lummer besøg fra bossen

Phillippe

Phillippe

Krystalisianer

Retmæssig Forvirret

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 29 år

Højde / 193 cm

Que 07.03.2020 21:55
 Det var med et lille håb om at Nicolas duft stadig hang i det lille værksted, da Phillippe åbnede døren. Chancen var dog ikke så stor, det var trods alt en uges tid siden han havde været der, men Phillippe havde ikke været hjemme i mellemtiden, så hvis han var heldig kunne han måske stadig lige ane Nicolas søde duft. Da han var trådt ind af døren og tog en dyb vejrtrækning blev han dog en anelse skuffet, da det blot var den sædvanlige duft af træ der mødte ham. End ikke inde i det lille soveværelse var der noget Nicola at hente, selvom han havde haft døren lukket der ind til, mens han havde været væk. Han måtte bare håbe at halvdyret snart fik mulighed for at komme forbi igen.

Den første dags tid efter at være kommet hjem var gået med at sove. Selvom han havde det noget bedre end før han tog hjem til Katarina, var han alligevel utroligt træt. Det havde været et ekstra anstrengt besøg hos Katarina, hun havde kørt meget i ting han ikke orkede at snakke om, og hun havde formået at suge alt energien ud af ham.
 Nu hvor Phillippe havde fået sovet ud og var en hel del mere frisk, havde han åbnet det lille værksted op igen for kunder, og var gået i gang med at rydde det sidste op fra Hr. Silenes ordre op. De sidste papirer skulle lægges væk, prøver eller fejl produkter skulle gemmes. Det var måske ikke de mest professionelle at have liggende fremme, og skulle Katarina beslutte sig for at dukke op før han forventede det, var der ryddet op. 

 Phillippe nynnede let for sig selv som han tullerede rundt i værkstedet og fjernede savsmuld, træspåner og andet rod. Over ilden i brændeovnen hand kedlen, og var ved at varme vand op til en dejlig varm kop te. 
Enzel

Enzel

Bordelejer

Kaotisk Forvirret

Race / Halvdyr

Lokation / Dianthos

Alder / 23 år

Højde / 172 cm

Blæksprutten 07.03.2020 22:47

På intet tidspunkt slog det bordelejeren, at hans lille visit til snedkerens værksted kunne være uønsket. I hans øjne var det blot et lille forretningsvisit, for lige at se sin udbyder an. Det var vist ikke gået helt efter bogen sidste og eneste gang de havde mødtes, så nu ville et formelt møde være på sin plads. Denne gang var Nicola også travlt beskæftiget med huslige pligter, og sin stamkunde obersten, så nu kunne han ikke være der til at distrahere Phillippe. Eller Enzel, for den sags skyld. Enzel brød sig ikke om at være der i huset, når Nicola havde sine kunder. Han forstod egentlig ikke helt hvordan de var kommet frem til, at Nicola skulle beholde sine vigtigste kunder. Enzel var jo chefen, og han brød sig overhoved ikke om tanken om, at der var en anden mand, der forlystede sig på ham. Nicola var en lille ting… Han var hans egen lille ting, som kunne gå i stykker i andres hænder… Han var nødt til at forlade bygningen, så hans overfølsomme ører kunne få fred, og hjernen blive beskæftiget med noget god forretning.

Han var iklædt sit fineste puds, bestået af det turkise silkesæt, den fornemme turban, som han nonchalant havde kastet over skulderen. Han var prydet med zafirer og smaragder på fingrene, og funklede iblandt de almindelige, fattige borgere i Dianthos nedre bydel, som han spadserede ubekymret. Ubekymret, fordi han blev eskorteret af en solid byvagt, der tjente lidt ekstra ved siden af, ved at lave en smutvej på sin patrulje.

”Det må være her” Lød det fra byvagten, som straks holdt en hånd krævende frem. Enzel stak en hånd inde bag kraven og fiskede en lille pengepose op med nogle ravstykker i, som han kastede. Byvagten greb dem, og således fortsatte byvagten sin rute videre tilbage mod middelklassen, hvor der var mennesker af værdi, der skulle beskyttes.

På skiltet kunne Enzel ganske rigtigt bekræfte, at dette måtte være det værksted hvor hans mand for snedkerarbejde befandt sig. Han trådte nærmere trædøren og bankede elegant på med pegefingerleddet. Da det var en forretning som alle andre, vel, ventede han ikke på svar, men åbnede blot døren og trådte indenfor. Lugten af træ var overvældende for hans forstærkede sanser, men det var ikke så usselt endda. Enzel kunne ligefrem træde nærmere, mens hans udspekulerede blik var søgende efter Phillippe.



Phillippe

Phillippe

Krystalisianer

Retmæssig Forvirret

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 29 år

Højde / 193 cm

Que 07.03.2020 23:49
 Phillippe stod over ved brændeovnen og var ved at tage kedlen af ilden, da der blev banket på. Han stoppede midt en bevægelse og rynkede undrende panden. Katarina kunne ikke allerede have valgt at komme, kunne hun? Han lod kedlen hænge, og vendte sig for at gå mod døren, så han kunne åbne for hvem end der stod derude og bankede på. Han nåede dog ikke hen til døren før den blev åbnet, og Enzel trådte ind. Phillippe stoppede op, og så lidt overrasket på ham.
 " Hr. Silene! Velkommen til!  " Phillippe bukkede hovedet hilsende mod den lille mand. Han kunne ikke helt vurdere om Enzel var kommet forbi på grund af Nicola, men han havde ikke på fornemmelsen at Nicola havde nogen planer om at Enzel skulle vide noget om det lille besøg. 

 Phillippe trådte et par skridt tilbage efter hilsen, og gjorde plads til at Enzel kunne komme ordentligt ind i det lille værksted. Hånden blev slået ud som en invitation til at han endelig skulle komme med længere ind. Blikket gled kort ned over Enzel. Det var en bemærkelsesværdigt tøjstil, men Phillippe kunne nok ikke udtale sig for meget om det, han gik selv for det meste i hans arbejdstøj. På dette tidspunkt havde han dog blot læderbukserne og en hvid skjorte på. Der var ikke så meget arbejde med træ at gøre i dag, det var mest bare rengøring.
 " Hvad bringer Dem forbi? " Phillippe gik hen til brændeovnen i den modsatte ende igen og tog kedlen af  ilden, med et klæde, og vendte sig mod Enzel igen.
 " Jeg skulle til at lave mig en kop te, kunne De tænke sig en kop?  " Phillippe sendte ham et venligt smil, mens han gik over til reolen og to små, fine porcelæns kopper fra hylden med sig tilbage til kedlen. Hvis Enzel takkede ja til en kop til, ville han hælde te og vand i begge kopper, ellers ville han blot hælde op til sig selv. Mens han lavede teen så han sig kort over skulderen med et skævt smil.
 " Jeg håber varerne stadig er tilfredsstillende,  " selvom det var lidt spil på ordene i sætningen, mente Phillippe det til det aller ypperste. Hvis der var noget galt med nogen af varerne ville Phillippe da med glæde kigge på dem, eller lave nogle nye.
Enzel

Enzel

Bordelejer

Kaotisk Forvirret

Race / Halvdyr

Lokation / Dianthos

Alder / 23 år

Højde / 172 cm

Blæksprutten 08.03.2020 09:41
Phillippe Jahnson dukkede op for at tage imod ham, før han selv nåede rundt om hjørnet for at finde ham. Han var let genkendelig for Enzel, da han huskede ham som en smuk mand af god støbning. Han kunne huske at Nicola var særligt spændt på at servicere ham den dag han var ankommet, sikkert fordi Phillippe var en del over standarten af de kunder Nicola ellers havde haft. Ham her var ung, stærk og på en eller anden måde et venligtsindet menneske. Selvom Enzel ikke stolede på venlighed… Men det gjorde Nicola.

Hvad Enzel huskede allerbedst fra den aften var, at han havde brast ind på rette tid, lige der hvor Phillippe var i en ekstase af nydelse og havde sit eget håndværk stoppet op i ham. Da han blev opdaget i at stirre på dem begge, blev det ret hurtigt akavet.

Enzel svarede ham blot med et venligt nik og gik forbi ham. Han afslørede ikke sit ærinde lige med det samme, men gik i stedet en runde rundt i det lille værksted og inspicerede. Med en finger kørte han den over reolens overflade, for at se om det var renligt nok til at takke ja til te. Alt han umiddelbart kunne finde var savsmuld, og det var vel godt nok til hans standart. ”Jo tak. Jeg tager mælk og honning i min te hvis du har” Egentlig foretrak han rørsukker, men det var nok en luksus Phillippe ikke havde råd til, selv med den fortjeneste han netop havde modtaget af Enzel for sit håndværk. Gad vide hvad pengene gik til…? Lige meget. Det kom ikke Enzel ved. Nej, han regnede ikke engang med, at Phillippe havde honning eller mælk. Enzels øjne søgte forgæves efter en siddeplads og søgte i stedet mod væggen som han lænede sig mageligt op ad alt imens han betragtede Phillippe skænke te op til dem.

”Jeg er yderst tilfreds med dit fornemme håndværk. Rygtet om min nye kollektion har spredt sig til nysgerrige kredse, og det har tjent mig nye kunder” Roste han ham, stadig mens han betragtede Phillippe med sine opslugende katteøjne, der var optegnet med en tynd streg. ”Beklageligvis har jeg et mysterium der skal opklares, hvad det legetøj angår…”


Phillippe

Phillippe

Krystalisianer

Retmæssig Forvirret

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 29 år

Højde / 193 cm

Que 08.03.2020 19:45
 Der blev hældt vand i begge kopper, mens Phillippe nikkede til Enzels preference ved te. Han kunne ikke klare begge dele, men havde da honning stående et eller andet sted. Han havde købt det en gang, fordi han skaffet sig en te der lige var bitter nok til hans søde smag, men honningen var alligevel for sød til hans smag, og nu stod den bare uden at blive brugt. 
 "Jeg har desværre ingen mælk,  " undskyldte han, mens han fandt honningen frem. Det var vel bedre end ingenting. Kopperne og honningen blev sat på en bakke, og bakken blev samlet op. Som Phillippe vendte sig med bakken i hænderne landede blikket på Enzel, der havde stillet sig op af væggen.
 " Åh, et øjeblik!  " Bakken blev sat igen, og Phillippe gik med raske skridt over til soveværelset og videre ind i det for først at hente de to stole der inde, og efterfølgende bordet. Det var ikke meget, men han havde da til hvis han fik en enkelt gæst. Bordet og stolene blev sat op i midten af rummet, og efterfølgende hentede Phillippe bakken, og den blev sat på bordet. 

 Phillippe holdt den ene hånd frem mod stolen tættest på Enzel, for at indikerer at han endelig skulle sætte sig, før han selv satte sig på den anden stol. Selvfølgelig smilte Phillippe lidt tilfreds over rosen, og han nikkede lidt til det.
 " Godt at høre, " han nikkede lidt inden han tog koppen op til munden og pustede ned i det varme te. Det næste fik Phillippe til at løfte det ene øjenbryn. Et mysterium? Phillippe havde lidt svært ved at se hvordan kunne hjælpe, men han var da nysgerrig på at høre mere om det, uanset hvad.
 " Ja så? " hovedet vippede let på skrå, og koppen blev sat ned igen. 
Enzel

Enzel

Bordelejer

Kaotisk Forvirret

Race / Halvdyr

Lokation / Dianthos

Alder / 23 år

Højde / 172 cm

Blæksprutten 08.03.2020 20:28
Det var tydeligt at Phillippe anså Enzel for at være meget vigtig. Han virkede helt febrilsk, som han skyndte sig at hente samtlige møbler inde ved siden af, for at stille ham tilfreds. Et nysgerrigt blik over skulderen og Enzel kunne se ind i rummet. Der stod en seng. Så… snedkeren boede her? Hvor primitivt. Han blev stående, uden at tilbyde at hjælpe, men Enzel var heller ikke kommet for at agere flyttemand. Han løftede helst ikke på tunge ting, eller andet, der kunne skade ham. Den eneste motion han fik var vist nok, når han delte lagner med Nicola.

Bordet og stolene blev placeret i midten af rummet, og Enzel tog imod siddepladsen og krydsede sine ben afslappet. Han reagerede ikke på Jahnsons Ja så? lige med det samme. Et hurtigt blik op på hans ansigt skulle afsløre eller rense ham for den mistanke han havde. Men selvom Enzel havde naturlige evner for at aflæse folk, så han ikke noget. Han tog den lille krukke med honning og kom godt med sødt i sin te. Lidt i overkanten med honning, måske. Men der skulle godt med sukker til at søde Enzel op.

”Ja” Svarede han kort og lidt hemmelighedsfuldt. Han tog sig god tid til at røre honningen rundt i teen, mens han blot kiggede ned i koppen, mens indholdet snurrede. Han slap endelig skeen og foldede sine hænder i sit skød og rankede ryggen, da han kiggede op på ham. ”Det er vel egentlig en privatsag. Men en af mine ansatte har ladet sig udnytte af en snedig kunde. Kunden bildte min nyligt ansatte prostituerede ind, at han havde betalt for et privat møde med et par af dit håndværk. Bedrager man mine kælehalvdyr, bedrager man også mig… Og hvis ikke jeg handler på det, vil jeg fremstå som en mand i afmagt.” Det var svært for Enzel ikke at udvise sin vrede. For andre virkede Enzels problem nok lidt ligegyldigt, men for Enzel var det meget alvorligt.

Han rakte endelig ud efter koppen og tog den op til munden for at puste lidt til teen, inden han smagte på den. 


Phillippe

Phillippe

Krystalisianer

Retmæssig Forvirret

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 29 år

Højde / 193 cm

Que 08.03.2020 22:25
 Det var ikke gået forbi Phillippes opmærksomhed, hvordan Enzel havde undersøgt overfladerne. Derfor havde han netop også taget bordet ud, normalt satte han blot stolene ved høvlbænken. Der var selvfølgelig et eller andet fint over Enzel, hvordan han så ud, hvad han virkede til at gå op i, hvordan standarden så ud til at være på hans bordel. Bordet var derfor nok et mere passende end en høvlbænk. Det var hvad han kunne klare. Phillippe gik ikke op i at bruge krystaller på lige gyldige ting, og når han alligevel brugte det meste af tiden på arbejde, havde han heller ikke brug for andet.

 Normalt var Phillippe en meget tålmodig mand, men måden Enzel trak tiden ud, og på en eller anden måde virkede meget lusket fik Phillippe til at overveje om der mon lå mere bag besøget. Og var der noget han havde lært fra forholdet med Katarina, var det at stilhed ofte kom før stormen.  

 Da Enzel endelig begyndte at fortælle, var det i første omgang en noget kort fornøjelse, der blot vækkede Phillippes nysgerrighed mere. Han gjorde dog ikke andet vippe hovedet en lille smule på skrå, med et nysgerrigt glimt i øjet. Som Enzel så forsatte fortællingen, løftede Phillippe øjenbrynene mens han lyttede. Panden rynkede sig lidt undervejs. Phillippe bed særlig mærke i udtrykket kælehalvdyr. Han fandt det måske ikke helt passende, i den sammenhæng.
 Phillippe var ikke i tvivl om at det var ham og Nicola de handlede om, men han havde ikke i sinde at afsløre dem. Han tvivlede virkelig på at Enzel vidste at Nicola havde været forbi, men hele besøget var en smile mistænkeligt. Måske Enzel bare var ude på en fiske ekspedition?
 " Det er jeg da ked af at hører, Hr. Silene.. Det var ikke meningen at varerne skulle skabe problemer.. Er der noget jeg kan gøre ved det?  " Phillippe lænede sig frem igen og tog tekoppen til sig. Blikket blev fjernet fra Enzel, og han så ned i koppen som han pustede til den, og tog en slurk. 
 " Måske en kæde i enden af varerne, så de kan sidde fast til sengen? Så kan de ikke blive fjernet fra Bordellet? " Forslog han. Det var nok ikke det Enzel havde i tankerne, men Phillippe skulle jo virke så uvidende som muligt. 
Enzel

Enzel

Bordelejer

Kaotisk Forvirret

Race / Halvdyr

Lokation / Dianthos

Alder / 23 år

Højde / 172 cm

Blæksprutten 09.03.2020 07:19
Som Enzel beskrev sit problem for Phillippe, lod det til at det var første gang han havde hørt noget lignende. Enzel studerede ham og blev irriteret over, at der ikke var nogle tegn i hans ansigt, der kunne afsløre ham. Selvfølgelig var Enzels maske stram i det, og irritationen viste sig kun som en dirren i blikket og som i spændinger i fingrene. Som nu, hvor han knugede lidt hårdt i koppen. Phillippe åbnede munden, og hans ord fik løsnet lidt op for irritationen. Så Phillippe var ked af at den stakkels bordelejer var blevet snydt? Forhåbentligt for ham, var det kun ment i høflighed. Han forventede ikke at Phillippe brød sig om ham, og i øvrigt havde han heller ikke vist sit ansigt på bordellet siden, trods han udgav sig for at have nydt opholdet med Nicola… Mon sådan en som Phillippe ville have det gratis?

Enzel smallede øjnene i et kort øjebliks uforsigtighed. Men så bredte hans læber sig, til noget der skulle forestille et smil, som i øvrigt blev gemt bag koppen. ”Hvor er du fjollet... " Sagde han lidt dæmpet nede i koppen. Smilet forsvandt igen ”Men så alligevel. Hvis nu jeg lænkede de ansatte til sengen, ville jeg vide præcist hvor jeg havde dem.” Det blev sagt i en sådan alvorlighed, at han umuligt kunne mene det i sjov. Det var faktisk et forslag, ord, som han puttede i munden på Phillippe. 

Hurtigt afkrydsede han benene og vinkede kroppen korrekt mod Phillippe og skubbede sig ordentligt ind til bordet. Hans positur var mindre afvisende på den måde. ”Lad os snakke lidt forretning, hvis du har tid?” selv havde Enzel masser af tid på hænderne. Hans hånd søgte ind under det ukendte, bag silkeklæderne og fiskede et pergament op, som han havde foldet sammen som et landkort. Han flyttede lidt på teen og kopperne, og rullede tegningerne ud på bordet.

”Det er en større opgave, finansieret af en vigtig kunde, som godt kan lide at eksperimentere…” tegningen viste noget der mindede mest af alt om et torturredskab. Det var et stort X-formet kors, til at spænde personer fast på, som skulle monteres til væggen. ”En burde være nok… Men din udfordring bliver at få det her monstrum til at se… flot ud. Det må ikke fremstå uhyggeligt for mine andre kunder, eller pigerne, for den sags skyld. Du vil formentlig blive nødt til at bygge den på bordellet. Men du kan jo overnatte på værelset og blive serveret måltider” Hvis Phillippe ikke ville tage opgaven, vidste Enzel ikke hvem han skulle gå til. Phillippe var nok den dygtigste, men også umiddelbart den eneste, der ikke så de seksuelle projekter som en fornærmelse eller en synd. Om Phillippe ville bygge et decideret torturredskab for Enzel, kunne man aldrig vide.



Phillippe

Phillippe

Krystalisianer

Retmæssig Forvirret

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 29 år

Højde / 193 cm

Que 09.03.2020 20:06
 Om Phillippe var fjollet? Måske. Selv synes han det var et rimeligt fornuftigt forslag. Han kunne selvfølgelig godt se, at det måske ville sætte nogen begrænsninger i legen med varerne, men hvis det virkelig var en problem, at hans ansatte forlod bordellet med dem, så var det jo en fin løsning. Phillippe trak derfor blot på skulderne til det. Enzel valgte dog alligevel at lege videre med ideen, og hans forslag fik Phillippe til rynke panden. Han fandt det dybt forargende at Enzel faktisk havde så nedværdigende tanker om hans ansatte. At han kunne overveje at tage deres frihed fra dem. Phillippe gjorde dog sit bedst for at skjule det foragede udtryk, og skyndte sig at tage en slurk af teen. 
 Hvordan skulle Phillippe lige reagere på den udtagelse? Han overvejede at slå det hen med en akavet latter, men Enzel så ikke ud til at lave sjovt, han så utrolig alvorlig ud. Det var var ingen tvivl om at det ikke var ment som en joke.  Så Phillippe rømmede sig lidt, og satte koppen fra sig.
 " Det ville måske være at gå til ekstremer..  " kommenterende han, og prøvede at lyde så neutral omkring det som muligt. 

Phillippe tog imod emneskiftet med kyshånd, og rettede sig straks mere op, og rykkede stolen længere ind, for at se hvad Enzel fandt frem fra klæderne. 
 " Jeg har altid tid til en kunde, " Han sendte Enzel et venligt smil, inden han slog blikket ned på pergamentet. Blikket gled betragtende over tegningen, mens Phillippede sugede alle detaljer til dig. Hjernen gik straks i gang med at komme på ideer, mens han lyttede til Enzel fortælle. Det var et interessant koncept, og han kunne godt se det spændende i sådan et redskab. Hånden fat vej til underlæben, som han pillede lidt ved mens han tænkt. Af og til nikkede han lidt til det Enzel sagde. 

 Phillippe var helt opslugt af opgaven, og alle tanker om Nicola var i øjeblikket væk. Derfor synes han det var en ganske fin ide, at overnatte på bordellet. Det kunne selvfølgelig hurtigt blive trælst for dem på bordellet.
 " Hmm...  " lød det tænkende fra ham. 
 " Og den skal hænge på væggen? Ikke være på et stativ, så man kan vippe det? Det ville selvfølgelig gøre det til et lidt større monstrum..  " mumlede Phillippe overvejende. Det var ligeså meget et spørgsmål til Enzel, som en kommentar til sig selv. Endelig tog han blikket fra tegningen, og så i stedet på Enzel.
 " Tænker du ikke det ville gå hen og blive forstyrrende med alle de høje, uvante lyde for dine ansatte, mens jeg laver det? Jeg kunne lave alle delen på værkstedet, og fragte det hen til bordellet, når det er klar til at blive samlet? Så forstyrrer jeg heller ikke jeres hverdag for meget? " Det var tydeligt at se i Phillippes blik at han fandt jobbet interessant. Det var jo noget nyt, uden for noget han havde lavet før. 
Enzel

Enzel

Bordelejer

Kaotisk Forvirret

Race / Halvdyr

Lokation / Dianthos

Alder / 23 år

Højde / 172 cm

Blæksprutten 09.03.2020 21:14

Det var med spænding at Enzel iagttog Phillippe, alt imens Phillippes blik fokuserede på tegningen. Det var tydeligt at se hvordan han forstod tegningen end Enzel havde gjort, da han havde fået den stukket i hånden. Og lige så tydeligt var det at se, at Phillippe var meget dedikeret i sit arbejde. Han gik op i det og var arbejdsom. På det punkt var de ens, men udover det, overhoved ikke. ”Det ved jeg ikke? Bør den kunne vippe?” Spurgte Enzel, som forventede han at Phillippe kunne besvare ham, og afslørede derved at han var ganske uerfaren med redskaber som disse, hvad end de var ment til tortur eller sexuel nydelse. Han tiltede hovedet, nærmest som ville han kunne se og forstå tegningen bedre, hvis han så det fra Phillippes vinkel. Turbanen var bundet omhyggeligt og blev som på magisk vis siddende. 

Han flyttede begge sine blege, besmykkede hænder hen og lagde sig på Phillippes ene hånd, som lå på tegningen. Han gav den et solidt klem, for at udvise sin respekt og sin taknemmelighed. ”Jeg ved du er ligeså meget kunstner, som du er snedker, hr. Jahnson. Du arbejder bedst, når en opgave er fri, og du klarede min første opgave med en yderst tilfredsstillende præstation. Det kan være at du kan udarbejde to tegnede forslag, og så vil jeg tage stilling til om det skal være et møbel eller monteres til væggen.” Nok var Enzels øjne onde og katteagtige, men de var også smukke blå og tiltalende som havet, der funklede i midnatslyset, når han endelig så nogen i øjnene, uden at vise kritik eller afsky.

”Og så styrer du selv hvordan og hvorledes du ønsker at arbejde.”



Phillippe

Phillippe

Krystalisianer

Retmæssig Forvirret

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 29 år

Højde / 193 cm

Que 10.03.2020 12:25
 Blikket blev vendt tilbage til tegningen ved Enzels spørgsmål. Skulle det være som tegningen skulle den selvfølgelig ikke kunne vippe, men det kom vel også an på hvad tanken med korset var. Så han trak lidt på skulderne og så tilbage på Enzel.
 "  Baseret på tegningen skal den ikke, men det kommer an på hvad den skal bruges til. Kan den vippe, åbner det op for at man kan lidt mere.  " Han foldede læberne lidt. Det var selvfølgelig ikke sikker det var op til Enzel at ændre på tegningen, når det var finansieret af en anden. Nu havde han i hvert fald luftet ideen. 

 Hænderne der blev lagt på Phillippes hånd, fik ham til at løfte det ene bryn lidt. Han havde altid svært ved at vurdere hvad folk lagde i små berøringer som denne, men noget sagde ham at det ikke var i de baner Enzel tænkte med ham. Alligevel sitrede det i Phillippe fingre ved berøringen. Han så på Enzel mens han snakkede. Der var noget over måden Enzel kunne sidde og gøre sig til, der mindede ham lidt om Nicola, men helt præcist hvad det var, kunne han ikke sætte fingeren på hvad det var. Han nikkede lidt. 
 " Det skulle ikke være et problem. Skal jeg kommer forbi med tegningerne om.. Skal vi sige to dage? " han lagde hovedet lidt på skrå. Det burde ikke være et problem for ham at få tegnet de to skitser inden da. Han havde allerede en god ide til noget af det, i hvert fald. 

 "Jeg ser på hvad der vil give mest mening, alt efter hvad det ender med jeg skal lave. " han nikkede lidt igen, og sendte Enzel en venligt smil. 
Enzel

Enzel

Bordelejer

Kaotisk Forvirret

Race / Halvdyr

Lokation / Dianthos

Alder / 23 år

Højde / 172 cm

Blæksprutten 12.03.2020 18:49
2 dage? Ville det mon kunne gøre det? Enzel ville have givet ham en uge og havde forventet at høre brok fra ham. Mon det var det flirtende blik eller Enzels blidt berøringer, der gjorde Phillippe så ivrig efter at imponere ham. Enzel forventede kvalitet over kvantitet. Var han overhoved klar over det? 

Med et studerende blik op og ned ad den del af Phillippe der var synlig over bordkanten, landede hans blik igen på Phillippes øjne. Han fandt ham ret… meget attraktiv, for en nedre bydelskarl. Phillippe var bestemt ikke en Nicola, men han havde en maskulinitet over sig, som Enzel til tider næsten… savnede ved sin gamle herre, i sit tidligere liv. Men han regnede nu ikke med ligefrem at føre fantasien ud i livet... Han lænede sig tættere frem indover bordet. Hænderne der endnu ikke havde flyttet sig fra Phillippes hånd mod bordet, holdt ham umiddelbart fra at trække sig væk fra ham eller slå ud efter ham. Enzels læber var ikke langt fra at kunne kysse Phillippe på munden, indtil han umiddelbart stoppede op. ”Du får travlt.” Hviskede han.

I et sidste øjeblik reddede han sig selv fra at begå en tåbelig fejl, næsten at have kysset ham. Nu lod han blot til at lege med Phillippes seksualitet, som Enzel tydeligvis kendte fra bordelhuset.

Det var rigeligt med Nicola som havde fået ham at se nøgen, og Enzel burde ikke have et behov for at se andre med al den sex han i stigende grad havde fået, efter at have mødt Nicola. Nok var Enzel en nederdrægtig, djævelsk, gemen svindler. En ondert uden lige. Men af alle onde ting han kunne forstille sig gøre mod Nicola, kunne han ikke få sig selv til at gå bag om ryggen på ham, også selvom det aldrig ville blive opdaget. Og måske gik Nicola ikke engang med nogle forventninger om, at Enzel skulle holde sig fra andre… Men det var det der virkede mest rigtigt. Enzel flyttede først hænderne fra Phillippes indbydende hænder, hvorefter han trak sig væk fra Phillippes intimsfære.

”Så er det vist en aftale” Enzel satte sig tilbage i stolen – efter at have løftet sig fra den, for at nå helt hen til Phillippe, næsten i et kys. Han tog den lille kop med te og drak det sidste.


Phillippe

Phillippe

Krystalisianer

Retmæssig Forvirret

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 29 år

Højde / 193 cm

Que 12.03.2020 20:32
 Der var ikke meget andet i Phillippes liv end arbejde og sjov. Og var der tidsbestemt arbejde der skulle laves, var det kun arbejdet i hans liv. Når han satte sig for at skulle lave noget, så var det der hans fokus lå. Derfor vidste han også, at ville han få længere tid til at lave tegningerne, ville han formentlig alligevel have den klar i løbet af et par dage, og så bare gå og vente. Så kun han lige så godt planlægge tingene efter det. Desuden skulle tingene også helst passe med besøgene til Katarina. Noget der umiddelbart ikke skulle blive et problem denne gang, da hun ville komme til ham, men det ville være skønt ikke at skulle blive distraheret af hende hele tiden, når han skulle arbejde. 
 Derudover havde han allerede nu gjort sig en masse tanker til hvordan og hvorledes, så derfor burde det heller ikke være noget der ville tage ham alt for lang tid. 

 Phillippe ene øjenbryn løftede sig lidt, som Enzel pludselig kom tættere på. Det var ikke dømmende eller noget, det kan bare lidt bag på ham, og gjorde han kun noget mere forvirret over den lette berøring. Blikket flyttede sig kort ned til Enzels læber som de kom meget tæt på, og Phillippe kunne ikke stoppe sig selv fra at skille læberne en smule fra hinanden. Åh hvor havde han ikke noget rygrad. Han var klar til at lade deres læber ramme hinanden. Mærke Enzel helt tæt på. Undersøge hvor meget Enzel og Nicola egentlig mindede om hinanden. 
 Normalt var Phillippe ellers altid så professionel omkring arbejdet, men siden den første ordre fra bordellet, havde han haft det så svært ved at holde sig ordenligt i skindet, når det kom til ting omhandlende Hr. Silene og hans ordre. Derfor var det også først da Enzel hviskede til Phillippe, at han kom tilbage til de mere professionelle tanker. 

 Som Enzel trak sig væk, rømmede Phillippe sig kort, og slog blikket lidt ud til siden mens han bed sig i underlæben. Hvor havde han været tæt på at dumme sig på så mange måder. Han sank, og flyttede så blikket tilbage på Enzel, med et lille, venligt smil. 
 " Ja, jeg må vel også hellere komme i gang..  " sagde han, både til at han havde travlt og at de havde en aftale. Mens Phillippe så på at Enzel drak sin te, bad han til, at når han om lidt ville rejse sig, ville de løse bukser skjule at næsten kysset fra Enzel, samt alle tankerne om Enzel mens også korset, havde skabt en lille smule liv mellem hans ben.  
Enzel

Enzel

Bordelejer

Kaotisk Forvirret

Race / Halvdyr

Lokation / Dianthos

Alder / 23 år

Højde / 172 cm

Blæksprutten 12.03.2020 22:29
Det var nu ikke fordi det var den bedste te, men den var da sødet med dyr honning. Så derfor skulle han ikke efterlade en halv kop. Han placerede den pænt og tom på bordet, og rejste sig ved Phillippes ord om at han hellere måtte se at komme i gang. Bordelejeren skulle ikke kunne sige om Phillippe ville kunne levere til tiden, men nu hvor han havde lovet ham det, skulle han ikke stå i vejen for det. Det ville imponere ham, hvis han fik begge tegninger indenfor fristen. 

Han kunne mærke den lidt opstemte stemning i det lille rum, eller også var det Enzels egen fantasi. Han havde det med at forvente, at alle folk drømte om at dele seng med ham for en nat. ”Husk nu også at få sovet og spist.” Bekymringen for Phillippes helbred og velvære var ikke ægte. Det var ren og skær kutyme. Han rejste sig fra stolen og gik rundt om bordet for at hilse farvel med en bukken med hovedet. Han regnede med at Phillippe ville begrave sig i arbejdet med det samme, eftersom det virkede som om han ikke kunne vente med at komme i gang med at tegne for ham. Det var godt. Men trods iveren, rejste Phillippe sig op for at følge ham ud. Enzel var naturligvis heller ikke en hvilken som helst gæst. En mand af hans stand hørte ikke til i små værksteder placeret i den nedre bydel.

Han lod lydløst Phillippe følge ham hen til døren. Og rent instinktivt, da han skulle sige nogle afskedsord, dumpede hans blik ned mellem Phillippes ben, hvor han havde sat nogle ting i gang. Enhver anden ville måske fjerne sit blik i forlegenhed, lade som ingenting eller blive hysterisk og forarget, men ikke Enzel. Han havde ingen skam i livet hvad det angik. Han betragtede bulen i nogle lange sekunder og blev ganske tilfreds. Han kiggede op på Phillippe igen med fornyet interesse. ”Jeg ligger ikke med pøblen” Nævnte Enzel ikke spor uvenligt ment. Det var det ord de finere folk brugte om sådan nogle som Phillippe. ”Men så er det godt at mit bordel har fået en mandlig prostitueret. Med lidt fantasi ligner han mig lidt.” Fortsatte han med et glimt i øjet. Phillippe måtte uden tvivl vide hvem han talte om, for det kunne selvfølgelig ikke være andre end Nicola, som Phillippe allerede havde stiftet bekendtskab med.

Hans hånd holdt på dørhåndtaget og havde trykket ned. Men døren forblev lukket, og Enzels opmærksomhed kun rettet på Phillippe.



Phillippe

Phillippe

Krystalisianer

Retmæssig Forvirret

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 29 år

Højde / 193 cm

Que 14.03.2020 12:45
 Det ene bryn blev løftet lidt ved Enzels ord, som de begge havde rejst sig fra bordet. Det virkede som en påtaget bekymring, Enzel slog ikke lige frem Phillippe som en der rigtig bekymrede sig specielt om andre. Nicola havde dog sagt at Enzel holdt noget øje med hans ansatte, men det kunne sagtens være noget forretningsmæssigt. Phillippe nikkede dog til det.
 " Selvfølgelig..  " det var dog nok lidt en løgn. Han ville formentlig blive opslugt i arbejdet og glemme alt om tid og sted. Det ville nok først være når han var færdig, han ville formå at få mad og søvn. Kunderne var trods alt de vigtigste.

 Phillippe prøvede lettere diskret at på rette på bukserne så bulen ikke ville være så tydelig. Det var dog uden held, for da de nåede døren, og Enzel vendte sig mod Phillippe, blev han tydeligt afsløret, ved Enzels blik der blev ved med at hvile på bulen. Han skar en kort grimasse, ikke fordi han var flov over at være blevet opdaget, mere fordi det var lidt akavet, at der ikke skulle mere til. 
 Øjenbrynene blev meget hurtigt løftet, ved Enzels kommentar. Den kom noget bag på ham, og han måtte ærligtalt folde læberne og sendte ham et lettere anstrengt smil for ikke at fnyse over det. Vel og mærket var hans værksted placeret i den nedre del af byen, men det var lige ved grænsen, og Markedspladsen lå ikke langt fra ham. Værkstedet var et billigt sted, der faktisk så ordenligt ud, ikke at Phillippe ikke havde krystallerne til at bo længere inde. Men han havde det fint med at bo et sted, hvor han nemt kunne spare op, og ikke behøvede at tænke over hvordan han brugte hver krystal. Så han så altså ikke helt sig selv som en del af pøblen
 " Det ved jeg jo alt om..  " kommenterede han med et lidt mere oprigtigt smil og et nik, til det med den mandlige ansatte. Han glemte nok ikke lige foreløbigt den alternative betaling, eller hvad der skete et par dage senere, men det skulle Enzel selvfølgelig ikke vide noget om. 

 " Vi ses om et par dage. Jeg kommer forbi med tegningerne inden mørkets frembrud..  " sagde han roligt, og rakte hånden lidt frem mod døren. Det var ikke fordi han ligefrem ville smide Enzel ud, der skulle heller ikke gå for længe før han kom i gang, hvis han skulle nå at få begge tegninger klar til tiden.
Enzel

Enzel

Bordelejer

Kaotisk Forvirret

Race / Halvdyr

Lokation / Dianthos

Alder / 23 år

Højde / 172 cm

Blæksprutten 14.03.2020 14:43

Handlen var overstået og besøget havde været en succes. Nok havde han ikke fået opklaret sit mysterium om Nicola og det lånte legetøj, men hvis det virkelig hastede så meget, havde han nok spurgt ham, frem for at gå den lange vej udenom og rundspørge samtlige kunder. Det var bare… Der var kun to kunder på daværende tidspunkt, der havde haft kendskab til legetøjet, og det var Nicolas stamkunde, obersten, og legetøjets producent, Phillippe. Han kunne ikke forstille sig at Obersten skulle snige sig udenom en betaling. Obersten var en meget konfliktsky mand, der altid sørgede for at betale lidt ekstra, for ikke at træde nogen over tæerne… og Phillippe kendte han endnu ikke godt nok. Phillippe var ikke renset endnu, men han var i sikkerhed. For nu. Årh hvor ville det være ærgerligt hvis det var Phillippe. Han kunne vældig godt lide hans engagement, og han ville gerne fortsætte det gode arbejde med ham, men ikke hvis han var en bedrager.

”På gensyn Hr. Jahnson.” Lød det høfligt, og i en spinnende, flirtende tone fra Enzel, der drejede om mod døren og forlod værkstedet i troen om, at dagens sidste gøremål var slut. Udenfor var det blevet sent, og folk havde pakket sammen og var på vej hjem fra markedet, for at komme hjem til aftensmad. Men der var ikke ligefrem mange på gaden, og heller ingen byvagter i syne, som Enzel kunne vinke hen til sig. Han måtte strejfe hjem alene, men han var ikke utryg. Han var trods alt dødeligt bevægnet med sin rubinske daggert, som han var temmelig trænet i at løsne fra bæltet, skjult bag det yderste lag tøj. Som han gik rundt om værkstedet og på vej igennem en lille sidegade, for at komme ud til hovedgaden, faldt Enzels tanker tilbage på sin varme seng og Nicolas nøgne krop, der ventede ham… Phillippe havde opstemt ham på en eller anden mærkelig måde, og selvom Enzel havde været stærk og tålmodig, kunne han ikke helt slå den seksuelle tankegang ud af hovedet. Der var ting han var nødt til at gøre ved Nicola, når han kom hjem, før han kunne finde ro i sin krop igen…

Han nåede ikke langt væk, før han måtte stoppe op i midten af gaden. Hans blik landede på en mand, fattig og ussel af udseende, som dukkede op frem fra sit skjul bag nogle stablede trækasser med ukendt indhold. Alene det at manden åbenlyst havde skjult sig og nu dukkede op foran Enzel med et udtryk der virkede grådigt og truende, gjorde Enzel bevidst om, at han havde ventet på ham. Garanteret i al den tid han havde været inde på værkstedet. Enzel var ikke typen der råbte op efter byvagterne. Han var vant til at klare sig selv, og instinktivt søgte hans hånd ind bag klæderne, for at løsne sin daggert fra stofbæltet. Enzels blik truede også nu, og før han nåede at løsne daggerten fri, blev han overfaldet. Manden havde nærmest kastet sig over ham og banket Enzels ryg ind mod fladen på en af kasserne. Opsat på at få fat på daggerten, registrerede han ikke smerten endnu. Han knurrede og hvæste ad manden, uden frygt for at hemmeligheden bag turbanen skulle afsløres. Manden skulle dø! Dø for at forsøge at frarøve Enzel Silene!

Uden at manden kunne vide hvad Enzel kæmpede for at hive frem fra gemmerne, holdt manden fast i hans håndled, for at holde ham fra det. De moslede og kæmpede med hinanden. Manden var større og kluntet i det men han var angiveligt beruset og svækket af sult, så Enzels lille, men adrætte krop var nok til at stride nok imod til at holde ham hen. Manden hænder forsøgte at flå i Enzels forvirrende påklædning, for at finde frem til Enzels pengepose. Det skulle vise sig at Enzel havde rigtig mange ting udover krystaller på sig. Som bæltet blev løsnet fald flere krystaller til jorden, en lille hørpose med katteurt i, samt en håndfuld visitkort og brochurer og et tæt foldet bykort til jorden. Enzel greb straks sin daggert, flåede det ud af hylsteret og jokkede det i skulderen på manden, som kom som et chok fra manden, der skreg op i smerte. Enzel havde sigtet efter hjertet, med i deres tommulte kamp, havde han ramt ved siden af. Daggerten var skarp, og han fik den hevet ud igen og ville stabbe ham for anden gang. Manden nåede at afværge dette angreb, og nåede at gribe fat i hans håndled og klemte til med alle kræfter han havde tilbage. Den anden af hans hænder kunne endnu ikke forsøge at samle pengene op, så de lå endnu og flød ved deres fødder. I stedet greb hånden rundt om Enzels tynde hals, for at lukke luften ud af ham.

Enzel udstødte halvkvalte lyde, som han desperat forsøgte at kæmpe imod mandens sidste kræfter. Han brugte to hænder for at forsøge at angribe ham med det skarpe blad. Men kræfterne i grebet var ved at svinde op. Han var ved at blive svimmel. Han kendte til døden bedre end nogen anden, men han kunne mærke at han begyndte at frygte for sit liv mere end frygten for at få sin hemmelighed opdaget. Og det var trods at dele af hans fine tøj var slået i stykker og turbanen havde løsnet sig. Hans ører var på mirakuløst vis endnu tildækket af det lange stof, men det lange hår havde løsnet sig fra sin opsætning og var faldet ned over sin ene skulder. Han så herrens ud. Og hvis han døde her, ville alle der havde hørt om Enzel Silene kende til ham. Og han ville igen være nødt til at flytte væk og finde ny base…

Han tabte daggerten, og han havde ingen kræfter tilbage i kroppen til at kæmpe mere imod. Hans hjerne manglede ilt og han kunne mærke hvordan livet langsomt forsvandt ud af ham…

For Enzels indre blik så han Nicola for sig. Med sit sædvanlige, lidt nervøse blik… Han havde lyst til at række ud efter ham, men han var som lammet. Besvimet. Stadig med et sæt næver, der fortsat lukkede sig om halsen på ham, for at sikre sig at han ikke skulle vågne op igen.


Phillippe

Phillippe

Krystalisianer

Retmæssig Forvirret

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 29 år

Højde / 193 cm

Que 14.03.2020 17:12
 Phillippe holdt døren for Enzel, høflig som han nu en gang var. Han så ned på Enzel med et venlig blik og smil, men lige nu glædede han sig lidt at få Enzel ud af døren. Der var et eller andet lusket over hele besøget. Selvom det havde virket lidt som et forretningsbesøg, så startede det ikke ud sådan, og det gav Phillippe nogen lidt mystiske vibes. Det stoppede ham dog ikke fra at holde den venlige facade oppe, og nikke lidt.
 " På gensyn, Hr. Silene..  " Phillippe blev stående i døren, efter Enzel var gået, og så lidt ud på den nu lettere mørklagte gade. Enzel kom til at skille sig meget ud, men det var vel i sidste ende ikke Phillippes problem. Så han lukkede døren i, og gik ind for at rydde op efter besøget, og komme i gang med arbejdet. 

 Kopperne var blevet gjort rent og sat på plads, bordet og stolene var kommet ind og stå ved enden af sengen igen, og Phillippe havde sat sig ved bordet med tegningen fra Enzel og et tomt stykke pergament og en blyant, klar til at gå i gang med arbejdet.
 Som han satte blyant på papiret og skulle i gang med at sætte de første streger, da en lyd udenfor fik ham til at stoppe op, og lytte efter. Et bump efterfulgt at noget skratten og små bump. Phillippe brummede lidt og vendte tilbage til tegningen, så han kunne komme igang. Han nåede dog ikke at sætte særlig mange streger før en nysgerrighed og utryghed tog over, og han var nødt til at rejse sig og gå ud for at undersøge lyden.
 Normalt var Phillippe ligeglad hvad der skete ude for, så længe det ikke lød til at være noget der påvirkede hans værksted. Han ville helst ikke rodes ind i problemer, eller udsætte sig selv for at komme i problemer. Mere end han allerede havde, ved at luske rundt med Nicola bag Enzels ryg. Men Enzel var lige gået, og han skilte sig meget ud fra den nedrebydel, noget der sikkert var nogen så som en nem lønningsdag. 

 Med raske skridt gik Phillippe mod retningen af lyden, og da han nåede sidegaden, blev han mødt af en mand, der stod med hænderne om en silkeklædt mand der kun kunne være Enzel. Phillippe gjorde dog ikke andet end at blive stående, og se sig lidt omkring. Der var ikke andre end ham. Han var virkelig ikke meget for at skulle blande sig. Tænk hvis det gik ud over ham i stedet. Han var vel og mærket større end den anden mand, så det burde ikke være et problem. 
 Lyden af daggerten der ramte jorden hev Phillippe ud af tankerne, og fik ham til hurtigt at træde over til manden, der var for travlt optaget af et klemme livet ud af den lille mand foran ham, til at opdage Phillippe. Hurtigt svingede han en knyttet næve mod mandens ansigt. Manden slap Enzel for at tage sig til ansigtet, og snublede lidt bagud. Phillippe pustede sig lidt op, og manden vendte fokusset mod Phillippe i stedet. Manden brugte dog kun et par sekunder til at se på Phillippe før han stak halen mellem benene. 

 Phillippe blev stående lidt, og så efter manden for at sikre sig han ikke bare løb lidt væk, for at finde et våben af en art, og vende tilbage. Manden forsatte dog med at løbe væk, og Phillippe vendte sig mod Enzel i stedet.
Enzel

Enzel

Bordelejer

Kaotisk Forvirret

Race / Halvdyr

Lokation / Dianthos

Alder / 23 år

Højde / 172 cm

Blæksprutten 14.03.2020 17:35

I sin bevidstløse tilstand registrerede han slet ikke noget som helst i nogle sekunder, alt imens Phillippe var kommet ham til undsætning og begyndte at slå på Enzels overgrebsmand. Som manden næver blev vristet sig af hans hals, gled Enzels svækkede krop ned ad kasserne og ned at sidde i et øjeblik. Bevidstheden kom gradvist tilbage til ham, som han igen kunne få luft. Han var blind og omtåget, men han kunne lige så tydeligt høre og registrere slag mod et ansigt, et par vaklende, snublende skridt, og derefter hvordan manden satte i løb. Han huskede pludselig hvilken væmmelig situation han var kommet i, og pludselig kunne han også mærke hvilken smerte hans krop og ikke mindst hans hals var udsat for. ”Aauw…” Klynkede Enzel, der først tog sig til halsen, og i armbevægelsen mærkede han et stik i skulderpladen, som var blevet skubbet ind i hjørnet på en af kasserne. Han vidste dårligt hvor han skulle ømme sig først. ”J-Jahnson?” Enzels syn kom tilbage til ham som noget af det sidste, og først nu som Phillippe havde vendt sig mod ham.

På trods af sin tilstand havde Enzel til vane, altid lige at tjekke om turbanen sad som den skulle. Han kunne mærke at håret og stoffet havde løsnet sig. Der var altid en chance for, at ørene ikke blev opdaget, da de ikke var særligt store. Det slangekrøllede, lange, sorte hår var i sig selv meget bemærkelsesværdigt. Så Enzel tog ingen chancer. Selvom han endnu var sløv og konfus, for ikke at glemme øm over det hele, bandt han klædet i en lidt sjusket og kreativ løsning på en hovedbeklædning. Han skar ansigt som det gjorde ondt at holde armen løftet, men han prioriterede tydeligvis at bære turban til hver en tid. Han var tildækket af blod – den fremmedes blod, men selv var han uskadt. Han kunne ikke helt forstå det, men Phillippe havde reddet ham. Han troede ellers at han skulle dø.

”Du reddede mig?” Lød det forvirret fra Enzel. Han havde ikke tænkt sig at blive siddende på de kolde sten hele natten, og straks begyndte han at samle sine mange millioner af ejendele sammen. Som han samlede de løse krystaller op og kom dem i pungen, gik det op for ham, at han vel burde takke ham for hans indsats, eller sådan noget. En belønning, af en art? Enzel var normalt meget nærig og grisk, men han levede i en verden, hvor man holdt sig gode venner med folk, ved at sørge for at de blev betalt for deres hårde arbejde.

”Hvad skal du have for besværet?” Lød det endnu hæst og forvirret fra Enzel. Han forsøgte at komme på benene ved at støtte sig til kassen, men hans ben var endnu vaklende og svækkede, og hurtigt faldt han på røven igen. Opgivende lænede han sig tilbage mod kassen igen, præcis som han havde siddet bevidstløs lige før.


Phillippe

Phillippe

Krystalisianer

Retmæssig Forvirret

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 29 år

Højde / 193 cm

Que 14.03.2020 19:51
 Det var ikke ligefrem fordi Phillippe følte sig speciel heltemodig på grund af det han lige havde gjort, men det gav ham da en god fornemmelse i kroppen. Det havde været det rigtige at gøre, selvom han ikke var helt overbevist til at starte med. Da der ikke rigtig skete så meget over fra Enzel skyndte han sig lidt der over. Havde han alligevel tøvet for længe? Men så kom der lidt mere liv i ham, og Phillippe trådte lidt væk, for at give Enzel lidt plads til at komme til sig selv. 
 "  Hr. Silene..  " sagde Phillippe nærmest som om han hilste på Enzel igen. Han vidste ikke rigtig hvad han ellers skulle sige. Det havde jo ikke rigtig andet en et forretningsforhold, og Phillippe var måske stadig en lille smule anspændt efter deres afsked.

 Imens Enzel tjekkede hans udseende - en ting Phillippe måske lige nu fandt mindre vigtig - gav han sig til at samle de krystaller der var faldet ud af Enzel pose sammen. Han kunne vel lige så godt hjælpe. Da Enzel kommenterede på at han havde reddet ham, satte Phillippe sig med hænderne på knæene og så han på Enzel.
 " Jaaaa..  " der var en svag overrakelse i hans stemme, for det kom også lidt bag på ham at han havde gjort det. I stedet for at dvæle for meget ved det, sendte han i stedet Enzel et lidt skævt smil.
 " Nu havde jeg jo lige fået et job, så måtte jeg vel heller sikre mig, jeg blev ved med at have det..  " Han trak lidt på skulderne og rejste sig op, stadig med Enzels krystaller i hånden. Han løftede brynenene lidt ved det næste spørgsmål. Det så ud til Enzel havde problemer med at komme op, så Phillippe gik hen til ham, og rakte den tomme hånd frem mod han, for at hjælpe ham op at stå. Tog han imod den ville han hjælpe ham op, og efterfølgende ligge krystallerne i hans hånd. Tog han ikke i mod hjælpen, ville Phillippe bare give Enzel krystallerne som han sad nede på jorden, 
 "Det skal du ikke tænke på..  " Sagde han bare. Han ville have det mærkelig ved at tage imod betaling for at have reddet hans liv. Det var trods alt nok det mest rigtige, og menneskelige at gøre.
Enzel

Enzel

Bordelejer

Kaotisk Forvirret

Race / Halvdyr

Lokation / Dianthos

Alder / 23 år

Højde / 172 cm

Blæksprutten 14.03.2020 20:17

Phillippes venlighed kunne kun være ægte. Men alligevel forstod Enzel ikke hvordan eller hvorfor han havde hjulpet ham. Han troede ikke på at Phillippe havde gjort det på baggrund af at han ville sikre sig sit job. Det måtte oprigtigt være fordi han var god af sig. Det var temmelig… stort af ham. Enzel ville nok ikke have gjort det samme for ham… Han kunne ikke gøre andet end at acceptere hans venlighed. Han tog imod den hånd der blev rakt til ham, og kæmpede lidt for at komme op. Men det endte nok med at Phillippe måtte løfte ham op. Enzels tilstand var lidt skamfuld, men at mærke Phillippes styrke i den ene arm alene gjorde ham lidt varm i kinderne, hvilket var endnu værre.

”Nå?!” Svarede Enzel nærmest fornærmet, da Phillippe ikke ville have noget til gengæld, men blot rakte ham den forholdsvist tunge pengepung. Det gik op for ham, at Phillippe også havde hjulpet ham med at samle alle hans ting ind for ham, som han tog imod det hele. Han rettede på sit tøj og fæstnede tingene til sit bælte et efter et. Han manglede dog noget, og i et kort øjebliks panik, så han sig omkring efter sin mest værdifulde, elskede ejendel. Han bukkede sig ned efter daggerten, tørrede den ren for blod i de i forvejen ødelagte klæder af hans og kom den tilbage i hylsteret.

”Du har jo travlt, så... på gensyn… Igen” Sagde han fast besluttet og gjorde et nik. Han var endnu helt forvirret og begyndte at gå i den gale retning tilbage mod værkstedet. Han var alt for konfus og ustabil til at komme hjem sikkert og egenhændigt, men han var også for stolt til at blive siddende eller bede efter hans hjælp.



1 1 0 0 0


Chatboks
Gæst
[smilies]
IC-chat
Online nu: Tatti, jack, Lux , Echo
Lige nu: 4 | I dag: 12