Målet var “Det Halve Svin” - et sted, som måske var lidt på grænsen af, hvad familien ville kalde anstændigt, men langt bedre end nogle af de andre kroer, han i sin tid havde færdes på. Desuden havde han jo ikke tænkt sig at drikke sig plørefuld: bare et enkelt krus cider eller to til at varme maven på, samt nyde livligheden i krostuen. Nicodemus elskede at blot sidde og lytte til folks historier fra rundt om i Krystallandet.
Regnvandet drev fra den fine kappe, og han trak hætten væk fra ansigtet og så sig rundt i krostuen. Hans adelige ophav var tydeligt, for klæderne var langt finere end hvad den almindelige byboer gik i. Han var iklædt en smuk, mørkerød kofte og bar en lille sølvkæde om halsen. Både støvler og bukser var også helt nye og det var tydeligt, at de kom fra den fine skrædder på Diamantstræde.
Men Nicodemus var ikke typen, der anså sig selv for at være finere end andre, blot fordi hans klæder var det, og han tridtede fornøjet op til baren og ventede på, at det var hans tur, før han bestilte sig et krus cider og tog plads ved et bord vel inden for rækkevidde til åbent at lytte til de andre gæsters snak.

Krystallandet
