Beanstalk 15.01.2023 22:47
Lige nu var Winchell nok lidt af en ekstrema blandt de tre mænd. Hvad havde den buttede mand at tabe? Ved Frederik havde manden stort set tabt alt efter deres sidste par møder med hinanden. Eller rettere situationer, hvor de var stødt på hinanden. Frederik ville nok næppe planlægge et møde med Winchell.
Hvad angik Selmy, der havde Winchell vel egentlig lidt at tabe. Det var et venskab, en familiær relation, som med tiden kunne næres til noget tættere. Måske burde den buttede mand være mere på påpasselig med, hvad han sagde og gjorde. Men ak, Selmy vidste allerede hvilken slags mand, Winchell var. Meget af, hvad den buttede mand sagde og gjorde, kunne ikke komme for meget bag på den blonde mand.
Et lille smil af kækhed kunne ikke lade være med at forme sig, da først Frederik atter snerrede over ikke at blive kaldt ved sit fornavn, men at Selmy aktivt spurgte, om han så også skulle gøre, hvad Frederik bad Winchell om. Det var toppen over i'et. For med Winchell kunne Frederik være næsvis, sur og vred. Deres forhold var allerede i de folder. Men med en samarbejdspartner som Selmy? Der skulle Frederik være mere moden. Og hvis Winchell kunne noget, så var det at bringe det umodne frem i folk.
Men uden at virke glad eller anden reaktion over dette kiggede Winchell blot på Selmy. "
Jamen, så lad gå," sagde han roligt, før han spejdede rundt i kroen efter sit fokus at beskrive. Hvem skulle han vælge? Det svar var nemt. Det var, hvordan han skulle beskrive personen, der ville være det interessante. Men valget blev, efter nogle få øjeblikke, truffet og Winchell sagde, kiggede på Selmy: "
Denne person virker ikke direkte velset af sine sidemakkere. Personen er nok for fuld. Og så er personen ikke konventionel køn." Winchell havde en mand ved baren i sigtekornet for sin beskrivelse. Gættene ville dog være sjovere. Hver oplysning kunne opfattes så forskelligt at forskellige personer.
Af ren fryd sippede Winchell til sit vin. Vin skulle der til!