølvfad. I baghovedet havde Eca stadig Solaris tilbud om at hjælpe med at udføre hævn.

Hun var uden tvivl smuk som hun stod der, stadigvæk nøgen, håret redt og hængende løst, og ikke mindst duftende af olien hun havde fået påført. Hun ville hun inden længe få kjolen, som var blevet vasket tilbage og hun ville nok kunne smutte hjem, efter at de havde fundet ud af en fremtidig løsning, som ikke indeholdt ødelæggelse af hans land eller forretning.
Det virkede næsten til at Eca rengede med at Yume og Henry kendte alt til hinanden, og havde brugt længere tid sammen, end de egentligt havde. Han kendte ikke ret meget til Yume, han vidste dårligt nok hvem hun var. Deres møde havde blot været en aften, hvor de havde diskuteret elvernes arbjede i området og derefter havde det ene taget det andet.
Han kiggede over på hende, som det var tydeligt at hun følte at hun havde en fordel og ikke mindst følte sig bedrevidedne lige nu.
"Hvor godt tænker du at jeg kender, Yume?" Spurgte han nysgerrigt, "Jeg ved ikke hvor du får denne besættelse fra, Eca" Forsatte han og gik langsomt hende tættere.
Det var stadigvæk spændende at vide hvordan hun kendte til deres forbindelse, for det var opstået pludseligt natten før og hun havde ikke nævnt det før.
"Vi brugt en aften sammen. Jeg kender hendes navn, hvem hun er og hvad hun ønskede den gang" Det var sandheden som den var. "Vores forbindense var intim" Og ikke meget andet end det. 
"Nå jo, så virkede hun meget opsat på at der ikke blev krummet et hår på dit hoved" Med de ord, afslørede han at han havde talt med hende, og at det nok kun kunne have været igennem brevet, "Hvad er jeres forbindelse?" 

    Jeg antager, jeres relation er dyb, siden I har lavet et barn, var den tanke, som Eca havde tænkt sig at svare med. Det var bare ikke det, der kom ud ad hendes mund.
    "Jeg har ikke en besættelse af noget som helst!" afviste hun og rettede sig lidt mere op. Nok var han tæt på lige så høj som hende, men hun forsøgte at tårne sig op foran ham. Han skulle ikke tro, han vidste noget.
    Alligevel kunne hun ikke undgå at vise sin overraskelse ved hans næste ord - sådan set dem alle sammen. Yume og Henry havde kun kendt hinanden en enkelt nat? Det var enormt kort tid, og ... meget ulig den Yume, hun have kendt før i tiden - gift og med planer hugget i sten. Selvom Ecaeriss vidste, hun havde ændret sig, holdt hun stadig til tider fast i minderne fra deres ungdom sammen. I drømmen, da Ecaeriss havde set Yume for et par år siden, havde hun også indrømmet at have været med flere elverkvinder af varierende ophav. Det her passede jo til den historie, men alligevel ... Hvis Yume var blevet gravid efter en enkelt gang? Og så havde hun bare ladet som ingenting derefter? Det ødelagde også lidt Ecaeriss' teori om, at Yume var medsammensvoren i det her, og det var næsten mere irriterende.
    Lige indtil han nævnte, at hun havde sagt, der ikke skulle krummes et hår på hendes hoved. Det fasttømrede med sikkerhed, at Yume ikke havde en finger med i spillet, og at hun stadig var den lille, gode elverpige, alle ville have hende til at være. Men hvorfor beskyttede hun Eca? Og hvornår...
    "Hvornår har du talt med Yume?" spurgte Eca skarpt tilbage og tog selv et skridt frem mod Henry. "Var hun også i din drøm eller... Var det dét brev, du lige læste? Hvad skrev hun om mig?"
    Det var tydeligt på tonen i hendes sidste ord, at det ikke var af nysgerrighed, hun spurgte. Hun forventede, at Yume skrev noget grumt om hende, også selvom hun lige havde fået at vide, at Yume havde sagt, hun ikke måtte skades. Ecas sind var stadig fast besluttet på, at ingen kunne ville hende det godt.

Efter at hun havde lært, på den ene eller anden måde, at Yume og Henry havde haft en relation, så virkede det til at hun havde haft en besættelse, som hun nu stod og afviste. Han kendte ikke til deres relation, og det virkede ikke til at hun ønskede at fortælle ham hvordan det hele hang sammen, hvilket selvfølgelig irriterede ham på flere punkter.
Han smilede som hun nærmest forsøgte at tårne op foran ham, hvilket han selvfølgelig ikke bed på. "Efter du har lært at jeg kender Yume, så har du virket besat. Jeg ved ikke hvad dine forbindelser er til Yume, men di virker meget ivrig efter at vide hvad jeg ved og kender til" Kom det fra ham, som han kiggede hende i øjnene og nærmere sig hende. Han havde ikke snakket med hende i næsten tyve år, hvis han huskede rigtigt.
Han kunne se at hun blev overrasket over hans ord, hvilket fortalte ham at hun vidste mere til Yume en først antaget. Hvorfor skulle det overraske hende, at Yume og ham selv, kun havde været sammen en nat? De havde brugt et par dage sammen i det store råd som var samlet og derefter havde tingene gået sin gang.
"Om hun var i min drøm?" Var det sådan de talte? Via drømme. Det kom bag på ham, men det var selvfølgelig ikke nogen umulig tanke, og slet ikke når den kom fra hende af. Han vidste hvad hun havde af magi, så at der skulle være mere i hende, kom slet ikke bag på ham, "Selvfølgelig" 
"Brevet var fra hende, og nu forstår jeg hvorfor og hvordan at brevet kan komme frem, tilfældigt mens du er her og nævne dig" Det hang uden tvivl mere og mere sammen lige nu end det før havde gjort, efter hun havde afsløret det for ham. "Hvad er jeres forbindelse?" Gentog han og afføjede hendes spørgsmål om.hvad der havde stået om hende.

    Ecaeriss bed tænderne sammen og bekæmpede trangen til at knytte hænderne. Hun tog armene ud af den krydsede stilling og satte i stedet hænderne i siden. Det hjalp ikke på følelsen af at være blottet over for ham - især fordi han var påklædt - og hendes hjerne kørte et par forskellige scenarier igennem, hvor han ligesom aftenen før overmandede hende. Hun trak vejret ind gennem næsen og spændte i knæene for at blive stående hvor hun var uden at give indtryk af, hvor meget hans hårde fremtoning faktisk påvirkede hende.
    Det var efterhånden svært at finde ud af, hvordan hun skulle dreje situationen til sin egen fordel. Henry stod med for mange kort på hånden efter et brev, som Eca ikke anede, hvad indeholdt. Yume kunne have skrevet alt muligt - men tydeligvis ikke, hvordan de havde mødtes i nattens drømme. Ikke at det var den vigtigste del, men måske det betød, at hun faktisk ikke havde skrevet så forfærdeligt meget. Man havde lov at håbe. Uanset hvad følte Eca sig langt mindre overlegen end hun stadig forsøgte at have fremtoning som.
    "Vores relation er langt ældre end dig," svarede hun endelig. "Men hun bad mig ikke gøre dig noget, så du må være vigtig for hende. Eller det barn, I har lavet."
    Det var kun en halv sandhed. Yume havde ikke bedt Eca om noget, hun havde beordret hende til ikke at gøre Henry noget. Hendes tone kunne stadig nemt genkaldes for Ecas indre øre, og hun var ikke i tvivl. Yume ville nok først komme herned, hvis Eca gjorde Henry noget. Ikke omvendt. For Eca blev der kun sendt et brev med samme besked til Henry. Hun burde heller ikke have forventet andet. Ikke forventet, at Yume faktisk ville hjælpe, når hun bad om det.

Det var tydeligt at se anspændtheden som hun stod der nøgen, og forsøgte at skifte stilling for at gøre sig selv mere komfortable i situationen. Henry havde lige nu ingen grund eller lyst til at gøre hende noget ondt, det løb var overstået og lige nu skulle de blot tale. Det ville selvfølgelig være nemmere, hvis de satte sig ned end at stå på badeværelset. Men han nød at se hende stå der nøgen. Han nød hendes krop. Hun var attraktiv. 
Lige nu var der ingen tvivl om at Henry havde overtaget i dette her, og for nu var det ham med spørgsmålene. Der var meget som han gerne ville have svar på, og det virkede til at hun var personen med mange af svarerne. Hun vidste langt mere om hans og Yumes forhold, åbenbart. Før han selv havde vidst meget af det.
Og så var der stadigvæk flere problemer, som de sammen skulle have fundet en løsning på, og han håbede hun var mere villig end dagen før.
Så det vidste hun også, før ham. Hun vidste at de havde et fælles barn, var det også noget hun havde afsløret i drømmen? "Ah, så du ved også at jeg har et barn med hende, der er åbenbart ikke meget du ikke ved?" Det burde have overrasket ham, men det gjorde det alligevel ikke, for hun havde overrasket ham flere gange. Det var næsten irriterende. 
"Men at hun har bedt dig om ikke at gøre mig noget, og det samme til mig, indikere på at vi begge er personer som hun holder af" 
Han blev afbrudt af et bank på døren og den unge tjenestepige kom ind med kjolen. "Se at blive påklædt. Så tager vi snakken inde i stuen. Vi er slet ikke færdige endnu" Forsikrede han om. Han var sikker på at hvis lampen blev stående herinde, så ville den godt kunne række til stuen på den anden side af gangen.

    Der er åbenbart ikke meget, du ikke ved.
    Ordene fik Ecaeriss til at hæve hagen og se bedrevidende på ham. Ikke at hun faktisk vidste særligt meget mere end dét; Barnet. Men hvis Henry antog, hun vidste mere end det, ville hun ikke spilde chancen for at spille på det. Det gav kun hende en fordel, at han var et dumt menneske. Så snart den tanke var ude, protesterede hendes indre, for han havde bevist over for hende, at han ikke var som andre, dumme mennesker. Stadig var det svært at indrømme, at de var mere ligeværdige end hun først havde antaget.
    Tjenestepigen kom ind med kjolen, der nu også duftede som Henrys tøj med hvad end sæbe, de havde brugt på stoffet, og Henrys beordring af at hun skulle få tøj på, fik Ecaeriss til at fnyse fornærmet og rive tøjet til sig i en voldsom bevægelse, der fik tjenestepigen til at tage et varsomt skridt baglæns. Som om han skulle snakke - Henry selv havde stadig sin kåbe på, og selvom det var mere end Eca, var det næppe at være påklædt.
    I en lige så hurtig bevægelse, som hun havde taget kjolen til sig, fik hun foldet den ud og trådt ind i den. Stoffet blev ført op over armene så det lige dækkede brysterne, og underligt nok så hun næsten endnu mere nøgen ud med den afslørende kjole på. Hun tog fat om håndkldet, vred det sidste væde, hun kunne, ud af håret og lod klædet falde ned på gulvet. Han havde tydeligvis folk til at rydde op for sig. Så gik hun efter ham med et bestemt "Du skal ikke sige, hvad jeg skal og ikke skal."
    Ikke at hun havde så forfærdeligt meget valg. Lige siden hun var trådt indenfor, havde hun været i hans vold. Han havde været forberedt på hendes tricks og havde forpurret hendes plan om et overtag. Nu var han blevet forvænt til den beordrende tone, tydeligvis, men hun havde tænkt sig at vise ham, at selvom han havde hendes magi, var hun ikke så let at kue.
    Inde i stuen stillede hun sig ved siden af en stol med armene igen krydset foran brystet og tog en lige så beordrende tone i brug som ham.
    "Jeg går herfra nu, og du slukker for din magisluger," sagde hun. "Du har fået, hvad du ville have, og jeg forventer at du fremover lader mig være i fred. Min hytte skal ikke ses som en del af dine marker."

Om det var fordi at hun vidste mere end hun burde, eller om hun blot vidste det før ham, begge dele irriterede ham.
Det bedrevidedende udtryk som kom til syne på hendes ansigt, var kun hvad han havde forventet af hende, når hun fik et teng på at hun kunne få serven overfor ham. Han tvivlede slet ikke på at hun ønskede at bruge dette aktiv imod ham. Men sandheden var dog at hun stadigvæk var i hans varetægt, han havde dog fået ordre på ikke at gøre hende noget, og hun havde fået samme ordre - som om at Yume kunne bestemme over de to, som hun øsnekde. 
Han havde selvfølgelig en idé om at der ville komme en trods aktion, når han sådan kommanderede med hende, som han gjorde. Det vidste han at hun ikke ville sætte pris på. Henry kiggede blot på, stående i sin kåbe, som Eca hev kjolen til sig og tjenestepigen måtte trække et skridt tilbage. Hun gjorde dog som hun fik besked på, men af en eller anden grund lod hun sig stadigvæk se "nøgen" ud, som hun stod foran ham.
"Lige nu skal jeg" Lød det fra ham. Hun var i hans varetægt og han bestemte lige nu over hende, og han skulle nok bestemme hvad der skulle ske og ellers skulle han nok få hende til at makke ret.
Hun fulgte med ham som han han havde forlangt af hende. 
Det var først nu det hele skulle til at begynde og hans krav ville blive lagt på bordet. Hendes hytte var stadigvæk på hans grund. Han havde intet glemt endnu.
"Har jeg fået hvad jeg vil have?" Han kiggede over på hende, som hun stod der med krydsede arme foran ham, "Hvad har jeg fået? Hvad får dig til at tro at jeg lader dig gå, så du kan gå ud og dræbe flere og ødelægge min grund?" Han stolede slet ikke på hende.
"Du kan betale tiende, eller vi sætter nogle regler op!" 

    "Om du har!" protesterede Ecaeriss højt. "Du har fået langt mere, end et menneske ellers ville kunne håbe på! Hvis du holder dig væk, som du burde have gjort fra starten, skal jeg gerne love, at jeg ikke forstyrrer dine arbejdere yderligere. Selvfølgelig på betingelse af, at I ikke laver min baghave til en af dine menneskemarker."
    Tiende kunne han godt glemme alt om. Ret meget, fordi Ecaeriss faktisk ikke havde overskud i sit budget til det, og hvis hun hævede prisen på sit arbejde, ville flere af landsbyboerne ikke komme til hende, simpelthen fordi de ikke kunne betale. Men også fordi han ikke skulle vinde. Ved at betale tiende, ville han vinde deres lille fejde, og det var Ecaeriss ikke med på. Hun var skredet fra Elverly fordi hun ikke ville underlægge sig deres restriktioner på hendes magi, og hun var ikke flyttet helt herud blot for at underlægge sig et menneskes grådighed efter krystaller.
    Han kunne få sin tiende i en klump tjære på dørtrinnet, hvis han blev ved med det dér. Ærgerligt, at hun ikke kunne gøre det lige nu og lægge en klat i hans skød. Tjæren var med garanti mere værdifuld end krystallerne - de var desværre bare den eneste ting, folk hernede handlede i.
    

"Det jeg ved jeg har fået, er betaling for de liv du har taget og den jord du har ødelagt" Han havde taget deres lille møde som betaling for det der allerede var sket, der manglede stadigvæk betaling for det der ville ske i frem tiden. Han stolede ikke nok på hende til bare at lade hende forlade huset og dermed få sin magi igen. Tankerne om at hun blot ville bruge sin magi, lige så snart hun kom udenfor hang stadigvæk i ham - og sikkert af god grund. "Din hytte vil stadigvæk ligge på min grund. Men jeg kunne godt overveje at lade din baghave gå fri, for en række betingelser.." Selvfølgelig skulle der sætte nogle regler op, og det skulle komme ham til gode og i så fald kunne de forhåbentligt arbejde med deres forhold. Han måtte indrømme at den nat de havde, hvor føleserne fik frit spil, og den sex de delte havde været fantatastisk. Det var måske ikke en aftale han kunne få på plads, eller om det var noget han ønskede med hende.
"Du har nogle evner som er brugbare, og en af betingelserne er at mine medarbjeder kan komme til dig og blive healet, hvis der er behov for det. Af og til sker der uheld og ulykker på gården, som krævere en healers arbjede" Det ville være et smart træk, hvis han kunne få hende til det. Det ville spare ham for penge og hans medarbejder ville komme hurtigere på benene igen.
".. Tilgengæld kan jeg måske også åbne lidt op for gården eller det mad som vi laver her" Han havde set hvordan hun havde spist maden og han vidste at de lavede god mad på stedet. 

    Eca så misfornøjet på Henry, mens han fremstillede sine krav. Hun var langt fra tilfreds med det, men hun måtte dog sande, at hans krav ikke var helt urimelige. Det var urimeligt, at nattens hændelser ikke dækkede mere af problemet, men hvis det blot var et par kknubs engang imellem mod at hun kunne være i fred, var det billigt sluppet. Lysten til at protestere yderligere var enorm, men helt dum var hun ikke, og når et menneske tænkte, at det var meget af for lange at et par arbejdere kunne blive lappet sammen, tog man imod aftalen.
   "Fint," sagde hun. Modvilligheden i stemmen kom fra at det ikke gav mening at være på tværs mere. "Jeg helbreder dine tilskadekomne, hvis de slæber sig hen til min hytte. Men de skal kunne bevise, at de kommer fra dig. Enhver i nærheden skal ikke kunne kræve gratis behandling." Hun holdt en kort pause. "Og maden tager jeg også."
    Hun forsøgte at lyde ophøjet over noget så simpelt som mad. Som om hun jo sagtens kunne lave det derhjemme og ikke havde brug for hans almisser. Hans saftige, krydrede mad... Hendes tænder løb i vand blot ved tanken, og gårdsdagens smagsoplevelser var næppe noget udsøgt, fordi det havde været sent, og køkkenet sikkert bare havde arbejdet med rester. Men det havde været udsøgt, når man var vant til grøntsagssuppe og måske en mager hare i ny og næ. At få en kurv godter tilsendt engang imellem ville på ingen måde være skidt. Hun kunne altid vise Henry, at det var noget, han kunne gøre, når hans arbejdere var ekstra meget til gene for hende.

Henry vidste at de krav han ville komme med ikke var urimelige. Det havde været værre, hvis han havde krævet at hun skulle forlade hans jord og ikke mindst sin hytte. I bund og grund gjorde det ikke noget, at hendes hytte lå hvor den gjorde. Jorden omkring var ikke den bedste til at bruge til hans afgrøder, så det havde i første omgang ikke været planen. Men nu fik han lidt ud af det her, hvis hun altså gik med til hans krav og hans planer - hvilket det næsten virkede til.
Det var tydeligt at mærke, at hun kæmpede imod hende selv for ikke at klage og brokke sig mere, end hun allerede havde gjort. 
Han smilede behageligt, efter at hun accepterede. Han havde ikke regnet med andet og han tvivlede på at hun ville sætte sig imod.
"Bare rolig. Selvfølgelig skal alle ikke have adgang til dig, kære Eca" Kom det roligt fra ham, "Jeg skal nok sørge for at det kun er mine folk der kommer til. Ingen kender til aftalen, andet end os og hvis vi kommer ud for uheld, så sender jeg dem direkte til dig. Om jeg så skal sende et brev eller bevis, for at personen kommer fra mig, så gør jeg det" Det var fair nok. Det var ikke hele området, som skulle komme rendende. På det plan, var han jo lige så fair som hun var. Lige nu var de i gang med at opbygge noget op, som kunne komme dem begge til gode.  
"Dejligt, så ses vi til middag en gang måneden, ikke?" Han kiggede over på hende, med et kækt smil, "Eller om ugen?" Det var utvivlsomt det som hun havde regnet med, og lige nu var det også for at teste, hvordan hun ville tage det og hvor meget han kunne presse hende i det her. Han nød næsten at presse hende, på flere tænkelige måder.

    Der var noget i måden han sagde at alle ikke skulle havde adgang til hende, der irriterede hende. En grad af besidderiskhed, hun var alt for stolt til at underlægge sig. Hans rolige, afmålte adfærd var også en stor frustration, for det tvang hende til at udgyde samme aura. Ellers ville hun utvivlsomt fremstå meget mindre samarbejdsvillig, og det kunne koste hende hans indtil videre ret små krav. Hun havde forestillet sig noget værre. Noget mere...
    "Hvad?" udbrød hun.
    Ses til middag engang om måneden? Her havde hun lige regnet med at ribbe ham for en god kurv engang imellem, og så var han allerede et skridt foran og havde tænkt i helt andre baner. Baner, der involverede at hun så ham igen, og ikke kun gennem hans tilskadekomne arbejdere. Det her ville kræve rent faktisk at snakke med ham igen, og ikke mindst sidde over for ham mens hun nød den mad, hun ellers havde håbet at nyde derhjemme. Alene.
    Men hun kunne stadig ikke gøre et stort nummer ud af det. Så ville han blot se sit snit til at lægge mere oven i, gøre kravene tungere eller simpelthen nedgøre hende for ikke at have set det her komme. Yume ville garanteret have set det...
    "Fint," endte hun med at sige og gjorde et nummer ud af at lægge armene stramt over kors foran sig. "Hveranden uge."
    Hveranden uge ville få det til at se ud som om, hun stadig forhandlede, samtidig med at hun fik mulighed for at spise god mad oftere. Allerhelst ville hun spise det hver uge, for med lovning af gratis behandling til hans arbejdere, blev hun nødt til at tænke over, hvordan hun fik alting til at hænge sammen, men hun ville ikke give Henry tilfredsstillelsen af at få sin vilje med hver uge.

Henry følte egentligt at de krav han gav hende var fair nok, for dem begge to. At hun skulle håndtere hans medarbjeder hvis de kom ud for en ulykke eller fik en skade, på den ene eller anden måde, virkede bestemt fair, for at hun kunne få lov til at blive boende på hans grund. Chancen for at der ville komme mere på i løbet af tiden, var selvfølgelig ikke umuligt fra Henrys side af. Indtil videre fremstod Eca samarbejdsvillig overfor Henry, men han vidste også at hun hadede det her. Hadede de krav ham fremsatte og at hun skulle være ledig overfor ham.
Et smil bredte sig på hans læber, som hendes overraskelse over hans ord kom prompte. Det var hans måde at holde hende tæt på livet, så han kunne holde styr på hende og hele tiden have et overblik.
"Havde du regnet med at jeg blot ville sende en kurv ned?" Det var nok hvad hun havde håbet på, at hun kunne sidde afsides og blot modtage hans mad.
Det ville kræve at hun nu sad overfor ham og talte med ham, ting som han vidste at hun også hadede. Men det krævede lige så meget fra hans side af, for indtil videre havde hun ødelagt mere på hans grund, end han følte at hun havde betalt for, selvom det sidste døgn havde været krævende for hende. 
Forhåbentlig kunne de samarbejder og skabe noget fremadrettet, uden at skulle stå til regnskab.
Smilet lå stadigvæk på hans læber, som hun accepterede og kiggede over på hende. Han havde regnet med at hun ville gå med en gang om måneden, men måske var det tanken om den lækre mad som gjorde hende villig til at gøre mere. "Hveranden uge? Det vil jeg selvfølgelig se frem til i så fald" Det kom slet ikke bag på ham, som hun stod der med krydsede arme og så stram ud.
"Jeg er sikker på at vi kan komme bedre ud af det med hinanden, end vi har gjort indtil videre. Du er jo velkommen til at bruge gården, hvis du ønsker" Han gav hende snor nu.