Solen skinnede, vandet var endnu engang indbydende at se på for hende. Hvilket også var grunden, til hun blot havde stof omkring sig som dækkede det som det burde, det var nemmere at svømme rundt i end tøj, hun hadede stadig tøj med en passion, fordi det så nemt tyngde hende i vand eller generelt virkede det rimelig tungt på kroppen når det ikke var noget hun var vant til. Hun havde hængt sin kappe på en gren ved skoven, inden hun forsætter hende til vandet. Hun lader først hende fødder mærke i vandet, dejlig køligt, som hun kan li det. Der var ingen skyer på himlen, der havde ikke været regn i noget tid, så vandet var dejligt på denne tid, også selvom hun aldrig ville lægge mærke til når det var absolut frysende. 

Hun hummer lidt, inden hun skubber sig selv ned i vandet. Hun lader hende krop falde lidt længere mod bunden, hvor hun et øjeblik bare ligger for at slappe af. Hun hummer, inden hun skubber sig selv op fra vandet igen. Hendes krop flyder let i vandet, tydeligt hun uden problemer følger med rundt i vandet. Man kunne næsten ikke være i tvivl hun var en person som nærmest hørte til vand, men ingen ville nok tænke hun ligefrem var en elemental, medmindre de var gode på væsner, også dem der var opstået ved magi. Hun lader vandet blive lidt varmere omkring hende, imens hun hummer lidt, som hun vender sig rundt og svømmer rundt i vandet. Hun kan fornemme den nye energi det giver hende at være i vandet, hun lukker øjnene et øjeblik, inden hun igen svømmer mod bredden hun hoppede ned fra.

Hun skubber sig selv op fra vandet, ikke ved brug af vandet for engangs skyld, da hun er blevet snydt et par gange nu med nogle som pludselig stod der. Hun havde altså ingen planer om at give sine evner væk bare sådan lige, eller hvem hun var, så hun var tydeligvis til nogle gange selv at gøre nogle ting. Det kridhvide hår føltes tungt bag hende, inden hun vrider noget vand ud af det, imens hun er opmærksom på omgivelserne omkring hende, hvis der skulle komme nogle, eller hvis der er nogle har hun ikke selv opdaget det endnu.

Gordon hamrede det sidste søm i oppe i sit tag. Han kiggede ned på Azursøen der lå længere væk. Han kunne også se der var nogle mennesker på den ene side af stranden. Han havde i forvejen planlagt han skulle derned og nyde vejret og svømme sig en tur, men han havde lige haft et tag der havde haft en plade der var gået løs, og derfor skulle det lige sikres inden det var næste større regn eller kulde skulle komme. Bestemt fordi det var direkte ned til hans tag. Gordon rettede sig helt op, og stillede sig på husets tag ryg. Han havde en god vinkel ned til Azursøen lige herfra. Han kiggede ned på stigen der stod op og ned af huset. Han gik tættere på og kravlede ned fra taget. Han kunne føle hvordan det var solens stråler varmede hans krop op. Han kiggede ned af sig selv, med sine lette shorts. Han kunne vel godt tage ned og bade, og så lige tjekke om der var nogle af træerne der var klar til de kommende projekter der ville være, hvis vejret blev ved med at være så godt som det havde været på denne dag.

Gordon havde ikke været langsom om at beslutte sig for at gå ned til vandet. Han havde fulgt vejen og var gået ned igennem træerne der var ved hans have, og havde taget skoven mod stranden. Det var ikke fordi det var den længste tur fra hvor Gordon boede. Han havde dog overvejet at han skulle prøve at se om han kunne bygge en lille hytte nede ved stranden, til hvis de vilde vandfugle skulle have et sted hvor de kunne være i læ for noget af det vejr der var. Og så kunne det også være sjovt hvis der kom unger ud af huset. Men ak, han var ikke nået længere end fasen hvor han tænkte det kunne være sjovt. Gordon trak vejret roligt, han bed mærke i der var nogle træer der var væltet. Det kunne han sagtens bruge til nogle af sine vanvids projekter, når det endelig var. Gordon kunne mærke sandet, der ramte under hans bare fødder. Normalt ville han have haft sko på, men det var nemmere at stå fast oppe på taget med bare tæer, og han havde ikke ville fylde sine sko med sand. Gordon startede med at gå ud til vandkanten hvor han satte sig, så han lige kunne finde ud af hvor varmt vandet var.

Hendes blik falder på træerne lidt længere væk, hvor det er tydeligt mere sand eller hvad man lidt kan sige. Et sted så du ikke behøver hoppe direkte ned i det dybe vand, for tydeligvis var det ikke alle der syntes det var lige sjovt at hoppe direkte i den dybe ende. Hun havde aldrig forstået mennesker særlig meget, hvorfor ikke bare få det overstået ved at komme på dybt vand først? Medmindre man ikke brød sig om vandet, men den tankegang kunne hun overhovedet ikke følge på nogle måde. Hun vælger at hoppe i vandet igen, bare fordi hun ikke magter at gå derhen selvom der ikke er så langt. 

Hendes blik blev fanget af en høj mand, med mørkebrunt hår, et menneske. Hun var blevet god til at kende andre væsener selv på afstand, hun havde nok mest stødt på mennesker, men det var også altid dem som gav mest opmærksomhed. Så det gjorde hende ikke ligefrem særligt meget, opmærksomhed var godt. Hun lader selv vandet arbejde for hun flyder hen til mennesket, med en smule hjælp fra hende, men intet der var til at se, hvis der pludselig var en helt masse heromkring. Det kunne da se så kønt ud, eller sådan noget. Hun foretrak at holde hendes evner for sig selv, medmindre det blev nødvendigt for hende at bruge dem. "Hej," hilser hun, som hun retter sig op i vandet, tættere på hvor manden var. Hun kan lige nå bunden, som hun står på tæer. Hun hummer lidt, imens hun vipper hovedet lidt på skrå som hun ser på ham. Han er dog ikke kommet så langt, mere lige prøve at finde ud af hvor varmt vandet er. Mennesker kunne altså være nogle kyllinger når det kom til varmen på vandet, men hun gad godt nok ikke bruge sin energi på at varme en større del af søen, det var ikke det værd, hun kunne trodsalt bare gå ind til bredden igen, hvis han syntes vandet var koldt.

Gordon kunne godt mærke vandet var blevet noget lunere end det havde været de sidste par dage. Det var stadig køligt, men det var han egentlig ligeglad med. Han havde bare brug for at vide hvor han skulle sætte sine forventninger til kulden. Han havde ikke været der i lang tid, før han hørte en stemme. Uden at kigge i retning, vidste han det var enten en kvinde eller en pige. Det kunne også have været en Alf, men dem havde han kun mødt en gang. "Goddag." Lød det fra Gordon, hans stemme var dyb som han rettede sit ansigt mod hvor stemmen kom fra, og blev egentlig lidt overrasket over at se et hoved stikke op over vandet. Han kiggede ned langs vandet på begge sider, men kunne ikke se hvor det var der skulle være nogle der havde slået lejr. Ud over på stranden hvor de fleste ville være. 

Gordon kiggede igen på ansigtet der var oppe af vandet. Gordon rejste sig op, inden det var han gik ud i vandet. Han kunne føle hvordan vandet steg fra at have været på hans tør og noget af hans røv. Gordon gik hele vejen ud til hvor hun var. Han stod på flade tær og var lige omkring et hoved højere end hende. "Jeg synes ikke jeg kan se der er nogle der har slået lejr herude. Normalt ville folk være ved den anden strand." Lød det fra Gordon, ikke anklagende, men mere nysgerrig hvorfra hun kende til den, og hvordan hun var kommet ud til det, på grund af træerne der. Eller om hun var svømmet hele vejen fra den anden strand, hvilket intet normalt menneske havde ville gøre normalt. Der var alligevel et godt stykke vej at svømme. Men han vidste der var folk der kunne svømme noget længere end han kunne. Gordon trådte et skridt mere ud, så han kom lavere ud og skabte to meters mellemrum mellem dem. Han kiggede på hende, hans blå øjne der mødte hendes blå øjne. 

Hun betragtede manden med et roligt blik, som han kom tættere på. Hun lytter opmærksomt til det han siger, imens hun vipper hovedet lidt tilbage for at se op på ham, som han kom hele vejen ud til hende. Der kommer dog et svagt utilfreds brum fra hende, da han igen går længere væk, men må nok se sig tilfreds med opmærksomheden på lidt afstand. Hun går ind hvor hun bedre kan når bunden, også selvom hun ikke bruger noget energi på at stå på hendes tær. 

Hun hummer lidt, for det har han nok ret i, men hun er ikke van til folk er herude, det var ret underligt for hende, medmindre det var en på gennemrejse, så havde hun alligevel mødt et par stykker herude, især hvis hun da valgte at gøre opmærksom på sig selv. "Det fordi jeg ikke har slået lejer her, bor længere inde i skoven," siger hun, som hun et øjeblik ser tilbage fra hvor hun kom fra, så langt væk var det heller ikke, for hende altså, hun vidste ikke med ham. Hun boede rimelig tæt på dette område, men længere væk alligevel, længere henne hvor der var bjerge, hvor der kunne være nogle grotter. For hun var bosat i en grotte, rimelig tæt her på vandet, hun havde jo brug for vandet til at holde sig frisk og på dubberne hele tiden. At folk så kun så hende hvis hun valgte at give sig til kende, det kunne umuligt være hendes fejl hvis han ikke havde opdaget hende heromkring før. Men så igen, hun havde trods alt gemt sig for mange i flere år, det var først for nyligt hun begyndte at kræve mere opmærksomhed, så hun vidste alligevel ikke hvor længe han nok havde været her i området, skulle hun virkelig til at flytte til en anden grotte for det? Nope, det var så en ting hun nægtede, så måtte hun bare finde ud af pludselig at nogle var tæt på, uden hun helt havde opdaget det. Men så igen, så skidt kan det heller ikke være, hvis det betyder hun nemmere kan opsøge lidt opmærksomhed. 

Gordon fornemmede at hun ikke var helt tilfreds med at han gik for langt væk fra hende. Hans blå øjne prøvede at følge med i hvad hun foretog sig, og da hun gik længere op på land, tog han et par skridt tættere på. Han gik forbi hende, men satte sig i vandet, hvor hans overkrop fra brystet stadig stak op af vandet. Og hvor det var dybt nok for hende til at kunne sætte sig ved siden af ham hvis det var det hun havde lyst til. 

Gordon kiggede på hende, hans øjne gled fra hendes hår, og ned til hendes mave i vandet og tilbage op på hendes ansigt. Hun boede simpelthen længere inde i skoven? Det havde han erfaret, der både var folk der farede vildt i skoven, og at der boede der. "Ah. Jeg bor lige ud til skoven. Også derfor jeg bruger stedet her. Det er ikke ligeså proppet som på stranden." Gordons blik prøvede at tage detaljerne ind omkring hende. Han kunne godt lide nogle af de detaljer han kunne få ind i hovedet omkring en person, det var både sjovt, interessant og det var nogle gange interessant at se hvordan de reagerede. Han var ret tilfreds med at der ikke var andre end dem. Han var ikke glad for større menneske flokke, og han kunne godt lide at få noget sol. Gordon havde intet imod vand, han var relativt begejstret for vandet, men han foretrak at stå på et tag, eller at bygge et hus. Det var også noget af det han var allerbedst til. "Gordon." Sagde han, og rakte hånden ud imod hende, for at introducere sig. Han kiggede på hende. Normalt, var han ikke i et drillende humør, men lige akkurat at være ude og bade, der var han en mere drillende personlighed.

Hun hummer lidt, som hun følger med i hvad han gør. Hun går tættere på da han sætter sig, imens hun lytter til hvad han siger. "Det rigtig, det rart her ikke alt for mange mennesker," siger hun med en hummen. Det var også derfor hun havde sat sig ved en grotte heromkring, for at være for mindst mennesker var. Oprindeligt havde hun været tættere på byen, men efter alt der skete den gang, havde hun søgt længst væk som hun igen kom tilbage hertil. Vandet dryppede fra det lange kridhvide hår, som hun kom tættere på, som noget vand skyndte sig ned over hendes krop, det hendes krop ikke selv havde taget til sig, fordi hun ikke havde et behov for vand lige i øjeblikket.

"Klytië," introducere hun sig, som hun tager hans hånd. Et smil pryder på hendes læber, inden hun vælger at sætte sig ned vedsiden af ham. Vandet ramte alligevel op til omkring hendes kraveben, men det stoppede hende alligevel ikke fra at læne sig tilbage i vandet en smule, som hun lod hænderne støtte hende bag sig. Solen prikkede let på hendes hud, afgav noget varme. Hun hummer lidt, inden hendes opmærksomhed igen vender tilbage til Gordon. Hendes hår flyder omkring hende, som det igen er kommet ned i vandet. Vandet var klart, især tæt på breden var man næsten ikke i tvivl om hvad der var i vandet. Det var kun når man kom længere ud det blev lidt svære at se helt ned til bunden, men det øverste ville altid være nærmest helt klart.

Gordon rykkede lidt rundt på hovedet og nikkede stille og roligt af det hun sagde. GHanske rigtigt, det var faktisk rart der ikke var så mange der var på denne strand, eller, sø kant ville nok være det mere korrekte at kalde det. "Og her er der ikke særlig mange der kender til. Jeg opdagede det kun ved et uheld, fordel ved at rende rundt i skoven og hente materiale." Lød det fra Gordon. Han var egentlig ret glad for stedet, for der var meget naturligt faldent træ, som de kunne bruge, og han havde planlagt han nok skulle hente noget, når han skulle have lavet nye møbler til sit hus på et eller andet tidspunkt. Hendes hår var pænt, selvom det var hvidt, så stod det egentlig meget pænt på hende. Gordon var ret tilfreds med sit eget mørkebrune hår, der næsten så decideret sort ud, når det endelig blev vådt. Han lænede siog en smule tilbage, og nød hvordan kunne mærke noget af hans hoved kom i vandet, han tippede hovedet bagud inden han skubbede sig op og sidde igen, vandet der glimtede som det røg ned af ham, ud fra hvor solen var. 

Gordon lytterede interesseret da hun sagde hendes navn. Det var alligevel et navn der kunne blive besværgeligt at sige. "Klytië." gentog han et par gange, for at sikre sig han kunne udtale ordene korrekt. Det var ikke ligefrem det nemmeste. "Jeg kan godt lide dit navn, men, jeg har nok lidt svært ved at udtale det." Lød det fra Gordon, mens han efterfulgte det af en blød latter. Han kiggede på hende, som hendes hår flød løst i vandet. Gordon lænede  sig hen mod hende, næsten rykkede sig indtil der var et par centimeter imellem dem, inden han lod sin arm forsvinde ned under vandet, og placerede hans arm mod hendes ryg. Han kiggede på hende, for at se om hun fangede hvad han prøvede at gøre, eller om det ville gå forbi hende, som han langsomt pressede  for at løfte hende op til vandoverfladen med sin arm, for at hun kunne ligge og flyde med hele kroppen i vandoverfladen.

"Der kommer nogle få stykker her omkring, men det er mere på gennem rejse," siger hun med et træk på skulderne. Det var en ting hun havde opdaget, gennemrejsende kom ofte denne vej igennem, men det var også det. Hun havde endnu ikke oplevet nogle fra Lazura på denne side af søen, tydeligt de ikke var så glade for at komme ind i den skoven hvor de ikke helt vidste hvad gemte sig. Men der var også mange vilde dyr heromkring, men ikke ligefrem nogle vildt store rovdyr, det var mest hjorte eller dådyr, samt hare og andre små dyr, der puslede rundt i skovbunden.

Hun kan med en latter, som han siger han har svært ved at udtale det. "Det har de fleste,  så det gør ikke så meget hvis du ikke kan udtale det helt rigtig," siger hun med et smil. Hun vidste også godt at Eos var nemmere at sige, men det var absolut ikke hendes første navn, samt det gav bare for mange minder hvis andre ville til at bruge det fordi det var nemmere at udtale. Hun kom med en svag hummen, som han kom nærmere igen. Hun vippede hovedet på skrå, som hun så på ham, da hun fornemmede et lettere pres mod hendes ryg, så der gik få sekunder inden hun var klar over hvad han tænkte. Hun lænede sig let tilbage mod hans arm, inden hun lod kroppen flyde op. Det var noget hun ofte gjorde, bare ligge og flyde i vandet, men ofte havde hun alligevel haft manipuleret lidt med vandet, så hun ikke rigtig behøvede tænke yderlige over det hele. Men hun gjorde det ikke i øjeblikket, hans arm var alligevel en støtte, trods hun var van til at gøre det selv, men hun havde intet imod nærkontakt eller at gå hjælp selvom det måske ikke altid var nødvendig. Opmærksomhed var absolut opmærksomhed, ingen tvivl om hun nød alt slags opmærksomhed.

Gordon lyttede til hvad det var hun sagde. Han havde aldrig set nogle komme igennem skoven af uventede, med undtagelse af Sitali. Men Sitali havde også været ret uheldigt på sin. Han kiggede på Klytié og tiltede sit hoved en smule sidenlæns. "Der skal være plads til at de kommer igennem. Jeg synes selv den her strand er bedre, også derfor jeg bruger den." Gordon sende hende et smil og lod en let latter gå over ham. Gordon var efterhånden blevet mere van til at møde nye mennesker og snakke med dem, inden for en periode af nogle uger, end han havde været de sidste 14 år af sit liv. Hans problemer med hans familie havde spillet meget ind, men nogle af de nye venskaber han havde skabt havde efterhånden hjulpet ret meget med at prøve at åbne ham op. Det havde egentlig været dejligt at starte en masse nye venskaber op, også med måden det var sket med at nogle var mere uheldige end andre, men det havde også gjort at Gordon efterhånden kunne snakke med folk.

Gordon smilede da hun sagde de fleste havde lidt svært ved at udtale hendes navn. Han lod hende læne sig tilbage så det var hun ende med at flyde i vandet, inden han lod sin anden arm komme ind under hende. Gordons arm var under hendes lår som han langsomt gled hende rundt i vandet. Styrede hende med roligt bevægelser mens han kørte hende fra side til side, næsten vuggende. "Jeg har i det mindste tænkt mig at prøve at lære dit navn at kende, bare så jeg kan udtale det." Lød det fra Gordon, mens en let latter løb over ham endnu en gang. Han kiggede på hende, som han lod hende dreje. Han slap hende kort med armene, bare for at sørge for hun vende den anden vej. Han trak hende ind, så hun nærmest var op af hans brystkasse, men med nogle få centimeter imellem dem. Gordon kiggede på hende, hvis hun lod sig glide ud af hans arme ville hun stort set sidde på hans lår. "Jeg har aldrig set nogle, med så hvidt hår som du har." Lød det fra ham, som han beundrede hendes hår og måden det fulgte efter da han havde vugget hende. Han lod sine øjne køre ned og kiggede på hende, inden han kiggede rundt ud over vandet. Eller, prøvede at få det til at ligne som han kort kiggede på hendes krop, inden hans blik vende tilbage til at være på hendes øjne. Han rykkede armen under hendes ryg, så hun ende med at være i hans hånd, og den langsomt lod fingrene rykke sig på hendes ryg, næsten som om han kløede hende.

En melodisk latter kommer fra hende, imens hun lader ham styre hende rundt i vandet. "Du skal bare sige det nok gange, så skal du nok lære det," siger hun med et smil, det tog altid folk noget tid med det navn, men det var navnet de fik. Hun drejer rundt i vandet, inden hun igen kan fornemme han havde ved hende igen. Hun blev trukket helt tæt på, næsten helt op ad hans brystkasse, kun de få centimeter der fik skilt dem ad. Havde hun været kat, så havde hun begyndt at spinde, for var der en ting hun elskede, så var det opmærksomhed ved nærkontakt. Men nu var hun ikke nogle kat, så hun kunne ikke spinde. Hun kom med en lav hummen, da han kommenterer på hendes hår. Det kom som hendes evne til at fryse ting trådte igennem, hvor hun først havde bare haft hendes vand. Men så sagde det nærmest puf, fra blond til helt hvidt.

"Det er specielt, hvidt som sne," siger hun med et smil. I hvert fald den helt nyfaldende sne vidste hun det lignede, det kunne hun ikke være i tvivl om på noget tidspunkt. Hendes blik hvilede på hans ansigt, imens hun bare lod sig flyde rundt med lidt hjælp, det var yderst afslappende for hende. Hun kunne tydeligt fornemme hans hånd mod hendes ryg, alle hendes sanser var meget forhøjet lige i øjeblikket som hun var i vandet. Hun lukkede øjnene et øjeblik, som hun valgte at tage alt opmærksomheden ind som hun fik, både når der blev snakket med også berøringer. "Der er altid så roligt lige her, det afslappende," hummer hun, inden hun åbner øjnene igen, for at se på ham. Nok var der sket mange ting heromkring, men han behøvede jo ikke at vide det ikke lige altid var den mest afslappende atmosfære heromkring. Hun kom med en lettere tilfreds men lav brummen, som hun kunne mærke hans fingre rykkede sig på hendes ryg. Selv de små berøringer kunne hun ikke helt tage fejl af, i hvert fald når der ikke var noget stof til at dække for at kunne fornemme det.

Gordon lyttede til hvordan hendes latter nærmest havde en melodi over sig. Han havde ikke hørt en latter på den måde før, så det havde vakt hans interesse lidt af at høre på den. Han lænede hovedet sidenlæns, for at se om han kunne fange noget over hende, men der var ikke noget. "Det kan tænkes. Når, men hvad laver du så til dagligt Klytië?" spurgte Gordon, mens det var han prøvede at læse hendes kropsprog. Han lyttede til hvordan det var hun havde noget der nærmest lavede en lyd, da det var hun fik opmærksomhed ved deres nærkontakt. Det virkede ret komisk på en side, men det var vel bare hendes måde at sige hun kunne lide opmærksomheden. Og når det alligevel kun var de to, så kunne hun sagtens få opmærksomhed fra ham af. For han vidste der nok ville komme en smule tilbage. Han havde nemmere ved at få opmærksomhed når han var alene med folk, end hvis de var i større mængder, på grund af hans højde. Han havde været van til at få en del opmærksomhed, selvom han egentlig ikke brød sig om det. 

Han lyttede og nikkede. Det var egentlig en meget flot farve og det passede også til hendes kulør. "Det er i hvert fald en hårfarve der passer til dig." Lød det beundrene fra Gordon, mens det var at han overvejede en ting kort. Han var tæt på at bide sig lidt i læben, mens det var at han overvejede sin idé. Men vidste ikke om det ville være en smule over strengen. Han lyttede til hvad det var hun sagde, med at der altid var roligt og afslappende. Han nikkede anerkendende til det, for det havde hun helt ret i. "Det er nok et af de bedste steder, jeg har prøvet at bade. Det er det bedste sted her ved søen dog. I hvert fald hvis du spørger mig." Lød det fra han, inden han endnu en gang ende med at rykke rundt på hende. Han støttede hende en smule op og placerede hende mod hans brystkasse, inden han placerede en hånd på hendes mave og fjernede armen under hendes ben. Han kiggede på hende, som det var at han langsomt begynde at nusse hende på maven, for at se om hun ville komme med lyden endnu en gang, eller hvad det var hun ende med at gøre. "Jeg håber ikke du har noget imod det her." Lød det fra Gordon, som han placerede den anden hånd på hendes mave, denne dog dækkende for navlen, mens den anden ovenover, nussede hendes mave stille og roligt.

"Bonde, jeg er i skoven hvor jeg sørger for de frugtræer og nøddetræer som er der, så folk i byen kan få det når det er moden. Hvad laver du til dagligt?" Spørger hun, som hun ser nysgerrig på ham. Lige nu var det nemt at passe træerne, hun skulle mest af alt bare sørge for de havde nok vand i denne tid. Men nogle gange måtte hun dog hive noget vand fra søen, for at alle kunne få nok vand så der ville komme et ordentlig udbytte fra alle træerne. Det var den eneste måde hun i øjeblikket tjente lidt rav på, men hun tog hvad hun kunne få. Hun strakte sig et øjeblik, hvor hun kunne fornemme en svag vind mod hendes hud. Hun hummer lidt igen, som hun igen blev helt afslappet i kroppen. Hvilket aldrig var svært for hende at være, slet ikke når hun var i vandet, hun kunne så nemt var flyve rundt uden problemer eller nogle tanker om alting.

"Tak," lyder det fra hende, som hun glædeligt tager imod en kompliment. Hun lytter til hvad han siger, men som hun igen bliver rykket rundt på kommer hun med endnu en tilfreds lyd. Hun tager hendes arm omkring hans nakke, som hun rammer mod hans brystkasse. Hun lukker øjnene et øjeblik som han begynder nusse hende på maven, hvor hun igen kommer med en svag hummen, som tydeligt giver udtryk for hun er tilfreds. Hun åbner øjnene som hun igen høre han snakker, hun kommer med en klikken med tungen. "Overhovedet ikke," siger hun med et kækt smil. Var der en ting hun aldrig havde noget imod, så var det absolut nærkontakt. Hun begynder at nusse hans nakke, inden hun overvejer om hun skal lade vær med at flyde mere. Hm, ellers må han selv skubbe hende lidt ned, hun havde alt for nemt ved bare at flyde rundt, som vandet nemt bar rundt på hende siden hun var vand elemental.

Gordon lyttede til hende, mens det var han bed hendes lyse huds detaljer. Hun lignede ikke en der boede i området, selvom han lige havde fået konstateret at hun var her. Hendes hud var lys og mindede ham ærligst talt lidt om en nordbo. Han nikkede som han fangede, at de arbejdede nogen lunde inden for det samme felt, bare på hver deres måde. Gordon arbejdede med træ i forhold til at der blev bygget både huse og at der blev bygget huse af det. "Ah! Så arbejder vi begge to med træ. Jeg arbejder dog med det, på en måde hvor jeg bygger huse og møbler af det." Lød det fra Gordon, nok en smule mere positivt end han havde planlagt det på. Han tænkte kort, og overvejede om han skulle spørge om hun var Nordfolk, eller om det ville være for idiotisk at spørge, selvom han var mest interesseret i at spørge. Han trak vejret dybt. "Det ikke for at lyde som en idiot, men jeg har lidt svært ved at dømme dig. Er du Nordfolk?" Spurgte han, mest af alt bare for at være sikker på det. Han havde ikke noget imod hvad hun ende med at ville svare, men det var mest af alt for nysgerrighed at han gjorde det. 

Gordon var overrasket, over at hun ikke sagde noget til måden han bare rykkede rundt på hende. Han fandt det lidt morsomt nærmest som om hun ville have ham til at blive ved med det. Hendes arm omkring hans nakke, fik ham til at dreje hovedet en smule, og vende hende om, så hun ende med at være mave mod mave med ham. Hans hænder røg ned på hendes lår, og åbnede dem op, inden han skubbede hende længere ned, så hun ende med at sidde ovenpå hans skød, og deres maver var mod hinanden. Gordons arm forsvandt om hende, for at holde hende, selvom det gjorde at hendes skuldre var med over vandet. "Det er en fordel du er så let, det gør dig nemt at rykke rundt på." Lød det fra Gordon. Han kiggede på hende og tiltede sit hoved en smule sidenlæns. Hans hånd på hendes ryg, lod stille og roligt fingrene glide rundt på hendes ryg, fra hendes side af, til ned på hendes røv, men ikke noget han tænkte videre over, da han bare kiggede i hendes øjne, og ikke rigtigt følte efter hvad han rørte med fingrene. 

Hun ser på ham, et smil på hendes læber. "Virkelig? Du den første jeg har mødt som bygger huse og møbler," hummer hun. Jæger, våbensmed og hvad end den dæmon lavede, så det har været en lille smule blandet dem hun har haft mødt. Men det var alligevel hun havde ikke overvejet mange måske stadig have huse i træ, men møbler var jo lavet altid træ af det hun havde opdaget. Hun ryster lidt på hovedet, som han spørger om hun er nordfolk. Det var hun dog ikke, men hun havde dog haft mødt en på et tidspunkt. "Niks, men jeg har mødt en," siger hun med et smil. Det var sjældent folk kunne gætte hvad hun var, men hun var frisk på hvis han blev ved med at gætte.

Hun lod ham tynge hende ned igen, så hun sad med et ben på hver side af ham, som hun lod sig selv placere på hans skød. Hun havde begge arme omkring hans nakke, imens hun kunne fornemme hvor tæt de sad. Hun rykkede en smule på sig, inden hun kom med en svag brummen, som hun blev tilfreds med hvordan hun sad. Hun vipper hovedet lidt på skrå, fast holder hans blik. Hun fugter let sine læber, imens hun lader fingerene køre lidt igennem hans hår. "Der mange fordele ved at være så let," siger hun med et wink, fordi hun kunne ikke lade vær. Var der en ting hun var god til med den selvtillid hun besad, så var det at drille og flirte med andre. Hun hiver lidt i hans hår, så hans hoved vipper lidt mere til siden. Et kækt smil kommer frem på hendes læber, da hun tydeligt kan fornemme han måske ikke selv er helt klar over hvor hans fingre vandre hen af. Ikke det gjorde hende noget, men man kunne da aldrig vide hvad han selv tænkte, for tankelæser var hun da i hvert fald ikke lige på det punkt. Kunne kun sige for sig selv, at hun elskede nærkontakt, men hun var godt klar over det ikke var sådan for alle. Især nogle mennesker kunne være meget, afstandtagende for nærkontakt med nogle de ikke kender.

Gordon nikkede stille og roligt. Han elskede hans arbejde og han elskede de ting han blev klogere på. Træhuse var billig måde at leve på, men man boede også godt i dem, set på i forhold til huse der var lavet af sten. Det fik mere personlighed og blev de bygget korrekt, kunne de være dejlig lunde og holde i lang tid. "Det er vel godt. Vi er ikke så mange tilbage." Lød det fra Gordon, som han måtte le med en blød latter. Han studerede detaljerne af hende, og lyttede til at hun sagde hun havde mødt en. Det gjorde ham bare mere nysgerrig, for han vidste ikke hvem der ellers ville være så lys i huden. "Hvis du ikke er en Nordfolk. Hvad er du så?" Spurgte Gordon, det var tydeligt i hans stemme at han var interesseret i det. Han holde blidt øje med hende og havde et let smil på sine læber, mens han studerede hendes ansigts træk.

Han nikkede til at hun sagde at der var fordele ved at være så let. Det var ganske rigtigt, der var nogle fordele. Det gjorde at han havde nemmere ved at bære rundt på hende, og han havde mere styr på ikke at tabe hende. "Det har du helt ret i. Der er nogle fordele ved det. For eksempel, så kan jeg gøre sådan her." Lød det fra Gordon, inden han placerede begge hende, denne gang dog med vilje, på hendes røv og rejste sig op. Gordon bar hende stille og roligt, ind på sandet der var. Men han valgte ikke at ville sætte hende ned. Han gav hendes røv et klem med den ene hånd, som han satte sig ned på sandet, og placerede hende lidt tungt ovenpå ham, med deres maver mod hinanden. "Se, så kan vi sidde her og få noget varme." Lød det fra Gordon, inden han løftede sin ene hånd op, og rykkede hendes hår bag hende, og om at ligge på hendes ryg. Han kiggede på hende med sit hoved tiltet en smule til den ene side og kiggede på hende. "Lyder det ikke bare behageligt?" Spurgte Gordon, inden han lagde sig ned på ryggen, og kiggede på hende som sad på hans skød. Han placerede sine hænder på hendes ben, og gav hende et lettere drillende prik på det ene lår.

Hun tilter hovedet lidt på skrå, et smil på hendes læber. "Mere magisk, noget som der ikke er mange af, noget nogle stadig frygter," siger hun roligt. Hun vidste hun bare var opstået pga magi, derved hun ikke havde nogle familie. Hun havde samlet en kugle vand, som hun lader springe over dem som hun siger magisk. Hun sørger dog for at det ikke rammer dem,  en som hvis der havde været en boble omkring dem. Hun havde det altid med at sige tingene lidt i gåder, så folk selv måtte gætte. Men det var de færreste hun valgte at bruge en smule af sin evne, hun så ingen grund til det. Men hun havde alligevel sit sjov med det,  men ingen havde endnu gættet hvad hun var, når hun ikke gav dem et direkte svar.

Hun svinger benene rundt om hans hofter, da han rejser sig op. En melodisk latter kommer fra hende, som hun holder ved ham. Selvom hun godt kunne fornemme hun nok ikke lige faldt af, men man skulle vel være på den sikre side. Som hun kan fornemme det nok er ved at komme ned igen, løsner hun sine ben omkring hans hofte. Hun hiver let i hans hår, som han klemmer på hendes røv. Hun rykker lidt på sig, som de kommer ned at sidde. Solen allerede begyndt at varme hende, trods de kun i få minutter havde været oppe fra vandet. "Meget behageligt," hummer hun. Som han lagde sig tilbage igen, lod hun sine fingre glide over hans brystkasse, ned af hans mave, som hun hummede lidt. Hendes blik blev på ham, som hun smilede kækt, tydeligt i lidt af et drillende humør. En svag brummen kommer fra hende, som hun kan fornemme han prikker til hende. Hun lænede sig en smule ned mod ham, som hun vippede hovedet lidt på skrå. Hendes fingre der tegner nogle mønstre på hans brystkasse, imens hun fornemmer varmen der kommer fra solen.

Gordon hørte hvad hun sagde og måden hun forklarede det på. Han fulgte med i vandet der sprang over dem og tænkte  mulighederne igenne. Der var nogle af dem han ikke havde mødt, men som han egentlig havde lyst til at prøve at lave lidt sjov med. Han kiggede på hende, og tænkte. "Du er ikke en ork, det vejer du for lidt til, og dine ansigtstræk er for fine. Du kunne være et elemtal væsen, men de eksistere ikke mere..." Lød det fra Gordon. Han havde i hvert fald hørt de ikke eksisterede mere. Han følte lidt han var på bar grund med hvad det var, men han følte også samtidig at han var på rette vej, mens han bare lignede en der tænkte. Han prøvede at regne ud, hvad hun var, det eneste der havde følt på at være rigtig var en elemental, men alligevel, kunne han ikke helt forstå det.

Gordon lyttede til hendes latter der nærmest lød som en melodi. Det var behagelig og afslappende. Han kiggede på hende mens han kiggede på hende. Han overvejede at drille hende, så daa hun lænede sig frem, tiltede han sit hoved endnu mere sidenlæns, mens han kiggede op på hende. Hendes stemme hummede nærmest som hun snakkede. Gordon lod sine fingre glide let på hendes lår, og greb gat i hendes underlår på begge ben, inden han trak hende længere op, indtil hun ende med at sidde på hans brystkasse, og han kiggede op på hende. Han løftede hovedet op og gav hendes ben et drillede bid, før han vende hovedet tilbage og kiggede op på hende. "Det er godt du sidder behageligt. Jeg ligger nu også meget godt." Lød det fra Gordon, mens han lagde sit øre ind mod hendes lår, og hans øjne prøvede at skabe kontakt med hendes øjne. Han placerede sine hænder under hendes lår, og oppe på hendes side. Han kiggede ikke engang efter hendes private dele, men holde sit blik på hendes øjne og lyse hud i ansigtet.

Et grynt komme fra hende, mere over den måde han siger det på. Hun ryster lidt på hovedet, som hendes mundvig vipper op i et smil. "Godt og vide jeg ikke eksistere mere, så kan det være folk ikke jagter mig hvis de finder ud af jeg ikke er en elemental," hummer hun. Mange havde troet man ikke eksiterede mere, men de tog bare lidt fejl. Man var døde, dem som var aller tættest på deres element. Nok var hun tæt på sit element men ikke som de elementaler som levede for længe siden, hvor de nærmest ikke var en menneskeskikkelse. Heldigvis var det længe siden hun var blevet jagtet for hvad hun var, længe siden hun var blevet solgt som slave for hvad hun var. Så hvis alle troede de ikke eksisterede mere, så passede det hende absolut fint.

Hun ryster på hovedet, da han bider hende. Intet som satte nogle tegn efter, men det var også mere varmpyr bid der typisk gav nogle grimme ar efter. "Det var godt, fhor jeg havde nu ikke tænkt mig at flytte mig, selvom du lagde dårligt," hummer hun med et drillende smil. Hun holdte øjenkontakt med ham, som hun lod hendes fingre køre lidt igennem hans hår. Hun betragtede hans ansigt et øjeblik, som hun kom med en hummen, som sagde hun lagde mærke til alle de små berøringer. Det var aldrig noget hun ikke kunne lægge mærke til, hun var blevet lært fra en tidligt alder at være opmærksom på alle berøringer. Hendes fingre gled over hans hals, derefter over hans kraveben, som hun blev ved med at holde øjenkontakt med ham. 

Gordon fortsatte med at have sit øre imod hendes lår. Han kiggede på hende og lyttede til hvad hun sagde. Så, hun var altså en Elemental. Ikke at det betød noget for Gordon, ud over at hun så ikke var menneske. "Og sikkert også godt at vide, jeg hverken vil jage dig. For at være det." Gordon løftede hovedet op. Han overvejede om han skulle drille hende, samtidig med at han overvejede hvad han overhovedet kunne gøre for at drille hende. Han bed sit i læben, mens han tænkte og lod nogle forskellige idéer løbe ind i hovedet på hvad han egentlig kunne gøre. Han kunne vælge at være ond, eller han kunne vælge at bare drille hende en smule og så se hendes reaktion på det. 

Han lo let, kiggede op på hende og prøvede at skabe øjenkontakt. Han løftede hende tættere på, og lagde hovedet ned. Han havde skubbet hende langt nok på på hans skuldre, at hun ikke kunne lege med hans kraveben eller røre særlig meget af hans skuldre, da det var under hende. "Hmm... Også hvis du sidder sådan der, og jeg gør det her?" Gordon kiggede op på hende, før han nappede hende blidt på inderlåret, og ud af øjenkrogen fulgte med, som han gav hendes ben et slik med tungen, og fjernede noget saltvand fra hendes inderlår. Han lod hovedet lægge sig tilbage og kiggede op på hende, hendes private dele, var relativt tæt på hans hoved, mens han kiggede op på hende, og lod hen enkelt hånd lege med hendes nederste del af maven, med en finger der cirkulerede rundt og tegnede på hendes mave. Hans øjne låst på hendes ansigt, for at se hvordan hun ville reagere.