Fayne kom med et højt udbrud og forberedte sig på smerten af at ramme skovbunden men den kom aldrig. Han åbnede det ene øje. Nok havde Kasey hevet ham ned fra træet, men hun havde også grebet ham og for
det elskede han hende. At det hele så blev fulgt op med en hovedlås, havde han egentlig ikke noget imod. Hans søster var ikke gået så vidt som til at holde ham for øjnene, så hun vidste at han kunne undslippe hvis han ville. Men det gjorde han ikke.
I stedet drejede han 180 grader så han stod bagoverbøjet og støttede nakken på Kaseys arm. Det tillod ham også at se direkte op i hendes øjne, hvilket kun bekræftede hvad han allerede vidste.
"Min søster står lige nu og overvejer at gøre det for mig.." Henvendte han sig til den anden varulv der hængte på hovedet i hans perspektiv, "Fayne har brug for andre blah blah."
Kasey var sød og Kasey var dejlig, men Kasey var også rimelig pokkers dum nogle gang og Fayne var sikker på at hun nogle gange projekterede sine følelser på ham - selv hvis det bestemt ikke var et ord han kendte.
"Kasey drømmer os om et sted at høre til,
og det ved hun også godt.."
Den sidste sætning blev sagt sammenbidt og punkteret af et gevaldigt hestebid til knæet.