Soeln stod stadig højt på himlen og bagte ned på slavemarkedet, her i den sene eftermiddagssol. Der var også væsentlig mindre liv end der havde været tidligere på dagen, men bazaaren var aldrig helt stille. Der var altid nogen der solgte noget, og altid nogle hyl fra et par slaver der ikke havde bedste kår.

Normalvis var det sjældent man så Fareed hernede. Det var et afskyeligt sted, med alt for mange folk af de nedre folkefærd, og alt for mange der manglede det ene ben eller den anden arm, for ikke at nævne arrene der hang på de fleste af folkene. For ikke at nævne klæderne.
Men nogle gange tog hans valget om at tage ud af sin lille oase, og især når han havde hørt nogle yderst interessante rygter omkring en vis vilddyrstæmmer og noget han havde i sine hænder. Var det fordi Fareed manglede flere slanger? Næppe. Men han havde aldrig kunne stå for dem.

Hele hans lille hær af vagter og tjeneste folk var derfor troppet op. Nok til at han følte sig opvartet og beskyttet, men ikke mere end at de komfortabelt kunne bevæge sig rundt.
Herude ved slavemarkedet, lød dermed også hans dybe, bestemmende stemme, som hans øjne søgte nogen der havde svaret. "Jeg er her for at se Ares Kadayf."
Han var ligeglad med at han kom uden aftale, for ligesom alle andre Kazimier, så forventede han at verdenen bukkede og nejede for hans fødder, og gjorde alt de kunne for at opvarte ham, nu når han havde bestemt sig for at han ville noget.