☰
Index « Det Sydlige Krystalland « Rubinien « Tar Alsarif

En trussel eller et løfte?

Ramiel Lunea ad Kazirea

Ramiel Lunea ad Kazirea

Vasal under Kazimifamilien / Spion

Retmæssig Træls

Race / Menneske

Lokation / Rubinien

Alder / 36 år

Højde / 193 cm

Lux 03.02.2023 16:06
Lidt diskret fik Ramiel vinklet sig udenom tjenestefolkenes nysgerrige øjne, og han børstede ikke eksisterende støv af sin skulder imens de arbejdede. De var heldigvis effektive, og med tung opmærksomhed fulgte han dem med blikket imens de gik, så de ikke var i tvivl om at han stadigvæk vidste at de var der, og nok altid holdt lidt øje med dem. 
Men linjen hans blik skabte blev brudt en smule brat, da Kaatimas stemme rykkede hans fokus tilbage på hende, og han med en lidt tilfreds brummen mødte de efterårsbrune øjne, guidet på vej af hånden som holdt ham fast. 
Sikke et godt forslag, og en elegant lille manøvre for ham, så han kunne tage sig af sit lille problem. "Selvfølgelig, du skal få tid til at nette dig" de solbrune fingre tappede en smule eftertænksomt på glasset i hans hånd, hun havde et greb om ham - et mere figurativt et af slagsen, end det hun brugte lige nu, og han måtte finde ud af om det spillede for langt ind i hans svagheder. 
Men lige nu var det meget behageligt, blot at lade det udfolde sig som det gjorde. 

Den ene hånd lagde sig varmt om hendes mindre, og Ramiel forsøgte at lirke hendes hånd fri for i stedet at give den et slags afskedskys på  knoerne, et smil lagt i ordene. "Mine tjenere vil vise dig dit værelse, indret det efter behag. Og så mødes vi igen om..?" og lidt spørgende lod han hende færdiggøre sætningen, så det i princippet var mere op til hende; han kunne godt forstå hvis hun foretrak et bad ovenpå rejsen, og vidste bedre end at forsøge at stresse kvinder for meget. 
Han havde nok også nogle ærinde han liiige kunne ordne, hvis hun skulle bruge lidt tid. 
Kaatima Af Kazimi

Kaatima Af Kazimi

Prinsesse af Kazimi, forretningskvinde.

Retmæssig Forvirret

Race / Menneske

Lokation / Rubinien

Alder / 40 år

Højde / 169 cm

Sparks 04.02.2023 07:14
Smile fremtrådte på hendes læber, det øjeblik han spurgte hvornår de skulle mødes. 
Hendes blik gled hen over hans skikkelse, inden hun trådte et skridt tættere på, hendes hånd stadig i hans da hendes fingre endnu ikke havde givet slip. 
"Spørgsmålet er vel nærmere, hvornår vil du ses igen?" spurgte hun med et sigende grimasse, da det velplejet bryn løftede sig i en opadgående retning. Nu havde hun trods alt lige vidst ham hendes evne, og kunne snildt gøre hvad hun skulle, på den halve tid, hvis han ville ses om en lille halv time. Ville han derimod ordne nogle ting inden, da ville hun give sig god tid og ikke bruge yderligere energi på at bruge evnerne til sådanne små omstændigheder. 
Heldigvis for hende, havde hun også hendes anden evne, der gjorde hun skulle sove meget mindre end de fleste. Hvilket hun ville udnytte til at stå tidligt op, og overværer hvordan at byen vågnede. Hvilke transportmuligheder der bragte vare ind, og hvordan selve market fungerede. 
Mange havde deres små finurlige ting at gå op i, Kaatima? Hun elskede lydende af en åben bazar, hvor hun kunne dufte de mange krydderier, mad der blev lavet og de råbende mænd der prøvede at få pruttet priserne ned. 

Hendes øjne betragtede halvenglen foran sig med et lille smil, før at hun nikkede "en halv time? Er det tidsnok til at nå hvad end de skal nå?" hendes blik rettede sig mod hans øjne og gav ham et sigende smil, inden hendes øjne igen gled ned af ham. Det ville være synd at sige, at den ældre kvinde, ikke vidste hvordan hendes tilstedeværelse påvirkede ham.
Ramiel Lunea ad Kazirea

Ramiel Lunea ad Kazirea

Vasal under Kazimifamilien / Spion

Retmæssig Træls

Race / Menneske

Lokation / Rubinien

Alder / 36 år

Højde / 193 cm

Lux 04.02.2023 11:44
Med lidt tilbageholdt åndedræt lo Ramiel sagte ved hendes svar igen, det var joh også rigtigt, tid var ikke et af de problemer hun skulle døje med, og gav den mindre hånd et sigende klem. Hvornår han ville ses? Se det var ikke uvant for halvenglen at folk ventede på ham, og til dels også at han var med til at bestemme tempoet. Men her kunne han nok med tiden indrømme, at han ville være et halvt skridt bagud. Nok altid. 
Så længe det bare var på den front, kunne hans stolthed selvfølgelig godt leve med det. 
De lyse øjne, spættet af guld og nok også med et vagt glimt af fornøjelse fulgte hendes sigende blik nedad, og han himlede en smule opgivende med øjnene, slyngel, førhen at han nikkede. "E halv time vil være fint" og lidt bestemt prøvede han at lirke hendes blik op igen, hans øjne var joh heroppe, så hun ikke gik og fik alt for gode idéer. 
Jah på det punkt anså Ramiel nok sig selv som lidt af en præmiehingst, og Kaatima skulle nok - hvis alt gik ligeså godt som det gjorde nu - få fornøjelsen af at se hvorfor. Men indtil da, måtte hun nøjes med de dejlige ydre reaktioner, som han bare iikke havde ligeså meget kontrol over. 

Og med det, lod Ramiel to tjenere vise vejen til det værelse prinsessen ville kunne kalde sit imens hun var her, og han selv bevægede sig i mere private omgivelser - bare lige få at få vejret. Selvfølgelig. 

Han var dog klar, da tiden rundede den magiske halve time, og stod klar ved en af udgangene til byen, stadigvæk klædt i nogenlunde det samme tøj (det var trods alt noget af det pæneste han havde) som da han tog imod hende, men med enkelte smykker udskiftet, så bronze og rubiner legesygt reflekterede lyset der sneg sig ind igennem de åbne vinduer og forbi dekurerede søjler. 
Imponeret gled det ene bryn en smule sigende op da han så endelig så hende, hun så selvfølgelig godt ud, og inviterende rakte han den ene hånd frem så hun kunne finde plads ved siden af ham, førhen de ville gå imod havnepladsen. "Som at se solen over sandbankerne" gled det komplimenterende over de smalle læber, og Ramiel - omend en mand med en ganske glat tunge, mente alligevel hvad han sagde. Ikke kun smiger, selvom det altid var en fast del af ham. 
Kaatima Af Kazimi

Kaatima Af Kazimi

Prinsesse af Kazimi, forretningskvinde.

Retmæssig Forvirret

Race / Menneske

Lokation / Rubinien

Alder / 40 år

Højde / 169 cm

Sparks 07.02.2023 21:14
Hun tog sin tid, og med det betød det, hun også brugte hendes evner på at tage et lidt længere bad, end hun ville have, kunne nå, havde det ikke været, fordi tiden var blevet sat på pause.
Tjenerne hjalp hende ind i hendes klæder. En ting, der for hende kom som den mest naturlige ting, som hun stod der og kiggede næsten dødt ud i luften. Endelig kunne hun bevæge sig ned mod mødet med Ramiel. Hendes fingre var dyppet i turkis farve, og omkring hendes hals lå der et tungt og smukt halssmykke. Resten af hendes klæder var hvide som sneen, man kunne se i norden, som var snoet om hendes stadig velformede figur, der viste, hun var en kvinde med adgang til gode mængder af mad, men også var en, som der var trænet og ikke blot var en ting, der var til pynt.

Med et skævt smil på hendes læber tog hun imod hans hånd og trådte imod ham. ”Det er heldigt, jeg elsker gode komplimenter", sagde hun med en let latter, før hun lænede sig frem og placerede et lille kys imod hans kind ”de ser nu også ganske henrivende ud", mumlede hun og lod blikket flakke til hans bukser.
Derefter trådte hun væk fra ham og lod hånden falde ned langs hende side. ”Jeg er meget nysgerrig på, hvor vi skal hen til nu; vil du fortælle lidt om det?” spurgte hun, som hun fulgte ham ud i transporten, der forhåbentligt ville køre dem rundt i hans by, så hun kunne se, hvad den havde at byde på.
Ramiel Lunea ad Kazirea

Ramiel Lunea ad Kazirea

Vasal under Kazimifamilien / Spion

Retmæssig Træls

Race / Menneske

Lokation / Rubinien

Alder / 36 år

Højde / 193 cm

Lux 09.02.2023 11:48
Det var måske billige point, men det var trods alt point. Og halvenglen tog grådigt - og med en lille fornøjet lyd - imod hvad end han kunne få, når det handlede om at indynde sig de rigtige steder. Lidt tilfreds lænede han sig ind til kindkysset da det nærmede sig, men lukkede aldrig helt øjnene når det skete, nok en uvane fra fortiden der sjældent lod ham slippe sit fokus. Det betød dog ikke at det ikke havde en effekt på ham. Og hvis Kaatimas projekt var at få ham til at føle sig værdsat, var det lykkedes. 
Smigret førte han vejen til den karet der skulle transportere dem, og han slog lidt forklarende den ene hånd ud da de gik videre. "Tar Alserif er ikke nødvendigvis en stor by, nok nærmere en velbesøgt havn. Men jeg tror på at stedet her kan udvikle sig yderligere" smilede han. Den var tæt på grænsen til fastlandet, og var et godt sted at gøre hold inden søfolket skulle videre. Interesserede man sig for handelsforbindelser, var det et godt mødested at snakke ambitioner; Ramiel havde havde dog ikke en grænse for hvad han sigtede efter. 
Det havde trods alt potentiale, det her sted. 

Alt det skulle hun nok få at se. Imens de steg på, og Ramiel lod hende gå først ind i den fine turkaret med solsejl, holdt han kun kortvarigt inde. "Du ønsker at se havnen?" de solspættede øjne fulgte hende næsten studerende efter hendes reaktion - hun havde virket interesseret da han nævnte det - så spørgsmålet var tættere på 'hvorfor'. Og talte rygterne sandt, var det ikke fordi hun var inkompetent omkring handel. Spørgsmålet var dog mere retorisk, og han gav hende ikke rigtig lov til at svare, førhen han forsatte. "Jeg tænkte at vise dig nogle.. lad os kalde det gode sider af havnen" 
Kaatima Af Kazimi

Kaatima Af Kazimi

Prinsesse af Kazimi, forretningskvinde.

Retmæssig Forvirret

Race / Menneske

Lokation / Rubinien

Alder / 40 år

Højde / 169 cm

Sparks 09.02.2023 14:22
Kaatima nikkede, og tydeligvis interesseret i, hvad han forklarede hende. På trods af deres forskelle, og at Ramiel nok aldrig ville fange Kaatimas interesse, når det kom til giftermålet og det mere intime aspekt for giftefolk. Men hun var nu en mester i at få folk til at føle sig værdsat af hende, også selvom det ikke var tilfældet. Især hvis hun vidste, at på den anden side, så ville det give hende en fordel.
Det havde derfor hellere ikke taget hende længe at finde ud af, hvad det var Ramiel ønskede. Han ønskede, at nogen værdsatte det, han gjorde. At han havde et eftermæle, og at han ikke længere ville ses som en, der var lavere i fødekæden, end han følte sig som. Det kunne hun give ham, og på sin vis var det måske et ganske godt ægteskab at indgå for dem begge.

”Jeg er sikker på, at du vil være meget succesfuld i deres planer”, sagde hun med et let smil over hendes læber og fulgte derefter med ham og steg ind i vognen. Da han spurgte, om hun ville se havnen, kiggede hun hurtigt imod ham, og smilet blev gradvist større. ”Jeg vil elske at se havnen”, sagde hun blidt og lænede sig derefter tilbage, som han forklarede, hvad de skulle se. ”Nå, jeg må måske ikke se den dårlige?” svarede hun prompte og gav ham drillende smil, før hun lænede sig frem imod ham. ”Jeg har dog også et spørgsmål til dem” tilføjede hun hurtigt efter og betragtede ham ”nu, er det jo ikke kun de velkommer ind i deres hus, skulle vi blive gift-det, er også mine børn, har du tænkt over, at tre af dem, kommer til at bo med os”, spurgte hun med et løftet bryn, ganske interesseret i, hvordan han tog den nyhed.
Ramiel Lunea ad Kazirea

Ramiel Lunea ad Kazirea

Vasal under Kazimifamilien / Spion

Retmæssig Træls

Race / Menneske

Lokation / Rubinien

Alder / 36 år

Højde / 193 cm

Lux 09.02.2023 20:45
Et lille bjæf af latter slap over Rameils læber ved den hurtige kommentar, og han satte sig bedre til rette. De dårlige sider? Dem burde ingen kvinde være nødt til at se, selvfølgelig. Alene tanken, men nok stærkt understøttet af velværet gjorde ham i godt humør, og det var et godt tidspunkt at stille de efterfølgende spørgsmål. Ramiels hånd gled af sig selv lidt nussende over hendes, og han tog lige nogle sekunders pause, inden at han nikkede. "Selvfølgelig" var det korte svar. 
Udadtil var det forhåbentligt ikke alt for synligt, men tanken om tre børn var... overvældende. Han havde dog en fantastisk idé, om at det - at de - selvfølgelig ikke ville fylde så meget i hverdagen. 

Lidt mere uddybende lænede han sig tilbage i sædet, og lod blikket glide en smule udover omgivelserne som begyndte at forandre sig, imens de talte. "Tanken om børn, den skræmmer mig ikke" løj han glat, og strøg de turkise fingrer en anelse fraværende. "Jeg håber de falder godt til.."
I alt sin ærlighed, var det ikke ligefrem et tiltrækkende scenarie, sådan at skulle sætte tid af til det også. Men hvorvidt det var fordi det var børn, eller derimod ikke hans egne børn, det vidste han ikke. Men de var hendes. De var Kazimier. Der var ikke nogen mulighed for ikke at tilpasse sig. 
Det havde dog altid været en af hans store evner, og halvenglen lod blikket falde undersøgende tilbage på Kaatima, og han tippede undersøgende hovedet en smule på skrå. Hvor gamle var det nu hendes børn var igen? 
Lige de informationer røg oftere i baggrunden, men det skulle han nok finde ud af hen af vejen. 
Kaatima Af Kazimi

Kaatima Af Kazimi

Prinsesse af Kazimi, forretningskvinde.

Retmæssig Forvirret

Race / Menneske

Lokation / Rubinien

Alder / 40 år

Højde / 169 cm

Sparks 11.02.2023 06:20
Et rævesmil formede sig hen over Kaatimas læber, som hun betragtede Ramiel ved hendes side. Det var nu ikke fordi han ikke løj overbevisende. Men for en kvinde som hende, der havde været nødt til, af ren overlevelse at sikre sig, at hun forstod mænd: Så var det ikke særligt nemt at løbe om hjørner med hende. ”De kan være ganske rolig”, sagde hun med et smil og vendte blikket mod scenariet, der gled forbi dem, som kareten tog dem til havnen.
”Jeg gør en dyd i at opdrage mine børn, som skulle de være den næste fyrste, de behøver ikke bekymre dem om, at de kommer til at fylde meget i dit liv, hvis de ikke ønsker det”, selvfølgelig kunne ting ændre sig, og han ville ende med at synes om pludselig at have den familie, han aldrig havde fået før. Eller også ville det skræmme ham fra faktisk at få nogle børn: hvilket i Kaatimas tanker, måtte være lige så godt som alt andet.

”Den yngste er syv, hun hedder Ezel", startede hun ud og lod langsomt blikket faldet tilbage mod Ramiel ”Zeki, er tolv, og Volkan er fjorten", forklarede hun, de to andre var begge, så gamle, at de var blevet gift ind i andre familier. Hun kunne ikke helt undvige tanken om, at det at gifte dem væk fra en måde at sikre sig, på at hendes børn ikke ville ende på tronen. Men det kunne også være hende selv, der var begyndt at opsætte forkerte scenarier i hendes hoved.
Ramiel Lunea ad Kazirea

Ramiel Lunea ad Kazirea

Vasal under Kazimifamilien / Spion

Retmæssig Træls

Race / Menneske

Lokation / Rubinien

Alder / 36 år

Højde / 193 cm

Lux 13.02.2023 17:30
Halvenglen lyttede, og nikkede en smule som hun uddyb. Hun var trods alt den ældste af sine søskende, og på det punkt gav det god mening at hun ikke ligefrem flyttede med uden en form for baggage. Både hvad angik omdømme, men også hvad angik hendes privatliv. Men tre fremfor fem... det gjorde ham ikke alt for meget, at nogle af dem allerede var flyttet ud. Det gjorde processen lidt lettere, skulle han tænke kynisk omkring det. 

Lidt overvejende kunne han ikke undgå at stoppe en anelse op over formuleringen, men vurderede det ikke vigtigt eller anderledes nok til at 'notere' sig det. Han forventede ikke mindre af en prinsesse, trods alt, og halvenglen løftede det ene øjenbryn spørgende. "Fjorten og tolv .. dét er i hvert fald en alder" tilføjede manden, smilende, og gøs næsten dramatisk lidt ved tanken. Teenagere simpelthen. Men sønner var trods alt lidt lettere at håndtere i den alder, end døtre, og ubevidst for Ramiel fremhævede han selvfølgelig dem først i sine tanker og ord. 

Lidt nysgerrig var han dog også blevet, og han lænede sig ind til emnet nu hvor hun selv bragte det op. "Er det så et hårdt job, at være forældre? Bør jeg forberede mig på noget bestemt?" han regnede næppe med at stå med særlig meget af ansvaret skulle det endelig ske at han selv blev det, selvfølgelig ikke. Men det var ligeså meget sagt med en snert af dril, i kølvandet på den første kommentar.

Kaatima Af Kazimi

Kaatima Af Kazimi

Prinsesse af Kazimi, forretningskvinde.

Retmæssig Forvirret

Race / Menneske

Lokation / Rubinien

Alder / 40 år

Højde / 169 cm

Sparks 20.02.2023 17:25
Hun kunne ikke lade være med at bemærke, hvordan at han nævnte drengene først, hvor hun havde nævnt Ezel til at begynde med.
Det var også derfor med anstrengelse, at Kaatima beholde smilet på. Også trods hun vidste, at det var en måde at tænke på, som der ikke var hans skyld. Det var det samfund de var en del af, hvor kvinderne altid ville ligge lavest i fødekæden. Men hendes datter, ville være den af hendes børn, som hun ville sikre sig, havde alle mulighederne for at blive noget større. Især fordi hun vidste hendes sønner, sagtens ville få det nemt fremover. ”Volkan vil dog snart skulle finde sig en brud, så ægteskabsaftalerne vil snart begynde” svarede hun og gav Ramiel et sigende smil, det betød at han kunne være med til at få del i den ægtepagt som familien var nødt til at betale, for at få så godt et parti som Volkan. Om tre år, ville det være Zekis tur.
”Selvfølgelig er det et hårdt job, men det er trods alt mit job” sagde hun med et skævt smil, hun sad ikke her og forventede at Ramiel ville påtage en faderrolle. ”De har levet længe uden en far, de forventer ikke at få en ny, jeg skal nok sørge for, at de kommer til at forstyrre dig så lidt som muligt” de var trods alt alle velopdragende børn.
Ramiel Lunea ad Kazirea

Ramiel Lunea ad Kazirea

Vasal under Kazimifamilien / Spion

Retmæssig Træls

Race / Menneske

Lokation / Rubinien

Alder / 36 år

Højde / 193 cm

Lux 21.02.2023 13:41
Det gik selvfølgelig forbi Ramiel hvordan ordene blev taget, og selv hvis han tilmed havde bemærket det, havde det nok ikke ændret forfærdeligt meget på hans tanker om det. Nej, hvorfor skulle han? 
Den yngste ville være en glimrende allieret, som man kunne smede sammen med et muligt parti. Børn var praktiske, når de endelig nåede en hvis alder. Men indtil der, ville det nok være uundgåeligt at hun faldt i baggrunden i forhold til sine brødre. 
Apropos. 

Som smagte han lidt på ideen nikkede Ramiel sigende, de gyldne øjne oplyst med en snert af større billigelse, i det ellers kritiske blik. "Mmmh? Nej-nej, jeg vil gerne møde dem. Også i hverdagen.." ordene kom en smule hurtigt, men det var nok den eneste indikator på at halvenglen havde skyndt sig at tilføje det. Det kunne nemlig umuligt være nysgerrighed på hvad det kunne berige, at have de små mini mennesker omkring sig. "Så længe arbejdsværelset et mit eget" 
Lidt nonchalant gled hånden over det flettede fipskæg imens han tænkte, Ramiels blik en smule fjernt da han prøvede at genkalde sig hvor lang tid siden der egentlig var, at prinsessens mand døde, særligt med øje på hvordan. Rygter var hårde. 
Men det skræmte ham ikke. Når der i et lille ryk blev nærværende igen, atter fokuseret på Kaatima, var det en kriblende varme der dansede i den solbrune krop. 
Kaatima Af Kazimi

Kaatima Af Kazimi

Prinsesse af Kazimi, forretningskvinde.

Retmæssig Forvirret

Race / Menneske

Lokation / Rubinien

Alder / 40 år

Højde / 169 cm

Sparks 04.03.2023 15:22
Kaatima kunne ikke helt lade være med at grine let, da han nævnte han gerne ville møde dem. ”Vi må se, det kan jo være de ikke har lyst til at møde dem” drillede hun ham med en let stemme, der næsten spand ordene som de forlod hendes læber. Mest af alt, fordi hun fandt det sjovt, at han troede han kunne bestemme over børn. Især børn, som der ikke havde haft en faderlig figur i snart fire år siden plagen havde været der. Var det fire år? Kaatima blev pludselig i tvivl, som hendes stemme i hoved, mente det måtte være længere tid tilbage.
Med et lille suk, kiggede hun ud ad det lille vindue i kareten mens de rullede forbi byen. Der var vel hellere ikke mange minutter før, at de ville være ved havnen. Især efter at Ramiel selv havde forklaret, at byen ikke var særlig stor.
”De kan helt selv bestemme, hvad der er—” hendes blik rettede sig tilbage mod ham og hun løftede sit bryn. ”Noget galt?” spurgte hun og lagde hoved på skrå. Måske var det noget hun bilde sig selv ind, men den måde han kiggede på hende: hun var ikke helt sikker på, hvad det var det betød.
Ramiel Lunea ad Kazirea

Ramiel Lunea ad Kazirea

Vasal under Kazimifamilien / Spion

Retmæssig Træls

Race / Menneske

Lokation / Rubinien

Alder / 36 år

Højde / 193 cm

Lux 18.03.2023 17:13
Noget galt? Og kareten gjorde holdt blot nogle sekunder efter, hvoraf Ramiel næsten lidt overrasket løftede de mørke bryn en anelse. Et hul i den ellers perfekte facade af ro, førhen han lidt beroligende rystede på hovedet, og trak et smil over den tanke der havde sneget sig ud i hans overraskelse. "Nej, nej intet er galt" gentog han næsten som et ekko. Hånden gled en sidste gang over skægget, dernæst det flettede hår, og han smilede lidt bredere. Den her gang oprigtigt, da han sagde "Jeg havde blot glemt, at jeg måske ægtede en løvinde. Det burde jeg ikke" både sagt i sjov, men også med en grad af respekt omkring sig. Han så frem til hvad det ville føre med sig. 

Fordi foruden en betydelig velstand (noget han ikke burde vægte så tungt) ville det også være et kæmpe skridt på af rangstigen. Og skulle han giftes, hvilket altid havde været en forhåbning, fandt han... ikke ro, men nok nærmere spænding ved at det blev Kaatima. Måske. Ramiel gestikulerede lidt spørgende om hun var klar, inden at han åbnede døren for dem. Forbandet mange måske'er, og han havde aldrig været glad for usikkerhedernes bølgegang. 

Havnen de kom til, var travl i mylderet fra eftermiddagen. Aftenen var måske det smukkeste tidspunkt, men det her, var så sandelig det bedste tidspunkt, hvis man gerne ville have en smag af hvem der kom, og hvilket tempo aftaler, handler og sammenstød blev taget i. Enkelte skibe var igang med at blive pålæsset nye forsyninger, og man kunne høre klokken af et skib der satte fra havn, nok på vej videre over horisonten med sit læs til Juvelen. 
Det vækkede også en grad af opmærksomhed, at se kareten køre ned igennem de flade sandsten, men ikke nok til at beboerene stoppede deres daglige gøremål. Heldigvis, fordi selvom Ramiel elskede pragt, var det ikke ligefrem praktisk at de stoppede op for at anerkende dem. 
Kaatima Af Kazimi

Kaatima Af Kazimi

Prinsesse af Kazimi, forretningskvinde.

Retmæssig Forvirret

Race / Menneske

Lokation / Rubinien

Alder / 40 år

Højde / 169 cm

Sparks 21.03.2023 17:23
Skævheden i hendes smil, blev blot større da Ramiel nævnte, at han ægtede sig en løvinde. Og han gjorde klogt i at huske det, for hun ville bide fra sig, hvis hun ikke fik sin vilje. Men hun var også dygtig til at vide, hvornår nok var nok. Der var altid en fin balance mellem at presse sig på, og presse nok til at få sin vilje. Ofte kunne hun få selv de mest stædige mænd, til at sno sig om hendes lille finger. Hun brugte hendes skønhed, hendes karisma til at få alle til at sige ja. Selv hvis det ikke lå i hendes natur at bryde sig om mænd. Det havde både hendes tidligere ægtemand, og hendes far sørget for. Nej, kvinder var dem hendes kærlighed lå til. Det var dem hun ønskede at dele hendes seng med, dem hun ville røre ved og mærke den varme presset under hendes fingerspidser. Disse tanker fik hende blot til at savne Mirabelle de Pompadour  endnu mere.

Kaatima var kort ved at sige noget, men hendes øjne blev fanget af havnen som de kørte forbi. Hun, næsten i et barnlig maner, løftede brynene og gjorde store øjne. Hurtigt bevægede hun sig mod karetens vindue og kiggede ud. Hun havde troet de ville stoppe den og gå rundt, men trods den lille størrelse af havnebyen, var det måske ikke den mest adelige måde at opføre sig. Men hvor hun dog ønskede at gå rundt og snuse til omgivelserne, så i stedet måtte hun betragte omgivelserne fra karetens trygge omgivelser.
”Men Ramiel, du må huske på, at en løvinde også kan tæmmes, det handler bare om at være den rigtige tæmmer” sagde hun endelig, dog uden at fjerne blikket fra scenarie de gled forbi.
Ramiel Lunea ad Kazirea

Ramiel Lunea ad Kazirea

Vasal under Kazimifamilien / Spion

Retmæssig Træls

Race / Menneske

Lokation / Rubinien

Alder / 36 år

Højde / 193 cm

Lux 25.03.2023 20:31
Et lille, lidt mere morende smil trak over Ramiels læber, da hun pludselig fangede at de var her. At stoppe op var også i kortene, Ramiel havde aftalt en lille rundvisning på havnekontoret, hvor at de forskellige handler blev noteret. Skibe kom ind, skibe gik ud, efternavne nedskrevet på gulne papirer og noteret til senere brug, skulle det blive nødvendigt. 
Alt sammen noget han forstod interesserede hende, hun var trods alt også handlende. Og for en kort stund lod Ramiel sig bare betragte hende, et lidt mere blødt glimt om de ellers (normalt) skarpe falkeøjne. 
Den rigtige tæmmer? Og halvenglens hånd gled nussende op til skægget, smilerynker og solrynker nedover kindbenene, da han lod blikket følge hendes, og betragtede havnemolen nærme sig. "Hmm..." jah det handlede nok mindre om tvang, og mere om komprisser. Noget han trods alt var gået med på, langt størstedelen af sit liv. 

Hjul over sandsten, de kom stille og roligt så langt ned som det gav mening, inden at de endelig gjorde holdt. Ramiel, spørgende løftede det brynet imod døren, hun var velkommen til at gå først, men rakte en arm ud, så han kunne skubbe døren op, lyset ind og sanseindtrykket blev ægte. 
Som at træde ud fra en lille bobbel af kun de to, og træde ind i en anden lomme af verdenen. Arrogant nok, tænkte Ramiel selvfølgelig at dette var hans lomme, men var... villig til at dele noget af den, med Kaatima.
Kaatima Af Kazimi

Kaatima Af Kazimi

Prinsesse af Kazimi, forretningskvinde.

Retmæssig Forvirret

Race / Menneske

Lokation / Rubinien

Alder / 40 år

Højde / 169 cm

Sparks 26.03.2023 22:02
Det var I dette øjeblik at Ramiel mistede Kaatima til omgivelserne. Måske første gang at halvengelen i det hele taget, fik lov til at se den rigtige side af den ældre rubinske kvinde. En kvinde der elskede at opleve nye ting, hvis nysgerrighed var på størrelse med en ung dreng der blev taget med ud første gang med hans far.
Hvilket nok var grunden til, at der stadig var en ungdommelighed, som ville være gået tabt hos mange midaldrende kvinder som Kaatima selv. 

Først i det sekund, at hun mærkede hvordan at kareten stoppede. Kusken råbte til hestene, og fødder udenfor. Da kiggede Kaatima mod Ramiel og opdagede at han holdt hånden frem. Et skævt smil formede sig hen over prinsessens læber, inden hun rakte hånden frem og lod ham guide hende ud af vognen.
”Tusind tak” hviskede hun kælent mod hans øre, som hun passerede ham på vejen ud af kareten. Derefter satte hun sine sandaler mod overfalden og betragtede omgivelserne. Hun ventede dog troligt på Ramiel der trådte ud efter hende, selvom hun ikke helt kunne lade være med, at lade hendes øjne vandre. Så hvordan de forskellige folk der gik rundt, og sikrede sig at alt kørte som det skulle.
Ramiel Lunea ad Kazirea

Ramiel Lunea ad Kazirea

Vasal under Kazimifamilien / Spion

Retmæssig Træls

Race / Menneske

Lokation / Rubinien

Alder / 36 år

Højde / 193 cm

Lux 27.03.2023 11:45
Omkring læberne kunne man ane hvordan smilet voksede, og Ramiel tog imod den lunende tak, tilfreds med de ord der og hentydninger der faldt hans vej. Han vidste da godt hvordan man behandlede en dame, skulle det endelig være! Og Kaatima responderede godt, til den taktik der var blevet lagt. Nok endda med rødder helt tilbage fra første gang han havde set hende, og fyrsten tilmed fået bekræftet at hun var en mulighed. 
Et godt trappetrin opad. 
Men også en smuk kvinde, alder til trods. I øjeblikket var det dog som om, at lige præcis dén detalje, smeltede mere og mere væk. Væk som dugdråber i eftermiddagssolen, og efterlod løvinden med en ungdommelig iver. dansende over det solbrune ansigt. En passion, som stadigvæk sværmede omkring hende, jah næsten tilhørte hende, da de kom ud af kareten, og hen på den åbne gade. Summende baggrundslarm tog dem med i sin favn. 
Gyldne øjne gled lidt overvejende ned på den arm han rakte ud, et lidt tvetydigt smil om læberne, over den gåsehud der stadigvæk hang tilbage, efter hendes lille hvisken på vej ud af karetdøren. 

"Der-" og han gestikulerede imod havnekonterets spraglede facade af lyseblå, røde, pink og orange sten, der med et vippende skilt signalerede at en form for indtjekning skulle foregå her. Det afkrævede blikfang - man kunne i hvert fald ikke undskylde sig med ikke at have set det. "- ligger havnekontoret. Den nuværende bestyrer hedder Selirz el Halostaf, og han varetager den daglige ledelse af havnen. Han rapporterer tilbage til mig, sammen med.." og han vendte blikket imod en af de vagter man kunne ane længere nede ved havnen. "Sammen med ham der. Mehnin" og han nikkede imod skikkelsen, inden at han blidt gik lidt fremad imod førstnævnte bygning. "Jeg indsatte dem efter jeg ankom til byen" 
Og jah, det var ligedele af høflighed, som med praktiske grunde i mente, at han ridsede lidt af landskabet op. Nogle af de her mænd, rapporterede uden tvivl også til fyrsten selv. Men Ramiel anså dem velsagtens som sine egne, også. 

Kaatima Af Kazimi

Kaatima Af Kazimi

Prinsesse af Kazimi, forretningskvinde.

Retmæssig Forvirret

Race / Menneske

Lokation / Rubinien

Alder / 40 år

Højde / 169 cm

Sparks 30.03.2023 08:48
Det var ganske tydeligt, at hver gang Ramiel introducerede noget nyt, så lyttede Kaatima. Lavede mentale noter til sig selv, om hvilke personer hun skulle gøre sig gode venner med. På trods af, de nok alle sammen havde en loyalitet overfor Ramiel, var den ældre kvinde sikker på, at de nok skulle indfinde sig ganske fint på hendes side også. 
Selvfølgelig kunne hun ikke overtage forretningen, som hun havde gjort fra hendes far. Så længe han så at krystallerne flød ind, var han glad. Især hvis det betød flere ture, flere kvinder og gaver han kunne give sig selv. Måske denne alliance, slet ikke ville blive så slem som hun havde troet.
Her kunne hun inviterer Mirabella forbi, sikkert uden at Ramiel ville have de store problemer med det. Især hvis hun tillod ham at have hans egne elsker, foruden at få sig en kone mere, hvis det var hvad halvenglen ønskede.
Jo, det var ganske tydeligt, at mærke på den rubinske kvinde, at hun lige så stille lagde planer. Planer for hvordan, at hun skulle sikre sig, at dette blev hendes eget imperium. Og hvor at Ramiel nok så styrken i, at få den ældste datter af fyrsten. Så Kaatima pludselig alle mulighederne, for hvordan hun kunne gøre dette til hendes fordel. 

Kaatima frigav sig fr Ramiels sfære og begyndte at gå rundt for sig selv. Hilste på folk, og begyndte at udspørge dem og ruter. Hvad de flyttede, nikkede interesseret mens flere mentale noter blev taget. Den eneste grund til hun ikke havde taget hendes bog med, var udelukkende af grunden at hun vidste hvordan det ville se ud. For nu, måtte hun nøjes med at tilpasse sig omstændigheden, som hun befandt sig i.
Ramiel Lunea ad Kazirea

Ramiel Lunea ad Kazirea

Vasal under Kazimifamilien / Spion

Retmæssig Træls

Race / Menneske

Lokation / Rubinien

Alder / 36 år

Højde / 193 cm

Lux 01.04.2023 15:46
På en eller anden måde, føltes det lidt som et vovet spil, at indlemme hende allerede fra starten af. Der ville nok altid være en form for ærgerrighed omkring Ramiel, og nu hvor han havde magt, ville han ikke give den op. Men han brystede sig også af at være en form for taktisk. Med det i mente, kunne det gå to veje med Kaatima. 
Enten var han en del af hendes arbejde, eller også gjorde hun det udenom ham. Han ville ikke som det første modarbejde noget han nok regnede med... ville ske.
Vælge sine kampe med omhu, og alt det. 

Fordi spørgsmålet var velsagtens, om hun nu fik for meget magt, når først hun begyndte at socialisere. Og selvom det joh ikke burde føles som en magtkamp, var halvenglen en kende opmærksom på status. 
Det var dog heller ikke skjult, og han lod hende til sidst gå, et undersøgende blik over hendes ranke skikkelse imens hun svandt lidt længere væk. Hun virkede trods alt til at passe godt ind, det måtte han indrømme, og Ramiel krydsede lidt mere mageligt armene imens han ventede. Der var massere at se, og han kunne godt ynde hende tiden. 

Et sted fra sidelinjen nikkede en mand kort til Ramiel, ah, Zefik, og kom op til ham i ventepausen. En løs sludder for en sladder, og han brummede sagte til spørgsmålet, da en af handelsmogulerne fra havnebyen trådte op. "Jeg kan se det går godt for Dem og prinsessen?" og de gyldne øjne gled sidelæns i kommentaren, inden at han nikkede. Han havde vidst blæret sig lidt med at hun kom, så det gav velsagtens mening at han vidste hvem hun var, og et mere tilfreds smil trak op. "Jeg antager du har været gift i nogle år.. tier, nu?" og han gled udenom spørgsmålet, da han i stedet lænede sig lidt ind i en samtale om ham i stedet. "Hvordan er det, efter 5 år?" og han så den anden mand rynke brynene lidt overvejende. 
Kaatima Af Kazimi

Kaatima Af Kazimi

Prinsesse af Kazimi, forretningskvinde.

Retmæssig Forvirret

Race / Menneske

Lokation / Rubinien

Alder / 40 år

Højde / 169 cm

Sparks 02.04.2023 20:30
For en stund gik hun glædeligt rundt og snakkede med en hver, der virkede interesseret i, hvad hun havde at sige. Men ikke kun hvad hun havde at sige, flere af dem begyndte at indgå en længere samtale, mens de vidste de forskellige vare som de regnede med at få sendt afsted. Afmålt og med et skarpt blik, nikkede hun og tog imod den information som blev hende givet. Det var trods alt vigtigt, at man kunne vise folk respekt, selv hvis man var i et højere lag i samfundet end de. Det havde hun hurtigt lært, men Kaatima havde aldrig været en kvinde, som gik synderligt meget op i, hvilken titel folk var født med. Det var den person som de havde udviklet sig til, og måske var det derfor, at der alligevel var noget dragende imod halvenglen. For trods hans forfærdelige personlighed, havde han alligevel kravlet op ad rangstigen, for at blive til noget mere end han var.

Da runden var ovre, gik hun hen mod Ramiel og manden han stod og førte en samtale med. Et blidt smil formede sig hen over hendes læber, som hun gav manden et respektable buk med hoved, inden hun vendte sig mod Ramiel. “Håber ikke jeg blev for længe væk, det er nogle yderst interessante mennesker, som de har fået anskaffet dig” dette var nok det tætteste, som Ramiel ville komme på en værdsættelse, eller kompliment fra prinsessen.
0 0 0


Chatboks
[Se ældre chatbeskeder]
[Åben IC-chatten]
Gæst
[smilies]
IC-chat▽
[Se ældre chatbeskeder]
[Åben almindelig chatboks]
Online nu: Lux , Echo, jack, Tatti
Lige nu: 4 | I dag: 12