Der var helt sikkert en god grund til at Jaris havde forladt gården, men den havde han glemt for længst. I stedet havde han besluttet sig for at strække benene og få lidt motion, hvilket hurtigt var endt i en meget længere gåtur end han havde regnet med. Han var alt for hurtigt blevet distraheret, af en samtale mellem en mand og en kvinde, der foregik et par kilometer derfra. Det var ikke bare en samtale, det var et skænderi og Jaris havde fulgt intenst med, næsten fra begyndelsen. Åbenbart havde manden været væk i flere dage, og kom hjem med en tung lugt af alkohol over sig. Kvinden var ikke tilfreds og diskussionen lød ikke til at have nogen ende. "Så må du sgu da tage med næste gang!" Kommenterede han, som om hans ord havde indflydelse på deres samtale. - Det havde de ikke. Men hvis hun ikke mente at hun kunne undvære manden så længe, så kunne hun da bare være taget med. "Så kan ungen også slippe for at høre på jer," fortsatte han kort efter. Han havde overhørt stemmen fra et barn, en lille pige, der græd i baggrunden. Han bebrejdede hende ikke, han ville heller ikke kunne holde ud at bo sammen med de to.

Jaris havde vendt sit fokus så meget på det par han lyttede til, at han egentlig ikke holdt øje med hvor han gik. Hans blik var vendt mod jorden, som han gik og kommenterede på de ting der blev sagt og hænderne var stukket i lommerne på bukserne. Præcis hvor han befandt sig, vidste han heller ikke, han var bare drejet udenom de forhindringer han stødte på, når de var kommet ind i hans synsvinkel. Vandet i søen lå så stille, at han ikke engang kunne høre det, som han langsomt bevægede sig tættere på. "Du kan da ikke tage mandens alkohol fra ham!" Kvinden var i gang med at smide alt alkohol ud af huset. Hendes grund var, at så havde han intet at tage med og kunne ikke blive væk i flere dage igen. Vidste hun ikke, at han bare kunne købe noget på vejen? PLASK. I næste øjeblik faldt Jaris mindre elegant i vandet. Han kom hurtigt op til overfladen igen i en latter. "Tadaa.." Lød det fra ham, som om nogen havde observeret hans stunt, men han anede ikke om nogen havde. Han kom hen til kanten og kom op af vandet igen, før han lagde sig på ryggen på jorden, drivvåd.

Mennesker var så fascinerende, syntes Males. De havde en helt speciel måde at opføre sig på og tackle ting. Han tænkte vidst også at jalousi kom fra mennesket - der var da ikke rigtigt nogle dyr der oplevede jalousi på samme måder, men det var nok noget dyrene og de særprægede væsner (såsom ham selv) havde taget til sig. Det var egentlig blot en tanke der slog ham som han sad og hørte på larm i distancen han gik ud fra kom fra et par, der skændtes. Han havde ingen idé om hvad de sagde, det var så langt væk, men i stedet for at gå hen og finde ud af det, blev han distraheret af lyden af en stemme, der virkede isoleret og alene. Som han sad i det lettere mørke skovbryn, betragtede han den unge herre som gik, og bestemt ikke så sig for og... med et plask landede han i vandet. Males var på nippet til at råbe ud, men det blev i stedet kun til et gisp, og hænderne op for munden som han så ham ryge ned. Han kom dog heldigvis op til overfladen igen. Males åndede lettet op, men med åndedrættet kom latteren, for det havde nu været meget sjovt, og hans egen følgende reaktion gjorde det ikke bedre.

Males var et - forfærdeligt - nysgerrigt væsen. Det tog ham ikke lang tid at komme ud a buskabet og hentil manden som havde lagt sig på ryggen, og det gav en perfekt anledning til at nymfen stak hovedet henover hans, med de vilde krøller alle vegne og de store, runde øjne i hans med en stor interesse.

Efter Jaris var færdig med at grine, lød der et tungt suk fra ham, før han lukkede øjnene i og forsøgte at lytte efter skænderiet igen. Når man kunne høre alt inden for 3 kilometer, så var det virkelig svært at finde en bestemt samtale. Han kneb øjnene sammen, som han koncentrerede sig lidt mere, men han måtte opgive. "Nu finder jeg jo ikke ud af hvordan det ender," mumlede han lettere opgivende. Han var skuffet. Han var da nødt til at vide om manden fik sit alkohol tilbage! Måske han var heldig at kunne finde parret igen en anden gang, men indtil videre måtte han give slip på dem.

Jaris slog øjnene op igen i et halvkvalt opråb af chok, som hans blik mødte den underlige skabning og et par øjne, der stirrede ind i hans orange. "Næste gang, så kom lige med en advarsel, inden du sniger dig ind på folk," lød det fra ham i en let latter. Hans reaktion i chok måtte have set en anelse morsomt ud, ikke at hans fald i vandet havde været meget pænere. Han lagde hovedet let på skrå, som han betragtede... tingen. "Hvad er du?" Spurgte han undrende, som han løftede hånden mod Males ansigt og prikkede ham på kinden. Det var dog ikke kinden han undrede sig over, mere ørene. Blomsterblade? Måske det bare var en illusion? Eller også var der et eller andet i vandet, der ikke skulle have været der.

Der kom også et overrasket hvin fra nymfen, som manden lod til at blive lige så chokeret, som Males blev af ham. Hvinet blev dog hurtigt til en latter som fuldkommen smittede hans omgivelser. Nymfen lo i takt med manden og hele deres møde startede ud morsomt og let. Han havde set virkelig sjov ud! "Undskyld!" sagde nymfen, med det store, brede smil. "Jeg kunne bare ikke lade være. Det så så sjovt ud da du faldt i!" fniste han kært som han nogenlunde fik sig rettet op og sidde, efter at han næsten havde rullet rundt. Den hvide toga (der ikke dækkede specielt meget) var blevet lidt omkastet men sad nogenlunde de steder, den skulle, og det vilde hår var endnu vildere efter at han havde rullet sådan.

Hans prik på hans kind fik ham til at komme med endnu en kær, dog barnlig fnisen, og de store ører vippede let i hans egen lille morskab. "Jeg er en nymfe!" sagde Males utroligt let på hjerte. Han havde oplevet gennem hans mange år at nogle folk frygtede nymferne, eller så dem som naturens gave. Egentlig havde han ikke specielt høje tanker om noget som helst udover at han eksisterede og nød livet til fulde. Han kom på knæ, hvorefter han lænede sig tæt ind mod manden og denne gang var det hans tur til at prikke ham - dog på næsen som de store, brune øjne udforskede ham. "Er du et menneske?" spurgte han så, frygtløs.

Jaris kunne ikke lade være med at fnise lidt ekstra over nymfens hvin. Havde han ikke haft så let ved at lade chokket gå igen, kunne det hurtigt ende i en ond cirkel af forskrækkelser, men der lagde sig hurtigt en ro over situationen. En ro fyldt med latter, for han var sikker på, at hans fald i vandet ikke havde set helt pænt ud. "Mange tak!" Smilede han, som han tog det som en kompliment, at det havde set sjovt ud. "Så synes jeg vi skal se, om du kan gøre det lige så godt." Nu når nymfen havde fået æren af at se Jaris falde så elegant, så måtte Jaris vel også få fornøjelsen af at se nymfen skvatte i. Han synes da selv at det var en fremragende idé.

De kære lyde der kom fra det sære væsen, fik Jaris til at smile bredere og bredere, som han lå der på jorden og lavede en meget våd plet om sig af vand. "En nymfe.." Gentog han, for at smage lidt på ordene. Han kom endda med nogle lave smask med tungen, før han rystede let på hovedet. "Sådan en har jeg vidst aldrig hørt om før," fortsatte han overvejende, som han nærmest anstrengte sig for at tænke. Hans undrende blik blev vendt mod fingeren, der prikkede ham på næsen og han stak tungen ud, i et forsøg på at slikke ham på fingeren. At det så rimelig ucharmerende ud, tænkte han ikke videre over. Øjnene blev rettet mod nymfen igen, som han lyttede til hans spørgsmål og straks brød han ud i en latter. Han grinede så meget, at han var nødt til at tage sig til maven med begge hænder. "Den var god! Virkelig god!" Han fik langsomt latteren under kontrol, før han rullede om på maven og kom op på alle fire at stå. "Nej, jeg er dæmon," svarede han muntert. Han fandt det underholdende at blive sammenlignet med et menneske, en race der tydeligvis var så langt under ham, at de næsten ikke var til at se længere. Det eneste de kunne bruges til, var prostitution og det gjorde de fleste af dem også godt! Han rejste sig op og rakte en hånd ned til nymfen. "Kom. Du skal også en tur i vandet, jeg kan ikke være våd alene," konstaterede han med et bestemt nik, som han var klar til at hive ham op at stå, hvis han da ville tage imod hans hjælpende hånd.

Hans opfordrende ord fik Males til at knibe øjnene sammen, en smule tænksomt - men det var tydeligt at nymfen så intet mistænksomt i det i det han lyste op, med blikket retningen mod vandet. "Mindst lige så godt! forsikrede Males glædeligt. Han var da sikker på at han havde den samme form for talent som manden selv og det var nok derfor at han syntes det var en lige så fremragende idé som ham, der faldt i.

"Oh?" Males tiltede hovedet på skrå så lokkerne dansede om det kære ansigt. "Har du ikke? Nå, men så kan jeg da fortælle dig om os!" sagde han, lige så glædeligt som før. "Jeg er en hjælper af naturen, og hører til der. Så det er derfor at det blomstrer om foråret og bønderne har en god høst!" forklarede han muntert og nok også en smule stolt. Der var dog også en hel del af tiden hvor de ikke lavede så meget andet end at sludre med andre væsner, såsom menneskerne, dyr, alfer og alt, hvad der kunne komme i deres selskab. Der var en naturlig tryghed over nymferne som gjorde, at de fleste brød sig om at være i deres selskaber. Males lo højlydt af hans forsøg på at slikke hans finger, og han prikkede til den, som en venlig form for gengæld. Males så en smule overrasket ud som manden begyndte at le højlydt og det var tydeligt, at han ikke helt forstod morskaben, men som han forklarede sig, så forstod han, og han smilede selv. "Ah, en dæmon!" nymfer færdes ikke så tit med dæmoner, for man vidste jo godt at dæmonerne var syndebukkene for alt ondt i verden, men nymfer have en så enestående måde at tro på alt godt i alle, at de sjældent så det nødvendigt at flygte. "Det er ikke så tit at jeg ser dæmoner herude," erkendte Males med en fnisen, som kun blev mere markant som han tog hans hånd med glæde. "Okay så!" sagde han, som han blev trukket op på de nøgne fødder, og Males - som ikke rigtigt kendte til intimsfære - var allerede helt tæt inde ved manden med et uskyldigt smil på læberne. "Kaster du mig i?" spurgte han, drilsk, og med flirtende undertoner.

Jaris fulgte med i nymfens forklaring med store øjne og åben mund, som han betragtede de krøllede lokker der bevægede sig imens. "En hjælper af naturen.. Så er det derfor du har sådan nogle ører.." Det lød som en konstatering, selvom han egentlig ikke anede noget om det og nok mere mente det som et spørgsmål. Han virkede heller ikke til at være lige så interesseret, som han var. Der var noget tydeligt anderledes over nymfen, men hans fokus blev sjældent holdt på samme ting i specielt lang tid. Og hans fokus blev alt for hurtigt vendt mod, at den sære skabning skulle en tur i vandet. Nu hvor Jaris var gennemblødt fra top til tå, og den hvide bluse var blevet helt gennemsigtig, var det vel ikke en dårlig idé også at kyle nymfen i.

Idéen blev også taget rimelig godt imod, som nymfen tog imod hans hånd og kom på benene. Jaris lagde en arm om livet på ham, nu når han stod så tæt med ham, ville det da næsten være uhøfligt ikke at udnytte tætheden. Måske det kun var ham selv der tænkte sådan. Den flirtende undertone i det drillende spørgsmål, blev straks opfanget og han sendte ham et lettere lystigt smil, som han strammede grebet om hans hofter en smule. "Jeg ville hellere se dig falde, men siden du spørger så pænt!" Han gav ham ikke meget tid til at reagere, før han tog hårdere fat i ham for at løfte ham op og give ham et ordentligt skub mod søen. "Smukt. Det kunne vel også betegnes som 'at falde'," lo han, som han betragtede den nu våde nymfe. Jaris var sekunder fra at sætte i løb mod søen, men stoppede sig selv for at hive den gennemblødte bluse over hovedet og smide den på jorden. For meget tøj gjorde det aldrig sjovere at være i vand. Med fuld fart var han nu på vej mod søen. Så snart han nåede kanten, satte han hårdt af mod jorden og krøllede sig sammen, inden han ramte vandet, for at få vandet til at sprøjte så meget som muligt, til alle sider. Han kom hurtigt op til overfladen igen, et godt stykke fra Males og med et stort smil. "Virkelig? Mindst lige så godt? Mit fald var stilfuldt, du fik hjælp fra mig," grinede han, som han bevægede sig tættere på ham. "Jeg ville mene at jeg vandt," sagde han bestemt, som om det havde været en konkurrence. Jaris havde mere eller mindre udfordret nymfen til at lave lige så godt et fald i vandet, så måske det havde været en mindre konkurrence? Lige meget hvad, så brokkede han sig bestemt ikke over, at have fået lov til at smide Males i søen. Han havde muligvis gjort det, selv hvis det ikke var blevet tilbudt.

Som han blev trukket tættere ind mod dæmonens varme krop, lod han hans arme komme om nakken på ham med en lys fnisen. Han elskede at være tæt på andre og dette var ingen undtagelse som hans varme øjne landede i hans. Han prøvede ikke at være decideret flirtende, men det var svært at undgå grundet nymfernes naturlige flirtende væsen. "Oh...-" meget mere nåede han ikke at sige før han blev løftet op og kastet i. Han kom med et hvin, som døde ud, og derefter en enorm, glædelig latter. Det havde været sjovt og fået hans krop til at kilde. Han ville havde bedt om en tur til, men det kom han ikke til, før dæmonen så ud til at gøre ham kompagni i søen med trøjen af. Males skærmede sig for vandet der sprøjtede op mens hans lo, og så snart faren var ovre for at få vand i øjnene, så han hen mod dæmonen, som hans ben og arme drev ham tættere på dæmonen, ind i hans arme igen som han var hurtig til at holde sig tæt på ham.

Males smilede af ham, før han rullede drilsk, dog uskyldigt med øjnene. "Det kan vi godt sige så," sagde nymfen, men der var ikke særlig meget overbevisning i de år som han fnes igen. Hans øjne søgte dæmonen som han slikkede vandet let af hans fyldige, varme læber. "Det var meget stilfuldt. Men mit var sjovere," påpegede nymfen kært som han prikkede ham legende på næsen. 

Jaris behøvede ikke at tage mange skridt i vandet, for at komme helt tæt på nymfen igen, som han selv kom nærmere. Han tøvede ikke med at lægge en arm om livet på ham igen og trække ham let ind til sig, som han betragtede de brune øjne. "Så må du op af vandet, så jeg kan smide dig i igen," smilede han, idet han løftede hånden op og lod en finger glide let hen over nymfens underlæbe. Det var ikke fordi han mente de ord, men han ville da ikke lade være, hvis han fik muligheden for at kyle ham i vandet igen. Han kunne sikkert finde på mange måder at gøre det på, bare for at se hvilken måde der fik vandet til at sprøjte mest. Og hvis nymfen morede sig så meget over det, havde han ingen grund til at lade være.

Jaris var ikke typen til at holde sig tilbage, når det gjaldt om at vise sine intentioner. Det gjorde han heller ikke denne gang, som han lod en hånd glide ned om nymfens bagdel, hvor han tog sig den frihed at klemme lidt til. "Du kan forresten kalde mig Jaris. Hvad skal jeg kalde dig..." Lød det overvejende fra ham, som han lagde hovedet let på skrå i sine overvejelser. "Nymfen? Eller.." Han betragtede kort de fyldige læber, derefter de brune øjne. Til sidst hvilede hans blik på de våde hår og han smilede stort. "Krølle?" Sagde han kort efter. Han mente selv at det var det perfekte navn, til det væsen der bestemt ikke var bleg for at have nærkontakt. Han nød det, havde helt sikkert ikke tænkt sig at stoppe den kontakt, tværtimod ville han gøre den mere intens og hed. Så hedt det nu kunne gøres i det halvkolde vand.

Males nød nærkontakten helt og aldeles, og han stod nærmest på tæer for at komme nærmere dæmonen, som kun brugte glæde og latter frem i ham. Som hans underlæbe blev kærtegnet, kunne han ikke lade være med at nappe ud efter ham legesygt, dog blot med de fyldige læber, og ej med tænderne, som alligevel kun gnaskede blade og alt andet grønt i sig. "Jeg vil hellere være her," erkendte nymfen fnisende, som han strøg de våde, men krøllede lokker væk så han kunne se ham gennem dem. Han ville nødigt fjerne sig alt for meget fra ham. 

Males var hellere ikke just der holdt sig tilbage, mest fordi han blot havde ej forstået konceptet med at folk havde en intimsfære, han ejede den ej selv og det lod ikke til at dæmonen hellere ikke havde det, og så var det venskab jo sat - det var netop et venskab for Males, trods undertonerne af andet, men dem så Males ikke som nødvendigvis andet end det, der kunne høre til i et venskab. Som han mærkede hans hånd, smilede nymfen bredede som han let skubbede sig blot et par milicentimeter bagud, tættere mod hånden der stadig var varm. "Du er fjollet," fnes Males, som bestemt ikke var bedre selv. Hans hænder røg op i det krøllede hår igen, som han lod sig bemærke af det med kælennavnet. "Mit navn er Males," grinede han, som han kiggede dæmonen ind i hans øjne, hans hånd trak sig fra hans hår og op i dæmonens hår i stedet, hvor han lod fingrene glide gennem det, kælent, men også en smule hentydende efter mere kontakt, end han havde fået indtil videre.

Han lænede sig ind, en anelse tættere og ørerne slog et lille slag som et muntert dyr. "Men du må kalde mig lige det du vil," tilføjede han, en anelse hviskende, hvorefter det endte i endnu en fnisen, som han pressede sig ind mod ham, drilsk.

Af ren refleks trak Jaris hånden til sig, da der blev nappet ud efter hans finger, dog ikke fordi han var nervøs for at blive bidt. Den nærgående skabning så ikke just farlig ud og selv hvis han gjorde, havde et bid aldrig skadet. I hvert fald ikke negativt. Jaris var som regel rimelig god til at aflæse disse situationer, og han mente da også selv at han havde aflæst denne rigtigt. Den næste kommentar bekræftede det kun, som nymfen gav udtryk for at ville have mere. "Heldigt, for jeg vil da også hellere have dig her," svarede han smilende. Det var heller ikke løgn, han havde et alt for stort behov for at være tæt på andre, lige meget hvem det var. Ofte gik det ud over hans ansatte, men det var altid forfriskende at have samme form for kontakt med andre. Og han ville selvfølgelig aldrig afslå den slags, specielt ikke når de blev serveret så pænt for ham, som nymfen formåede at gøre.

Jaris havde efterhånden brugt alle vitser og dumme kommentarer der fandtes, og kendte derfor til hvilken reaktion de oftest fik. At der alligevel blev grinet af hans underlige opførsel, gjorde ham kun mere interesseret i Males. For ham lod det til at være starten på det perfekte venskab. - En der satte pris på hans alt for dårlige humor, der samtidig lod til at være rimelig villig. Måske alt for villig, men det gjorde det kun bedre. "Hm, måske..." Lød det roligt fra ham, som han nikkede let. "Men jeg har det også meget sjovere end så mange andre," fortsatte han kort efter i en kort latter. Han så ingen grund til at tage noget som helst specielt alvorligt. Ikke engang sin forretning og hans barnlige sind virkede tilsynladende, for intet var gået helt galt. Endnu.

Jaris lagde hovedet let på skrå, som nymfen præsenterede sig, så overvejende på ham, før han rystede let på hovedet. Den ryst stoppede idet han mærkede fingrene gennem håret og nydelsen over det kunne ses i det blik han sendte tilbage. "Jeg holder mig til Krølle. Måske jeg finder et mere passende navn til dig, når jeg har lært dig at kende." Dermed sagt at han bestemt ikke regnede med, at det var sidste gang de skulle mødes. Smilet i morskab var så småt begyndt at ændre sig til et smil af lyst, endnu mere da han mærkede hvordan Males pressede sig længere ind mod ham. Hånden der stadig havde et let greb om hans ene balle, blev strammet lidt mere, før han tog fat i den hvide toga og trak den lidt op. "Så hvis jeg hiver klæderne af dig, hiver du så tøjet af mig?" Spurgte han lystigt. Eller i hvert fald det tøj der var tilbage at hive af ham, siden han selv havde smidt blusen på bredden. Han fortsat trak længere og længere op i togaen, samtidig begyndte han at skubbe til Males, en mindre diskret hentydning til at få ham skubbet op ad søens kant.

//Inaktiv