Krystallandet
Lux 12.01.2021 00:43
Siddende på hug var det at Seth's opmærksomme øjne betragtede det lille dyr, og selvom der var en indgroet ligegyldighed omkring væsnet som værende bare et væsen her i skoven - ingenting specielt eller ekstraordinært for en mørkelver's agendaer... kunne han ikke løbe fra den gnist af interesse der også lurede, som åbent fortalte at det var den han skulle have fat i. Stakkels dyr, den ville nok ikke række meget mere end et par dage, førhen at den ville lægge sig til at dø. Og selvom Seth kunne helbrede den på sit dødsleje, ville det ikke hjælpe noget på længere sigt; han havde prøvet de nemme udveje, og de virkede ikke. Skovelveren var dog ikke blind, og havde også fundet det lille væsens besværede skikkelse med øjnene. ".... " mørkelveren skævede ganske langsomt og mistroisk til ham, førhen at han mindede sig selv om at dén attitude ikke nyttede noget, og sukkede. "Jeg skal... helbrede den" hviskede han, en monoton tone som ikke ligefrem lød hverken begejstret eller ivrig efter at gøre lige præcis dét.
Inden at den anden ville kunne nå at sige noget, fortsatte han dog - han orkede ikke de blikke sådanne ord som regel fik med sig. "Men jeg kan ikke komme tæt nok på, uden at flokken tager flugten. Og hvis de tager flugten, tager den også flugten. Og hvis de efterlader den, nytter det alligevel ikke noget" uddybede han, en enkelt, mørk, bandageindbunden hånd gnubbede manden irriteret.
Så det var her hvor at skovelveren kom ind i billedet. Med sine gode energier og.... jah, hvad han gik ud fra var elvisk charme, skulle han enten berolige dem, eller lokke den herhen. Normalt plejede han at sidde timer sådan her, og blot vente - lade dyrene fornemme hans tilstedeværelse og beslutte at den ikke var farlig. Det var hvad Caelon havde afbrudt ham i før, med sine larmende skridt.
