☰
Index « Det Centrale Krystalland « Dianthos « Dianthos: Centrale By « Beboelseskvarteret

Prinsen på krigsstien

Aldamar Leosin af Arys

Aldamar Leosin af Arys

Adelig

Sand Forvirret

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 30 år

Højde / 169 cm

Lux 05.02.2021 18:02
Aldamar rettede blikket en anelse frem igen, da han drejede ansigtet tilbage for at kunne kigge ned over de sidste lister han havde fået sat sig for at ordne, og nød blot den opmærksomhed der fulgte med, kedeligt arbejde på sidelinjen eller ej. Det betød dog ikke at han hverken gjorde eller sagde noget for at få Fabian til at stoppe, Aldamar fornemmede tværtimod hvordan at hans hoved tiltedes en anelse på skrå da krøllerne blev dirigeret hen til den ene side, for bedre at give plads til læberne der forhåbentligt snart ville følge med.
Den mand...  Arysprinsens læber deltes i et tungere suk, og han stoppede kortvarigt med at læse videre, da øjnene i stedet fik lov til at glide i. Og den tone. 

Der gik nogle sekunder hvor at Aldamar blot lod ham, den tunge vejrtrækning overraskende regelmæssig og fuldkommen pacificeret (men på den gode måde) af hvad han gjorde, førhen at endnu et suk forlod ham - den her gang en kende mere fristet, og Aldamar tvang øjnene op for at kunne se hvad han lavede på bordet. "Overbevisende nok" endte han med at sige, en spag og mere åndeløs gentagelse af Fabian's egne ord som fik det til at summe så fantastisk over det hele. 
Hans hud føltes i hvert fald alt for varm til at være herinde, til at sidde i stolen, selvom det ikke kunne anes over den blege hud. "Jeg tror ikke der bliver noget problem, mere" fulgte han en anelse drillende op med, og fik endelig skubbede det papir havde havde fedtet rundt med, op i den ene kurv. 


-
Fabian

Fabian

Krystalisianer

Kaotisk Forvirret

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 34 år

Højde / 185 cm

Helli 05.02.2021 18:24
Den lyd var som sød musik. Fabian kunne stadig med sin ene hånd mærke hvordan Aldamars bryst hævede og sænkede sig, mens hans læber udforskede den efterhånden kendte hud, hvor han i hvert fald kunne svor at han mærkede Aldamars pulsåre gemt væk. Det fik hele hans krop til at summe, og selvom han ønskede mere, så følte han sig overraskende tilpas med kun at give Aldamar det her for nu. Især med den måske han mærke Aldamars reagerede på hans små berøringer.

At Aldamar stadig kunne fokusere på papiret forstod han ikke, men mon ikke også han var ved at give op på det? Fabian løftede i hvert fald endelig sit ansigt med et smil, for at kunne hviske ind i Aldamars øre endnu engang, også så den varme ånde ramte hans ansigt. ”Det er jeg glad for at høre,” hviskede han endelig. ”For ellers... så skulle jeg vel finde en måde... at gøre det op for det?” Han bevægede sig en anelse omkring stolen, så han havde en bedre position, skulle han faktisk ønske at kysse Aldamar ordentlig, uden nogen af dem måtte dreje hovedet akavet. Derfor gled hånden også længere op på skulderen i stedet for, men endelig kunne de blågrønne øjne møde de blå. 
Aldamar Leosin af Arys

Aldamar Leosin af Arys

Adelig

Sand Forvirret

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 30 år

Højde / 169 cm

Lux 05.02.2021 18:39
Joh, han var ganske godt i gang med at give op på det. Aldamar øjnede de resterende papirer og pergamenter som var tilbage, og kunne hurtigt konkludere at de ikke var videre tillokkende at tage fat i, igen. Ikke med Fabian hængende omkring ham, og slet ikke med de søde ord der blev hvisket i det runde øre. Det var så også her at Fabian endelig bevægede sig en anelse rundt om stolen, og med en skurrende lyd af træ imod træ, var det at Aldamar sørgede for at skubbe sin stol en anelse væk fra bordet. så der faktisk var plads til at han kunne andet end at læne sig ind over armlænet. 

Med det, var det at Aldamar heller ikke kunne stoppe den voksende og snigende lyst til Fabian, som fik ham til at læne sig en anelse frem - række ud efter ham, med noget der sagtens kunne ligne, at han rakte ud efter hans ansigt... men ville i stedet (med et lille lusket smil) folde fingrene ind omkring det fine halstørklæde der havde fulgt med tøjet. Bare for at få ham ordentligt ned, idet at han selv lænede sig tilbage så ryggen ramte stolen. "Du har virkelig de bedste måder" påpegede han med et lille smil, og lod sin frie hånd danse over skulderen på ham idet at han faktisk kom ned. 
Over skulderen og rundt om nakken, Aldamar følte sig sjældent lille, selv ikke i de store stole man sad i på værelser som disse. Men når han blokerede for noget at lyset, med sin statur alene, måtte Aldamar endnu engang mærke sig selv erkende at han faktisk var en stor mand, den blonde skøge. 

Høj, men også med (fine) optegnede linjer og god muskulatur. Det ville selv brillerne ikke kunne tage fra ham. 


-
Fabian

Fabian

Krystalisianer

Kaotisk Forvirret

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 34 år

Højde / 185 cm

Helli 05.02.2021 18:51
Det havde været et underligt stykke tøj at tage på, men Fabian havde fået at vide at tage det hele på, og lige nu så fortrød han det ikke, som han blev hevet frem mod Aldamar og kunne mærke sig selv læne sig over Aldamars krop, nu når armlænet heller ikke ville komme i vejen. Til gengæld måtte han lægge en arm på armlænet for ikke bare at vælte ind over den anden mand, nu når han stod som den der var på toppen.

”Nogen skal vel også have lov til at se de finere sider,” hviskede han, som han endelig lænede sit hoved resten af vejen ned, og hans læber pressede sig mod Aldamars i et kys. Et suk blev ikke helt stoppet fra at lyde, som kysset begyndte, men skøgens øjne gled hurtigt i, som han bare mærkede følelsen af Aldamar under sig, og de bløde læber mod sine egne. Alt var så bekendt, fra smagen, læberne, og sågar skægget han kunne mærke, men det var ikke kedeligt. Det var bare Aldamar. Det bedste var dog også at der ikke var et par briller der pressede sig underligt ind i hverken hans eget eller Aldamars ansigt. De var for længst blevet efterladt på bordet.

Det var med en tung vejrtrækning han trak sig lidt tilbage igen, og med funklende blågrønne øjne. Han kunne virkelig ikke holde fingrene for sig selv, når Aldamar var i nærheden. Det var kun alt for synligt, nu når han endnu engang var faldet i fælden sammen med den anden mand. 
Aldamar Leosin af Arys

Aldamar Leosin af Arys

Adelig

Sand Forvirret

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 30 år

Højde / 169 cm

Lux 05.02.2021 19:06
Det ene ben snoede sig en anelse prøvende omkring Fabian, der fik stillet sig ganske godt, en enkelt arm som den primære støtte at holde ham oppe med, og imod armlænet. Alt andet fik Aldamar rigeligt med rækkevidde til at få fat i, hvis han altså havde prøvet, men han havde alt for travlt med at nyde hvor ubesværet skøgen samlede op på hans snigende hint. Jah, han ville gerne have ham her. Og jah, han havde det ganske godt, med at Fabian var den der skulle træde imellem ham og hans pergament arbejde; det kunne jo næsten ikke være bedre. 

Læberne brændte, varmen var overvældende og det var næsten bekymrende hvordan at hans ellers dovne og beroligede hjerteslag fra før, pludselig kom op i et helt andet og mere hårdtbankende tempo, men det var hvad der som oftest skete omkring skøgen. Og ligeså meget han kunne - og havde førhen - fortalt sig selv at det godt nok ikke burde være ham, som hjertet bankede lidt hurtigere for... så var det slet ikke hans at stoppe. Det kunne kun gøres af en, som med en lidt tungere vejtrækning trak sig tilbage igen - Aldamar's egne øjne blev langsomt åbnet en anelse, og han sukkede tilfreds. Ikke fordi at han gav ham lov til at komme meget langt væk, og holdt sit ben snoet omkring hans baglår og knæhaser, så det i hvert fald ville kræve arbejde at gøre det.
"... de finere sider, hmm?.." Aldamar gentog med en vejrtrækning der afspejlede Fabian's egen, hans svar fra før, jah næsten en anelse leende. Fabian havde så hjerteligt mange ufine sider! Men... "... så må jeg vel bare være glad, at den 'nogen' er mig" og det blev ved med at være ham. 
Fordi ligeså meget som Fabian havde forventet at finde noget eller nogen anden, havde Arysprinsen også forventet selvsamme. At Fabian en dag i fremtiden, ville komme til at kede sig. 
Det frygtede man vel stadigvæk et eller andet dumt sted, men det var ikke vigtigt. 


-
Fabian

Fabian

Krystalisianer

Kaotisk Forvirret

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 34 år

Højde / 185 cm

Helli 05.02.2021 21:11
Benet bekræftede kun at Fabians plads var her hos Aldamar. En rislen af tilfredshed trillede ned af ryggen på skøgen, og selv hvis nogen var kommet ind af døren, så havde Fabian nok haft lidt sværere ved faktisk at hive sig selv væk fra den anden mand, som var åh så skøn lige nu. Hele hans krop hev efter at få fingrene i Aldamar, og bare tage den del af ham, som han ønskede. Ikke at han kunne præcisere det, for han ønskede det hele. Det var et lille dumt ønske, som han holdt tæt ind på sig, men han ville ligeså meget bare have Aldamars væsen omkring sig, som han ønskede at røre ham, men når tingene først var gået en retning... ja, så var der ikke meget at gøre mere.

Det var som om at hans hjerte voksede et par størrelse, som hans øjne åbnede sig lidt, og det var ordene der kom ud af Aldamars mund. Han vidste ikke engang hvad det var ved dem, men de ramte bare det sted som kun Aldamar kunne finde ud af at ramme. ”Det bør du også være,” hviskede han, og en hånd fandt Aldamars kind for at nusse den blidt. ”Det er trods alt ikke alle der får lov til at se det.” Nej, langt fra alle. Det føltes stadig så råt og ømt at lade andre se det, men han kunne ikke rigtig skjule det mere. Aldamar havde en ganske speciel plads hos ham, og det både skræmte ham og gjorde ham glad. Måske en dag Aldamar virkelig ville blive træt af det, men Fabian ønskede ikke at stoppe med at leve i nuet, især ikke når det var så kønt. 
Aldamar Leosin af Arys

Aldamar Leosin af Arys

Adelig

Sand Forvirret

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 30 år

Højde / 169 cm

Lux 05.02.2021 22:19
Endnu en let lille latter kom fra Aldamar, der med fornøjelsen omkring sig og særligt i sig, ikke grinte fordi at han ikke tog det seriøst. Nej, han grinte nok fordi at han vidste at hvad han sagde var sandt, og selvom Fabian godt nok havde mange beskidte kneb når det handlede om at hæve sin egen værdi i andres øjne, såvel som hjælpe dem selv med at føle sig specielle.... så var det her ikke et af dem. 
Det var nok, og virkede også som om at Aldamar var en af de tættere relationer som skøgen havde. Ganske bizart, givet hvilket livligt selskab han færdedes i; krofolk holdt øje med hinanden, men måske mere af forpligtelse end så meget andet. 
Kinden skubbede sig en anelse ind til hånden, førhen at han med et lille, tilfreds suk åndede ud. 

"Det kostede også kun meget tid, lyssky møder på beskidte kroer og nogle løse krystaller... jeg tror du er ved at falde af på den, burde der ikke være flere skridt end det?" kom det drillende fra ham, og Aldamar lod sin hånd løsne sig en fra hans nakke, og lod dem begge i stedet glide ned omkring livet på ham. Satans armlæn. De var provokerende robuste, og gjorde det så godt som umuligt at sidde sammen, hvis man ikke lige havde lyst til at være kreativ med sine ben. Og Fabian havde trods alt nogle lange stænger. 
De mørke øjne glimtede en anelse mere... vagt end de plejede, et glimt der vidnede om at det ville være ganske svært at overbevise ham selv om at fokus for aftenen, ville være den rigtige ting at finde frem igen. Ikke tale om. Det her var meget sjovere... 
... se der havde Fabian altid en smule mere ret. Han var god til at finde pusterum og gøre det til distraktioner, og Arysprinsen lod ham. Måske lidt for meget, nogle gange. 


-
Fabian

Fabian

Krystalisianer

Kaotisk Forvirret

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 34 år

Højde / 185 cm

Helli 05.02.2021 22:32
Der var sikkert mange grunde til hvorfor Fabian havde valgt Aldamar frem for så mange andre, men i sidste ende, så ville han nok aldrig kunne sætte ord på hvorfor Aldamar var manden han var faldet for. Måske var det fordi Fabian altid kiggede efter det unikke, og en prins var unik i de lag han gik, selvom det ikke ville forklare den tiltrækning de havde til hinanden. Måske havde de bare personligheder der virkede mærkværdigt godt. Der var i hvert fald ingen tvivl hos Fabian mere at han gerne ville det her.

En dyb kort latter lød fra skøgen, som han kiggede morende ned på Aldamar. Var det virkelig alt? ”Hvis det var alt, så havde jeg nok haft et par mere jeg ville dele møder som disse med,” sagde han drillende, og han følte sig nu engang ligeså frustreret over stolen som Aldamar også gjorde. Der var ikke plads til hans ben, og derfor måtte han finde sig tilrette med halvt at hænge over Aldamar. Så langt id de ikke gjorde det for lang tid, så gik det vel nok i sidste ende, ellers så ville Fabian da godt nok være ved at være en gammel mand. ”Men måske selskabet alligevel også hjalp med at blødgøre det,” hviskede han, for det var da absolut hvad der havde trukket ham så mange måneder siden. Idéen om at ses med Aldamar igang og opleve noget nyt. Han havde altid været noget andet.
Aldamar Leosin af Arys

Aldamar Leosin af Arys

Adelig

Sand Forvirret

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 30 år

Højde / 169 cm

Lux 06.02.2021 01:57
Aldamar følte sig selv smile en anelse bredere, sådan som komplimenterne ganske gavmildt virkede til at falde hans vej her til aften. De virkede nemlig, man kunne komme frygtelig langt med smiger alene. Og selvom lige præcis smiger sjældent havde meget effekt på den mørkhårede prins, var det alligevel noget der irriterende nok virkede fantastisk når de kom ud af den mund. 
Han ville blive svær at efterlade i Dianthos... 

Alene tanken kunne få det til at vride sig en anelse ubehageligt, og en lille del af fyrstesønnen håbede nok at han var villig til at flytte med til Zircon. Etablere sig der, muligvis med et nyt ansigt, så det han bar selv... kunne være mere hans. Og det i sig selv, var også en lidt foruroligende tanke for ham at dykke ned i. Fordi meget få gange følte Aldamar sig blot noget der kunne minde om besidderisk, og han var ganske bevidst om, at Fabian som regel ikke lignede sig selv, omkring sine kunder. Det gik han i hvert fald ud fra. Så det var næppe nødvendigt, men rent... symbolsk, var det noget han ville ønske at han kunne bede om, uden at føle sig forfærdelig snagende når han gjorde det. 
Så han lod bare i det hele taget være. Nogle gange havde skøgen ret, at bekymre sig om fortiden var ikke nødvendigt, når nutiden var så god. Han havde bare altid været fortræffelig til det. 

De blødere hænder greb Fabian's mere ru og solbrune hånd, og han lagde den med et drillende smil imod skjortens venstre side, over brystet. "Selskabet bryder sig ganske godt om de ord" smilede han, og kunne sværge at hans hjertebanken kunne føles gennem brystkassen. Den højere puls, den tungere vejrtrækning, den eminente varme som susede igennem hans blodårer. "En Fabian-fælde, det var hvad det var" fulgte han hviskende op med, og himlede en anelse selvtilfreds med øjnene i slutningen af stavelsen. Han havde ikke set det komme, så det kunne ikke være en fælde. Men han var forbandet taknemmelig for, at det hele havde ordnet sig som det skulle. Burde? Nej, skulle. 


-
Fabian

Fabian

Krystalisianer

Kaotisk Forvirret

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 34 år

Højde / 185 cm

Helli 06.02.2021 10:40
Det var stadig utænkeligt for Fabian at skulle efterlade Dianthos, men han var heller aldrig rigtig blevet spurgt om Zircon var en mulighed, og det ville nok tage et forsøg på at varme skøgen op til idéen, men nok også distancen mellem dem. Det var i hvert fald ikke noget som Fabian så specielt meget frem til, når han skulle være helt ærlig og dvælede ved tanken om at Aldamar ville forlade ham. Tanken om at nogen kunne eje ham var dog stadig mere trykkende, med de fordomme han havde omkring forhold.

Lige nu var det dog ufattelig godt at være sammen med Aldamar. Den bløde hånd mod sin, og så hånden som blev så fint fjernet til brystet. Han kunne mærke hvad der mindede om hjerteslaget under det, hvilket blot fik hans eget hjerteslag til at virke højere. Hvad gjorde den prins dog ved ham.
”Jeg er en ret lokkende fælde,” sagde han, et lille grin i slutningen af sætningen, for selv for hans ører lød det næsten lidt dumt. ”Selvom du nu også selv er det.” Aldamar havde i den grad også været en form for fælde for Fabian. Her havde han troet at det var et par nemme krystaller, og så var han endt med faktisk at være investeret i den anden mand, hvad var det for noget? 
De burde dog virkelig ændre position snart, for selvom Fabian ikke mente hans krop var så gammel, så kunne han nu godt stadig mærke at han stod i en ret uheldig position. Ikke at han kunne få sig selv til at hive sig væk fra Aldamar.
Aldamar Leosin af Arys

Aldamar Leosin af Arys

Adelig

Sand Forvirret

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 30 år

Højde / 169 cm

Lux 06.02.2021 11:45
Et afvisende fnys kom fra Aldamar, der dog ikke var mere 'afvisende' end at han brød sig godt om de ord, da han velsagtens brød sig om tanken af at det ikke kun var ham der var blevet draget ind. Og med det, var det at de mørkeblå øjne glimtede en anelse taknemmeligt... om det så var fordi at han kunne mærke hvordan at Fabian nok snart burde rykke sig, eller at noget trak i ham, for at få ham væk fra sin passive siddestilling under ham... det vidste han ikke. 
Men Aldamar snoede med et lille suk sit ben fri fra Fabian's, og trak med et fornøjet smil hånden der havde hvilet over hans bryst, hen og ligge over skøgens eget, med hans mørkere hånd som den inderste og Aldamar's over. Den anden fandt sin støtte ved armlænet, og med et drillende lille smil, var det at Aldamar rejste sig, imens at han blidt skubbede ham en anelse tilbage. 

Tilbage imod bordets kant, tilbage til at stå mere oprejst end han havde gjort før. De bløde støvler knirkede en anelse da han satte dem imod trægulvet, og da han endelig havde genfundet nok vægt til at slippe armlænet, var det at den anden hånd tog fat i bordets kant, for at spærre ham en smule inde, imellem Aldamar's egen skikkelse og skrivebordet. "... det er lang tid siden vi har været til en fest... sammen" kom det måske en smule ud af det blå fra Aldamar, der kiggede en anelse vurderende op på ham, noget tvetydigt dansende i de mørke øjne. Han vidste nemlig godt selv hvorfor, det var ægteskabet som kastede en skygge over de frie muligheder, som han ikke engang havde fået udforsket ordentligt med Fabian. Det betød dog ikke at han ikke kunne komme som sig selv. Eller, måske en lidt forandret version af sig selv, men dog sig selv. 
Imens sneg hånden ved hans bryst, sig en anelse længere ned for at ændre retning ind omkring livet. 


-
Fabian

Fabian

Krystalisianer

Kaotisk Forvirret

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 34 år

Højde / 185 cm

Helli 06.02.2021 11:55
Det var nok meget godt at Aldamar i det mindste kunne bedømme at det nok var tid, især inden Fabian også ville skulle døje med at skulle strække sig lidt ud over positionen han havde stået i. Hans tanker havde trods alt ikke været på at gøre det nemmere for hans krop, når han var sammen med Aldamar, for han nød at være i sig selv, og den forskel der var i deres størrelse.
Han lod sig dog skubbe tilbage, så han ramte bordet med røven, og kiggede en anelse ned på Aldamar. De blågrønne øjne var stadig mørke, og hans frie hånd lagde sig over skulderen på prinsen.

Fest? Det var ikke der Fabian havde forventet at Aldamar ville tage samtalen, hvis han skulle være helt ærlig, men han var ikke i mod at underholde det for nu. ”Forsøger du at invitere mig til en fest igen?” spurgte han drillende, selvom han nok ikke ville sige nej i sidste ende. Han ville gerne bruge ekstra tid sammen med Aldamar, især nu når de ikke rigtig havde tiden til at tage det i deres eget tempo. Der var selvfølgelig altid en vis ubehag når det kom til festerne, mest af alt fordi Fabian var meget opmærksom på at han ikke passede ind, selvom festen, hvor Adena også havde været der, den havde næsten været udholdelig, hvis ikke for Adenas uheld.
Hans fingre gled havde fundet sig til rette ved Aldamars nakke og pillede lidt ved håret der var, og måske også lidt klar på at tage fast, skulle han ønske at kysse den anden mand igen. 
Aldamar Leosin af Arys

Aldamar Leosin af Arys

Adelig

Sand Forvirret

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 30 år

Højde / 169 cm

Lux 06.02.2021 12:18
Et skyldigt smil dansede over læberne, og Aldamar trak lige tiden i nogle sekunder, førhen at han tavst nikkede. Ikke overdrevent og ikke meget, men lige hurtigt og måske en anelse overvejende. Fest var nu engang så meget sagt, han ville bare gerne lokke ham afsted til... noget. Eller. om det var mere tillokkende for skøgen, at blive lokket afsted selv. Det behøvede jo ikke være en af Aldamar's fester, og hånden omkring hans lænd, gled en anelse drillende ned omkring hans balle. "Jeg ved ikke hvordan du plejer at blive inviteret... men jah" sagt med et lille grin, og han løftede spørgende det ene øjenbryn. 
"Vil du have en formel invitation? Jeg kan endda godt forsegle den med voks" det ville ikke tage mange minutter at skrive en form for invitation, omend det nok ville tage lidt længere tid at varme voksen op. 
Meen det var ikke noget han nægtede. Hvis skøgen ville føle sig mere speciel end en verbal invitation, var det noget af det mindste han kunne efterkomme, holdt op imod så meget andet som han ikke ville kunne efterkomme. 

Hånden der holdt bordets kant, gled en anelse på jagt efter det papir han vidste var bagved Fabian, og skubbede det med en knitren til side, så han en anelse prøvende kunne prøve at give ham et peg om at sætte sig op på det. Han kunne umuligt løfte ham, så han ville ikke engang forsøge. Men han ville gerne have ham der, og var... mildest talt lidt ligeglad med papiret, hvor skørt og ude af takt det så end lød. 


-
Fabian

Fabian

Krystalisianer

Kaotisk Forvirret

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 34 år

Højde / 185 cm

Helli 06.02.2021 13:00
Fabian kiggede sig kort over skulderen, som Aldamar skubbede nogle af tingene væk, inden han lige fik placeret røven på bordet og rykket sig lidt ind på det. Han spredte sine ben, så Aldamar kunne komme ind mellem dem, ind han viklede dem omkring den anden mand. Det her var en meget bedre position. Det havde også gjort at Fabian om ikke andet virkede en lille smule lavere, som han ikke i ligeså høj grad stod helt rank.

”Jeg har aldrig fået den slags invitationer, så det kunne vel en dag være en sjov overraskelse,” sagde han leende. Nu om dage ville han jo nok også godt kunne kæmpe sig igennem for at læse det, og derfor ville det ikke være så stor en anstrengelse. Han havde dog absolut intet behov for det. Mundtlige invitationer gjorde vel bare at Aldamar måtte huske sig selv på det og se ham i øjnene som han inviterede ham. ”Normalvis får jeg bare at vide hvor og hvornår der er fest. Dit lød mere som... et ulykkeligt tilfælde, at vi ikke har været til fest for nylig,” sagde han smilende. Han var heller ikke sikker på hvad Aldamar havde i sinde om hvor de skulle hen, men endnu havde Fabian ikke sagt nej til en invitation til Aldamar, hvilket måske lidt var den farlige del af det her. Han havde aldrig følt at han havde haft behov for det, også selvom der havde været lidt brok da han skulle i kjolen. 
Aldamar Leosin af Arys

Aldamar Leosin af Arys

Adelig

Sand Forvirret

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 30 år

Højde / 169 cm

Lux 06.02.2021 13:44
Tilfreds kunne Aldamar's hænder glide ned omkring livet på den anden mand, og med små nus fortsætte en anelse opad langs hans mave, godt hevet ind af hans egne ben som snoede sig omkring Aldamar. En smule mere i øjenhøjde - Aldamar lod sig drage ind af den anden mand foran ham, og lod dertil også fingrene lege en anelse med knapperne i hans skjorte; det var lidt for fristende til at lade helt være. 
Og han var lige der. 

Og ligesom at han sjældent sagde nej, var Aldamar også selv blevet mere og mere tilbøjelig til at sige jah. "Ulykkeligt tilfælde?" gentog han, en forfærdet lille 'ahva' gnist at spore, over at han overhovedet kunne sige noget så dristigt! At han havde ret, det var så en helt anden side af det. "... ville det være så forfærdeligt, hvis det måske bar et gram af sandhed i sig?" fulgte han derfor op med, og fik åbnet den øverste knap en anelse, så halstørklædet kunne skubbes til side for hans læber i stedet. 
At de stadigvæk sad herinde, se det var langsomt gledet mere og mere i baggrunden, i takt med at vakuumet kun cirklede sig ind omkring dem, endnu engang. Det var så forfærdelig let at lukke så meget andet ude, når han fandt sig selv stående sådan her, omkring Fabian.... fingrene gled ned omkring den anden knap som nok godt kunne åbnes for at give mere plads, men han ventede en anelse. Og stadigvæk med læberne imod den solgyldne hud, var det  at øjnene gled op imod Fabian, næsten spørgende i deres glimt. 
Om det så var til spørgsmålet, eller om det var i forhold til knappen han legede med, det kunne man så overveje. 


-
Fabian

Fabian

Krystalisianer

Kaotisk Forvirret

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 34 år

Højde / 185 cm

Helli 06.02.2021 14:05
Når det nu var Aldamar der lagde op til det, så måtte man vel gerne. Det var i hvert fald den undskyldning Fabian havde, som han bare gled mere og mere ind i Aldamars nærvær og mere væk fra hvad der måske ville være bedst at gøre her på arbejdsværelset, hvor folk bare kunne komme forbi.
Især når Aldamar sagde sådan nogle ord til ham. Fabian fandt sig selv sukke lidt af den glædelige karakter, og lagde hovedet lidt på skrå for at give Aldamar adgang til hans hals. Han var tilgengæld ligeglad med eventuelle mærker Aldamar kunne ønske at pryde hans hud med. ”Nej, ikke rigtig,” hviskede han. Det var jo ikke ligefrem nogen hemmelighed, også selvom Fabian ikke sagde det højt, at Fabian selv også ønskede mere tid med Aldamar, også udenfor deres lille bobbel. Det var dog så forfærdelig svært når de ikke havde en undskyldning for at gå i de samme kredse.

Han havde nær ikke set det spørgende blik, som han bare gerne ville nyde Aldamars fingre og læber, men siden de var lidt åbne fangede han det alligevel. Hans blik gled lidt fra Aldamar og så ned af sig selv, hvor han stadig kunne mærke fingrene. ”Du ved at jeg ikke stopper dig,” hviskede han. Måske det havde været for det tidligere spørgsmål, men for nu ville Fabian mere læse det som tilladelse for at få adgang til mere af huden ned af hans bryst. Dog ville Aldamar nok altid have lov til at gøre lige netop det.
Aldamar Leosin af Arys

Aldamar Leosin af Arys

Adelig

Sand Forvirret

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 30 år

Højde / 169 cm

Lux 06.02.2021 17:08
Du ved at jeg ikke stopper dig. "Godt.." lød det derpå, og Aldamar's pege og langefinger gled med det ned omkring knappen, og skubbede også den fri fra stoffet, så det åbnede sig mere. Nej, han vidste udmærket godt at Fabian nok ville være den sidste til at stoppe ham, og den kortvarige tøven der havde ligget i det usagte spørgsmål, var også så fjern igen som noget kunne være. Men det var altid godt lige at være sikker. Med det, jah så gled fingrene ned til endnu en knap, og Aldamar lod læberne vandre en anelse længere op - godt nok den modsatte vej af hvor hans hænder var på vej hen, for at plante et lidt tydelige kys på siden af halsen. Han tænkte virkelig ikke over hvordan det kunne se ud for andre lige nu. Og det var hundrede procent hans egen skyld. 

Hvornår han var blevet så 'vovet', til sammenligning med de første gange han havde ham med hjemme.. se det vidste Aldamar ikke. Måske var det en ganske naturlig reaktion på at ægteskabet var så godt som sikret, og de efterhånden havde været her så mange gange uden at der skete noget. Selv den subtile overgang fra Svinet til Palæet, den overgang kunne han heller ikke lægge en bestemt dato på... men det var som om, at mere og mere af Fabian's liv blødte ind i hans eget. Så på sin vis, gav det også mening at hans... tendenser gjorde. 

Da han var nogenlunde sikker på at noget i hvert fald ville sidde tilbage på halsen,var det dog at han begyndte at cirkulere en anelse længere ned, og lod den ene hånd snige sig ind omkring ryggen og lænden, under stoffet. 


-
Fabian

Fabian

Krystalisianer

Kaotisk Forvirret

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 34 år

Højde / 185 cm

Helli 06.02.2021 17:34
Der var heldigvis varmt herinde, så selvom knapper ligeså stille blev åbnet, så var det ikke som om at luften var kold mod hans hud, selvom han nu syntes at munden var lidt den forkerte retning. En retning han ikke havde noget imod, som han mærkede hvordan læberne forblev på hans hals og virkede insisterende. Godt. Et lille brum af nydelse kom også fra skøgen.

Hans egne hænder kunne dog heller ikke holde sig tilbage mere, og han begyndte ligeledes at åbne Aldamars skjorte op for at få adgang til brystkassen under, hvor han vidste at Aldamars hjerte slog godt og solidt, men han havde nu ikke samme langsomme fremgangsmåde som Aldamar, som skjorten hurtig blev åbnet, og Fabian endnu engang kunne lade hånden glide over brystkassen, mærke hjerteslaget, og de bløde hår som Aldamar var dækket med.
”Føler du dig afstresset?” kunne Fabian ikke lade vær med at spørge lidt drillende, som hans ene ben klemte sig lidt mere ind mod Aldamars ben i håb om at presse ham tættere på. Det her føltes næsten lidt uretfærdigt lige nu. Hans fingre kunne i hvert fald ikke lade vær med at danse om Aldamars buksekant, som han virkelig overvejede om nu ikke var så godt et tidspunkt som et hvert andet. 
Aldamar Leosin af Arys

Aldamar Leosin af Arys

Adelig

Sand Forvirret

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 30 år

Højde / 169 cm

Lux 06.02.2021 18:09
De hurtigt bevægende (nok nærmere trænede) fingre hos Fabian, var ikke langsomme med at få åbnet hans egen skjorte op også, og Aldamar følte hvordan at det fik læberne til at kruses i et voksende smil, stadigvæk presset imod hans bløde hud som blev mere og mere blottet for ham. 
Det var behageligt, de store hænder sendte en bølge af både forventning men også tilfredshed, jah sågar små snert af nydelse gennem den lavstammede krop, og Aldamar's negle bukkede næsten automatisk ind imod ham, da han med et ryk følte Fabian presse dem fuldkommen sammen. Oh. 
Blikket blev endnu engang slået op, og med en lille 'opgivende' hovedrysten slap han den rute han ellers havde planlagt for læberne - den der gled fra hals til kraveben, og fra kraveben til bryst, og lod i stedet læberne søge op imod Fabian's igen, omend han med vilje lige holdt dem nogle centimeter fra at lukke afstanden. Fordi... "Føler du dig behjælpelig?" kom det mindst ligeså drillende tilbage, det ene øjenbryn løftede i en næsten skeptisk mine. Dumt spørgsmål, når man kendte svaret. 

Det gik ham heller ikke forbi, at hænderne havde fundet sig godt til rette ved buksekanten, og samme overvejelse var momentært at spore i Aldamar's blik, da det flakkede nedad i et lille sekund. Det var måske ikke det smarteste sted, det var måske ikke det smarteste tidspunkt. Men da blikket gled op imod Fabian igen, og han med et lille suk lænede sig de sidste par centimeter frem for at fange læberne imellem hans egne, se der var det ikke det at være smart, som fyldte mest. Der var dog alligevel en tøven, og med den tøven gled Aldamar's hænder frem for at gribe Fabian's egne, imellem dem, et form for nej, som nok ikke stod særlig stærkt hvis udfordret. 
Her var ikke smart. Men det ville være så nemt. 


-
Fabian

Fabian

Krystalisianer

Kaotisk Forvirret

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 34 år

Højde / 185 cm

Helli 06.02.2021 18:26
Det var svært ikke bare at smile endnu større at spørgsmålet, som Aldamar jo også kendte svaret på. ”Meget,” kom nu alligevel det hviskende svar, som hans ene hånd dansede om til lænden af Aldamar og gled ned over den velformet røv der var gemt under bukserne. En dag, og forhåbentlig snart. Lige nu virkede dog ikke som det øjeblik som han havde håbet på for deres første gang med det, men man kunne nu stadig godt nyde at de var der. Især som svaret på om han måtte snart efter kom, til hans store skuffelse.

Heldigvis blev han kort efter distraheret som Aldamar fjernede mellemrummet mellem dem, og han kunne smage den søde smag af Aldamars læber. Han følte sig selv presse sin krop længere mod Aldamar, hvor deres bare hud kunne mærke hinanden nu når de begge to efterhånden var halvt ude af deres skjorter, og nu når han ikke måtte gøre noget... voldsomt, så måtte han jo tage hvad han kunne få.
Hans anden hånd fandt derfor også vej om bag Aldamars lænd for at læne sig der, inden at han kort varigt brød deres kys. ”Vi kunne også... tage det et andet sted hen,” hviskede han, men ventede ikke på et svar, som han blot kyssede Aldamar igen. Hvis lokationen var problemet, så kunne de jo altid tage op på Aldamars værelse. Så langt væk var det vel ikke. 
0 0 0


Chatboks
[Se ældre chatbeskeder]
[Åben IC-chatten]
Gæst
[smilies]
IC-chat▽
[Se ældre chatbeskeder]
[Åben almindelig chatboks]
Online nu: Muri , Lorgath , Tatti, Lux , Echo
Lige nu: 5 | I dag: 12