☰
Index « Det Centrale Krystalland « Dianthos

Når alt vi besinder, er vinterens minder

Aldamar Leosin af Arys

Aldamar Leosin af Arys

Adelig

Sand Forvirret

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 30 år

Højde / 169 cm

Lux 14.01.2021 21:56
Det var med en frydefuld gysen at han følte fingrene finde vej igennem det sidste lag stof, der på trods af at have kæmpet bravt for at ligge tæt til Aldamar's skikkelse, måtte se sig slået af de hurtige hænder. De havde været så længe under kappen, at de på ingen måde var lige så kolde som omgivelserne de befandt sig i - hvilket kun var godt idet at de sneg sig over det bløde skind uden problemer. Aldamar nød det. 
Han nød at føle sig eftertragtet, og det var latterligt nemt omkring Fabian. 

Og det var vel også en af grundene til at de var her, af alle steder. Aldamar's egne fingre gled ned imod hans lår, og bevægede sig ganske roligt op, på ydersiden af det beskyttende lag af finere bukser. Isolationen der gjorde det muligt at være sammen, at føle hinanden. Det var så meget mere det handlede om en bare dét, det ville Aldamar højt og helligt sige til sig selv. Men det var en stor del af det. 

Søgende bukkede de sig ind under frakkens overlag, for at hive en anelse i trøjen der hvilede inden under. Med kyssets smag på læberne, og den hastige varme der spredte sig fra det, var Aldamar i hvert fald ikke den der frøs - men han havde også en anden varmekilde bagved sig, hvilket han for en stund glemte at Fabian ikke havde. At være udenfor havde da ikke stoppet dem før? Frøs manden, eller var han ligesom Aldamar, fuldkommen slået tilbage og på samme tid også fanget af gnisterne kysset bragte med sig? 
Måske lige i starten, joh, men der var mange ting man kunne vænne sig selv til; naturens befriende præmis om frihed var en af dem. 


-
Fabian

Fabian

Krystalisianer

Kaotisk Forvirret

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 34 år

Højde / 185 cm

Helli 14.01.2021 22:13
Det var så forbandet nemt. Fabian kunne praktisk talt mærke Aldamars følelser, som han rørte hans hud. Han vidste godt at det kun kunne være noget han forstillede sig, men lysten og behovet for den hinanden, virkede alligevel til at være noget Aldamars krop sagde ham. Der var i sidste ende en grund til at de ikke kunne lade vær med at røre hinanden, og selv Fabian havde lidt lyst til at ignorere kulden der var omkring dem. Især når han mærkede hvordan Aldamar udforskede hans krop.
Dog var det også ved denne udforskning, at kulden endnu engang ramte ham. Han kunne ikke ligeså godt mærke bålet på overkroppen, og selvom Aldamars kompenserede en del, så kunne han mærke den kølige vind, ligeså snart Aldamar forsøgte at komme under jakken.

Et gys gik igennem ham, et han ikke helt kunne stoppe, og han måtte trække sit hoved lidt væk, smilende, og lagde derefter panden mod prinsens. Han var ikke helt sikker på om Aldamar havde opfattet gyset, men han håbede lidt ikke. Han ville så gerne forsætte, men desværre var kulden aldrig rigtig indbydende for ham. Sommernatten ved Lillekilde havde været meget bedre for dem begge to. ”Hvis jeg ikke vidste bedre, så ville jeg tro at du blev tændt af at være udenfor,” mumlede han drillende. Hans fingre udforskede stadig den varme hud under jakken, mens han øjne endnu engang i hvert fald forsøgte at fange Aldamars.
Aldamar Leosin af Arys

Aldamar Leosin af Arys

Adelig

Sand Forvirret

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 30 år

Højde / 169 cm

Lux 14.01.2021 22:32
Aldamar opdagede ingenting, ganske blind for at han lukkede kulden ind sammen med fingrenes kærtegn. De fortsatte i stedet en anelse op langs maven, en anelse søgende efter noget, men nåede ikke langt idet at Fabian med et sidste kys slap læberne, og forlod sig på at læne hovedet ind imod hans; Aldamar's blå øjne gled undrende og en anelse spørgende op - var der noget galt? 
Fingrene stoppede deres ivrige færd over mavemusklerne, og trak sig atter ned til buksekanten hvor at de kunne finde til ro. Nogenlunde. 

Det var med en undrende mine at Aldamar først lyttede, førhen at han af spørgsmålets karakter spærrede øjnene en anelse op, og øjne flakkende imod hans læber og krop, førhen at det fandt tilbage til Fabian. Ham? Han havde været imod det, helt op til dagen hvor at han ikke havde... været imod det mere. Og Aldamar kunne med en indvendig lille banden give ham ret, og øjnene smalledes derpå ind; han følte sig gennemskuet eller aflæst, og han vidste ikke om det var en sejr Fabian bare sådan kunne løbe med.
"Af at være udenfor?" gentog han overvejende, for at købe sig selv noget tænketid imens han overvejede hvad han skulle sige. 
Munden åbnede, lukkedes, åbnedes derpå igen... inden at han med en lille skulen gav op, og skubbede ham tilbage i et fnys. "Årh hold op. Det er dig der..." Aldamar betragtede hvor at hænderne lige havde været, og stak dem demonstrativt ind under kappen. "... hmm.."


-
Fabian

Fabian

Krystalisianer

Kaotisk Forvirret

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 34 år

Højde / 185 cm

Helli 14.01.2021 22:59
Som Aldamars hænder faldt lidt til ro ved buksekanten, så stoppede den kolde vind også med at få alt for meget adgang til hans varme hud, som ikke ligefrem var begejstret for hvad de havde haft gang i. Det var måske ikke det koldeste sted han havde været, og det var ikke første gang han var blevet bedt om det, men normalvis gjorde han kun ting som disse når det virkelig var snævert med pengene, og fortrød altid bagefter.

Han kunne dog ikke holde sin egen latter tilbage som Aldamar blev taget af overraskelse over påstanden. Havde han alligevel ramt et ømt punkt? Det var ikke som om at Fabian ikke selv godt kunne se det dejlige ved det, han havde selv haft svært ved ikke bare at hive Aldamar til siden i Lillekilde.
Han blev skubbet bare en anelse tilbage, men det store smil forlod ikke hans læber, i hvert fald ikke mere end momentant som hænderne kom under kappen endnu engang, og kulden slap ind. Det stoppede ham dog ikke for at forsøge at fuldføre Aldamars sætning. ”Det er mig der? Hmm.... lægger op til det?” spurgte han drillende. ”For lige nu føler jeg at det er dig der lægger mest op til det.” Han gav slip med sine arme, blot så han kunne hive fat i Aldamars arme i stedet for, og forsøge at fjerne dem fra sig. ”Men en varm sommerdag er bedre til det.” Et glimt i øjnene på Fabian og et smil der fortalte at han mente det. Til sommer kunne de sagtens finde en varm solplet at være sammen om. 
Aldamar Leosin af Arys

Aldamar Leosin af Arys

Adelig

Sand Forvirret

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 30 år

Højde / 169 cm

Lux 15.01.2021 17:52
I bakspejlet kunne man jo godt både  se og anerkende at det måske ikke var det smarteste tidspunkt at afklæde den anden,  eller for denne dags skyld sig selv. Det var bare ikke tidspunktet til den slags fornøjelser, men det gjorde det ikke sværere at anerkende asy han havde ret, og Aldamar himlede med øjnene imens at han prøvende søgte at se hvor langt han kunne trække den. Ikke særlig langt, skulle det vise sig. 
Hænderne greb hurtigt får i hans, og med en lille ''hmpf' stoppede de med at kæmpe. "Følelser er subjektive, du har intet bevis" lod han alligevel komme ud, og med tilføjelsen af et smil - en sommeraften simpelthen? - det kunne kan godt vente på.  

Og med dét endegyldigt slået ud af tankerne, var Aldamar faktisk den det trak Fabian's kappe mere sammen, så kulden ikke fik fat i ham idag. 
Fyrstesønnen ruskede en anelse i den i en sidste snert af afmagt, inden at han med et lille opgivende suk nikkede, og viklede sine ben fri fra ham, så han kunne rejse sig. Han havde vidst også sneget varmen til sig længe nok, og da Aldamar rejste sig, kunne han dog godt mærke hvorfor Fabian ikke virkede villig til at lade kappen falde til fordel for hans fingre. Varmen han pludselig manglede, var et koldt pust på hans ryg, men den måtte vel være behagelig for Fabian selv.
Aldamar svingede benet over, og rakte ud til siden for at gribe tasken, så han i stedet kunne sætte sig ved siden af Fabian; de kunne godt dels om varmen hvis de absolut skulle, trods alt. 


-
Fabian

Fabian

Krystalisianer

Kaotisk Forvirret

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 34 år

Højde / 185 cm

Helli 16.01.2021 11:47
Fabian var heller ikke helt så meget for at anerkende det, men den bidende kulde fra i går, og nogle af nætterne derhjemme, var ikke ligefrem noget han forbandt med fede tider, og derfor undgik han det gerne. Også når Aldamar så så... tiltrækkende ud, og der i princippet ikke var noget galt i at pille herude.
”Hmm... Det kan være rigtig nok,” måtte Fabian også erkende, selvom han nu følte sig meget sikker i det. Han skulle dog ikke til at diskutere følelser og filosofi med Aldamar, især fordi han havde åbenbart sagt noget rigtig hvis han skulle aflæse smilet korrekt.

Hans hænder gav også endelig lidt slip på Aldamars arme, som ha kunne gøre som han ville. Ingen var dem var specielt begejstret for at efterlade hvad de havde, og Fabian kunne mærke bar en snert af fortrydelse, især som Aldamar forsøgte at komme af ham. ”Hey... jeg troede du sad ganske fint her,” sagde han, som han greb ud efter Aldamar i et forsøg på at stoppe ham. Det var måske Aldamar der primært fik varmen ved at sidde oven på ham, men Fabian fik stadig lidt, og han var ikke meget for at gå ned på mængden af Aldamar han havde i sine arme, også selvom ved hans side ikke var så forfærdelig langt væk. 
Aldamar Leosin af Arys

Aldamar Leosin af Arys

Adelig

Sand Forvirret

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 30 år

Højde / 169 cm

Lux 16.01.2021 18:30
Det var nu ikke sådan at Aldamar formåede at komme alt for langt væk fra Fabian. Den ene hånd fik fat i taskens rem, hvorimod den anden blev fanget af hans hurtige hænder som insisterende satte en stopper for hans mission om at komme op og afsted, og i stedet fangede ham, så fyrstesønnen stoppede op. Aldamar's mørke øjne gled tilbage på Fabian's stadigvæk siddende skikkelse, og et smil krusede læberne - trak dem yderligere op - da han fornemmede at skøgen alligevel ikke var helt villig til at han forlod hans skød. Det var meget sødt. 
Noget overvejende, jah ganske bevidst overvejende tindrede i blikket, og hånden han havde haft i, gled ned til hans kind og kæbe for at vippe ansigtet en anelse opad. "Det gjorde jeg også" bekræftede han uden tøven, og trak tasken tættere på sig for i stedet at sætte den ved siden af Fabian, fremfor ham selv. "Vil du meget gerne have at jeg bliver siddende der?" 

Alle brød sig om at føle sig eftertragtede, og Aldamar var bestemt ingen undtagelse, når han (ikke engang i det skjulte, men i det åbne) altid var fuldkommen afklaret med hvordan en velformuleret ønske, kunne få ham trukket ganske langt i den ene eller anden retning. På en politisk skala, betød det ikke at han let kunne manipuleres efter egen vinding - han tog ikke den slags forfængeligheder med ind til rådsmøder og alliancer. Men på et personligt plan? 
Aldamar's hoved gled en anelse på skrå, og en fornøjet brummen undslap ham. Hvis han svarede jah - "Hvor meget?" sagt en kende mere lavmælt, og han slap tasken så den anden hånd overvejende blev sat foran munden, skjulende halvdelen af det drillende smil der lurede bagved. 


-
Fabian

Fabian

Krystalisianer

Kaotisk Forvirret

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 34 år

Højde / 185 cm

Helli 16.01.2021 19:49
Var der en grund til ikke at lade Aldamar vide at han var eftertragtet? Næppe. Fabian havde aldrig holdt sig tilbage til det fysiske aspekt, selvom de sødere ord og komplimenterne ikke i samme grad faldt mellem dem. Der var ingen grund for dem for det meste, også selvom Fabian lidt kunne gyse over hvor ærlig han havde været aftenen forinden, omkring nogle af de dybere tanker.
”Mmmh..” kom det som mumlende lyd fra Fabian og han nikkede, mens han lænede sig lidt mere ind i Aldamars sfære, tættere med ansigtet på prinsens. En hånd kom også op for at tage fat i Aldamars hånd for at fjerne den. Han vidste jo udmærket godt hvad der gemte sig bag hånden. ”Rigtig meget,” hviskede han, og kom bare endnu tættere på. Hans øjne flakkede ned mod Aldamars mund og op i de blå øjne igen, inden et stort smil blomstrede frem på hans læber. ”Du fungerer jo så udmærket som en varmepude.” Hans øjne glimtede lidt, og trak Aldamar sig ikke tilbage eller forsøgte at undgå, så lænede Fabian sig ind for at kysse ham endnu engnag, med et lille suk på læberne. Der var selvfølgelig også andre grunde til at han gerne ville have Aldamar på skødet, for i virkeligheden så ville han nok få mere varme af at kunne mærke bålet. Aldamar ville bare altid været lidt mere tiltrækkende. Det her øjeblik føltes om ikke andet virkelig fantastisk, som om intet kunne ødelægge det.
Aldamar Leosin af Arys

Aldamar Leosin af Arys

Adelig

Sand Forvirret

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 30 år

Højde / 169 cm

Lux 16.01.2021 22:24
Nærværet, hænderne der greb hans og trak ham nærmere, smilet. Aldamar ville aldrig have betegnet sig selv som noget der mindede om en håbløs romantiker, førhen at han fandt sig selv i den her situation, hvor at romantikken blødte ind i hele hans væsen. Han følte sig veltilpas, han følte sig heldig. Og som noget af det sidste, men bestemt ikke det mindste, så følte han sig så holdt af, at når noget så useriøst som varmepude - der var mange andre fine ting at kalde ham, men varmepude - alligevel kom ud, kunne han ikke være mere utilfreds, end at kysset der kom bagefter blødte ham op. 
Øjnene gled i, og Aldamar skubbede sig selv det sidste stykke tættere på Fabian, den ene hånd flettet ind i hans og den anden på afveje ned af hans nakke, og videre over hans skulder. 

Hvor havde han fundet skøgen? Nåeh jah, det var ham der havde fundet Aldamar. 
Og tak guderne for at han ikke havde taget flugten, da han havde spottet ham på arbejde på Det Halve Svin. 

Hvilket egentlig... Aldamar's læber krusedes i et smil i kysset, og vandrede ned imod det ene øre, så stubbene kildede en anelse imod hans egen, lyse hals. "Havde du egentlig opsøgt mig... hvis jeg ikke havde fundet dig, på Svinet?" han regnede ikke med det, givet hans daværende praktiske holdning til Aldamar og hans penge, havde det nok kun været et tilfælde hvis det havde givet mening i forhold til hvor han var. 
Men man kunne altid håbe i sit blomstrende romantiker hjerte. Han kunne godt lide tanken om, at Fabian havde ville finde ham, men var for meget en realist, til at kunne lade spørgsmålet stå ved drømmescenariet. 


-
Fabian

Fabian

Krystalisianer

Kaotisk Forvirret

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 34 år

Højde / 185 cm

Helli 16.01.2021 22:34
”Mmmh..” Læberne der forlod Fabians egne var næsten til at brokke sig over, hvis det ikke havde været fordi de satte kurs mod hans øre. Han kunne mærke ånden kilde mod hans kulde og senere ved øret, som det lagde sig der, og som det ikke virkede til at nappe ud efter øret, eller forsætte sin kysning, så måtte han brumme en lille smule ufornøjet, også selvom smilet nu aldrig forlod hans læber, ikke at Aldamar kunne se det som de sad lige nu.

Spørgsmålet var dog af den mindre... dejlige slags, mest fordi Fabian kendte svaret og det var ikke... det mest romantiske eller rare af slagsen. Faktum var at Fabian kun havde opsøgt Aldamar efterfølgende grundet krystallerne. Det var langt senere det gik op for ham at de havde formået at få noget mellem dem, som han var absolut rædselsslagen for.
Derfor kunne han ikke helt holde sukket tilbage, for han havde heller ikke tænkt sig at lyve om det, men ingen havde lyst til at kende hele sandheden om hvordan det var startet. ”Jeg havde ikke rigtig forventet at du ville dukke op til at starte med,” indrømmede han lavmælt, og lod en hånd køre igennem de mørke krøller. ”Du var blot en kunde med lidt ekstra krystaller på lommen.” Selvom han var blevet draget ind af Aldamar ret hurtigt. Han kunne til den dag i dag ikke rigtig forklare hvad der havde været omkring Aldamar. Nogle ville mene det var skæbnen, men måske deres personligheder bare klingede godt sammen. Fabian havde hørt nogle snakke om sjælepartnere, men han var hverken romantisk eller naiv nok til at tro på det. Det havde bare været det rette sted på det rette tidspunkt. 
Aldamar Leosin af Arys

Aldamar Leosin af Arys

Adelig

Sand Forvirret

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 30 år

Højde / 169 cm

Lux 17.01.2021 17:58
Som... forventet. 
Aldamar's øjne åbnedes en anelse på klem idet at han skævede til skikkelsen han sad ved, men ærlighed var trods alt værdsat i hans verden, og ærlighed blev stillet frem. At Aldamar's nysgerrighed havde trukket ham afsted, såvel som tankerne om at der måtte være mere end blot det liv han havde levet i Ædelborg, se det var noget han aldrig ville indrømme. Men Fabian's flirtende væsen havde åbnet døren for det, og han havde følt sig draget ind i det. At det så var vendt om, og Fabian selv også var blevet hevet et godt stykke ind i det... det kunne han ikke brokke sig over nu, selvom det ville have været meget nemmere, om det ikke svar sket. 

Hænderne igennem håret fik en fornøjet brummen fra Aldamar, der ganske diskret lirkede hætten op omkring hans hoved imens at han talte. "Og du var bare en mand" kom det fra ham, en snert af drilleri i hans toneleje, og fyrstesønnen listede hænderne over brystet, for at give ham et blidt men bestemt skub så han ville komme ned og ligge på jorden. 
"Men en forbandet charmerende en af slagsen - har du efterladt mange knuste hjerter på din vej?" grinte han, den ene hånd fladt hvilende imod hans bryst, idet at han langsomt lænede sig ind over ham igen. Med bevægelsen kørte hånden længere op, indtil den tog et spring ind under kappen for ikke at blive alt for kold. 
Han skulle nok komme op igen, det måtte han ikke være i tvivl om. 
Bare ikke lige nu. 


-
Fabian

Fabian

Krystalisianer

Kaotisk Forvirret

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 34 år

Højde / 185 cm

Helli 17.01.2021 20:03
Fabian burde nok have set i øjnene at det ville blive et problem, det øjeblik hvor han frivilligt begyndte at opsøge fyrsteprinsen, når han så ham i byen, som allerede var sket efter de to første møder. For ikke at nævne at han var begyndt at se frem til møderne med fyrstesønnen.. måske lidt for hurtigt.
Det var selvfølgelig også en lidt anden tid dengang, men hvor ville det have været nemmere hvis de havde holdt det professionelt. Og måske de også ville have formået at gøre det, bare en smule, hvis ikke Aldamar havde presset på at grave sig ind i Fabians hjerne og de overvejelser han havde haft.

Han mærkede hænderne mod sit bryst og lod sig skubbe ned på ryggen. Heldigvis hjalp kappen på at hans ryg at han ikke blev alt for koldt, og så også tæppet  ”Bare en mand? Om jeg må be',” sagde Fabian grinende, selvom der var mange ord man kunne bruge om ham. Efter deres andet møde der havde han nok nærmere været en skøge. Fabian var dog glad for at Aldamar havde ønsket at blive ved med at ville se ham.
Et drillende og kækt smil var dog på skøgens læber, mens hans egne øjne fulgte fyrstesønnens bevægelse ned mod sig. ”Måske et par stykker, af enten den ene eller anden grund.” Han havde aldrig rigtig følt sig nok investeret i en anden, til rigtig at få knust sit eget hjerte, men andre? Der var altid nogen der forelskede sig i en skøge, fordi sex kunne være så personligt.

Han var ikke helt sikker på hvad Aldamar egentlig havde af planer for dem, men han forsøgte at hive Aldamar med sig ned. Hvis han skulle ligge på den kolde jord, så kunne Aldamar i det mindste være der for at varme hans krop. 
Aldamar Leosin af Arys

Aldamar Leosin af Arys

Adelig

Sand Forvirret

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 30 år

Højde / 169 cm

Lux 17.01.2021 22:09
Det var ganske frivilligt at Aldamar fandt sig selv trukket længere ned, og bagved ham strakte det ene ben sig en anelse ud, så han med et fornøjet lille grin følte sin krop ramme Fabian's under sig, trods den var godt dækket ind af kappen han gemte sig inden i. "Bare en mand" understrege han fornøjet, trods han i de mørkeblå øjne, var så meget mere. På intet bestemt tidspunkt overvejede Aldamar at nogle forbigående nok ikke ville være meget i tvivl om hvad der foregik, og det var heller ikke en bekymring han agtede at tage med sig; hvorfor skulle nogle opsøge dem helt herude? 
Måske på grund af bålet, ville være en konstatering han nok ville komme til på et tidspunkt. 

Albuerne holdt hans vægt, idet at fyrstesønnens nysgerrige blik blev vagt. "Hold nu op, du ved nok udmærket godt hvorfor, gør du ikke?" Lige meget hvor tilbageholdende han havde været i starten, særligt når det handlede om at fodre mandens ego, jah så kunne han ikke helt holde den stilrene linje mere, og Aldamar vidste at han nok aldrig ville kunne gå tilbage til det. "Jeg har næsten ondt af dem. Næsten" dem værende dem der var faldet lidt for hårdt på skøgens vej, og Aldamar's læber fandt vej ind imod den solbrune hals, hvor at kyssene fik lov til at bevæge sig over den bløde hud, op over hans kæbe og imod hans læber endnu engang, imens at han lyttede. 
Kun næsten ondt af dem. Det var ganske vist deres egen skyld - Aldamar's egne alarmklokker havde trods alt sat i gang da han fandt sig i samme situation som dem, en snigende betagelse af den blonde skøge. Han var dog bakket ud inden det satte sig for meget fast i ham. 
Og Fabian havde fulgt med når han trak sig; det var nok der den største forskel imellem dem og ham selv. En vigtig forskel. 



-
Fabian

Fabian

Krystalisianer

Kaotisk Forvirret

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 34 år

Højde / 185 cm

Helli 17.01.2021 22:21
Fabian fnøs af Aldamars konstatering, og kiggede kort væk, for at i det mindste lade som om at han var fornærmet, men med smilet der dansede om læberne, var det svært at tage ham særlig seriøst, for han vidste det jo godt. Det havde aldrig været meningen der skulle ligge mere i det mellem de to af dem. Bare to mænd der fik opfyldt deres behov og i den enes tilfælde var det mere med tanke på krystallerne. Han kunne ikke rigtig være sur over det, for ikke at nævne at han selv havde sagt at Aldamar blot havde været en rig kunde.

Den behagelige vægt og varme over ham, drog ham også tilbage ind, så han rettede hovedet tilbage op så han kunne kigge på Aldamar. ”Fordi jeg er ufattelig charmerende?” sagde han og blinkede drillende til Aldamar der var over ham, for jo, han vidste godt den virkning han havde på både mænd og kvinder. Et par knuste hjerter var uundgåeligt, især i hans arbejde. Et lille suk af nydelse kom dog snart efter fra Fabian, som læberne mødte hans hals. ”De vidste hvad de gik ind til da de købte mit selskab,” hviskede han. Han var dog en anelse distraheret, så han overvejede ikke ligefrem implikationerne der blev sagt i det. Aldamar havde været i den samme position. Fabian kunne sige så meget han ville, at Aldamar var anderledes, men faktum var at Fabian var god til at få sine kunder til at falde for sig, og hvis han ikke selv var faldet i forsøget, så var Aldamar endt med et knust hjerte. Aldamar havde trods alt aldrig rigtig set Fabian omkring andre kunder, og vidste ikke hvor meget der også blev lagt i det. Måske aldrig så meget som med Aldamar, men næsten.

Fabian forsøgte, med hjælp af sin hånd, at føre Aldamars hoved tættere på sine egne læber, selvom læbernes gang over hans hud var meget dejligt. 
Aldamar Leosin af Arys

Aldamar Leosin af Arys

Adelig

Sand Forvirret

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 30 år

Højde / 169 cm

Lux 17.01.2021 22:41
Kyssene forsatte med små pauser op over mandens fine kæbekontur, og det var først da en guidende hånd søgte at få dem et helt specifikt sted hen, at Aldamar med et smil gik med til det, bløde læber presset imod hans egne i et dybere og mere indebrændt kys end dem der var blevet givet til hans hals. Imens var det at ordene fik plads, imens var det at ordene fik lov til at vendes og drejes i adelmandens tanker, og han kunne til dels se sig selv enig. 
Ganske rigtigt, havde Aldamar aldrig set Fabian omkring sine andre kunder. Han vidste heller ikke om det var noget han ville se, han havde aldrig overvejet om det var et syn der ville vække jalousi, fornøjelse eller noget helt tredje. Men en dag ville han nok stå i situationen, og dén dag, jah der ville han være mere uenig i en konstatering som den, end enig. Hvordan skulle man vide hvad man gik ind til, når det kunne føles så ægte? 

Han var en garvet skuespiller, og fyrstesønnen satte pris på at han ikke længere var det, med ham. Hvis han nogensinde havde spillet skuespil, havde han ikke opdaget det. 
Ganske langsomt blev kysset brudt, og Aldamar's øjne gled en anelse op, ansigtet svævende et par centimeter over hans. "Fordi du er ufattelig charmerende" hviskede han enigt, og gyste en anelse over oprigtigheden i det. "Og fordi du er nem at være omkring" tilføjede, han - noget der velsagens kunne forstås på flere måder. Fabian var nem at være omkring, men han var også... nem. Og værende en kostbar personlighed, havde Aldamar aldrig set sig selv være sammen med en så nem; men gjorde det hans standarder lavere? Han håbede ikke det var sådan Adena så det. 



-
Fabian

Fabian

Krystalisianer

Kaotisk Forvirret

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 34 år

Højde / 185 cm

Helli 17.01.2021 23:04
Der havde nok altid været lidt en snert af skuespil mellem dem, især i starten, også selvom det lå så ufattelig naturligt hos Fabian. Det var nemt at spille, når man var tiltrukket af de fleste væsner, men han havde heller aldrig haft et problem med at være ærlig, og det var nok især der hvor man kunne falde i. Når man vidste han var oprigtig, hvad var der så at tvivle på?

Hans læber arbejdede mod Aldamars, som de endelig mødtes og han tog glædeligt for sig af godterne, til trods for der ingen hast var. Han nød den søde smag, og det var et saligt smil der var på læberne som kysset blev brudt. ”Kun lige akkurat nem nok,” sagde han med funklende øjne, for han var virkelig også mindre nem på visse punkter. Dog havde han vel en personlighed der fik en til at opsøge ham ofte af enten den ene eller anden anden grund.
Hans arme, og ben snoede sig lidt forsigtigt omkring fyrstesønnen inden han greb ordentlig fat i ham, og forsøgte at tvinge ham ned og ligge med ryggen på tæppet, så Fabian denne gang var over ham. ”Men lad endelige komplimenterne forsætte.” Om nem måske også var et lille spørgsmål om at Fabian var nem at købe sig til, det bed han ikke umiddelbar mærke i. Han havde ikke lyst til at tænke på ting der var mindre rare. Ikke når hans hjerte bankede lidt hurtigere, hans øjne havde udsyn til en smuk mand, og varmen bankede både i fodenden hvor bålet var, og der hvor deres kroppe var nær hinanden. 
Aldamar Leosin af Arys

Aldamar Leosin af Arys

Adelig

Sand Forvirret

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 30 år

Højde / 169 cm

Lux 18.01.2021 01:02
Det var en snigende rokade Fabian planlagde, og selvom Aldamar følte sig ganske godt tilpas og skråsikker liggende ovenpå, var det en behagelig overraskelse, da Fabian skiftede vægten og formåede at tumle dem omkring. Bevægelsen sendte ham med ryggen først imod jorden, godt grebet af tæppet og kappen, og bragte en forunderlig rislen med sig igennem hans krop; blikket blev en anelse mere pirrende, og fyrstesønnen's læber skiltes i et lydløst 'oh' da han mærkede tyngden fra den anden. 
Så elegant som han alligevel var. 

Med håret spredt ud som en sort vifte af krøller ud fra ansigtet, var det at de bevægede sig en anelse med ham da han hævede hovedet en anelse og strakte det imod skøgen. Ikke fordi at han kunne nå, men man gjorde sig vel altid små forhåbninger. "Du har ikke fået nok af dem?" hviskede han, og følte hænderne glide op langs Fabian's arme, og lægge sig omkring hans sider. Han håbede aldrig at Fabian ville blive træt af dem, han havde mange. Og nok også nogle måneder hvor at de ikke kom ud, at gøre op for. 
Øjnene blev en anelse smallere, og et tænksomt udtryk fik plads idet at at Aldamar lod som om at det krævede overvejelse at fiske flere af dem frem. Han havde dem dog lige på tungespidsen, det krævede ikke meget. "Du er loyal" Aldamar's kæbe spændtes en anelse, og det ene ben snoede sig omkring hans, selvom han ikke havde nogle intentioner om at rykke rundt på dem. "Loyal nok til at blive, selv når det nemmeste ville være at gå. Loyal nok til at jeg aldrig har mistænkt dig for andre agendaer end de åbenlyse - jeg tror aldrig..." hænderne gled op for at folde sig omkring hans nakke, hvis han da fik lov til det. "... at jeg har stolet så meget på en person, som jeg stoler på dig" 
Og blev den tillid nogensinde misbrugt, ville det uden tvivl være noget af et arbejde, at få Arysprinsens hjerte eller sind til at åbne sig sådan op igen. Det var en underlig magt at give en anden person. 
Og han havde selv ikke den samme loyalitet for nogen andre end familien. Og nu Fabian. 


-
Fabian

Fabian

Krystalisianer

Kaotisk Forvirret

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 34 år

Højde / 185 cm

Helli 18.01.2021 15:08
En del af vægten fra Fabian blev fordelt på Aldamar, men han sørgerede stadig for at holde sig bare en anelse oppe, så Aldamar ikke blev helt kvast. Han kunne se hvordan Aldamar forsøgte at bevæge hovedet lidt tættere på ham, og han kunne ikke lade vær med at gøre det samme, dog ikke helt nok til at deres læber mødtes. ”Aldrig,” hviskede han tilbage. Der var noget ved at blive strøget med hårene og lige få lidt mere bekræftelse på at man var ret så fantastisk.

Hans øjne var ved at glide lidt i, inden Aldamar åbnede munden for endelig at komme med det næste og det... stak lige i hjertet. Først og fremmest fordi den mængde af tillid der blev lagt i ham, var ikke noget han rigtig havde følt før, og hvis det var... så var det meget lang tid siden. Han kiggede næsten søgende ind i Aldamars blå øjne, og var rent faktisk ude af stand til at sige noget, men så... ramte hans ene lille hemmelighed ham alligevel.
Han lukkede øjnene i, men i stedet for at kysse Aldamar, så lagde han sin pande mod Aldamars skulder. Han burde ikke sige det. Det ville i sidste ende bare skabe flere problemer, end når det var usagt, som det var nu. Aldamar ville aldrig vide det, med mindre han mødte hende eller Fabian fortalte ham. Alligevel begyndte han få en smule samvittighedskvaler. ”Sif kender til os,” hviskede han endelig, ikke engang sikker på at han havde sagt det højt nok til at Aldamar faktisk hørte det. Måske det heller ikke var så stor en ting for Aldamar, for han vidste trods alt at Sif var Fabians bedste ven, hvis han havde lyttet de få gange han havde snakket om hende. 
Aldamar Leosin af Arys

Aldamar Leosin af Arys

Adelig

Sand Forvirret

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 30 år

Højde / 169 cm

Lux 18.01.2021 18:39
Der skulle ikke være nogen tvivl om, at Aldamar velsagtens havde forventet noget andet som reaktion på de ord, end det han faktisk fik af reaktion. I stedet for at læberne fandt hans, eller at søde små ord om ingenting og alting blev hvisket ind i hans øre, var det i stedet et tungt hoved der faldt ned imod hans skulder, og Aldamar skævede overvejende til ham, hænderne godt i gang med at nusse hans baghoved når han nu ikke fik lov til at kærtegne så mange andre steder, sådan som de lå. Hvad var der galt? 
Halvt om halvt kunne man godt frygte at ærligheden havde været for meget at sige - det var ikke den slags ting de sagde til hinanden... men det skulle vise sig, at tyngden i Fabian's suk kom fra noget andet. 

Sif? Aldamar's øjne blev knebet undrende sammen, imens at han genkaldte sig de steder han havde hørt det navn før. Sif... Fabian's veninde. Det var ikke ofte hun kom op, men en gang imellem skete det - og Aldamar nåede da og lige der til erkendelsen af, hvad hans ord betød. Til dem? "Os? Har du nævnt mig for hende?" den ene hånd gled ned til kæben for at løfte ham op fra sin fra sin skjulte position ved hans skulder, så de mørkeblå øjne kunne møde hans blågrønne, en umiddelbar mangel på reaktion i de her sekunder han fordøjede det. Det var kommet ud af det blå... hvor længe havde hun vidst? Hvor lang tid siden havde Fabian fortalt om dem? Vent...
"Vent, har du nævnt mig ved navn, til hende?" uforståenhed dansede i de mørke regnbuehinder, hvoraf Aldamar dog ikke stoppede med at nusse den andens nakke og hovedbund, og hånden omkring hans stubbede kind, heller ikke gjorde noget som helst forsøg på at skubbe ham længere væk end at han kunne se alt hvad der foregik af ansigtsmimik, og måske også tanker, på hans kønne ansigt. 
Hvorvidt det var hans krop der kørte i automatgear, eller ikke, det var ikke til at sige. 


-
Fabian

Fabian

Krystalisianer

Kaotisk Forvirret

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 34 år

Højde / 185 cm

Helli 18.01.2021 19:02
Den umiddelbar mangel på at blive skubbet væk, var en lille trøst for Fabian, som han lod sit hoved løfte, så han stadig kunne se ned på Aldamar, tæt på ham, selvom de blågrønne øjne tydeligvis havde en vis mængde fortvivlelse i sig. Han ville ønske han kunne sige at han var så diskret som han.. ja sagde, men tingene havde åbenbart været lidt anderledes når det involverede Sif og Aldamar. Sif fik ham til at få ham til at slappe af, og Aldamar var... bare den person han aldrig havde set i sit liv.

Han burde rejse sig op, så han ikke lå oven på Aldamar, men... så lang tid de lå sådan her, og Aldamar nussede ham, så var de stadig okay. ”Ja,” sagde han stille. ”Det var ikke meningen, og jeg ved at hun ikke vil gøre noget med informationen.... andet end at drille mig hver eneste gang vi ses.” Der lå tydeligvis noget mere i det, for man ville ikke ligefrem drille en skøge over at have været sammen med en prins. Sif var bare for god til at læse ham. ”Hun.. hun er bare min bedste ven, og det skete for så lang tid... og der var aldrig rigtig en grund til at tage det op...” Indtil Aldamar skulle sige han var loyal. Han var loyal, men der lå bare så meget mere i det, og så havde den dårlige samvittighed alligevel bare ramt ham. 
0 0 2


Trådnomineringer:


Nomineret af: Helli
Nomineringsårsag:
“Det var lidt en tråd, hvor jeg blev nødt til at skrive mig selv lidt ud af en skriveblokade tidligt, men ligeså snart det var overstået, så var det bare.... amazing. Det ekstra drama Fillipe tilføjede, ikke mindst for Fabians egen usikkerhed, men også som han endelig fik noget baggrund på Aldamar, betød at det pludselig var meget klart hvor vigtig Aldamar egentlig er for Fabian. Lux er en drøm at skrive med <3”

Nomineret af: Lux
Nomineringsårsag:
“Det her var en virkelig fin tråd. Den startede kvalmende sød, den sluttede skam også kvalmende sød, men imellem alt sukkeret var der noget fantastisk drama, and I loved it. Og så skriver Helli jo bare *chefs kiss* som hun plejer. ”

Chatboks
[Se ældre chatbeskeder]
[Åben IC-chatten]
Gæst
[smilies]
IC-chat▽
[Se ældre chatbeskeder]
[Åben almindelig chatboks]
Online nu: Muri , Lorgath , Tatti, Lux , Echo
Lige nu: 5 | I dag: 12