Grundlæggende Oplysninger

Fulde navn: Gordon Thomasson
Kaldet: Gor
Køn: Mand
Alder: 28
Fødselsdag: 5/5
Tilhørsforhold: Retmæssig Neutral
Tro: Aladrios
Erhverv: Tømrer
Nuværende levested: Azurien: Flodlandet - Lazura
Race: Menneske

Udseende

Højde: 190 cm
Vægt: 85 kg
Gordon tårner sig over folket når han er ude blandt dem. Han er over gennemsnittet i højde. Hans blå øjne fanger ofte folk i hans blik når han har en dyb samtale med dem. Hans hud er set fra hans familie, lettere solbrunet i den, fra hans arbejde ude i vejret. Hans mørkebrune hår ofte at blive fundet som semi langt og krøllet. Han går ikke meget op i sit udseende, men sørger for at holde sig fin og ren. Hans fingerspidser er bløde og en lært sensitivitet i dem, når han arbejder med træ. Han er ikke stor og buldrende som en kriger, men han har nogle muskler der viser sig, når han går og arbejder. Hans højre arm har et langt skar, fra en slåskamp han var i da han var yngre, det er synligt men efter en del år hvor det har fået lov til at hvile, har det ikke en større betydning for ham mere.


Faceclaim: Henry Cavill

Magi

Magisk evne (1): Ingen magisk evne

Magisk evne (2): Ingen magisk evne

Personlighed

Styrker: Hus byggeri, stærk (fra arbejde), løsningsorienterende.
Svagheder: Dårlig til at spørge om hjælp, kan ikke lide opmærksomhed, introvert.

Generel beskrivelse af personlighed:
Gordon er introverthed, gør at han ikke i sig selv søger ud og snakker med folk. Han er ikke den største fan af større mængder af folk på samme tid og planlægger derfor hans daglige planer for at kunne overskue dem. Han er meget neutral og blander sig ikke, medmindre han bliver blandet ind i tingene. Med den rigtige person, snakker han meget, og med nye er han meget stille, hvilket gør det svært for ham at skaffe en fast vennekreds. Han elsker sit arbejde og lægger mange timer i det, fordi han kun har sig selv at vende hjem til når dagen er omme. Han kan være dominerende når der er brug for det.

Gordon elsker et varmt måltid og han elsker at spendere sin tid med folk han holder af. Varme drikke er også nået der får ham klar og en god kold øl.

Gordon kan ikke lide når folk render og kommandere rundt med ham. Han hader når folk råber af ham eller hvis en anden person, ikke kan se en problem stilling fra en anden person af.

Baggrundshistorie

Udenfor det lille hus tordnede det og vejret slog om sig, som en storm den kom bragende ind over Azura. En ældre herre hvor hans blå øjne normalt ville have været beskrevet som blide øjne, var alt andet end det man kunne kalde blide i disse sekunder. Han stank af alkohol og røg fra et af de omkring liggende værthuse der var. Hans hænder var afmærket af slåskampen han havde været oppe i. Folk havde tillykke ønsket ham med at han snart ville være far. I hans verden, var barndet bare ødelæggelse og fordærv, men han frygtede alligevel sin svigerfar nok til ikke at lægge en hånd på hende. Han gik og mumlede under sin vejrtrækning, raseri var tydeligt at høre i hans stemme. Han var selv vokset op med vold i hjemmet, og en far der var gået da han havde fået nok af at lege forældre. Men ham her, han skulle bare vise hvem i huset der var stærk og hvem der havde magten. Ikke et barn, men ham.

Et par måneder var gået, og barnet lå og sov hos sin mor. Hans far havde endnu en gang været ude og drikke, hans hånd knuede sig og hans negle lavede mærker i hans håndflade. Og der gik ikke længe, før han falde i søvn i sin stol, og drak rosen ud, fra mængden af alkohol der var i hans system.


Gordon's øjne åbnede i de tidlige morgentimer. Hans krop var øm fra den foregående dag, hvor han nu kunne side og betvivle på hvorfor han overhovedet var kommet hjem. Han følte sig langt fra velkommen i huset med sin fars måde at håndtere ham på. Hans krop havde mærker flere steder fra hvor hans fars knytnæver havde ramt ham, og han kunne føle det flere steder. Med lidt besvær, kom han op at sidde. Han var træt, han havde ikke fået mere end et par timers søvn, hvilket man tydeligt kunne have set på ham. Han skulle blinke et par gange, for at kunne fange lyset der kom udenfra. Han havde gemt sig i nogle dage hos tømreren der boede lidt udenfor byen. En ældre flink herre der vidste hvad han lavede, men han var taget hjem dagen forinden, hvilket var kommet til hans fortrydelse. Selvom han kun var 14, så var han næsten på højde med sin far, men han var heller ikke sønderligt høj. Gordon listede stille væk fra sofaen han havde sovet på.

Lyset der kom gennem døren, var det han var på vej imod, mens han lyttede efter om han kunne høre noget. Der var stille, så enten var hans far på vej ud at drikke, eller også var han i mellemgangen. Mest af alt, håbede Gordon på det første, men uheldigvis, havde han ikke ret. Han nåede kun lige et par skridt væk fra døren af, før en hånd greb fat i armen og skubbede ham tilbage, så han væltede ned og ødelagde stolen han ramte på vejen. "Hvor tror du, at du er på vej hen?" Spurgte hans fars stemme. Gordon ømmede sig fra smerterne af stolen, men han var efterhånden blevet så ligeglad, han skulle bare væk derfra. Han skulle bare overleve længe nok, til at han fylde femten og kunne starte hos tømreren. "Jeg er på vej væk fra dig af." Svarede Gordon spydigt, men det var åbenbart ikke det svar hans far havde forventet. Så da Gordon endelig var kommet op og stå igen, og kun lige nåede at rette sit blik mod sin far, var det sidste han nåede at se, knytnæven der ramte ham og slog ham bevidstløs.


Gordon tørrede sveden væk fra panden. Han havde kun nogle korte bukser på, og det varme vejr havde gjort at han havde smidt trøjen tidligere, mens han arbejdede. Han havde ikke været i familiens hus i næsten to år, ikke efter han var kommet i fast arbejde hos byens tømrer, hvor han også var flyttet hen. Ikke til hans families store glæde, for der havde været en del råberi, skrigeri og tumult. Og set på hvordan Gordon for fire år siden havde været en lille splejset knægt, var det ikke længere sådan det så ud. Musklerne var blevet større, og han var vokset en del. Gordon løftede hånden en sidste gang, og lod hammeren ramme ned og ramme sømmet han var ved at slå på plads. Han rejste sig op, han stod på taget af huset de nu havde gået og bygget på i noget tid og kiggede ud over Azura. Fra huset's tag af, kunne man lige nøjagtig skimte søen der lå længere væk. "Så det hele klar Uzul!" Råbte Gordon fra taget. Hans stemme var blevet en del dybere. Han greb udstyret der var oppe på taget, og begynde at kravle ned. Han havde ikke opdaget at Uzul havde stået og snakket med en ældre udseende herre. Og da Gordon endelig ramte jorden, kiggede han over og så frøs han. Årevis af frygt havde ramt op i ham, og selvom han nu stod over tyve centimeter højere end sin far, så havde hans fars mentale terror stadig sit tryk i ham. Han rystede på hovedet og samlede sine tanker, inden han gik over til dem. Hans øjne, fast på hans far, en direkte stirren, og der gik ikke længe, før de to blå øjne mødte Gordons, og Gordon trak sit mentale skjold op. "Hvad laver du her?" Spurgte Gordon bare, og bed mærke til at det hvide i hans fars øjne, efterhånden var blevet gult. "Jeg kommer efter hvad der retmæssigt er mit." Svarede hans far bare.

"Hvad retmæssigt er dit?" Spurgte Gordon bare, velvidende om hvor dette ville blive ført hen allerede. "Ja. Du skylder mig penge for alle de penge jeg har brugt på dig igennem årenes løb." Svarede hans far. Gordon var efterhånden blevet så detalje orienteret, at han havde allerede nu havde bedt mærke i hans fars hånd der knugede. "Jeg skylder dig ikke så meget som et åndedrag." Svarede Gordon, kiggede på Uzul der lige så stille var gået lidt væk. Han vidste dette ville være en test, på noget de havde trænet på i et stykke tid. Hans far trak det ene ben bagud. "Du skylder mig alt." lød det fra ham, og Gordon rystede bare på hovedet af ham, som om han var en hjemløs der tiggede om penge.

Gordon ventede, og i det hans far kogte over, og rettede hånden opad, tog Gordon elegant et skridt bagud. Han var bestemt ikke typen der kunne lide at slås, men han var bestemt ikke bange for at slå igen, hvis det først blev nødvendigt. Og med tankerne på årene hvor han nærmest var blevet tævet dagligt, kunne han mærke vreden vække op i ham, men med en dyb udånding så var de væk. Endnu et slag blev fyret mod Gordon, men han rykkede sig sidenlæns og tog efterfølgende et skridt helt op af sin far, så han blev rykket af Gordons noget større kropsbygning. "Slå ud efter mig en gang til, og så lover jeg dig. Det er det sidste du gør." Lød det fra Gordon, som han spænde maven. Hans far slog ham, ramte maven der bare stoppede hans hånd. Gordon gjorde sin arm klar, og tog et skridt tilbage, før han lod sin arm gå fremad, og ramte hans far i brystkassen. Hans far røg omkuld på jorden var det uventede slag, og Gordon trådte helt hen til ham, placerede sin sko lige uden for sin fars ansigt. "Forsvind med dig. Du er ikke mig værdig." Lød det fra Gordon, mens hans krop føltes som om den glødede. Han vende sig om, og gik væk, og han havde ikke set sin far siden den dag.

Familie: Eigil - Far, forsvundet.
Adela - Mor, lever.
Uzul - Tømrermester, Gordons ekstra far.

Færdighedspoints

Fysisk styrke: Over middel
Smidighed: Under middel
Fysisk udholdenhed: Over middel
Kløgt: Middel
Kreativitet: Middel
Mental Udholdenhed: Middel
Chakra: Elendig