Theo havde for gud-ved-hvilken-gang forladt Smarana, for at drage ud. Måske finde et slagsmål eller tre, som han kunne hygge sig med. Det var ingen undtsagelse for denne her tur, han havde taget ud på. Han var omrejsende og kom rundt omkring, undtagelsen var Tusmørkedalen. Han ville ikke møde hans hustru, eller datter for den sags skyld. Nu havde han ikke set dem i flere år efterhånden, og det ville han lige nu gerne holde fast i. 


Vinden ramte hans hud, og nogle af de ny erhvervede slår, som han jo fik når han ikke kunne lade være med at deltage. Eller bare være så modtagelig for de forkerte blikke. Han havde også fundet sammen med en mand, det havde absolut været turen værd. Selvom han stadig kæmpede med sit inderste omkring det. Det var sgu godt nok ikke nemt eller let. Men hvem sagde også at det skulle være det?


Han fortsatte lidt på sin færd, med et mål forøje, han ville finde ud til Terrak. En han var tryg ved, og en som han følte han kunne tale med, uden at blive dømt. Men nu kendte han jo heller ikke hele sandheden. Theo var ikke fantastisk stolt ved at skulle fortælle om at han var skredet fra sin hustru og sit barn. Den del var ikke noget han ville snakke om. Helst aldrig. 


Theo kom ud til gården som han kunne se i det fjerne, og nåede efterhånden døren, hvpr han kunne banke på. Han vidste han var velkommen, men måske han kom ubelejligt. Det håbede han virkelig ikke! Han havde brug for at snakke med Terrak, og brug for måske noget varme og en form for stabilitet, inden han skulle videre. Det sidste ville Theo dog næppe indrømme. 

zzZZzz.... Dagen havde været lang. en ko havde haft veer hele natten og Terrak havde måtte hjælpe  kvien med at føde, så han var faktisk falde om på sofaen. hans lange hår var i en knold da han havde været for træt til at binde den op så den stod ud til alle sider lige nu. Terrak åbnede det ene øje og kiggede op på loftet. han halv sov stadig.

Terrak var engel hvilket mange ikke forstod fordi han havde en Dæmons udseende. end ikke Theo vidste at han var Engel. men han havde jo hellere aldrig spurgt. Terrak havde hvilet sig en lille 45 min og kunne ikke få følelsen af at ha glemt noget ud af hovedet. han satte sig op og hans hår stod ud til alle sider. hans krop var ikke dækket af noget på overkroppen fordi han havde skulle bruge sine Tattoo til at berolige kvien.

Terrak skrækte kroppen og hans muskler spændte op i det han gjorde det. Terrak så ind i pejsen. den var slukket. måske han skulle gå ud og hente noget brande. ja det skulle han ellers ville her bare bliver koldt. han vendte kroppen og svang benene ud over sofaen og rejste sig op. han gik roligt ud til hoved døren da bagdøren var i køkkenet. han åbnede døren og var lige før han fik en kno i hovedet af Theo da han ville banke på. Terrak nåede dog at gå et skridt tilbage inden det skete. døren gik også ind af. "jamen Hey Theo" sagde han lidt overrasket.

Theo gik ikke så højt op i, hvad Terrak var. Han værdsatte hans selskab og væsen som gjorde at Theo følte sig tryg. Selvom han endnu ikke havde fortalt ham alt om sig selv, og sine noget mørkere sider. Dog kunne han ikke rigtig skjule sine tendenser med sine løse knytnæver.  Theo håbde og bad til at han var hjemme. Nu var han jo alligevel på disse kanter, også ville det jo være synd ikke at lægge vejen forbi. 



Han ville heller ikke helt indrømme at han måske også havde lidt brug for at se en af de få, som han ikke behøvede at gemme sig alt for meget bag en maske. Den del ville han næppe indrømme, end ikke for sig selv. Da han stod der og bankede på, virkede det som flere år, før der blev åbnet. Bedst som han netop skulle til at banke på døren igen blev den åbnet. Et svagt smil lagde sig på Theos læber. "Hej Terrak..." sagde han med et venligt smil. "Forstyrrer jeg?" spurgte han så lidt efter. Han ville heller ikke trænge sig på, selvom han jo kunne passe sig selv, hvis det var det. 



Måske lidt varme, og bare være lidt mindre voldelig, var det som Theo trængte til. I al fald for en stund. Han trak på smilebåndet, "Ja, der var sgu lige et par der var lidt for kække" sagde han mest som forsvar over, at man jo godt kunne se han havde været oppe at slås. Det var der intet nyt i, og Theo tog det med et smil og var ellers helt rolig ved det. 

Terrak havde ikke hørt det første bank så da han havde åbnet døren og Theo stod der og skulle til at banke ham i hovedet blev han lidt forskrækket. ikke mange mennesker fik lov at se Terrak uden trøje på. pga hans tattoos han skjulte lidt.  han så på theo og kunne godt fornemme at Theo havde brug for  et sted at "hvile" og hos Terrak var alle velkommen til at være.

Terrak rystede på hovedet da han spurgte om han forstyrrede. "nej aldrig. jeg skal bare lige hente noget brande. min pejs er gået ud" sagde han roligt og som alle vidste smilte Terrak ikke så tit. men et lille træk i læberne var da også noget. han gik et skridt tilbage og lod Theo gå ind.

da han fortalte nogle blev for kække og derfor skulle ha nogle tæv rystede Terrak på hovedet som i "tybisk dig", og ikke et "hvor er du dum at gøre det" Terrak nikkede uden for. "du finder dig bare til rette. jeg skal lige hente noget brande. det tager kun 2 sekunder." sagde han roligt og gik ud mod brandeskuret og tog alle dem han kunne bærer. han var jo ikke slap. ikke med alt det fysiske bonde arbejde han lavede. han kom hurtigt ind igen og lagde brandet i en kurve i hjørnet af stuen.

"lad mig gætte" sagde Terrak imens han sad på hug og lagde brandet i kurven på nær 2 "dit liv var lidt for hektisk så du havde brug for et pudste rum?" spurgte Terrak. det plejede at være derfor Theo kom når alt var for hektisk. han havde aldrig fortalt Terrak hvad der var hektisk men det var helt i orden med Terrak. han kunne lig Theo for den han var han var ikke den der bebrejdede ham vis han havde brug for et sted at flyde ud og komme til hekterne igen.

Set fra Theos synsfelt, så var livet generelt uretfærdigt - for ham. Hans måske lidt sårede stolthed, var en af de kameler han næsten ikke kunne få sig selv til at sluge. Det kom måske. Aldrig. Noget i ham håbede ikke det skete nogensinde, mens en anden side var lidt mindre mindre konservativ.  Theo ville ikke indrømme at hans for opvækst nok. havde en hel del at sige om netop det.  Måske ikke det mest praktiske at blive til en slagsbror, det virkede dog ganske glimrende for Theo, hvs man spurgte ham. Ingne havde taget skade af et par over nakken. Dog ville Theo ikke lægge hånd på Terrak! Det var som om i Terrak kunne han være sig selv. Selv uden at have lagt alle kort på bordet. Det var et rart pusterum!



"Godt nok.." svarede han og smilede venligt til ham. "Tak" svarede han så med en taknemlighed at spore i hans stemme, inden han trådte indenfor.  Han følte at Terrak's hjem lignede sig selv.Han så sig lidt omkring inden han slog sig ned i en stol. Her kunne han fint sidde. Theo vendte hovedet lidt mod Terrak, og nikkede. "Ja. Det har du gættet rigtigt" sagde han og tænkte at Terrak måske havde haft lidt for meget besøg af Theo, siden deres allerførste møde. 



Theo sad et kort øjeblik, og blev fjern i egne tanker. Han værdsatte virkelig at han måtte komme her hos Terrak, og få en pause fra sit liv, som han på en og samme tid nød og hadede. Mest fordi hans inderste tanker ikke var nogen han kunne dele med nogen. Det gjorde det altså lidt mere svært. Det var også uretfærdigt, at man skulle have de tanker, uden en manual eller andet til at rådføre sig med. "Hvad med dig? Er alt vel her?" spurgte han nysgerrigt ind, da han pakkede sine egne mørke tanker væk igen. 

Terrak var hurtig inde efter at ha hentet brande. han lagde tingene hvor han mente de hørte hjemme. han rejste sig roligt og havde stadig rykken mod Theo lige no og strakte ryggen ved at tage armende over hovedet og strække. han havde sår på ryggen og noget der lignede huller. 

Terrak vendte sig om og så på Theo da han spurgte hvordan det gik til her. "jo. det er stille og roligt. havde lige en kvie i nat der skulle føde og det kunne hun ikke selv" sagde han og satte sig i sofaen og så på  Theo og kunne fornemme der var noget der plagede ham. men Terrak spurgte ikke ind til det. han vidste og Theo vidste at vis Theo havde brug for en snak lyttede Terrak og han skulle bare sige til.

Terrak var ikke just en slagsbror som Theo men han vidste at Theo nok havde haft brug for at få nogle frustrationer ud siden han.... igen... havde været i slåskamp. "men ellers går det fint her. intet nyt under himlen er vel bedre end ingen ting" sagde Terrak og så mod Theo med hovedet på skrå. hvad mon plagede Theo så meget at han så så fjern ud en gang i mellem

Theo bed mærke i de mærker som Terrak havde på ryggen, dog noget han ikke at overveje hvad det var Terrak havde fået dem af, før han havde vendt sig om. Selvom Theo var nysgerrig, så vidste han også hvordan det var hvis der blev gravet i ting man ikke ønsket gravet i. Så for nu, ville han ikke prikke mere i det. 


Han lyttede til Terrak, og så på ham. "Det lyder... som noget der kan blive kompliceret?" spurgte han spørgende. Theo anede ikke ret meget om den slags. Han vidste hvordan man sloges, og det var sådan set det. Bevares han kunne lave både smedearbejde og arbejde med læder, men Theo foretrak altså at slås. Det var nemmest! "Endte det så..godt eller?" spurgte han lidt efter. Han vidste jo at sådan noget nok kunne gå lidt eller meget galt. 



Han sad lidt i egne tanker, og så hen igen på Terrak, "Ja, det er vidst sådan man siger" sagde han og med et lille smil på læberne. "Jeg syntes ellers godt nok, det har været til den pressede side på det seneste" indrømmede han med et skuldertræk. Han sad lidt og tænkte om han kunne bringe det op, eller om han skulle holde det for sig selv. 

Terrak tænkte ikke lige over de sår han havde på ryggen. og de nyeste sad lige ved skuldre bladene op af rygraden. faktisk var det nogle sår han hev op i tit. noget han aldrig havde fortalt Theo om. at fortælle ham hvad han i virkeligheden var. Theo troede måske som de fleste at Terrak var Dæmon. pgs hans udseende. det var tit det folk så på.

kompliceret var et lille ord for en kvie der føder. han trak på smilebåndet og skuldren og så roligt på Theo. "Det er det. det er jo et stort dyr der skal føde. og det er svært når ungen også er stor." han så på Theo og kunne se han nok tænkte *jeg aner intet om dette* men hvad vidste Terrak om andres tanker. han nikkede og så ud af vinduet mod stalden "det gik godt. den lille unge klarede det efter en gang ryste tur og vand i hovedet" han havde gjort det tit så han vidste lidt om ko fødsler når de ikek kunne selv.

Terrak så Theo sad i egne tanker og ville presse på. Theo havde frihed her. han måtte sige. og gøre nærmest alt han ville. så længe han ikke skadede dyrene. Terrak satte sig med fronten mod Theo der sad på læne stolen. han så på ham og nikkede. "du kan sige vis du har brug for at få lettet hjertet. eller du kan bare nyde ildens knister" sagde han roligt og så mod ilden der langsomt var igang med at tage fat i brandet.

Theo noterede sig dem blot. Selvom han ikke helt kunne forstå hvordan han havde fået dem. Terrak slog ham ikke som nogen slagsbror som han selv var. Det ville i al fald komme meget bag på Theo hvis det forholdt sig sådan. "Hvad er der sket... med din ryg?" spurgte Theo efter at have tænkt lidt. Hvis han var blevet overfaldet, så ville Theo i al fald gerne gå ud og give vedkommende nogle på kassen! 


Han lyttede intereseret, selvom han faktisk ikke vidste noget som helst omkring det. Så var det faktisk meget rart at tale om  noget andet end... ham selv. Selvom han vidste at Terrak ikke borede i hans dybe tanker. Noget han var virkelig meget taknemmelig for! "Dejligt at det endte lykkedeligt" svarede han og mente det helt oprigtig! Der var ingen sarkasme i hans stemme, kun oprigtighed! Det var ikke så tit det skete, dog var det altid oprigtighed her i Terrak's selskab! 




Theo mødte hans blik og nikkede. Til en start svareede han ham ikke. "Hvor dumt et svin er man på en skala fra 1 til 10, hvis  man forlader en ægtefælde og et barn?" spurgte han ham. Han kunne ligeså godt have spurgt om næste dags vejr. Inderst inde kendte Theo godt svaret på det, men han havde alligevel brug for at høre det fra en anden, i dette tilfælde Terrak. 

Terrak vidste at det måtte ske. Hans sår på ryggen afslårede ham. noget han ikke havde håbet på. men han havde jo også et stort ar ved hjertet. noget han ikke vidste så tit. men de sår på ryggen var næsten nye jo. han kløede sig lidt i nakken over spørgsmålet. "øhm.... ja det er ikke noget særligt faktisk" han havde jo ret. det var bare ryggens måde at komme af med vingerne på. det gav ham to sår på ryggen. men hvordan forklarede man lige at en dæmonisk udseende engel?

Terrak var også lykkelig over det endte godt med kvien og den kalv. han havde også brugt flere timer på den fødsel, hvilket var udmattende. han så rundt om istuen og fandt så sin skjorte. han tog den roligt på da han ikke mente at Theo havde et problem med Terraks tattos på armende og brystet. de var jo ikke bare tatoveringer nej de var magiske jo,

Terrak havde lige fået skjorten på da Theo spurgte om sit spørgsmål. "det kommer an på så meget, vis man bare gør det fordi man vil ud og løbe hornene af er det nok 10 men  vis det er fordi man har det dårligt psykisk i det forhold eller bliver behandlet dårligt. så det nok kun 3" det var Terraks ærlige svar. og han vidste at Theo ikke var typen til det første udkast.

Ved Terrak's svar, fik han Theo til at hæve et øjenbryn, "Okay..." svarede han først lidt tøvende. "Jeg giver gerne nogen en røvfuld, Terrak. Det skal du altså ikke tænke på" sagde han så og så på ham. Han skulle da ikke beskytte en eller anden, for at gøre ham skade. Theo kunne snildt klare sig, hvis han skulle give en eller anden en røvfuld. Det manglede bare, for det Terrak gjorde for Theo!


Theo nikkede lidt til hans ord, okay så var han måske ikke helt en 10'er, men han var heller ikke nede i den lave ende. Det ville han i al fald ikke betegne sig selv som. Theo tænkte lidt over hans ord, det var som om det lige skulle trænge ind igennem hans pandeskald på ham, før han egentligt blev klar til at svare Terrak noget som helst på det. "Okay. Hvis vi så siger det er for at besøge prostituerede?" sagde han  og hævede et bryn. "Altså at en forlader kone og barn, for at besøge... mandlige prosittuerede?" tilføjede han så, så sætningen måske gav ham lidt håb for, at han ikke var et helt så dumt svin som han ellers selv mente at han var. 

Terrak kløede sig lidt i nakken da Theo sagde han gerne bankede nogle pga Terraks skader. Terrak stod lidt og tænkte. hvordan forklarede man lige at en dæmonisk udseende person havde engle vinger. han rejste sig roligt og trak vejret dybt ind. "det jeg viser dig er ikke noget jeg har fortalt dig men du har jo hellere aldrig sprugt mig." han lukkede øjnene og ud af hans ryg præsis hvor sårene var kom to prægtige vinger. vinger hvide som sne. de foldede sig ud foran Theo som var det ingen ting. Terrak havde folde den ud for at vise den nu og lidt efter foldede de sig sammen så de ikke fyldte i rummet da det ikke var så stort.

en mandlig prostitueret.... hvad i al verden skulle han lige svare der. han tænkte sig om og så på Theo med rolige. ikke dømmende men for at forstå hvad det var helt præsis om det var mange mandlige, eller en bestemt! han kunne mærke at Theo havde svært ved dette og det havde taget ham mod at sige det. "jeg ved jo ikke helt, om det er en eller mange mænd man besøge" han tænkte meget over det og så på Theo med rolige øjne men hvad ville svaret være. "jeg ville nok sige 5-6 stykker så. ikke  at jeg er sikker men jeg ved at det kan være svært at finde sig selv i vise situationer., men vis man er til mænd... så er det sådan det er og det skal ikke forhindre en i at være lykkelig." men at forlade kone og barn. var det fordi man først der fandt ud af om man var til mænd eller kvinder kunne Terrak ikke vide. måske Theo var til mænd og først fandt ud af det efter han havde fået barn?