Krystallandet
Wimse 10.05.2011 21:54
Amora drejede sig en anelse, og parrede hans slag med sværdet. Det gav en smuk lyd, da stålet ramte det andet stål. Hun elskede den lyd. Den var himmelsk. Det betød også at kampen var rigtig i gang.Egentlig irriterede det hende en smule, at hun ikke havde fået skiftet tøj. Kjolens skørter fejede omkring hendes ben og hæmmede hendes bevægelser en smugle. Men hun ville ikke lade padra vinde. Det kunne hun ikke. Ikke med vilje i hvert fald.
Hun drejede rundt endnu engang, så hun kom en smule væk. Hun skulle have luft omkring sig. Hun holdte igen sine øjne på ham, mens hun tog nogle skridt i den ene retning. Hun begyndte langsomt at kredse rundt om ham, fulgte hans øjne. Et smil sad fast på hendes læber. Hun havde savnet at høre hans nynnen. Engang havde det altid drevet hende ud af takten, men det gjorde det ikke mere.
Hun lod som om hun blev ved med at gå rundt, som om hun ikke havde tænkt sig at gøre andet. Tilsidst tog hun tog et hurtigt skridt frem, svang sværdet lidt rundt, og satte et angreb mod hans hæl. Hvis dette var en virkelig kamp, og hun fik mulighed for at kappe senen over der i hælen, ville han være på røven. Han ville ikke have mulighed for at stå på sin fod, og hun ville derfor svinge sværdet mod ham en sidste gange i et endeligt stød.
