Døren til vagtkvarteret blev smækket op, som Alister marcherede Stian ind. Han følte et underligt behov for at larme, efter turen gennem Dianthos' gader med den forslåede menige, der ikke havde sagt så meget som et kvæk.
Spørgsmålene fløj stadig rundt i hovedet på sergenten. Hvad foregik der med Stian for tiden? Først var der episoden med arresten - og nu havde han nærmest slået en anden byvagt bevidstløs på åben gade. Alister kunne blot være taknemmelig for, at Løjtnant Thorne også lagde skylden på Eskild, så det ikke var nær så sandsynligt, at Stian ville blive opsagt på stedet.
Den stille eftermiddag i byvagthovedkvareret virkede underlig at komme ind til efter gadeslagsmålet. En enkelt rekrut sad ved skranken, men sagde klogeligt ikke noget, som Alister og Stian passerede - det var skete trods alt relativt ofte, at en byvagt fik knubs i løbet af arbejdsdagen.
"Hvor slemt er det? Skal vi ha' en healer til at se på dig?" Brød han endelig tavsheden med, da de igen var alene. Han var gået igang med at finde vaskefad og sæbe frem, så Stian kunne få blodet af ansigtet - men det nyttede selvfølgelig ikke meget, hvis såret stadig blødte..

Krystallandet
