Han kløede sig i håret og gik ned til en lille flod der nær var udtørret. Det virkede ikke som vandet i sølvfloden og da han tog noget af det for at drikke det kunne forskellen smages. Han gjorde et lille hop da han synes det smagte betydeligt anderledes. Selv luften her føltes forkert. Den var tør og hed, ikke som i Lindeskoven var hans lille hus lå nær den varmekilde som gjorde det til et bekvemt sted at bo.
Han bevægede sig stille ned af floden som han hele tiden stillede sig selv spørgsmål om hvor han var. Hans taske begyndte pludseligt at bevæge sig og Meles vågnede op og kiggede på ham som om han havde glemt at vække hende, og det havde han måske også. Han havde ikke forstået dyrene de sidste mange dage og det ikke til at forstå hvorfor.
Meles kravlede op på hans skulder og satte sig det som en lille kappe om hans skulder og noget af hans ryg. Han gik dog bare videre om mumlede hele tiden om hvordan han ikke var sikker på at det var den rigtige vej hjem. Han satte sig pludseligt brat ned på bredden af den næsten døde flod og tog Meles ned til sin side og begyndte en samtale med hende som hvis han stadig forstod hende. "Er vi gået rigtigt? Altså jeg mindes ikke disse bjerge eller den dårlige vand i Lindeskoven. Altså selv ham manden vi gik forbi før han var klart ikke en elver!"
Han lod sig falde om på sin ryg og tog fat i noget af græsset og fik fingrene i en lille blomst han tog i håret. Meles blev ved med at skubbe ham for at få ham videre, men han var træt af at gå for nu og havde valgt at græsset her klart var blødt nok til en lille lur. Han tog derfor Meles ind i et kram hvor hun fandt sig bekvemt og de tog en lur.
Krystallandet
