Prinsen på krigsstien

Aldamar Leosin af Arys

Adelig

Sand Forvirret

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 30 år

Højde / 169 cm

Lux 02.02.2021 15:35

Det siger du bare - fyrstesønnen rystede afvisende på hovedet, da han bestemt ikke bare sagde det for at sige det. Eller for den sags skyld, sagde det for at bygge Fabian's tiltro til sig selv iklædt briller, op - så slet, slet ikke! Med nogle lidt mere... passende glas, var han sikker på at det nok skulle være til at bære. Og når Aldamar kiggede på ham, og virkelig - selv med sin manglende evner indenfor visualisering af hvordan det kunne blive - overvejede det...
... jah det ville i hvert fald kunne fungere for ham, og var det ikke også det vigtigste når han næppe brugte dem omkring andre?

Der var nemlig ingen tvivl om at skøgen havde ret når han påpegede Arysprinsens finurlige smag, hvad angik de ting han fandt smukke, tilfredstillende eller for den sags skyld dragende. Derfor var det også et næsten skyldigt smil hans ord fik frem, og Aldamar listeede den ene hånd op imod hans nakke. "Kan li?" gentog han drillende, og forsøgte måske at skubbe ham ned til et lille kys, relativt grebet af den tætte stemning der kom af at stå så nært. Men inden at han nåede så langt, bankede det igen på døren. Med en skuffet mine slap Aldamar både nakke og liv, for at træde et lille skridt bagud, lige tidsnok til at døren nogle sekunder efter gled op. "Deres vin"
Ah jah... Aldamar vendte sig omkring, et lille nik imod Matt da han stillede den på bordet. "Du er jo næsten uvurderlig i dag, tak, Matt" kom det høfligt tilbage, også selvom han godt kunne arbejde på sin timing, den kære tjener af huset.
"Heh.... hvis der er andet I har brug for, så giv endelig lyd" kom det med et lille buk fra ham, og han forlod atter - og nok for tredje eller fjerde gang indenfor få timer - arbejdskontoret igen. Nok den her gang i længere tid, kunne Aldamar ikke lade være med at håbe, og gjorde mine til at vende sig imod Fabian igen. Endelig mere alene.

Fabian

Krystalisianer

Kaotisk Forvirret

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 34 år

Højde / 185 cm

Helli 03.02.2021 10:00

Desværre skulle Fabian jo nok lige vises at det faktisk godt kunne se pænt ud på ham, men Aldamar havde nu aldrig været bange for at smide komplimenterne, når det virkelig gjaldt. Det havde nok også noget mere at gøre med at Aldamars reaktioner ud ad til, måden han kiggede på Fabian, gik lige ind hvor det skulle for skøgen. Komplimenter kunne man opfinde så mange af, men blikke som dem han havde givet ham med undertøjet? Ja, det var noget helt andet.

Han følte sig draget ind af Aldamar, og det var nemt at glemme at nogen skulle komme forbi, og hans læber var lige der. Fabian havde i hvert fald lænet sig ned for skuffet, men måtte slippe med et ufornøjet suk da han hørte døren, og han kort med hovedet, inden han rettede sig op igen, så det ikke så ud til at de havde lavet nogle uanstændige ting mens de ventede.
Han gav et lille nik i Matts retning, men ligeså snart Matt var ude af døren igen, så var Fabian personen der trådte nærmere Aldamar, og lagde en arm om ham for at trække ham tættere på sig. ”Nu burde vi være fri for distraktioner ikke?” mumlede han tilfredst, og havde på stående fod ingen problemer med at tage hvad han følte efterhånden var retmæssigt hans. Han havde trods alt ikke fået så meget fysisk samvær med Aldamar, som de ellers plejede, selvom han nu også var her under andre præmisser. Forhåbentlig fik Aldamar bare ikke den dumme idé at de skulle forsætte med projekt briller lige med det samme, selvom Fabian stadig var meget bevidst om at de stadig sad på hans næse.

Aldamar Leosin af Arys

Adelig

Sand Forvirret

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 30 år

Højde / 169 cm

Lux 03.02.2021 17:13

Aldamar knap nok nåede at vende sig ordentligt omkring, førhen at Fabian havde lukket afstanden imellem dem og med en små-krævende arm slynget omkring ham, sørgede for at han ikke kunne gå andre steder hen end fremad og imod Fabian selv. Og han havde så absolut intet imod det.
Aldamar lænede sig næsten en anelse tilbage, kun for at få ham til at gå lidt med ned, idet at han selv sneg en arm omkring livet på den højere mand. "Det burde vi" kom det lavmælt, jah halvt leende fra ham, med et hjerte som kortvarigt havde skippet et lille slag over hvor hurtigt han havde grebet sin chance og mulighed, og Aldamar stillede sig næsten en anelse på tæer, da han i bevægelsen tilbage også sørgede for at få taget det kys han ville, stadigvæk med det varme smil om de smallere læber.

Distraktioner var nu engang så meget at kalde det - nok nærmere forstyrrelser, men det var så absolut intet nyt.
Med brillerne på, var det dog lidt en anden oplevelse og fornøjet mærkede han kortvarigt stellet strejfe hans øjenbryn, hvormed at fyrstesønnen ikke kunne lade være med at slippe en anelse leende, mørke øjne der let åbnedes idet at han betragtede ham foran sig, halvt om halvt opad - højden var virkelig ikke længere et problem mere, givet for praktisk det nogle gange kunne være. "Mmmh, men det betyder ikke vi er færdige" skyndte han sig derpå at få mumlet, så han ikke stod i en situation hvor at skøgen fik ham til at glemme hvad han egentlig havde haft gang i, og hvad han egentlig også selv - nok så atypisk - var kommet for at hjælpe med. Han kunne nemlig være uhyggelig god til lige præcis det, og Aldamar lod ham i sine svage stunder, uhyggeligt nemt.

Fabian

Krystalisianer

Kaotisk Forvirret

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 34 år

Højde / 185 cm

Helli 03.02.2021 17:44

Det var nemt at smelte lidt ned i kysset, især for Fabian som pludselig synes det havde været en evighed siden han sidst havde haft Aldamar i sine arme. Brillerne var dog også noget han bed mærke i, selvom det var Aldamar der måtte trække sig en anelse leende, og Fabian måtte selv ryste lidt på hovedet, selvom han måtte indrømme med sig selv at han havde det lidt bedre efter det, også selvom de absurd grimme briller stadig prægede hans ansigt. Han var tydeligvis ikke grim nok med dem til at Aldamar ikke stadig ville kysse ham.

Hans øjne kiggede ned på Aldamar, og kunne ikke lade vær med at rulle øjnene lidt af Aldamar, som han pointerede at de ikke var færdige, det var jo ikke som om at Fabian ikke vidste det. Han havde måske lidt glemt det siden Aldamar var her, som jo altid var lidt mere behageligt end at sidde og arbejde, selvom han havde tilbudt sig selv. Det var virkelig ulempen ved at han også tænkte på Aldamar langsigtet. ”Jeg skulle vel nødig gøre dig mere stresset,” indrømmede han, selvom de var kommet lidt ud på et side ærinde med brillerne, og... måske jo hurtigere han fik bekræftet at de ikke virkede, jo hurtigere kunne han tage dem af. Eller hvis de virkede... oh gru oh skræk. Men hvis han ikke fik ondt i øjnene.... nej, at have dem på langsigtet var ulideligt.
Han var nu stadig ikke den første der faktisk stillede sig væk fra deres omfavnelse, selvom han godt vidste at han burde. Den varme krop var bare lidt for tillokkende også for ham.

Aldamar Leosin af Arys

Adelig

Sand Forvirret

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 30 år

Højde / 169 cm

Lux 03.02.2021 18:12

Med grinet lurende halvskjult i den ene mundvig, og fuldkommen fremme i den anden, var det at han nikkede - se at gøre ham mere stresset, ville jo næsten gå for at være kontraproduktivt. Så selvom Aldamar ikke snoede sig ud af de stærke arme, var det at han snurrede dem begge omkring, så han i stedet kunne bakke imod Fabian's stol, den var jo heldigvis ikke alt for langt væk til at det forekom ligeså umuligt som det kunne føles.
"Nej, du er her jo så sandt som det er sagt, for at afstresse mig" kom det fornøjet fra ham, og han gav endelig slip, så han kunne snurrer omkring og trække stolen ud for den blonde mand. At han satte sig, betød dog ikke at Aldamar selv gjorde det samme.

Lænet ind over stoleryggen og over den ene skulder på Fabian, var det at han bizart nok fik en anelse flashback af sidste gang han havde prøvet at få skøgen til at fokusere på studierne... hvilket havde været en god aften. Og selvom det var fristende at lade hænderne køre længere ned, frem for at de forblev på skuldrene som han nu lagde dem på, jah så holdt han sig i skindet, og betragtede bogstaverne som lå udrullet på skriftrullen foran ham; en fjende af en anden verden end den bondedrengen selv kom fra. "Hvis de ikke virker, så prøver du altså de andre" mumlede han fast - han skulle ikke slippe så let. "Men hvis de virker... så beholder du dem på. I hvert fald bare imens vi gør os færdige her, vi må jo passe på dine øjne" tilføjede han, knap nok bevidst om den noget næsten kommanderende stemmeføring han tog med sig.
Skuldrene fik dog et lille opmuntrende klem. De skulle passe på hans øjne, og ham.

Fabian

Krystalisianer

Kaotisk Forvirret

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 34 år

Højde / 185 cm

Helli 03.02.2021 18:22

Fabians øjne gled en anelse bag Aldamar, som han kunne mærke sig selv blive trukket med Aldamar mod hans tidligere siddeplads. Det virkede som en unskyldning for at holde på ham længere, men han ville næppe brokke sig over det, som han lod Aldamar hive ham der over, og satte sig også frivilligt ned, som Aldamar havde trukket den ud. ”Jeg må vel nøjes med at afstresse dig på andre måder senere,” kom det dog alligevel lidt kækt fra Fabian, som i hvert fald havde andre metoder at afhjælpe det på. Det ville dog ikke hjælpe på papirsarbejdet der uden tvivl stadig skulle laves, så han måtte lige foregive at være en god dreng for nu.

Han trak stolen ind til bordet, men kiggede nu også lidt op mod Aldamar som stod over ham. Han forventede på ingen måde at få den mængde hjælp han havde sidst, selvom det minde nu heller aldrig var alt for langt væk fra skøgen af.
Hvis ikke tonen havde været så fast fra prinsen, var Fabian nok også kommet med nogle dramatiske suk, men i stedet for måtte han erkende at Aldamar var og blev lidt for fristende, når han havde den helt rette mængde af kommanderende stemmeføring over sig. Det var nok også mest fordi han forbandt Aldamar med at være i sengen, for hvis han begyndte faktisk at kommandere rundt med ham på et mere daglig basis, så ville de først for alvor få et problem. ”Men hvordan ved vi at de virker?” spurgte han nu alligevel lidt drillende. ”Og hvor lang tid skal der gå før vi er sikre på at de virker?” Han lagde en hånd op til Aldamars ene hånd på hans skulder, bare lige for at pille lidt ved fingrene.

Aldamar Leosin af Arys

Adelig

Sand Forvirret

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 30 år

Højde / 169 cm

Lux 03.02.2021 18:48

Senere. Bare ordet i sig selv var nok til at Aldamar følte en lille rus af varmere blod som skød igennem hans krop, og hånden, eller nok nærmere fingrene som Fabian begyndte at lege med, greb med indvendig næsten spindende tilfredshed fat i hans hånd, for derefter (mere rolig end han indvendigt følte sig), at flette fingrene ind mellem hinanden. Senere betød at han ikke havde andet han skulle nå, og Aldamar selv, der muligvis havde inviteret en gæst over, besluttede i lige præcis dét øjeblik, at hans gæst måtte komme på besøg en anden aften end den her aften.
Han skulle bare lige huske at aflyse... klokken kunne vel ikke være så meget, at det ikke ville kunne undskyldes. Et enkelt blik imod mørket udenfor, ville have fortalt ham at han nok skulle skynde sig med lige præcis det.

Aldamar lod dog være med at kigge udenfor, og kiggede i stedet ned på den siddende mand, og smilede. "Hvis du ikke får ligeså slem hovedpine... så ved vi at de virker" men på det sidste måtte han være ham svar skyldig, og trak på skuldrene. "Jeg skal nok komme med min mest professionelle vurdering..." i virkeligheden ville han nok bare begynde at få trætte øjne igen hvis de ikke virkede - det hele skulle tidsnok vise sig.
Men af flere grunde, var det rigtig svært for ham at tage sig sammen til at flytte sig, så Aldamar endte ganske belejligt at blive stående, og kørte hænderne op i den blonde hovedbund og over de kortklippede sider, for fraværende at nusse ham der, imens at han fulgte med i hvad han læste over skulderen. Svagt, Aldamar... virkelig svagt.

Fabian

Krystalisianer

Kaotisk Forvirret

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 34 år

Højde / 185 cm

Helli 03.02.2021 19:21

Det var en kortvarig nydelse at have fat i Aldamars hånd, men han lod nu sin hånd falde ned og ramme bordet, og det var nok alligevel meget smart at han havde to hænder at bruge, så han bedre kunne holde skriftrullerne åbne, og han kunne nå længere.
”Professionelle, hmmm..” sagde han, et underliggende morende tonefald i det, men han lod det nu engang ligge. Aldamar havde mere styr på det end han selv havde, og de havde næppe et hav af folk de kunne spørge. Især fordi Fabian var lidt den mystiske ven af Aldamar, som ingen rigtig havde et navn eller titel på, men nu var han efterhånden blevet set her et par gange.

Med den støttende nusning, lod Fabian dog endelig sine øjne glide ned på papiret foran ham . Bare indtil det gjorde ondt igen, det var vel en overskuelig tidsramme. Det håbede han i hvert fald, så han begyndte at læse, og så smide den over i den rigtige kurv, inden han tog den næste. Allerede på det andet begyndte det dog at komme sig snigende igen, og Fabian måtte tage brillerne af for at gnide sig i øjnene. Irritationen var selvfølgelig allerede startet, så der skulle nok ikke ligeså meget til for at starte det op igen. ”Okay, hvis de skulel hjælpe, så var det ikke særlig godt,” indrømmede han. Måske en mand der faktisk havde styr på briller ville have det nemmere end de to mænd der blot prøvede tilfældigt efterladte briller. Det var dog den eneste mulighed de havde for nu, og Fabian måtte også sende et blik over mod kurven. Så var det vel den næste de skulle have fat i.

Aldamar Leosin af Arys

Adelig

Sand Forvirret

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 30 år

Højde / 169 cm

Lux 03.02.2021 22:01

Det var hverken det ene sæt briller, som var det rigtige. Og heller ikke det næste.
Hurtigt kom den blonde mand igennem de to, men Aldamar tvivlede ikke forfærdelig meget på at han mente det, da en oprigtig irritation - både hos Fabian selv men i den grad også hos hans øjne - summede over hans skikkelse. Hmmm.... overvejende gled de mørke øne imod kurven, som nok havde de to mest forfærdelige, og derfor også mindst flatterende nogle tilbage. Kuglerunde briller, og akavede, store, firkantede nogle.
Indvendigt var det at Aldamar gyste en anelse. Det lignede noget fra... hans forældres ungdom. De var vidst uddateret for længst.

Det var dog ikke noget han hverken ville (eller burde) påpege overfor Fabian... så det blev til en opmuntrende lille brummen i stedet, og han slap kortvarigt, for at hente den flaske rødvin som Matt
var kommet med. "Hvis de ikke passer til dine øjne, gør de det også kun værre" kom det stilfærdigt, men dog fornøjet fra ham, understreget med lyden af et vinglas som støt og gavmildt blev fyldt op, bagefter sig. "Prøv de firkantede der" kom det så fra ham, og han stillede glasset ved siden af Fabian, for at placere et lille kys på hovedbunden af manden, førhen han strøg hen for at hente sit eget glas.
Hans eget blev skam også gavmildt fyldt op - den tunge men runde smag gjorde også bare noget ved humøret, og det, blandet med sit aftenselskab gjorde det svært at sætte sig tilbage, for at fokusere. Men det ville næsten være dobbeltmoralsk at lade være. Bare... lige om lidt.
Afventende gled han i derfor hen imod stolen der var blevet trukket hen før - satte sig på den fremfor på armlænet hos Fabian, omend det var fristende. Han skulle nok rykke den... bagefter.

Fabian

Krystalisianer

Kaotisk Forvirret

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 34 år

Højde / 185 cm

Helli 04.02.2021 17:17

Kort efter fulgte de andre briller Aldamar havde haft fat i, men heller ikke de virkede til at klare det meget bedre for skøgen, og Fabian måtte indrømme at han allerede var lidt træt af at prøve sig frem. Det var næsten som om at hans øjne blev mere trætte af brillerne der ikke virkede til at passe til hans øjne, selvom han nu også gjorde det for Aldamars skyld.
Humøret var dog dalet lidt, og derfor var han ikke ligefrem langsom til at gribe ud efter glasset der så venligt var blevet hældt op i til ham, så han kunne tage en tår. Smagen af rødvinen gjorde godt, og han lænede sig lidt tilbage mens han tog endnu en tår, mens hans øjne dog stadig var ovre på brillerne. De firkantede som de næste? De så næsten, hvis muligt, endnu mindre charmerende ud, men nu var de begyndt.

I sidste blik blev sendt i Aldamars retning, som havde bevæget sig så forfærdelig langt væk, og endelig satte han glasset fra sig og hev fat i de firkantede briller. Det sidste par kunne selv Fabian godt se måske lige ville være i overkanten, som de fuldstændig forvrængede kurven.
Brillerne blev sat hen over øjnene, og med et sidste smil og ryst på hovedet, begyndte han at gå i gang med papirerne igen. I det mindste havde hans øjne fået lidt af et hvil, og denne her gang nåede han faktisk igennem et par stykker af papirerne inden han kiggede op. Hans øjne var stadig en lille smule irriteret og hovedpinen var ikke helt væk, men den var ikke ligefrem blevet værre.... og Fabian hadede det lidt, som han kiggede næsten forrådt ned på papirerne, uden at sige et ord.

Aldamar Leosin af Arys

Adelig

Sand Forvirret

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 30 år

Højde / 169 cm

Lux 04.02.2021 20:30

Selv rykkede fyrstesønnen sig også ind til bordet, for med fornyet mod, fokus og nyfyldt vinglas, også selv bane sig vej igennem de mange forskellige papirer der lå fremme foran dem. De havde dog nået en god del af dem, rodet var mindsket betydeligt og lå nu i stedet i deres respektive kurve, fuldkommen klar til at Aldamar en anden god dag kunne tage fat i dem på ny, og måske snart begynde at krydse felter af. Se det ville være en god fornemmelse, yderst tilfredstillende.

Og noget tid fik da også lov til at passerer, hvor at det kun var den tørrer lyd af knitrende pergament, som kunne høres.
På et tidspunkt, var det dog at Aldamar's øjne gled en anelse nysgerrigt op, for at betragte den blonde mand i sit arbejde, nok fordi at han selv kiggede op.... og det virkede næsten - ikke fuldkommen - men næsten som om... at han den her gang ikke behøvede at gnide dem frustreret. Så.. det var måske en rigtig tese han havde haft. Til Fabian's store ulykkelighed. "...." Aldamar rykkede endnu et papir væk, og var efterhånden nået igennem sin egen bunke, hvilket betød at han kunne hive en ny, men dog betydeligt mindre bunke hen til sig igen, nok det sidste der var tilbage, medmindre mere gemte sig bagved kurvene. "Så.... hvordan føles det?" kom det til sidst prøvende fra ham, og han bladrede igennem noget af papiret, uden rigtig at fokusere på det. "Kan de... kan de bruges?"
Der var ingen tvivl om at han ville finde nogle bedre til Fabian. Blot et enkelt kig på de alt for firkantede briller, blandet med det næsten bitre udtryk der hvilede over hans ansigt, sagde ham at det her bestemt ikke var brillerne for ham.

Måske en god overraskelse han kunne se frem til, hvis han da virkelig ikke allerede forventede at det ville være fyrstesønnens lille lod. Han kunne da ikke lade sin... hverken ven, eller elsker, gå rundt sådan her. Ikke på længere sigt, i hvert fald.

Fabian

Krystalisianer

Kaotisk Forvirret

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 34 år

Højde / 185 cm

Helli 04.02.2021 20:46

Efter at Fabian havde brugt en betydelig mængde tid på at sidde og være lidt småbitter over brillerne faktisk virkede, så begyndte han dog også at arbejde på ny, selvom det bitre udtryk ikke ligefrem forsvandt fra det ellers kønne ansigt. Det eneste han kunne glæde sig over var at Aldamar ikke havde mobbet ham helt vildt med det, men det føltes pludselig som om at de 30 år alligevel var begyndt at nærme sig. Selvom han godt vidste at han ikke nødvendigvis var der hans liv ville ende, så blev han ikke ligefrem yngre.

Han kiggede dog op da Aldamar endelig spurgte ham hvordan det føles. ”Desværre,” var svaret der kom fra Fabian, ude af stand til at finde det sjove i brillerne. Måske han altid havde haft behov for dem, men det var allerede nævnt at det kunne være fordi man var blevet ældre, så Fabian kunne ikke helt lægge det fra sig.
Et lille suk undslap den noget ulykkelige skøge (i hvert fald over brillesituationen), og han hvilede sin albue på bordet, så han kunne lægge sin hage mod sin hånd, stadig med blikket mod Aldamar. ”Men jeg tror det vil føles lidt bedre, når du først kommer til at gøre op for det,” sagde han, med et sigende blik i øjnene. Der var ingen tvivl om hvad Fabian fiskede efter, ikke at det var så svært at finde ud af det på skøgens bedre dage. Han holdt trods alt meget drevet af en meget specifik lyst, og måske... havde han også bare lidt behov for at føle sig eftertragtet når han var blevet hevet i noget der i den grad ikke prydede hans ansigt.

Aldamar Leosin af Arys

Adelig

Sand Forvirret

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 30 år

Højde / 169 cm

Lux 04.02.2021 20:57

Til at starte med havde Aldamar troet at det lille 'desværre' som der kom, var et 'desværre, de kan ikke bruges'. Men overrasket måtte han se Fabian indrømme at de kunne bruges, og Aldamar smilede opfordrende, slet ikke ligeså slået ud af hele situationen som Fabian var. Det ulykkelige suk der... fyrstesønnen fandt det en anelse morsomt, når han så det som sådan en tragedie, men han holdt tand for tunge, da han holdt latteren indeni. Den ville ikke falde i god jord.
Han var dog aldrig længere væk end at man godt kunne følge hans tankegang, og Aldamar, som havde løftet glasset til læberne for at få sig endnu en slurk, tog en laaaang tår af vinen, da hans ord faldt. Han? Over glassets runde kant, var det at øjnene smalledes en anelse ind - en drillende lille skulen til en meget sigende mand.

Så krævende, som han pludselig var blevet.
Men... berettiget krævende; Aldamar satte det med en rolig, overlagt bevægelse glasset fra sig igen, hvormed hånden i en spejling af hvordan Fabian sad, også fandt støtte under hagen. Han lænede sig en anelse frem, indover bordet. "Så der var simpelthen bagtanker med at komme og hjælpe mig?" gled det over læberne, og Aldamar tippede spørgende hovedet en anelse på skrå. Bagtanker var der næsten altid, og kunne det overhovedet kategoriseres som bagtanker, når Arysprinsen selv forventede det?
I hvert fald ikke bagtanker af den uvillige slags. Fingrene følte i sin øjenkontakt efter på bunken, for at få føling med hvor langt han var kommet, og hvor lang tid det ville tage. Det kunne godt ordnes hurtigt... hvis han altså ikke blev så distraheret som han følte sig lige nu.

Fabian

Krystalisianer

Kaotisk Forvirret

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 34 år

Højde / 185 cm

Helli 04.02.2021 21:03

Fabian rakte op og tog brillerne af, så han kunne se Aldamar med sine egne øjne, og ikke gennem brilleglassene. Han lod sig læne lidt længere mod hvor Aldamar sagde, mens et mere drillende smil begyndte at blomstre på hans læber, selvom et ryst på hovedet også blev givet. ”Jeg fik kun at vide at jeg skulle hjælpe dig med at afstresse, men når du nu engang sætter mig ordentlig i arbejde, sååå... må du vel også gøre op for det?” sagde han med et hævet øjenbryn. Han havde nok lidt forventet at noget ville ske, men han havde ikke ligefrem haft styr på hvilken situation Aldamar egentlig var i, da han først var blevet bedt om at komme derop. Havde tingene været mere seriøse, så havde det nok heller ikke kommet på tale, mens hvis arysprinsen kunne bruge tid på at finde briller til Fabian, så kunne han også finde tid til at de kunne hygge sig godt og grundig. ”Det bliver vel ikke et problem for dig?” fulgte han også op med, inden han kunne stoppe sig selv, især fordi han egentlig kendte svaret. Det var vel aldrig rigtig et problem for Aldamar.

Stemningen føltes overraskende intim og varm, til trods for at grundet hvordan stolene var, så kunne Fabian ikke rykke sig ligeså tæt på Aldamar som han ønskede i det her sekund. Han vidste også i bund og grund at han blev nødt til at ordne arbejdet inden han faktisk kunne med god samvittighed, hive Aldamar op på værelset for at være sammen med ham.

Aldamar Leosin af Arys

Adelig

Sand Forvirret

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 30 år

Højde / 169 cm

Lux 04.02.2021 21:17

Gøre op for det? Aldamar's ene øjenbryn hævede sig i endnu en spejling af Fabian's, og selvom han ikke formåede at holde det drilske smil tilbage, formåede han på en eller anden måde at holde sig selv tilbage. I stolen. Der var mange ting som han ikke gjorde for folk, og et bizart belønnings system ala. 'jeg gør noget for dig, du gør noget for mig', var en af dem. Men ikke når det gjaldt Fabian.
Imellem hans ord var det at blikket kortvarigt skimmede endnu en side af pergament, for at smide det op i en kurv ved siden af ham, men Fabian var ikke sat til tavshed alene på baggrund af Aldamar's tavshed... og de mørke øjne gled derfor op igen, den her gang kunne han dog ikke at holde det tilbage.

"Og hvad hvis det blev?"
Sagt næsten udfordrende, og Aldamar glippede kortvarigt med øjnene, inden at hans blik hastigt gled ned over papiret han sad med igen, en snert af rød over de normaltvis hvide kindben. Hvad zalan havde dét lige handlet om.
Måske noget der mest af alt blev gearet af den flabede lille tone han havde haft med sig hele aften, og nu kulmineret i et spørgsmål han på en og samme tid vidste hvorfor han stillede, såvel som at han ikke vidste det. Måske handlede det mest om at svarmulighederne, eller reaktionerne, næsten kun kunne gå to veje fra der. Og han vidste halvt om halvt godt hvad han håbede på, og dét fik varmen til at danse ind over det ellers måneblege ansigt.
Noget der blev halv-skjult, da han hurtigt snuppede glasset for at tage endnu en tår.

Fabian

Krystalisianer

Kaotisk Forvirret

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 34 år

Højde / 185 cm

Helli 04.02.2021 21:29

Hvis det havde handlet om et belønningssystem mellem de to af dem, så havde tingene nok set meget anderledes ud den dag. Det var drillende, og det var for sjov. De skiftede med at hive i hinanden, og få de reaktioner ud de ønskede, og altid var der en villig til at gå på kompromis, i hvert fald der hvor tingene blev dejlige for dem. Fabian havde aldrig sagt det, hvis han ikke også troede at han godt kunne slippe afsted med det, og i sidste ende ville hans belønning vel også bare være den samme, som de alligevel havde talt om tidligere.

Fabians øjne blev lidt mørkere, som Aldamar næsten udfordrede ham, som de sad her, og han kunne nu engang lide det. De røde kinder gik ham dog heller ikke forbi, og han kunne mærke spændingen vokse i kroppen, som det næsten begyndte at summe igen. De var ikke færdige med at arbejde, men når der først var blevet budt op til dansen, så havde Fabian svært ved bare at stoppe.
”Så måtte jeg vel minde dig om, hvordan en belønning til mig.... også er en belønning for dig,” sagde han og fugtede sine læber. Han var ikke sikker på hvad Aldamar havde forventet han skulle sige, men noget sagde ham om ikke andet at Aldamar ikke var i helt sobre tanker selv.

Aldamar Leosin af Arys

Adelig

Sand Forvirret

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 30 år

Højde / 169 cm

Lux 05.02.2021 13:31

Smagen var rund og god, og distraherede ham et dejligt lille øjeblik så det faktisk virkede til at han ville kunne komme videre med sin opgave med papirene. Der var efterhånden ikke forfærdelig mange flere at tage af i hans egen bunke... hvilket måske var meget godt, givet det humør der skridt for skridt, jah næsten sekund for sekund, fyldte rummet de sad i, ud. Han kunne mærke det i luften. Aldamar var måske i forvejen en anelse sensetiv når det angik hvad der kom fra Fabian, så det her 'farlige' humør var på ingen måde noget han hverken kunne eller ville se forbi.
Og han gjorde det ikke nemt at blive siddende hvor man var. "Åh? Se det er jo meget overbevisende.. " smilede han en anelse diskret, og slyngede vinen dovent omkring i glasset så dets farvespil dansede over bordet og den lyse hud, førhen at han satte det fra sig ige.

Endnu et papir blev lagt i sin respektive kurv, endnu en tår blev taget af vinen. Og Aldamar tog sig lige lidt god tid i sin 'overvejelse', så han faktisk formåede at gøre noget der mindede om at nå igennem nogle af papirene (skulle han være ærlg, så skimmede han dem nok nærmere på det her punkt), førhen at han endelig kiggede op igen. "Er der flere, måske ligeså overbevisende vinkler at få præsenteret?" summede han, og lod endnu en papirrulle forsvinde ned i en af kurvene, ikke særlig påvirket af at Fabian ikke lignede en der var særligt interesseret i at fortsætte. Han kunne godt tage det sidste, for dem begge. Han brød sig vældig godt om måden Fabian betragtede ham på, lige nu, og det ville næsten være en synd at skubbe dét blik imod papir i stedet.
Ville det ikke?

Fabian

Krystalisianer

Kaotisk Forvirret

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 34 år

Højde / 185 cm

Helli 05.02.2021 15:47

Fabian var næppe et punkt med sin læsning, hvor han faktisk kunne multitaske mellem det og sidde og drille Aldamar. Ofte blev han også nødt til at have en finger kørende på linjen han var i gang med for ikke at glemme det, men det kunne jo være at det kom, når han begyndte at læse mere, især nu når de var kommet over en af... problemerne der var i det.

Et tilfredst smil dansede over Fabians læber, som Aldamar bekræftede at det var overbevisende, og Fabian tog endnu en tår af sin vin, dog uden at tage blikket af Aldamar. Der var så mange ting han burde i det her øjeblik, men det føltes som om at Aldamar blev ved med at skubbe på ham.
”Det er måske ikke nok?” spurgte han i stadig den drillende tone, nu når Aldamar pludselig bad om mere. Mere hvad? Fabians tanker kredsede primært om en ting, hvilket naturligvis var en ting han godt kunne give.

Han fandt sig selv skubbe stolen fra bordet, for at rejse sig og går over til Aldamar, hvor han satte vinglasset i en afstand så han nu stadig kunne nå det, inden hans hænder fandt Aldamars skuldre. Han lænede sit hoved ned, så han også kunne hviske ting i prinsens øre. ”Jeg tror måske den anden vinkel jeg ville gå for... er at lade dig føle det,” hviskede han og lod sine tænder skrabe mod prinsens øre. Alle tanker om papirsarbejde havde forladt Fabians hoved nu.

Aldamar Leosin af Arys

Adelig

Sand Forvirret

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 30 år

Højde / 169 cm

Lux 05.02.2021 16:44

Det var næsten aldrig nok. Lige præcis den tankegang, var ofte hvad der drev Aldamar frem, og om det så var en kommentar til et tidspunkt som dette, eller et andet og måske mere sobert tidspunkt, jah så hang det ved. Mere. Om meget specifikke ting, der tillod han sig at være grådig.
Og Fabian ville nok altid være en af dem der kunne få det frem.

Aldamar hørte stolen skride ud bagved ham idet at han rejste sig, og fulgte ham med blikket, da han roligt gik bagom for at positionere sig selv bagved ham og hans fine stol. Jah han fulgte ham så langt som han kunne, og da han gled udenfor de mørkeblå øjnes synsinkel, var det at blikket faldt tilbage imod papiret, for at se om han kunne nå at sende et til afsted inden Fabian gjorde... hvad end det var han havde planlagt. Ikke at han nåede langt, da hænderne tungt fik lagt sig om de store skuldre og hovedet kort efter fulgte med.
Hårene på Aldamar's arme og til dels også i den mørke hovedbund, rejste sig kortvarigt ved den hviskende tone, jah især ved den varme ånde der fulgte med, og han stoppede op, et slet skjult og ikke mindst tilfreds smil i den ene mundvig idet at han drejedes ansigtet en anelse imod hans. Skævede over skulderen, selvom det ikke var meget han så i sin begrænkede vinkel. "Også meget overbevisende" hviskede han tilbage, og skubbede papiret han havde haft gang i, liiidt længere væk.
Og greb i stedet om vinglasset, da det var en mere loyal makker end papiret nogensinde ville være, især for hans voksende, gode humør.

Fabian

Krystalisianer

Kaotisk Forvirret

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 34 år

Højde / 185 cm

Helli 05.02.2021 17:36

Fabians hænder gled mod de stærke skuldre og lidt ned mod brystet, stadig separeret af stoffet mellem dem, selvom det nu stadig var nok til at sende varme igennem Fabians krop, især som deres ansigter var så tætte på hinanden.
Det blev også sværere at sværere at huske sig selv på at han var kommet for at hjælpe, som de stod her, og han kunne se hvordan Aldamar forsøgte at kigge mod ham, og så med den lokkende stemme, som ønskede han at de forsætte hvad de havde gang i.

Han lod den ene hånd glide op igen, så han kunne tage de mørke lokker og lægge dem om bag ryggen på Aldamar, og dermed have bedre andre til hans hals. ”Men overbevisende nok?” spurgte han drillende, lavmælt, og dybt, inden han lænede sig ned så han kunne placere et kys på det af Aldamars hals han nu havde fået adgang til. Og så blev der placeret et kys mere, og et mere, uden han virkede til at have specielt travlt med at gøre andet end at give Aldamars lyse hals opmærksomhed. Havde det været andre steder, så havde han ikke været bleg for at sætte et lidt større mærke på ham, men som det var lige nu, men han var efterhånden vant til ikke at efterlade noget, hvor man kunne se det.

1 2 3 4 5 6 7 10

0 0 0

Chatboks

[Se ældre chatbeskeder]

[Åben IC-chatten]

IC-chat▽

[Se ældre chatbeskeder]

[Åben almindelig chatboks]

Online nu: Muri , Lorgath , Tatti, Lux , Echo
Lige nu: 5 | I dag: 12

Online Rollespil

Begivenheder

Aktivitet

Dagens

3

785

Denne måned

3

785

Søg

Nyeste

Karakterer

I forslagskassen

Prinsen på krigsstien

Aldamar Leosin af Arys

Fabian

Aldamar Leosin af Arys

Fabian

Aldamar Leosin af Arys

Fabian

Aldamar Leosin af Arys

Fabian

Aldamar Leosin af Arys

Fabian

Aldamar Leosin af Arys

Fabian

Aldamar Leosin af Arys

Fabian

Aldamar Leosin af Arys

Fabian

Aldamar Leosin af Arys

Fabian

Aldamar Leosin af Arys

Fabian

Gæst