☰
Index « Det Centrale Krystalland « Dianthos « Dianthos: Nedre By

lummer En Modvillig Takken

Juno

Juno

Krystalisianer

Retmæssig Dum

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 25 år

Højde / 177 cm

v0idwitch 28.08.2020 15:16
Ganske langsomt drejede Juno sit hoved, så hans ansigt vendte mod Pax's, og fortrød det straks, da Pax fjernede sin hånd og et tungt suk forlod ham, før han kunne stoppe det. Han havde ikke lyst til at se efter, men han vidste, at bevægelsen havde gjort ham halv-hård imellem dem. 

"Det er okay," svarede Juno lavmælt, uden at tage sit blik fra Pax's ansigt. Han ville ønske at han kunne regne ud, hvor langt han kunne gå, før Pax ville sparke ham af sig. "Vi deler hinanden." Med dét sagt, lod han sin vægt hvile fuldstændig på Pax's skød. I værste tilfælde regnede han med, at Pax ville smide ham af sig og måske skælde ham ud, men det ville være dét værd, bare for i et halvt sekund at kunne gnide sit skridt diskret op imod hans. 

Junos blik faldt, fristet, til Pax's læber, men så langt turde han ikke gå - det føltes mere grænseoverskridende at læne sig blot få centimeter frem og presse sine læber mod hans, end det gjorde at lade ham mærke sin stive pik. 
Pax

Pax

Iagttager | Bandeleder af Ulvens Flok

Sand Forvirret

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 32 år

Højde / 190 cm

Granny 28.08.2020 16:26
I det at Junos skød landede over hans eget, tabte Pax pusten. Ude af stand til at lade sine stålgrå øjne forsvinde fra den andens ansigt, forblev de fæstnet derpå, let opspærret af overraskelse og forvirring, alt imens Pax mærkede sit hjerte hoppe ind og ud af den regelmæssige takt –

Instinktivt reagerede også Pax’s krop på den pludselige nærhed og sensationen af pirrelighed fik ham til at synke besværet et utal af gange. Som forstenet lå han, Juno siddende overskrævs på ham, og ligeså vel som også Juno var vokset under øjeblikkets opståen, således gjorde også Pax. Sidstnævnte forstod dog ikke, hvad der foregik: han havde aldrig før befundet sig i en lignende situation eller kigget efter Juno, når han havde set ham i gadebilledet.

Og stadig reagerede han. Stadig blev han spændt som en bue, forinden at pilen blev sendt afsted; ude af stand til at gøre hverken til eller fra.

”Jeg…”, lød det i en åndeløs hvisken, i det øjnene omsider rev sig fri og gled henover Junos ansigt. ”Du er… du jo…”

En dreng?
Yngre… med i hvert fald et årti?
En af mine unger!

”Hvorfor…” Pax mærkede, hvordan han langsomt var på vej væk; ned i forvirringens dybe intethed af for mange spørgsmål og for mange tanker.
Juno

Juno

Krystalisianer

Retmæssig Dum

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 25 år

Højde / 177 cm

v0idwitch 28.08.2020 23:06
Juno følte Pax under sig, som var det det første og eneste han nogensinde havde mærket i sit liv; han var besat af følelsen, og så længe Pax's krop reagerede, som Junos også gjorde, så havde han ikke noget imod at gå et skridt længere. Pax kunne smide ham af, alt han ville, nu, det ville ikke gøre nogen forskel, for Juno havde mærket, at Pax også ville. Der var ingen ord, ingen løgne, der kunne redde ham fra sandheden.

"Du stiller de forkerte spørgsmål, Ulv," svarede Juno i en drillende tone. På alle tænkelige måder var han på toppen lige nu, og han havde tænkt sig at udnytte det til fulde. Helt uden tøven løftede han Pax's hånd op til sin mund og udåndede tungt imod hans håndflade, uden at tage sit blik fra hans.
"Spørg dig selv, hvad du vil have." Juno lod sin varme, våde tunge glide op af Pax's håndflade, op til hans pege- og mellemfinger, som han tog helt ind i munden og suttede dovent på. Hans øjenlåg var gledet halvt i, men han så stadig ikke væk fra Pax's øjne.
Det her var ikke en side af sig selv, han nogensinde havde regnet med at vise for Pax, men nu han var i gang, kunne han ikke stoppe sig selv, og hans øjne afslørede det smil, som hans læber ikke viste.
Pax

Pax

Iagttager | Bandeleder af Ulvens Flok

Sand Forvirret

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 32 år

Højde / 190 cm

Granny 29.08.2020 08:37
Pax kunne ikke huske sidste gang, at hans krop nægtede at lystre hans kommandoer; altid reagerede den og ofte af et simpelt overlevelsesinstinkt, der havde holdt bandelederen i live til trods for, at Kile stod og ventede trofast på den anden side. I det at hans fingre forsvandt ind i Junos bløde mund og den unge mands flirtende ord nåede hans øregang, var der dog intet instinkt i ham, der syntes at vågne fra dens dvaletilstand. Alt Pax kunne gøre var, at se til og mærke den kildende sensation, der bredte sig fra hans skridt og fik hans lem til at fortsætte sin forræderiske ekspansion.

Ikke, at det som sådan var lysten i sig selv, der havde forrådt ham. Pax havde aldrig skænket mænd, der foretrak andre mænd, en eneste negativ tanke, selvom det var normalt i den nedre bydel. Ofte blev disse mænd set ned på, deres maskulinitet undergravet til noget ikke eksisterende. Pax havde dog altid været… ligeglad. Dette med Juno var dog forkert; forkert på alle tænkelige måder og uanset, hvad end Pax prøvede, at fortælle sig selv i sine tanker.

I det at Juno lod hans fingre glide ud fra de bløde læbers tag, sank Pax en voksende klump i halsen. Han stolede endnu ikke på sin stemme, bange for den ville knække, være for skinger af nervøsitet eller på anden måde afsløre, at han, under Juno, følte sig svag. Alligevel rømmede Pax sig dog lavmælt, tøvende, velvidende at han var nødt til at sige dét:
”Jeg… jeg har forstået… din pointe nu”, lød det i en hvisken. Stadig kunne Pax ikke tage sine øjne fra den anden. ”Jeg benægter ikke noget.” Tilståelsen var på sin vis overflødig; begge mænd vidste, at Ulven havde reageret øjeblikkeligt på nærheden. Pax var desuden ikke en løgner. Det var dog stadig i forvirring, af skyldfølelse og skam over den fysiske opståen, at Pax rynkede sine brede øjenbryn.

”Jeg kan ikke… selvom jeg gerne… du jo min… du var jo min unge dengang. Jeg vil ikke have, du bliver beskidt. Dét… er ikke det værd…”
Juno

Juno

Krystalisianer

Retmæssig Dum

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 25 år

Højde / 177 cm

v0idwitch 29.08.2020 13:48
Varme steg op i Junos kinder, bragt dér af Pax's fingre i sin mund og af Pax's voksende lem under sig. Der kunne ikke være nogen tvivl om, om Pax's krop ville det samme som Junos, men han havde stadig sine tvivl om, hvorvidt Pax selv ville. Hans hoved eller hans hjerte, bare én af delene.

Juno lod Pax tale ud, inden han selv åbnede munden, stakåndet, selvom han ikke havde bevæget sig, andet end en smule fremad; dét havde været nok til at gnide dem op med hinanden på en måde, der gjorde det nærmest umuligt for Juno ikke at rulle med hofterne op mod Pax, indtil de begge kom. På mirakuløs vis lykkedes det ham dog at blive, hvor han var. For nu. 

"Jeg tror ikke du forstår," svarede han, uden at vide, hvordan han skulle sætte ord på Pax's ignorance. I stedet for at forsøge, tog han Pax's hånd og førte den op til sit skridt igen. Han holdt den der, imens han lænede sig fremover, indtil hans læber kun var centimeter fra den ældre fyrs, og deres vejrtrækninger blandede sig med hinanden, og Juno var nødt til at støtte sin ledige arm mod gulvet ved siden af Pax's hoved.

"Jeg er ikke din unge længere," hviskede han ind mod Pax's læber, og førte hans hånd længere op om sit skridt, kun for at lade ham mærke, hvordan både hans krop og hans vejrtrækning reagerede på det. "Jeg er allerede beskidt, Pax." Det sidste sagde han i en bøn, der var noget mere desperat, end han selv havde vidst at han ville lyde. 
Pax

Pax

Iagttager | Bandeleder af Ulvens Flok

Sand Forvirret

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 32 år

Højde / 190 cm

Granny 29.08.2020 14:05
Jeg er ikke din unge længere. Jeg er allerede beskidt.

Ordene slog som en knytnæve og Pax hørte, hvordan hans læber skiltes og et åndeløst suk forlod ham. Med et svandt verden omkring dem ind; kun Junos ord fortsatte deres urokkelige ekko, desperationen voksende i takt med Pax’s hjerte, der endnu ikke havde genfundet sin normale rytme. Pax bed ikke mærke i, at hans hoved dirrede i en begyndende hovedrysten, benægtelse af den yngre mands påstand. Heller ej hvordan hans hånd forlod Junos lem og fandt den anden i en omfavnelse af skikkelsen over ham.

Pax guidede Juno ned at ligge på sig; bevægelserne var kontrollerede og rolige, men efterlod ikke råderum til at gøre andet, end hvad han fik besked på. Selvom Pax stadig kunne mærke, at hans krop pulserede i en forventningsfuld fryd, var hans tanker dog andetsteds.

Langsomt lagde han en hånd i Junos nakke og trykkede ham ind til sig, så han kunne mærke, hvordan den andens ånde ramte hans hals. Den modsatte hånd strøg fra den øverste del af ryggen, ned til lænden og tilbage til hvorfra den kom i et enkelt men oprigtigt kærtegn. Da Pax måtte synke en klump, syntes han, at det lød bragende i den tætte stilhed:

”Du er vigtig for mig. Og det er bare… begær. Det er ikke dét værd. Ikke dét du giver afkald på. Tro på mig. Stol på mig. Jeg ved det”, hviskede Pax åndeløst, bedende, ikke sikker på, om Juno ville forstå. Langsomt drejede Pax sit hoved, så hans læber også kom tættere på Junos hals og øre. Dernæst fortsatte han sin hvisken:

”Jeg er også beskidt. Beskidt på den samme måde, som du føler. Det har jeg været siden, jeg lærte at gå. Det her… det er ikke dét værd, Juno. Du er for vigtig. Forstår du?” 
Juno

Juno

Krystalisianer

Retmæssig Dum

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 25 år

Højde / 177 cm

v0idwitch 29.08.2020 17:29
Juno vidste ikke, hvad der foregik, da Pax slap ham, og gjorde derfor også blot, som han kunne mærke at han fik besked på. Det var aldrig faldet ham nemt at adlyde ordre, heller ikke dem han fik fra sin tidligere leder, men han gjorde det nu, uden at stille spørgsmål, fordi han regnede med, at han var ved at få, hvad han ville have.

Først da det gik op for ham, at Pax var ved at deeskalere situationen, gjorde han modstand, og da var det for sent; han lå allerede på Pax, uskadeliggjort. Det bedste han kunne gøre, for at få sin vilje nu, ville være at gå efter den andens hals. Bide i den, kysse den, hviske løfter han ikke kunne holde i hans øre. Men inden Juno kunne nå at gøre noget som helst i den stil, blev han trykket helt ind til Pax, i en omfavnelse der fik ham til at føles som en storebror igen. Og da en hånd ligefrem strøg kærligt ned ad ryggen på ham, var det som om at alt modstand forlod Juno med et tungt suk, og han møvede selv sit ansigt helt tæt op mod Pax's hals, indtil hans næse var fluks op mod fyrens skarpe kæbe.

"Nej," svarede Juno, irriteret, da han blev spurgt om han forstod, men flyttede sig trods alt ikke. "Jeg er ikke vigtig og vi.. Vi kan godt, selvom vi er.. Sådan her. Det ødelægger mig ikke mere." Han forstod hvad Pax havde ment, men han havde ikke lyst til at forstå. Han ville ønske, at han aldrig havde fået den slags erfaring der gjorde, at han nu kunne forstå hvad der blev ment, og på trods af hvordan han mundtlig modsatte sig Pax, gjorde han ikke længere nogen tilnærmelser til ham. 
"Jeg ville have været mindre pinligt berørt, hvis du bare havde ladet mig sutte din pik," mumlede han, efterfulgt af et forsigtigt grin og en hånd, der blev løftet op for diskret at skjule hans ansigt, under påskud af at gnubbe sine øjne, selvom han allerede lå, hvor de ikke kunne få øjenkontakt.
Pax

Pax

Iagttager | Bandeleder af Ulvens Flok

Sand Forvirret

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 32 år

Højde / 190 cm

Granny 29.08.2020 17:56
Pax lod den hånd, der havde hvilet i Junos nakke, glide op, så dens fingerspidser kunne gemme sig i fyrens hårgrænse. Selvom irritationen var til at tage og føle på, vibrerede Pax’s ene mundvige faretruende. Han forstod nemlig godt hvorfor, at Juno bed af ham og selvom, at der flød mange ord fra Junos kompetente mund, forholdt Pax selv sig tavst.

I et langt øjeblik lå han sådan; hans ene arm omkring Junos liv, den anden i hans bløde nakke og hår, som han kærtegnede beroligende. Da han endelig svarede, var hans stemme hæs og lavmælt, eftersom den pirrelige sensation endnu ikke helt havde forladt ham.
”Du er vigtig for mig. Jeg ved godt, du brækker dig lidt i munden, når jeg siger sådan, men det er du. Og nej. Vi kan ikke… netop fordi, vi er sådan her.” Pax drejede langsomt hovedet, så megen det var ham muligt, hvorefter han pressede sine hjerteformede læber mod Junos tinding i et kys.

”Desuden… du har vel hørt rygterne, ikke? Nu ved du dog at ét af dem i hvert fald ikke passer, men… hvad med det andet? Det med at jeg er deform?” I det at de lavmælte ord havde forladt Pax, så nær Junos ene øre, kunne han ikke længere bekæmpe smilet og det brød troligt frem henover hans mund. ”Måske er jeg faktisk så hæslig, at jeg gør dig en tjeneste. Har du tænkt på det?” 
Juno

Juno

Krystalisianer

Retmæssig Dum

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 25 år

Højde / 177 cm

v0idwitch 29.08.2020 18:41
For Juno føltes det unfair; det var Pax der bestemte hvad de kunne eller ikke kunne, og det var Pax's fingre i hans hår, og Pax's læber imod hans pande. Juno lå og blev varmere, og for alt han vidste af, følte Pax ingenting.
"Jeg brækker mig lidt lige nu," medgav Juno distræt, imens han udtænkte, hvordan han kunne hævne sig.

Juno brød ud i varm og ægte latter, ved tanken om Pax værende deform, men han havde ikke glemt sin plan om hævn og lagde selv en hånd om Pax's nakke, hvorfra han strøg sine fingre op i det grå hår.
"Pax, jeg ved ikke hvordan jeg skal sige det her, men.. Der er ikke noget ved dig, der kan være grimmere end dit ansigt." Juno lagde ikke skjul på, at han drillede, men han trak sig alligevel lige præcis nok væk fra Pax til at kunne se hans ansigt usløret igen.
"Og hvis ikke du havde mig tvunget ned i dit jerngreb her, så havde jeg nok savlet hele dit ansigt til alligevel." Nu var han ikke længere så sikker på at han jokede, snarere tværtimod, men han kunne i hvert fald smile imens han sagde det. 
Pax

Pax

Iagttager | Bandeleder af Ulvens Flok

Sand Forvirret

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 32 år

Højde / 190 cm

Granny 29.08.2020 18:57
Pax lo, under normale omstændigheder, igennem et skævt smil og et fnys. Sjældent kom der rigtig latter, den sprudlende slags, men da Juno svarede igen, var netop sådan ét, der forsvandt fra Pax’s mund: hæst og drenget grinte han, alt imens også han trak sig blot en smule væk, for bedre at kunne se Juno igen. Stadig forblev fyrens fingerspidser dog i hans askegrå hår, men eftersom også Pax lå på en lignende måde, tillod han sig… at nyde det.

Og Juno var varm. Pax’s halvnøgne skikkelse, liggende på det utætte trægulv, skreg efter mere.

”Røvhul”, lo Pax, hvorefter han hævede begge brede øjenbryn og smilede bredt; så bredt at et enkelt smilehul trådte til syne i hans ene kind. ”Det er fandeme ærgerligt, at jeg ikke render rundt og viser min pik frem så, men det er også som om, at mit liv pludselig giver mening nu. Tak for det”, tilføjede han sarkastisk, men ikke mindre moret end før.

Pax fnøs nu for endnu engang fornøjet, hvorefter han himlede med øjnene. Forsigtigt, han var trods alt stadig såret, hev han Juno tættere ind mod sig – Pax gjorde et ihærdigt forsøg på at fortælle sig selv, at det var grundet alt det kolde og ikke, at det var fordi, at nærheden var rar – og skar dernæst en grimasse.
”Savlet til, siger du? Det var sgu da godt, jeg lige nåede at nedlægge dig så…” Pax lod sine stålgrå, drilagtige øjne fæstne sig i Junos.
Juno

Juno

Krystalisianer

Retmæssig Dum

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 25 år

Højde / 177 cm

v0idwitch 29.08.2020 22:42
Juno tog imod 'røvhul' med et smil. Hvis Pax kaldte ham et røvhul, føltes det næsten kun som et kompliment. 

Juno lod sig hive ind til Pax igen, og himlede smilende med øjnene. "Du skal ikke føle dig for sikker," mumlede han som svar, og fordi Pax allerede havde hevet ham tæt ind til sig, var det nemt for Juno at stikke tungen ud og ansigtet frem, og slikke Pax hen over sit åndssvagt charmerende smilehul og hele vejen op ad hans kind, og trække sig grinende væk igen.
"Du skal ikke udfordre mig," advarede han med et grin og greb fat om en håndfuld af Pax's hår i nakken på ham, som han gav et fast ryk, for lige at understrege at han var på toppen, selv efter at Pax havde fået lagt ham ned.
Han vidste, at han burde stoppe, men han kunne ikke få sig selv til det; det var så nemt at flirte med Pax, så ligetil, så ærligt. Juno havde kunne lide ham for evigt, så når han svinede han til, skabte det en tiltrængt afstand og når han komplimenterede ham, var det fuldstændig ægte. Det var svært at lade være. Ligesom det var svært ikke at hive ham i håret eller møve sit ben ind imellem hans og helt op imod hans skridt.
Juno kunne godt lide at tro, at han ville respektere et nej, men samtidig kunne han ikke lade være med at gå helt til grænsen med Pax, gentagne gange. Bare for at være sikker. 
Pax

Pax

Iagttager | Bandeleder af Ulvens Flok

Sand Forvirret

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 32 år

Højde / 190 cm

Granny 29.08.2020 23:33
Pax fnøs moret i det, at Junos tunge kolliderede med hans kind. Alt det fugtige blev til en kold fornemmelse i samme øjeblik, at Juno atter trak sig tilbage, men Pax nåede ikke, at tænke yderligere over det faktum. Et pludseligt knæ mod hans lem, det der endnu ikke falmet, og dernæst en kontant rykken i hans askegrå hår, tvang nemlig hans opmærksomhed andetsteds hen.

De stålgrå øjne landede straks i Junos egne leende, og selvom Pax instinktivt havde forsøgt, at samle benene, bange for, at Juno ville forvolde ham skade, gnistrede hans egne også af morskab. Og dertil også noget andet; noget, der var alvorligt som graven. Det var gået op for Pax, at dynamikken mellem dem havde ændret sig. Normalt var Pax den, der ledte; som de lå der, Juno den erfarede, var det omvendt.
Pax, dominerende og kontrollerende af natur, vidste også, at han ikke brød sig om det.

Den hånd, der havde hvilet roligt i Junos blonde hårgrænse, gled med ét længere op, så også Pax kunne gribe om bløde hårtotter. Og ligesom Juno havde hevet urokkeligt, udfordrende, i hans hår, således gjorde også Pax.
”Den eneste grund til, at du er på toppen lige nu, er fordi, at jeg er en såret mand”, brummede Pax mørkt, men med et blik der afslørede, at Ulven stadig legede. Noget, der skulle vise sig i det, Pax derefter gjorde.

Bandelederen hev, i en kraftanstrengelse han hurtigt skulle fortryde, Juno af sig og brugte det momentum, der udsprang deraf til, at rulle med. Således fik han vendt dem om, så Pax nu lå øverst.
Hans skarpe ansigt havde dog forrådt ham; det havde foretrukket sig i en lidende grimasse og et tungt støn var fulgt troligt efter, men Pax, optaget af udfordringen, affærdigede det hastigt på trods af smerterne. Han formåede tilmed at smile; et, der talte sit tydelige sprog; se, hvor dygtig jeg er!

Og smilet forblev der også, om end det antog en mere afdæmpet karakter, i det at Pax lænede sig frem og lod sine læber strejfe Junos ene mundvige.
Juno

Juno

Krystalisianer

Retmæssig Dum

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 25 år

Højde / 177 cm

v0idwitch 29.08.2020 23:56
Helt instinktivt stønnede Juno med ét, lavmælt, men frit og helt tydeligt i det ellers stille lokale. Pax's faste greb om hans hår var gået direkte ned i mellemgulvet på ham og havde sluppet en lyd fri fra ham, som straks fik varmen til at blusse op i hele hans krop også. 
Juno troede ikke et øjeblik på Pax's legende blik. Den mørke tone derimod, dén troede han på. Dén havde han ventet på. Det var dén der gjorde, at han mere end villigt lod Pax rulle op oven på sig. 

Det føltes som om alting gik i slowmotion, da Junos ønsker ét efter ét blev opfyldt; han fik Pax over sig, med sit knæ forsigtigt presset op mod hans skridt og med hans hånd i sit hår, og pludselig også hans læber mod sin mundvig. 
"Pax," stønnede han desperat og vred sig under ham, i et forsøg på at komme endnu tættere på ham. 
"Det er dårlig stil at lege med mig," advarede han, fuldstændig overbevist om at Pax kun gjorde hvad han gjorde, fordi han var træt af at Juno hele tiden skubbede til grænsen. "Men jeg vil gerne se, hvad du så ville gøre, hvis du ikke var såret." Det var så direkte en udfordring som det kunne blive, og på trods af at han stadig troede, at han kun blev leget med, lod Juno sine øjenlåg falde i og begge hans arme lagde sig om Pax's hals og ned mod hans ryg, i et svagt forsøg på at holde ham, hvor han var, imens han selv vendte sit ansigt mod Pax's, for at finde hans læber og forsigtigt presse sine egne mod dem.
Pax

Pax

Iagttager | Bandeleder af Ulvens Flok

Sand Forvirret

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 32 år

Højde / 190 cm

Granny 30.08.2020 00:24
I det at hans hjerteformede læber kolliderede blidt med Junos ene mundvige, vidste Pax med sikkerhed, at han var gået for langt; at han havde tabt hovedet og ladet instinktet drive ham. Alligevel kunne han ikke få sin krop til at rejse sig, og hvad der gjorde udfaldet, ville genspille sig i hans tanker, som en kvalmende og dårlig samvittighed lange tider frem.

Ikke, at Pax for alvor forstod, at det var det, der unægtelig ville ske, når han atter blev alene, for nærheden og varmen fra Juno var uovervindelig i sin fristelse.

Juno søgte hans læber med sine egne og Pax gengældte kysset uden tøven, ligeså vel som han lod sin krop falde tungt mod den under ham ganske uden forbehold. Smerterne blev til en hvisken, som deres kampdygtige underliv kolliderede og Pax gned sig umætteligt én enkelt gang op af Junos hårdhed; præcis som han selv havde gjort få øjeblikke forinden.

Selvom rygterne i gadebilledet fortalte, at Pax ikke lå med hverken mænd eller kvinder, og at han tilsyneladende aldrig havde gjort det, var Pax ikke uerfaren. Det havde hans mor sørget for allerede fra dét øjeblik, at bandelederen havde lært at gå. Det var nemlig ikke kun for hans mor, at køberne var kommet for i bordelhuset og Pax forstod, hvordan han skulle tilfredsstille, på samme måde som han forstod, at binde sine snøre på sine tyndslidte støvler. Forståelsen, kendskabet, lå i hans knogler som vished.

Der var derfor ingen tøven; intet vakkelvornt eller akavet ved det kys, Pax nu tog for sig af. Hans tunge skilte Junos læber i en kontrolleret vildskab, der vidnede om, at han vidste, hvad han gjorde og ligeså hans ene hånd, den der stadig lå med Junos baghoved i sin flade.
Stakåndet rev Pax sin mund til sig og med hæs stemme hviskede han ophidset: ”Jeg leger ikke mere.”
Juno

Juno

Krystalisianer

Retmæssig Dum

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 25 år

Højde / 177 cm

v0idwitch 30.08.2020 05:48
Juno sukkede taknemmeligt ind imod Pax's læber, glad for at få, hvad han havde troet, at han ville have. Ikke bare kysset, men også Pax's krop tættere op mod sin egen, og et dybt støn forlod Juno, da der endnu en gang var friktion ved hans skridt.
Han havde været grænsesøgende lige siden Liv havde sluppet ham fri. På én gang havde han skubbet Hector væk, hver gang fyren havde forsøgt at røre ved ham, og samtidig opfordret til at de skulle afprøve nye ting, sammen som hver for sig, og det havde fungeret for ham, så længe han selv havde kunne sætte tempoet og sige fra. For første gang var han ikke længere sikker på, om han kunne styre, hvad der skulle til at ske mellem ham og Pax, og det gjorde ham nervøs. 

Pax's kys havde været for godt. Hans bevægelser for naturlige. Det, han havde fortalt Juno tidligere om at være beskidt, gav for god mening.
Juno lagde en hånd mod Pax's bryst helt oppe omkring hans kraveben, bange for at gøre ham ondt, hvis han rørte ham ved hans forbindinger, men opsat på at kunne holde ham væk fra sig, hvis det blev nødvendigt.
"Jeg var syv, første gang. Min mor havde skaffet mig en kunde, samme sted som hun selv arbejdede. Han var den eneste jeg lod røre mig, før jeg stak af. Og fandt dig." Junos blik gled søgende over Pax's ansigt. Kunne han huske det? Ville han begynde at se Juno som beskidt igen?
"Og så igen, med Liv. Jeg..." Junos blik faldt væk fra Pax's, hans hånd strøg op i hans hår igen. "Jeg skulle ikke have presset dig. Jeg vil ikke, hvis du ser mig som én af dem."

Langsomt begyndte Juno at vikle sig ud af Pax. Han slap ham med sine hænder, trak sine arme til sig, lod sine ben falde væk fra Pax's krop. Han følte sig koldt overalt, hvor han før havde rørt den ældre fyr, men følte sig også klam, for at have provokeret sådan, når han nu vidste, at Pax havde været igennem noget, der måtte have været mindst lige så slemt som hans egen oplevelse. Hvis nogen var vigtig, så var det Pax. Det var Pax, de skulle være stoppet for.
Juno var på vej ned i en mental spiral, han ikke selv kunne stoppe, og han lagde heller ikke selv mærke til det, da tårer steg op i øjenkrogene på ham. 
Pax

Pax

Iagttager | Bandeleder af Ulvens Flok

Sand Forvirret

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 32 år

Højde / 190 cm

Granny 30.08.2020 11:54
Smerten var vendt tilbage i samme øjeblik, at Junos og Paxs læber ikke længere var nær hinanden. Den yngre mands ord var dog dét, der fik Pax til at forblive liggende henover ham, men efterhånden som Juno tog afstand, begyndte Pax at forstå, at han også måtte. Det var derfor, at han, igennem en kraftanstrengelse, fik sat sig op på hug.

Verden snurrede faretruende. Han havde tilsyneladende mistet mere blod, end han var klar over, men drevet af øjeblikkets intensitet, forblev han i de bevidstes verden.
I et langt øjeblik var Pax stille og alt han gjorde, var, at betragte Juno indgående. Selvom hans manddom stadig var hård som sten, var lysten ikke på samme måde nærværende i Pax’s stålgrå øjne; dem, der søgte henover den andens ansigt i håb om, at hvad end der foregik, snart ville give mening for ham.

Da Pax omsider brød tavsheden, måtte han synke en voksende klump forinden. Han havde aldrig fortalt nogen, hvad der var hændt ham, for Pax havde aldrig før følt behovet. I hvert fald ikke før nu.
”Jeg var to første gang. Tretten, da jeg endelig slap fri og satte kursen mod Dianthos”, fortalte han stille, hvorefter han nikkede indforstået til Juno; du ved, hvad der skete i de elleve år, sagde hans mimik. ”Jeg kunne se, at vi var ens, da jeg mødte dig første gang. Det var derfor, at jeg hev dig ind. Du er ikke ligesom dem og jeg er en voksen mand nu. Jeg kan sige fra. Ikke dengang, men nu kan jeg. Hører du?” Pax bøjede sig forsigtigt henover Juno og lagde begge hænder om hans ansigt, således at hans tommelfingre kunne fjerne de salte tårer.

”Vi er okay. Håber jeg.” 
Juno

Juno

Krystalisianer

Retmæssig Dum

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 25 år

Højde / 177 cm

v0idwitch 30.08.2020 12:22
Juno fulgte med Pax op at sidde; selv nu brød han sig ikke om at være for langt væk fra ham. Han kunne ikke holde Pax's blik, da denne begyndte at fortælle. Det var for hårdt at høre. Juno havde aldrig troet, at han ville møde én der forstod den smerte han bar rundt på, og her var Pax, og havde aldrig været der for ham.

Juno løftede først sit blik til Pax igen, da fyren lagde sine hænder om hans ansigt. Der var sorg i Pax's øjne, men Juno vidste ikke om det var for sin egen skæbne eller for hans. 

"Vi er okay," medgav han med et snøft og et nik, og lagde en hånd over hans, så han kunne holde den mod sin kind.
"Jeg ved ikke om jeg kan sige nej," indrømmede han lavmælt og sank en klump. "Jeg går i baglås hvis en fremmed rører ved mig. Kan ikke sige hverken ja eller nej." Junos blik gled over Pax's ansigt, inden han brød ud i et forsigtigt smil; "Dig kan jeg tilgengæld sagtens sige nej til, det er vist indøvet efter at have været verdens mest besværlige møgunge sammen med dig. Det er kun svært nu, fordi min pik tror at du kunne gøre mig lykkelig i en halv time."

Det var rart og nemt at smile til Pax igen, også selvom tårer stadig steg op i øjnene på ham, når han kom til at tænke på Pax's barndom, og også selvom han følte, at han lige havde gjort sig selv til grin ved at afsløre sin hungren efter Pax for derefter at bakke ud, når det gik op for ham, hvor grænseoverskridende hans opførsel havde været.
Han var stadig hård og varm, men nu var han også opmærksom på hvor skidt Pax så ud og hvor svag han fremstod, og hans bekymring oversteg hans hungren efter mere af Pax, også selvom alt i ham skreg, at de var for langt fra hinanden og at de først ville være tætte nok, når der ikke engang var tøj imellem dem. 
Pax

Pax

Iagttager | Bandeleder af Ulvens Flok

Sand Forvirret

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 32 år

Højde / 190 cm

Granny 30.08.2020 12:45
Lettelsen lagde sig som et varmt tæppe om Pax’s skuldre i det, at Juno medgav, at de var okay. Følelsen sneg sig kortvarigt ind og levede i hans stålgrå øjne, men den forsvandt igen, ligeså hurtigt som den var opstået, da Juno omsider nåede til sin indrømmelse. Til dét kunne Pax kun nikke.

”Kun en halv time? Du har vist ikke videre tiltro til mine evner i sengen”, mumlede den ældre mand, hvorefter han fnøs. De drillesyge gnister i hans blik svandt dog taktfast ind derefter, for Pax forstod, hvad Juno havde ment. I grunden havde han vel selv tænkt det samme.

Pax fjernede langsomt sine hænder fra Junos bløde kinder – det var ganske enkelt for krævende for hans krop, at læne sig sådan frem og han mærkede, at kulden omsider havde sat sig fast i ham – og måtte for endnu engang synke en klump.
”Gå hjem til Hector, Juno. Hold fast i det, hvis det er godt. Den der følelse… den, vi begge sidder med… jeg tror kun, at den kan svinde ind, når vi gør… meningsfulde ting.” Pax skævede til Juno, ikke sikker på, om hans ord overhovedet gav mening. ”Det er derfor, jeg har så mange unger i Flokken. Hver gang jeg møder en ny, er der noget, der har revet sig fri, der finder tilbage på plads. Som det der åndssvage spil, du ved… med brikkerne.” Pax rømmede sig og jog en hånd igennem det askegrå hår, hvorefter han skar en grimasse. For blot et øjeblik var han tavs, åbenlyst eftertænksom og tydeligvis kæmpende med sine egne kvaler over selv samme faktum.

”Jeg går ikke i baglås. Ikke mere. Ikke efter, at jeg kom hertil”, begyndte Pax omsider at fortælle. ”Og dengang forsvandt jeg bare, men… jeg kan måske lære dig ikke at gøre det. Du ved, give dig magten tilbage.” 
Juno

Juno

Krystalisianer

Retmæssig Dum

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 25 år

Højde / 177 cm

v0idwitch 30.08.2020 13:24
Juno rystede smilende på hovedet af Pax's svar om hans evner i sengen. "Overhovedet ikke. Har du hørt de rygter der går om dig?" spurgte Juno drillende, selvom han lige havde fået en forsmag på, at Pax var mere end kompetent. Men det ville være forkert af ham, at give et reelt bud på, hvor længe Pax ville kunne gøre Juno lykkelig. Et år, tænkte han i al seriøsitet. Hvis Pax havde lyst til at gøre et ægte forsøg. Men det ville være tarveligt at bede ham om. Juno vidste udmærket godt, hvor ustabil han selv var. Hvor besværlig han blev, hvor usikker, hvor mange problemer han hev med sig i sin baggage. Og selvom ham og Hector havde sine problemer, så ville det være unfair overfor banden at forlade ham. Det ville splitte hele banden op og de yngste af børnene føltes jo som deres.
Nej, det var bedre for alle, hvis han bare holdt sin kæft.

Juno lyttede opmærksomt til Pax's ord, men alt han hørte var 'jeg vil ikke have dig' og 'det her er ikke meningsfuldt, kun vores unger er', og det forstærkede kun hans tro på, at han burde tie stille.

"Det må du gerne," svarede Juno med et suk. Han var træt af hele tiden at have sine parader oppe, for at holde folk på en afstand, hvor han ikke kunne risikere at gå i baglås.
"Pax, du- du ser ikke så godt ud. Lad mig lave dig en kop te. Så kan vi se på, om jeg tør forlade dig bagefter." Juno lænede sig frem og plantede et blidt kys på Pax's kind, inden han rejste sig op og gik i gang med at finde urter til teen.
Pax

Pax

Iagttager | Bandeleder af Ulvens Flok

Sand Forvirret

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 32 år

Højde / 190 cm

Granny 30.08.2020 13:45
”Hvem tror du, startede dem?”, faldt svaret prompte. Noget moret havde på ny sat sig fast i Pax’s øjne, men gnisterne var ikke nær så kraftfulde, som de kunne have været. Den manglende nærhed og varme havde sat sine spor, og Pax var begyndt at ryste. Om det var af kulden alene, kunne han ikke blive klog på. Alt, han vidste med sikkerhed, var, at han ikke ville have, at Juno gik. Den tomhed, han ville efterlade, ville unægtelig være knusende.

I det at Juno lænede sig frem og kyssede ham, forsøgte Pax instinktivt at gribe ud efter ham. Handlingen skulle dog vise sig at være blevet drevet af en for langsom hånd, hvormed den tungt kolliderede med Pax’s ene lår, da Juno kom på benene. Han skar en grimasse, en, der kun var synlig for Junos’ ryg, men som vidnede om smerterne; dem, Pax mistænkte for at være symbolske, ligeså vel som fysiske.

Det tog Pax et krampagtigt forsøg og en række eder og forbandelser før, at han omsider kom på benene. Han svajede let og da han så sit spejlbillede i det mørke vinduesglas, forstod han hvorfor. Han var ligbleg.
De stålgrå øjne gled ned og henover den muskuløse men tynde brystkasse. Tilsyneladende var der ikke mere, som blødte. Forbindingerne så ud til at holde og for dét, var Pax taknemmelig.

Pax skridtede tøvende hen imod ildstedet, hvor han lagde sine rystende hænder mod ovnens brandvarme sten. Ilden var ikke ligeså frisk, som den havde været tidligere, men for Pax brændte den hans iskolde hud og sensationen var kærkommen.
Sådan stod han et uvist antal minutter, ikke klar over, hvad han skulle sige. Juno var allerede for langt væk og jo længere fyren nåede i te-processen, des mere frustreret blev Pax selv. Til sidst blev følelsen uovervindelig og langsomt, stadig rystende, aflagde Pax afstanden til Juno igen.

Da han nåede om bag ham, lagde han sine arme omkring ham og trak ham ind til sig. ”Giv mig lige et øjeblik”, mumlede Pax, velvidende at det var uretfærdigt. Han plantede sin pande mod Junos baghoved og lod sine øjne glide i.
0 0 2


Trådnomineringer:


Nomineret af: v0idwitch
Nomineringsårsag:
“var så besat af den her tråd!! havde ingen anelse om, hvor stor en tråd, der bare skulle have været en hurtig introduktion af de to karakterers samspil, kunne blive!! kommer til at genlæse så meget, ved jeg allerede! Især Pax's minder om Juno, da han var yngre, ramte mig lige i hjertet!!!”

Nomineret af: Granny
Nomineringsårsag:
“Det her var en fucking vild tråd. Den gik fra en ting, til en anden for til sidst, at ende et helt tredje sted - det var så fucking genialt hele vejen igennem! Kæmpe, kæmpe tak til Void for den fedeste tråd-oplevelse <3”

Chatboks
[Se ældre chatbeskeder]
[Åben IC-chatten]
Gæst
[smilies]
IC-chat▽
[Se ældre chatbeskeder]
[Åben almindelig chatboks]
Online nu: Lorgath , Krystal , Mee
Lige nu: 3 | I dag: 13