Tidens gang slår os alle ihjel.

Nolan Void

Nolan Void

Krystalisianer

Kaotisk Forvirret

Race / Menneske

Lokation / Omrejsende

Alder / 27 år

Højde / 183 cm

Nolan 13.07.2011 18:23
Han gik langs kysten og hen imod slotsruinen. Gennem de seneste dage havde han bevæget sig ind og ud mellem drømmeverden og virkeligheden, og hvad der havde været en drøm kunne lige så vel være virkelighed. Han overvejede at stoppe med at tage dem. Holde sig til virkeligheden og blive der. Men der var uendelige muligheder i drømmeverden. Viden lå der sammen med forståelse. Men bivirkningerne var aldrig til at regne med.
Hurtigt kiggede Nolan ud mod havet som han vidste der ville ske noget. En kraftig vind slog ham længere væk fra kysten og fik ham næsten til at lette. Vinden var stærk på denne tid. Solen lå nogle grader over horisonten og gav himlen sin purpurrøde farve og blev lettere orange jo tættere man kom på solen. Vinden rev igen i hans kåbe og ville slynge ham længere væk fra vandet. Men vinden skulle ikke få lov. Uden tøven ændrede han sin vægt med små 20 kilogram og stod nu fast på jorden. Det eneste omring ham der larmede var hans kåbe der blafrede i vinden. Med hætten over hovedet gik han tilbage til sin oprindelige sti.

Ruinen afslørede hvordan forfald skete hurtigere end man forventet. Det var noget tid siden han havde været her sidst men kunne tydeligt se forandringen. En væg var forsvundet. Et vindue var blevet til en dør og bygningen var blevet en del mindre end han kunne huske. Indgangen var som altid gemt for vindens ravage og da Nolan endelig nåede frem gik han ind og lyttede til slottets lyde. Vinden der ruskede i hulrum og hjørner gav sin helt egen melodi og selvfølgelig var melodien en anden end sidst. Små hvislen af sand hen over gulvet, en falden sten der kløvende fik vinden til at pibe, en rungen af vinden der ruskede i slottet i en evig kamp. Hurtigt fandt han noget brænde fordi han havde været der før og det var sjældent nogle kom her. Nolan satte sig ned på gulvet hvor vinden var rolig og begynde at lave sit bål. Gnist fra stenene. En glød i barken. En flamme i træet. Varmen beroligede ham. Han vidste hvilke folk der kom her.
Ik’iss Ahss

Ik’iss Ahss

Krystalisianer

Retmæssig Dum

Race / Speciel race

Lokation / Omrejsende

Alder / 511 år

Højde / 156 cm

Ik'iss 13.07.2011 19:15
Ik’iss Ahss; Kvinden kun bestående af luft var blevet tiltrukket af de enorme vindmasser, der havde samlet sig omkring havet og dens klipper. Denne vind påvirkede på ingen måde hendes udseende som eksempelvis en forpjusket frisurer eller det fænomen som almindelige krystalisianere kunne blive udsat; At blive overflade kold. At bevæge sig frit med sit element så kraftigt repræsenteret omkring sig gjorde, at hun følte sig magtfuld. Hun følte sig stærk som hun dansede glædesstrålende hen over de skummende bølger. På længere afstand ville hun ligne et genfærd som gik på vandet, men hvis det var muligt, at betragte hende på nært hold ville vedkommende bemærke, at hun slet ikke rørte vandet. Hun svævede få tommer over det. Dette bevægelsesmønster var et kendetegn for hende, da det aldrig var muligt for hende, at træde på det underlag der strakte sig under hendes klogbeklædte fødder. Hun var i vild ekstase over det voldsomme vejr og udtrykte det ved en glædessang med højre, klare toner som tydeligt kunne høres trods vindens tapre kamp for at overdøve det. Hun forventede ikke, at andre levende væsener end hende ville begive sig ud i dette vejr. Ofte brød menneskelige skabninger sig ikke om den kulde som Ik’iss ikke kunne mærke. Hun følte sig alene uden at det tungede hendes sindstilstand. Særligt brød hun sig om at være alene, men blandt disse pragtfulde omgivelser sukkede hun blot af lykke. Et dette øjeblik følte hun sig lykkelig over at være til; En sjælden følelse i hendes depressive sjæl.

// Undskyld længden, men jeg ville gerne svare dig inden jeg skulle spise.
Nolan Void

Nolan Void

Krystalisianer

Kaotisk Forvirret

Race / Menneske

Lokation / Omrejsende

Alder / 27 år

Højde / 183 cm

Nolan 13.07.2011 20:25
Imens ilden bredte sig i træet og flammerne stod op som små planter bredte der sig en uro i kroppen på Nolan. Ikke noget uvant for den paranoide sjæl. Følelsen af at blive overvåget eller forfulgt fik ham øjeblikkeligt til at gå i forsvar mod eventuelle angreb og andet uventet. Han rejste sig op og fandt en snor og glasset fra et vindue. Han gik imod den indgang hvor han selv var kommet ind af og den eneste lette indgang at komme ind af. Med sin evne til at styrke sin hud knuste han glasset i mindre dele og lagde dem om hyggeligt med passende mellemrum på småsten så de ville knuses når nogle trådte på dem. Snoren bandt han på tværs af gangen oppe omkring hoftehøjde og rund om en løs sten som ville falde ud når nogle bevægede sig ind i den og slå mod væggen på den anden side. Det gav ham en følelse af sikkerhed og igen faldt han til ro i sindet. Indgangen var sikret og Nolan gik tilbage til sit bål som var blevet større end da han forlod det. Varmen kyssede hans krop og ansigt og fortalte han var velkommen her.
En flad firkantet sten lå ikke langt fra bålet og han løftede den op for at sidde på. Med ryggen imod hjørnet var der intet der kunne snige sig ind på ham uden at han så det. Hætten blev slået ned og varmen såvel som farven kom tilbage i kroppen. Nu manglede han bare noget at drikke. I en pose bundet omkring livet fiskede han en flaske op med noget vand i. En slurk skyllede tørsten væk og fik ham til at tænke tilbage til sidst han var her.
Han lagde hånden på væggen. Følte dens kulde mod håndfladen. Men overfladen beroligede ham. Lugten af brændt træ og ild fortalte ham at der var sikkerhed her. Et tomt blik rettet mod bålet. Tiden gik i stå. Han kunne se hvordan ilden bevægede sig. Dansede, sang og flamberede. En trance tilstand blev det eneste der fortsatte.
Ik’iss Ahss

Ik’iss Ahss

Krystalisianer

Retmæssig Dum

Race / Speciel race

Lokation / Omrejsende

Alder / 511 år

Højde / 156 cm

Ik'iss 13.07.2011 21:31
Ik’iss Ahss kunne føle et andet element i sin nærhed. Det var ikke levende som hende selv, men det var hendes modsætning. Det var dødbringende for hendes og naturens eksistens; Ild. Det var blandt hendes største svagheder, men det kunne med lethed æde massevis af bevoksning. Ild er lumsk, hvis man rækker den én lillefinger, tager den hele armen. Normalt ville hun som en kvinde skabt af luft trække væk fra sin modsætning, men med et enormt stormvejr bag sig følte hun sig uovervindelig. En svag flamme ville hun kunne puste ud med lethed, når hun havde så enorme kræfter til at dække hendes ryg. Hun valgte, at søge til det sted, hvor hun følte det skræmmende nærvær. Hun lod sig glide mod en ruin inde på land med en uhyggelig beslutsomhed. Hendes sang spillede ikke længere over hendes stemmebånd. Hendes dans var hørt op. Hun havde kun et mål på nuværende tidspunkt; Hun ønskede, at befri naturen fra det dræbende element. Grådig som ilden var; Sugede alt liv til sig, dog var de almindelige mennesker afhængig af dens varme. Hun forestillede sig, at flammens orange farver havde hypnotiseret disse skabninger, for at sikre sig selv overlevelse. At flammen havde bildt disse ofre ind, at de kunne styre den enorme magt som ilden besad. Mennesket har aldrig kunne stå for smiger. Dette skete selvfølgelig for mange århundrede – årtusinder siden ved elementernes skabelse på jord. Ilden indgik en pagt med mennesket, da denne race blev dominerende på land. Flammens sønner og døtre havde altid været tildelt en ufattelig snuhed. Hun følte personlig en skræk for, at møde en af disse flammens børn. Mange krystalisianere og andre væsner beherskede ilden med stor præcision. Sådan et møde havde endnu været muligt for hende at undgå og det var vigtigt, at det fortsætte sådan; Et møde med levende ild kunne blive hendes undergang. Den eneste tænkelige død, der var blevet forklaret Ik’iss, da ingen kendte til om hendes alder havde nogen begrænsninger. Disse bekymringer plagede dog ikke sylfidens tankevirksomhed, da hun ikke var i tvivl om, at elementet ikke levede og åndede. Hun svævede ind ad en hvælving i ruinens murer, forbi fælder hun ikke bemærkede på grund hendes krop der med al tydelighed manglede substans og derved igangsatte de kløgtige forhindringer. Synet, der mødte hende på den anden side af ruinen, overraskede hende. Et menneske sad op af væggen. Vedkommende måtte have siddet stille som en statue eller være uhyggelig kold siden hun ikke havde bemærket dennes tilstedeværelse. Overraskelsen overrumplede hende. ”Hvad laver De her?” Formulering blev forkert, da hendes fokus havde været så fastlåst, at hun ikke kunne forestille sig andet end en genstridig flamme. Igen blev hun opmærksom på bålet og veg ubevidst tilbage.
Nolan Void

Nolan Void

Krystalisianer

Kaotisk Forvirret

Race / Menneske

Lokation / Omrejsende

Alder / 27 år

Højde / 183 cm

Nolan 13.07.2011 22:57
Inde i hovedet stod tiden stille. Intet af det man kunne se eller høre var i bevægelse. Bålet var blevet til en flydende masse af rød og orange. Lydende var blevet til en tanke. Men en ting var i bevægelse. Et væsen havde sneget sig ind på ham. Ved lyden af hendes stemme blev han revet tilbage til virkeligheden. Væsenet havde undgået hans fælder. Derfor vidste han at dette var en formidabel modstander og sikkert ikke menneskelig. Blikket fæstnede sig på skikkelsen og indledte en hurtig studering. Køn: kvinde. Art: Ukendt. Udseende: Gennemsigtig krop, langt hår, sorte øjne, muligvis nøgen? Kendetegn: Svæver over jorden, gennemsigtig, sorte øjne. Denne process skete på få milisekunder. Nolan kastede sig frem mod bålet imens han gjorde sin hånd større og huden hårdere. Da hånden var stor nok til at kunne bære bålet, kastede han det imod skikkelsen og fortsatte selv i et rullefald væk fra hjørnet og tættere på midten af rummet. Hvis han skulle kæmpe nu var der brug for plads. Det nyttede ikke at være klemt i et hjørne. Nu fik han endelig set bedre på den skikkelse der stod foran ham og tænkt det hele igennem. Konklusion: Ven/fjende, ånd, snigmorder, luft ting, taler, valgte at tale fremfor angreb, enten sikker på at vinde eller fredlig. Hans krop begyndte at vokse i rette proportioner og havde nu en højde på 2,5 meter. Hvad vil du? sagde Nolan så med en stemme der indikerede overlegenhed og selvsikkerhed. I virkeligheden havde han ingen ide om hvad han skulle stille op med hende, eller den. Han havde forventet dette. Kun få væsener kom her ud og endnu færre i dette vejr. Vind var hendes lidenskab og passion. Men dette var masseløst. Som det skulle være selve vinden eller deriblandt. Dette var måske mere end selv han kunne klare? Tanken gjorde ham blot irriteret og han forventede et angreb. Håbede faktisk på det. Det var det eneste der var "rigtigt" følte han.
Ik’iss Ahss

Ik’iss Ahss

Krystalisianer

Retmæssig Dum

Race / Speciel race

Lokation / Omrejsende

Alder / 511 år

Højde / 156 cm

Ik'iss 13.07.2011 23:36
Hendes spørgsmål havde ikke været videre imødekomne, men direkte fjendtlig havde hun ikke lydt. En misfortolkning af dette kan kun dannes på baggrund af hendes arrigskab over ildens tilstedeværelse. Han måtte være skaberen af dette bål, for at lune sin forfrosne krop. Hans kinder havde haft en underlig blålig nuance det hurtige glimt hun havde fået af den fremmede, før han havde stillet sig op. Et svar modtog hun aldrig. Skabningen tyede straks til angreb mod hendes person; På mirakuløs måde fik manden i ruinen samlet sit bål i én enkelt hånd, for derefter at kaste det efter hendes spinkle krop. Ved ildens pludselige nærkontakt, følte hun hvordan hendes energi forsvandt mellem fingrene på hende; Ædt op af ildens glubske væsen, som nød at være nær intelligent luft. Tilfældet var formentlig ikke som følelsen, men som ved en mavepuster på en krystalisianer blev hendes lunger tømt for alt hvad der kunne kaldes livgivende ilt. Døset af iltmangel væltede hun om på jorden få meter fra det der nu var blevet til gløder. De før voldsomme flammer var nu få og ganske svage, alligevel krævede det hende en kraftanstrengelse, at hæve den slanke hånd og gøre et elegant bevægelse i retningen af det ødelagte bål; En hvirvelvind var blevet skabt i hendes håndflade, for at puste bålets flammer ud som så mange mennesker havde gjort før hende – blot med den forskel at de kun ønskede, at slukke et tællelys. Hun blev liggende, for at samle sin styrke på, at kvæle gløderne inden de bragede nytte af den ilt samtidig videregav.
Uovervindelig var et ordet hun ville omtale sig selv som i dette ydmygende øjeblik, hvor hun på ingen måde følte sig stærk på trods af vindens susen på havet og de skummende bølger. Hun ville aldrig vænne sig til denne behandling, dette pludselige angreb og dette selvom hun havde oplevet det utallige gange. Hun glemte sit skræmmende udseende og ukendte race. Hun (lykkeligt) glemte, at hun var anderledes og at dette sjældent blev accepteret, men mens hun tog tilløb til at rejse sig blev hun mindet om hendes ønske om, at være lige som resten af Krystallandet. At hun blev tildelt en almindelig levealder, kød og blod. Det kulsorte blik var fokuseret på den kampberedte kæmpe, der voksede for øjnene af hende. Hans størrelse skræmte hende ikke. Endnu gik alt igennem hendes gennemsigtige hud som viste hun havde været en ånd. Ordet mindende hende om den lilla dæmon; En skabning med et anderledes ydre som hende selv. Hun havde forskrækket ham, men ikke indgydt til kamp som denne fremmede havde opfattet det. Med et let ryst på hovedet og en dyb vejrtrækning lagde hun mindet fra sig. Hun stod igen op, svævende få tommer over jorden, med ansigtet vendt mod den voksende mand. Hun kunne selv vokse, hvis det var hendes ønskede. Hun kunne skrumpe til størrelse på en alf, hvis det behagede hende. Han kunne ikke skræmme hende med formskiftlige legemsdele. Dette havde hun selv evnen til, men hun var ikke skabt til kamp. Hun ønskede ikke, at tage angrebet ilde op. Hun talte blot med glasklar stemme: ”Min tilstedeværelse er ikke ønsket.” Hun vendte ryggen til ham, for at forsvinde ud på havet og desuden bevise, at hun ingen skræk følte.
Nolan Void

Nolan Void

Krystalisianer

Kaotisk Forvirret

Race / Menneske

Lokation / Omrejsende

Alder / 27 år

Højde / 183 cm

Nolan 14.07.2011 00:21
Nolan så hvordan skikkelsen faldt til jorden. "Brændt" af ilden og nu svag. Han overvejede hurtigt om han skulle angribe hende men blev stående. Dette var tydeligvis ikke en snigmorder eller en der ville slå ham ihjel. Ilden havde svækket hende. Det gav mening. Hun var ikke blot forelsket i vinden men rent faktisk et af vindens børn. Ilden blusser op ved vinden eller slukkes ved for meget. Men her havde ilden blot kunne mæske sig i hendes kød og blod uden frygt for at gå ud. Selvfølgelig som en metafor på hvordan ilden havde spist hendes luft. Han fik det dårligt over at havde gjort denne pige fortræd. Selv om hun lignede en ung pige var hun sikkert mange år ældre end Nolan. Han vidste det godt. Viden havde været nøglen til hans overlevelse indtil videre. Alt hvad han havde mødt som ikke var menneskelig havde altid været meget ældre end hvad de så ud til. Men dette var noget nyt, noget brugbart og mest af alt en mærkværdig form for kønt. Og han vidste at dette vil følges inde i hans hoved. Prøvede at stoppe tanken og komme tilbage til virkeligheden. Blikket fandt hendes hånd som var ved at danne nogle vindcirkler. Kort tolkede han det som et angreb men følte hurtigt hvordan hun slet ikke havde intentioner om at kæmpe men blot at slukke bålet som havde svækket hende. Han tænkte tilbage på den sidste vindting han havde mødt. Hun havde været langt mere ivrig efter at kæmpe. Og hvorfor var alle vinde hunkøn? Hun havde rejst sig op. Hvad nu? Hvad ville der blive af de 2? Vil hun bære et had til ham? Kunne hun hade? Hvorfor siger du det ikke bare som det er? svarede hans indre til hans tanker.

Hun begyndte at tale igen. Min tilstedeværelse er ikke ønsket. fik han hørt og tænkte tilbage til det hun havde sagt før..... Ikke noget han kunne huske. Han havde været for overrasket af tilsnigelsen på ham til at kunne huske og høre hvad hun sagde. Stemmen var mærkelig afstemmet. Som det kom fra begge sider af ham tæt på hans øre. Og nu faldt det ham ind. Hun talte ikke. Munden var forsvundet på denne skabning. Noget der kunne minde om panik rørte ham. Men hun vendte sig om og begyndte at "gå" fra ham. Han fik det mærkeligt over at denne havde opsøgt ham og blot var blevet behandlet slemt. Han åbnede munden. Lavt og forvirret fik han udtalt:
Undskyld?
Ik’iss Ahss

Ik’iss Ahss

Krystalisianer

Retmæssig Dum

Race / Speciel race

Lokation / Omrejsende

Alder / 511 år

Højde / 156 cm

Ik'iss 16.07.2011 12:15
Hendes blik var vendt mod Havet, hvor vinden endnu herskede på den stjerneklare aften. Hun skulle ikke have været så overmodig. Hun skulle kende sine begrænsninger. Dette skræmmende element bar kun ondt med sig og man skulle af denne grund holde sig på afstand - ikke tage kampen op. Hun var ikke skabt til kamp. Hun ønskede retfærdighed og at hjælpe sine omgivelser. Men for hende var forsvar bedre end angreb. Det krævede hende enorm sindsoprevelse for at fremkalde ødelæggende luftbetinging som kunne anvendes til et angreb. Denne forskrækkelse eller foragt hun havde plantet i den fremmede var ikke grundlag nok for vred i hendes sind. Hun følte sig nærmere som en ydmyget hund med halen mellem benene. Hun var en kujon. Aldrig havde hun kæmpet uden at det havde været tvang. Hun havde tillært sig kamp uden våben af den simple grund, at det var nødvendigt for hendes overvejelse. Hun ønskede trods alt ikke at være helt forsvarsløs. Hun besad ulemper nok.
Slukøret over hvorledes dette møde havde udviklet sig skulle hun til at forsvinde fra Slottets ruiner, da en stemme lød bag hende. Rusten og hæs, fordi ejeren af stemmen var en mand, lød et enkelt ord som ændrede hendes næste handlinger. Hun drejede hovedet, for lade blikket hvile på den fremmedes ydre. Hans klæder gemte hans former og afstanden gjorde det vanskeligt at få et overblik over hans ansigt. "Jeg undskylder at jeg slukkede Deres ild. Jeg ved det er en varmekilde for Jeres slags." Et had var ikke, at spore i hendes toneleje. Hun hadede intet udover sit eget ydre. Endnu havde hun ikke følt had for et andet levende væsen - ikke engang Tsalokath, der havde gjort sit bedste for at ydmyge hende ved hendes ophold i hendes stamme. Det værste ophold mellem hendes forskellige skabere. Men noget had havde ikke udviklet sig af denne grund.
Hun blev stående på kanten uden at hun vidste hvad hun skulle stille op. Ønskede han selskab eller varme? Hun kunne ikke blive, hvis han ønskede at tænde et nyt bål. Det ville tærre på hendes kræfter og en kvalme følelse vil forfølge hende i flere dage.
Nolan Void

Nolan Void

Krystalisianer

Kaotisk Forvirret

Race / Menneske

Lokation / Omrejsende

Alder / 27 år

Højde / 183 cm

Nolan 20.07.2011 04:06
Stadig overrasket over hendes snigen, kiggede han ned i jorden og spekulerede på sit næste træk. Indlysende. Med et svagt smil, gjorde han sin krop tilbage til hvad han havde startet med. Ja. Mindre truende. Flink. Han slog sin hætte ned og kiggede på hende. Det virkede til hun havde accepteret hans undskyldning. Faktisk havde han ikke troet det virkede. Men hun var dog noget andet.
Nolan tænkte sig om og spekulerede ikke længere i ting der gjorde ham forvirret. Han havde lyst til at lave bålet igen men tænkte hvor godt hans undskyldning så ville virke. Men hun begyndte at undskylde for at havde ødelagt hans bål men han slog afvisende med hånden og rystede på hovedet. Tydeligt afviste at det skulle være hendes skyld. Han kiggede på hende og forventede en reaktion men lagde mærke til hendes tone. Hun virkede som den anden vindting. Men Nolan ville ikke lade det gå ham på. Hun havde brug for noget som viste at alle ikke var den samme. Så han satte sig med ryggen mod muren og vinkede hende til ham. Jeg hedder Nolan. sagde han og gav hende et varmt smil. (Kan hun "mærke" det? :/) For grunde han ikke ville kunne forstå endnu ønskede han at lære alt om hende. Hun måtte havde levet længe og al den viden der lå i hendes hoved måtte kunne udtrækkes på en måde. Sikkert ved venlighed og et åbent sind. Måske lyve en smule. Tanken væmmedes han ved. Løgne var sjældent noget han var tvunget til at gøre. Når han sagde sandheden var der alligevel ingen vej tilbage. Men hun var dog noget andet. Igen tænkte han sig om. Hun var ældre end ham. Hun kunne måske se igennem hans løgne. Det gjaldt om at være påpasselig. Lade vær med at røbe noget som kunne få hende til at gå. Nolan Void. sagde han så i et mere tiltalende tonefald. Han ville virke indbydende og venlig. Han tænkte på at røre dette væsen. Prøvede at forstå hvordan det kunne snakke. Prøvede at forstå hvordan hun virkede. Nolan tænkte konstant på alle ting og alle muligheder. Med en indre meditation dæmpede han stemmerne som forstyrrede hans tanker. Hvem er hun? forblev tilbage som den eneste ægte tanke.
Ik’iss Ahss

Ik’iss Ahss

Krystalisianer

Retmæssig Dum

Race / Speciel race

Lokation / Omrejsende

Alder / 511 år

Højde / 156 cm

Ik'iss 20.07.2011 10:23
Ik'iss følte, at hun var blevet smidt af i en anden tid; Hans bevægelser var overdrevet gennemtænkte, hvorved han fremstod som i slowmotion. Han forholdte sig tavs. En egenskab hun plejede, at benytte sig af. Hvordan kunne dette bekendtskab udvikles, hvis de begge holdte af, at modparten tog initiativ? Han stødtede ryggen mod murrens kolde væg endnu engang, for at sætte sig på det ujævne underlag. Hans knæ bukkede han op foran sig selv, hvorefter han vinkede hende hen. Om det var muligt for hende, at stole på ham efter hans tidligere angreb, vidste hun ikke. Dog ønskede hun, at give ham en chance. Det fortjente alle. Hun havde ingen forståelse for denne pludselige forvandling. Hun følte et stik af nervøsitet; Kunne dette være en fælde? Tanken gav hende straks samvittighedskvaler. Sådanne nedlagende tanker kunne hun ikke tillade sig, at nære for et menneske hun lige havde mødt. Hun forsøgte, at kvæle denne spirende skræk, der ingen grund havde til sin skabelse. Hun nærmede sig forsigtigt, da hans præsentation lød for hendes ører. Hun lod hans navn fæstne sig i sin videnskapacitet. "Mit navn er Ik'iss Ahss." Hun var kommet ham nærmere, hvorved hun lettere kunne betragte hans træk. Han var skrumpet til mere normale proprationer. Dog skjulte hans klæder stadig hans former. Tøjlaget måtte være tykt, idet faconen blev væk under det. En nysgerrighed voksede langsomt frem og kunne bemærkes i hendes kulsorte øjne. "Skal jeg forlade Dem, så De igen kan tænde Deres bål?" Hun følte ingen afvisning, hvis hans var blev en godkendelse af hendes tilbud. Hun følte jo ingen temperaturforskelle og kunne af denne grund ikke kræve, at han skulle fryse blot for at nyde hendes selskab.

// Du skal have muligheden for at afslutte, da jeg snart tager på ferie og ikke ved om jeg kan svarer på KL før om et par uger. Det er forståeligt, hvis du ikke gider, at fryse SÅ længe. Gør som du vil. Vi kan altid mødes igen, når jeg kommer hjem ^^
Nolan Void

Nolan Void

Krystalisianer

Kaotisk Forvirret

Race / Menneske

Lokation / Omrejsende

Alder / 27 år

Højde / 183 cm

Nolan 24.07.2011 16:20
Han kiggede forvirret rundt da han nu havde accepteret hendes tilstedeværelse. Hvorfor vil hun da forlade ham? Nu var hun jo kommet og han havde vinket hende til sig. Øhm. Eh.. Nej bare bliv. Jeg kan sagtens holde mig varm. Igen smilte han til hende men han virkede fjern. Langsomt rakte han sin ene hånd ud efter en sten og begyndte at lege med den i hånden. Jeg er fra Norden så jeg har lært at holde på varmen. fortsatte han men virkede ikke længere så fjern. Faktisk gjorde Nolan sig langt mere komfortabel ved at folde sit hætte så han kunne bruge den som en nakkestøtte da han satte sig op af væggen. Så han gentog hendes navn fordi navnet var kernen.Ik'iss Ahss. sagde han igen indtil han fik navnet rigtigt som hun havde sagt det. Men han ville vide mere om hende og lære hvad hun var. Du er en vindånd eller sådan noget ikke? spurgte han udelukkende for at fjerne tvivlen fra ham selv.
Vinden ruskede endnu engang i ruinen men var et sidste slag inden den lagde sig ned. Han vidste ikke om dette vil påvirke hende. Måske vil hun føle sig svagere og derfor forsvinde væk. Måske vil hun blive og fortælle ham om hende? Han kiggede igen ind i de sorte "øjne" og prøvede at forestille sig hun havde et rigtigt ansigt. Det gjorde det lidt lettere at tale med hende.
0 0 0


Chatboks
Gæst
[smilies]
IC-chat
Online nu: Lorgath , jack, Echo
Lige nu: 3 | I dag: 12