izilarna satte et undrende udtryk op da hun faktisk fandt ud af ironien i, at han jo faktisk var en af de store krigere man hørte så meget om, men trak så på skuldrene til et lille smil, inden hun dyppede den spidse lille træpind i blækken og skævede imod armen.
"Tja okay så, men kun fordi det er dig. Der er generelt ikke mange folk jeg bare vader ind hos!"
Grinede hun så kækt, inden hun bøjede sig en smule forover og tog fat i hans arm, inden hun med spidsen af pinden begyndte at skitse tatoveringen op i grove træk. Hun tatoverede aldrig direkte, men tegnede først en skitse så vedkommende der blev malet på kunne være sikker på at blive tilfreds med resultatet, man kom trods alt aldrig rigtigt af med en tatovering, med mindre man kendte en ualmindelig dygtig healer.
Da skitsen var ved at være færdig tiltede hun hovedet en kende på sned, for så til sidst at rette de sidste deltaljer på plads
"Det ville i hvert fald klæde de forstoffede overklassesnopper, jeg tror aldrig rigtigt at det går op for dem hvilken verden de lever i, med mindre at de netop bliver plyndret!"
konstantrede hun så, inden hun rettede sig op, og gav Abraham mulighed for at se nærmere på skitsen, i tilfælde af, at han ville have nogle rettelser.
Så.. hvad syntes du? Skal vi gå igang med stikkeriet, eller er der noget du vil have rettet?"
Izilarna fugtede kort læberne, og dyppede så hænderne i det store vandfad, mens hun kiggede forventningsfuldt på ham, hun havde af gammel venskabs skyld gjort sig mere umage end med de fleste andres tatoveringer, de færreste var så detaljerede som Abrahams ville blive, hvis han var tilfreds med hendes udkast.
I am the Who, when you call; Who's there!