Krystallandet
Hobbit 21.05.2020 21:24
Han havde glædet sig sådan til at blive en del af det højere selskab. Han havde glædet sig sådan til at han kunne blive en del af de unge i adlen og han endelig havde nogen sin egen alder at tale med. Men det havde ikke været nemt for ham at komme ind i nogle af grupperne. Han holdte sig på lang afstand af sin grankusine, og så ingen grund til at være sammen med hendes venner, selvom han lige nu fandt det hele irriterende bedrøvende. Han faldte ikke nemt i snak med de andre hans alder, som stadig var mere børn end voksne. Og de voksne fandt ham ikke stor nok til at indvie ham i deres voksensnak. Det var mildest talt frustrerende.Noah tog også sig selv i at skule efter Clara så snart han kunne se hende ud af øjenkrogen. Hun så ud til at have det så fandens hyggeligt hver gang han så hende. Han havde håbet at hun havde løjet omkring at folk kunne li hende. Hun fik ham aldrig til at indrømme at han havde taget fejl.
Han forsøgte sig derefter med en anden ung mand der ikke så ud til at være interesseret, før han havnede i en tilstand af at vandre hvileløs rundt mellem gæsterne, knotten og sur.
Hans øjne spejdede omkring og pludselig fik Noah øje på en anden ensom sjæl ligesom han selv. Hun sad ved et bord, muligvis for at hvile sig. Måske var hun slet ikke interesseret i at snakke med ham heller, men hun sad alene og havde af hvad han mente en mere voksen udstråling end de andre havde haft. Han gik langsomt nærmere, stod ved siden af bordet, lidt eftertænksomt og faktisk også lidt nervøs, før han rømmede sig ned i sin hånd. ”Godaften Frøken”
