
Bailey
Sælger i en blomster bod på Festivalspladsen & Så passer hun dyr indimellem.
Da kurven blev skubbet hen mod hende lagde hun sig lidt ind mod den for at se hvad hun skulle spise først, der var jo en helt masse forskellige sager, alt muligt lækkert. Det var næsten svært at beslutte sig, alting så virkelig godt ud, hun stak så hånden ned i kurven, og tog et lille bundt kirsebær op, og fik lænet sig lidt tilbage igen. Hun plukkede et bær af, og fjernede stilken på bærret fordi hun ikke ville spise den. Så proppede hun bærret ind i munden, og nød at smage det, for hun havde smagt det tidligere, de var virkelig gode, og det var lang tid siden at hun havde fået kirsebær, så det var hyggeligt, og dejligt. At sidde overfor Evian var også hyggeligt, og det fik hende til at føle sig genert og nervøs, selvom hun enlig bare sad med et smil på læben, og kiggede på ham. De havde hvist masser af mad, så de ville ikke komme til at sulte, og der var så godt vejr så det var en helt perfekt skovtur de havde gang i, et flot og hyggeligt sted, og i selskab med Evian, så blev det da ikke bedre. For hende var det næsten en kæmpe stor ting, at være på skovtur, ude i en smuk og afslappende skov, og så sammen med hendes store crush, var det ikke det alle piger drømte om, eller sådan noget i den stil
"Men så har vi masser af mad, så vi kommer ikke til at sulte"sagde hun med en blid og sød latter.
Efter at have spist få kirsebær, og bare havde følt sig lidt mere genert, og en smule mere nervøs, som kun var fordi hun sad overfor ham, tænk at hun kunne være sådan, men sådan havde hun jo altid været når han var i nærheden. Ligesiden hun første gang så ham, og mødte ham havde hun bare følt sig genert, og nervøs på en klodset og akavet måde. Nu var det heller ikke fordi han heller ikke så godt ud for det gjorde han helt bestemt, og det fik hende blot tit til at være endnu mere klodset og genert. Som hun sad overfor ham, og lige skulle til at tage fat i nogle druer, lyttede hun til det han sagde, og det fik hende til at rødme en smule, og hun stoppede med det hun var igang med, og blev lidt overrasket over det han sagde. Det fik hende til blive næsten mere og mere rød i hovedet, men hun sad nu overfor ham, og kravlede nærmest lidt tættere på ham, så hun sad lidt tæt overfor ham. Hun kiggede genert ned, men tog så en dyb indånding, og hun løftede blikket op så hun kiggede på ham, hendes blå øjne fangede hans øjne, hun tænkte slet ikke meget over hvorfor hun var så sød overfor ham, fordi hun vidste godt svaret, hun var meget sikker på hvorfor hun var så sød ved ham, det var tydeligt for hende. Hun havde et stort smil på læben, og selvom hun måtte rødme, så holdte hun blikket på ham, selvom hun havde lagt en hånd ved hans kind, og håbede at han ville kigge op på hende og møde hendes blik
"Fordi jeg...."stoppede hun og kiggede genert ned mod hendes lår, hun var alt for genert til at sige det, men hun blev jo næsten nød til det.
Inderst inde tænkte hun bare tag dig sammen Bailey, du kan godt, kom nu, så svært er det ikke. Men så igen det var svært næsten, for hvordan sagde man lige det hun ville sige, og skulle sige, og hvordan ville han reagere på det, hvad ville han sige til det. Da han nævnte at han dengang ikke var så sød ved hende, smillede hun lidt større, og måtte tage endnu en dyb vejrtrækning, og hun løftede så hovedet så hun ikke kiggede ned mod hendes lår. Hun lod hendes blik hvile sig på hans ansigt, og hendes hånd fjernede hun fra hans hånd, men tog fat i hans ene hånd med begge hendes hænder, så hun sad med hans hånd i hendes hænder
"Ligesiden jeg så dig første gang, og mødte dig har jeg haft.."stoppede hun kort, og kunne mærke hvor mere genert hun blev og rødmede en hel del mere, men måtte fortsætte
"Haft et crush på dig, jeg har kunnet lide dig siden dengang, jeg ville ikke sige noget fordi jeg ikke vidste om du kunne lide mig"sagde hun og kunne være hun blev lidt lettet af at sige det til ham, men hun kiggede så ned mod hendes lår igen, hun blev da mere og mere genert.
"Jeg er sød ved dig fordi jeg godt kan lide dig Evian... sådan..rig....rigtig meget"måtte hun næsten mumle sig frem med ordene, selvom de self kom ud af hendes mund, men hun kiggede stadigvæk ned i hendes lår, hun kunne mærke hvordan hun rødmede og følte sig både lettet over at have fortalt ham det, men også genert, og en smule nervøs for hvad nu hvis han slet ikke kunne lide hende, hvad hvis det kun var hende der havde det sådan.