
Stian Hwan
Byvagt i det centrale bydistrikt
Hånden forlod Stians pande temmelig hurtigt og vævede ubeslutsomt ud fra sit hovede, som var han stivnet i sin bevægelse da Eskild satte sig på hug, og uddelte små, kildende kys ned ad hans spændte mave.
Der var et kort sekunds anspændthed at mærke fra den blonde byvagt. Opmærksomt, og afventende fulgte han hovedet der sank længere ned ad ham, og lettere forskrækket, undslap et gisp hans fyldige læber da Eskilds varme og våde mund omsluttede ham. Hurtigt tog han sig for munden, og satte den anden på Eskilds hoved. Et bævrende støn undslap ham grødet ind i håndfladen, og han strammede hånden om sit ansigt.
"
Hhnn.."
Men lige så hurtigt den vidunderlige følelse strøg igennem ham, ligeså hurtigt forsvandt den igen. Som at vågne ved at falde ud af sengen.
Brystkassen hævede og sænkede, mens han med rødmossede kinder betragtede Eskild med et mistroisk blik, som han kom at op at stå.
Hvor charmerende, tænkte han tørt. Skuffet. Han kørte flovt den hånd han havde for munden gennem håret istedet.
Desværre syntes Stian rent faktisk, at Eskild var temmelig charmerende i dette øjeblik, som han stod med fingrene ved sine tænder og så på ham.
"
Hva?" Stian blinkede for at fokusere på det der blev sagt.
Står han og siger at jeg skal tage hjem?
De smalle, nøddebrune øjne stod blot og stirrede på den anden som var han blevet lovet en tur til karnevallet, men på dagen fik fortalt at det blev aflyst. Et vantro fnys undslap ham.
Ord var.. overflødige - Eskild kunne vel umuligt mene at han skulle tage hjem. Skønt, Stian konstant havde tigget i sit indre om at tage hjem, var han pludselig som forvandlet. Stian ville åbentbart kun have det, han ikke måtte få. Hvis den anden ville have han blev,
ville han hjem - blev han bedt om at gå,
ville han blive.
"Zalaens." Brummede han dæmpet, og trådte så hen og lagde hænderne på hver side af Eskilds ansigt. Afstanden forsvandt og læberne blev presset mod den andens.
"Jeg er nødt til at blive." Sagde han dæmpet, koncist da han endelig slap Eskilds læber igen, for så at presse ham mod soveværelset, med flere kys der skreg af begær.
Al sans for lov og retning forsvandt fra Stian.