Blæksprutten 16.11.2021 16:23
Selmy mindedes ikke nogensinde at have sagt ja til noget som helst, og alligevel var han på vej mod den nærmest kro, der dog lå nogle gader væk. Han løb ikke på gaden, for det var ikke velset at have travlt, men Selmy havde taget det lange ben foran for han var beklageligvis blevet forsinket! Eller det ville sige, at hans far ikke kunne overholde sin aftale med en vigtig forretningspartner. Det var ikke just fordi Selmy kunne sige nej, for ellers var alternativet at hjælpe til med en meget væmmelig operation i healerhuset – og alle der kendte til Selmy, ville vide at han ikke kunne tåle at se på sådan noget. Det var pinligt, når man var søn af en healer. Hans søster Ceelia var langt mere mavestærk, så hun tog tjansen med stiv arm. Selmy havde først foreslået sin far, at Ceelia kunne tage hen for at tale med denne Frederik Ludvik, men som hans far havde sagt; ”Jeg kan jo ikke sende en kvinde til et forretningsmøde.” På den måde var doktoren meget gammeldags. Men han mente ikke noget ondt med det. Han ville bare gerne skåne sin datter for turen, og han havde en lille drøm om at Selmy snart ville tage mere ansvar for forretningen. Han var jo så godt som færdig med sin skolegang, blot 20 år og ugift.
Han formåede at indhente en del tid ved at have hastet sig igennem eftermiddagens travle mylder. Det var tid for byens fine folk at samles i Isaritemplet. De skulle mod nord og Selmy skulle mod syd, så det havde været lidt af en kamp, men nu var han nået til den pæne kro, som han kendte fra tidligere besøg med sin far. Han gik ind ad døren og mærkede nervøsiteten stige ham til halsen. Han var ikke særlig trænet i at hilse på nye mennesker. Han håbede sådan at Frederik havde en dagsorden, for hans far havde i hvert fald ikke haft tid til at sætte ham ind i mødets formål – Altså han havde sagt en hel masse, som Selmy nok burde have noteret ned, men før han vidste af det var doktoren ude af huset, og hans hastige skridt kunne høres løbe ind i nærmeste karet.
”Jeg vil gerne have te,” Sagde Selmy mildt til krofatterens voksne datter der hjalp til med at servicere. Hun besvarede hans ordre med et nik, hvorefter hun vendte sig med ryggen til for at arbejde på den. Imellemtiden scannede Selmy rummet og forsøgte at se efter en forretningsmand. Han kiggede et øjeblik på Frederik, der sad med papirarbejde, men han virkede for ung i forhold til hvad Selmy havde forestillet sig, og desuden var det ikke ligefrem fordi denne mand kiggede efter nogen.
”Ludvik?” Forsøgte Selmy at kalde ud i rummet i retning mod manden og et par andre ældre herre der talte intenst sammen på nabobordet, men han kaldte nu kun på et lavt lydniveau, så kun en mand af dette navn ville registrere det, men han fik ingen respons fra nogle af dem. ”Hm…” Måske var Ludvik lige på trapperne. Selmy kunne se at kropigen var på vej i hans retning for at aflevere hans te, så han tog plads på et lille, ledigt bord, så hun kunne dække bordet pænt for ham. Selmy var faktisk ikke placeret langt fra den mand han faktisk søgte. Han sad lige for Fredriks synsfelt. Men nu hvor Selmy havde antaget af den unge mand ikke var Fredrik, var han for forlegen til at kigge mere på de forskellige mænd. Han hånd tog i hanken af tekanden og hældte op i en lille kop. Det var meget fint at drikke sin te med sukkerknalder i, så sådan en tog han også i og betragtede sukkeret fordele sig, som han rørte rundt i teen med den lille sølvske.