Blæksprutten 07.08.2019 22:09
Cal måtte have en masse værdifuld information, og ud fra hendes uforsigtighed, var hun garanteret lettere at snuse op på, end Zirra havde været. Zirra havde gemt sine hemmeligheder utroligt godt i hendes private værelse. Det var kun fordi Bertram ikke kun var en sextrængende mand, men en lusket vampyr, at han havde kunne snuse rundt på hendes værelse, mens hun lå og sov. Hvad end han havde set fra Zirras værelse måtte under alle omstændigheder ikke blive videregivet til Hyde. Han var nødt til at finde noget med Cals kodenavn på, så hun kunne tage straffen hvis der skulle ske noget... Bertram kunne normalt ikke finde på at være så ond overfor en eller så sød og naiv kvinde, men han kunne heller ikke lade det gå ud over Zirra. Hun var efterhånden blevet hans et og alt.
I løbet af dagen, mens den endnu hede sol herskede over Dianthos, havde han forsøgt at holde på Zirra, indtil det i det mindste blev sent nok til, at han kunne følge efter hende, i stedet for at gå på rov efter frisk blod, men han havde totalt mistet energien til at kunne fortsætte deres seksuelle akt i så lang tid, og på et tidpunkt var Zirra blevet irriterende ivrig efter at komme hjem! Og hun havde sikkert fundet ham mindst lige så irriterende, sådan som han havde forsøgt at holde hende tilbage. Hun endte med at få sin vilje, og Bertram måtte i stedet holde til planen om, at skaffe sig noget føde først... Herefter drog han til Zirras sted, hvor han de følgende dage skulle agere som kæreste, og leve et dobbeltliv som Hydes spion, hver gang han fik et minimalt øjeblik alene.
Der var ikke gået en uge, før Bertram en nat henvendte sig til Hydes hjem. Med sig havde han en af Cals tasker, fyldt med hendes breve, og endda andres breve, som han ikke kendte til. Han var for dum til at kunne tyde mange af dem, men det kunne være at Hyde kunne få noget ud af det. Mon ikke der var nogle informationer iblandt, som kunne lede Hyde nærmere på sin viden omkring mellemledet mellem Zirra og den øverste leder? Om ikke andet måtte han forsøge igen... For ikke at pisse Hyde af ligesom sidst, havde han denne gang stillet sig ved hoveddøren, og så sig om skuldrene, for at sikre sig, at ingen havde fulgt efter ham. Hans vampyrelverhørelse kunne som regel afsløre det meste, men Bertram var ikke ligefrem forsigtig af person. Han konkluderede at han var alene og bankede hårdt på Hydes dør, hvorefter han krydsede armene i en allerede afvisende position.