☰
Index « Det Centrale Krystalland « Dianthos « Dianthos: Centrale By « Beboelseskvarteret

Prinsen på krigsstien

Aldamar Leosin af Arys

Aldamar Leosin af Arys

Adelig

Sand Forvirret

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 30 år

Højde / 169 cm

Lux 06.02.2021 19:25
Det næsten gibbede en anelse i Aldamar da den ene hånd tog en afstikker imod andre steder, og han med en indvendig lille gysen følte sig selv stivne. Kun et lille sekund, og ikke meget mere end at det knap nok kunne bemærkes, sådan som han villigt lænede sig frem igen - og den indvendige gysen kom næppe af frygt eller ubehag. Det var nok det fjerneste fra hans følelsesregister, stående så omfavnet og tæt med den anden mand som han gjorde lige nu.
Nej, han... Aldamar sukkede behageligt da Fabian trak ham tættere ind ved lænden, og følte tilmed sig selv gå en anelse på tæer, med øjne der åbnedes en anelse på klem af hans ord. Et andet sted hen? 

Munden åbnedes for at svare, men intet svar kom ud da han sørgede for at lukke munden godt og grundigt med det kys han fulgte op med; en fornøjet og ikke mindst næsten længselsfuld brummen som det svar der i stedet kom. Det kunne de jo altid godt... 
Et kys der kun blev brudt af at Aldamar lænede sig fremad, lod læberne følge kindbenet op imod hans øre, og smilede tilfreds. "Jeg er lutter ører" hviskede han tilbage, og trak med det en smule i ham, bakkede tilbage, for at få ham med ned på jorden igen. Fabian. 
Det var virkelig utålmodighed som talte til prinsens mere ufine tendenser, og som bød ham bare låse dør og satse på at ingen forstyrrelser ville komme. Samme utålmodighed som grådigt ikke lod ham trække sig langt væk fra Fabian, da han blot hev ham en anelse længere ned, da skøgens fødder ramte gulvet - hans ansigt var nogle gange alt for langt væk, og en skråsikker hånd omkring det velsignede halstørklæde, holdt ham tæt. Ikke at han forventede at Fabian ville andet end tæt. 


-
Fabian

Fabian

Krystalisianer

Kaotisk Forvirret

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 34 år

Højde / 185 cm

Helli 06.02.2021 19:36
Hvis ikke Fabian havde kendt Aldamar så godt som han gjorde, så var han nok også selv stivnet i stedet for bare at forsætte hvad han havde gang i. Det her var intet værre end hvad de normalvis gjorde, og han håbede da at det bare var overraskelsen, hvilket han også følte sig bekræftet i, som Aldamar nærmest smeltede ind i ham igen.

Der var noget næsten lusket ved Fabians smil, som ordene blev hvisket ind i hans ører, og han lod sig hive ned af bordet, så hans fødder endnu engang ramte gulvet, selvom han absolut ikke lod Aldamar trække sig væk fra ham, ligesom han nok også selv havde håbet, som han holdt ham tæt til sig. ”Du har en udmærket seng...” hviskede han tilbage og kyssede Aldamar en enkelt gang på munden, kort, inden han forsatte. ”Inde på et værelse, hvor der er en dør...” Endnu et kys. ”.. med en lås som gør at vi ikke bliver forstyrret.” For det var vel grunden til at Aldamar var tilbageholdende lige nu. Fabian kunne godt se at det ikke ville være helt godt hvis de blev fanget i det her, men de var i Aryspalæet. Man skulle næppe glemme at Aldamar var nok den højest kommanderende her, og hvis de to mænd forsvandt væk fra arbejdsværelset, hvem ville så egentlig bekymre sig om det? 
Aldamar Leosin af Arys

Aldamar Leosin af Arys

Adelig

Sand Forvirret

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 30 år

Højde / 169 cm

Lux 06.02.2021 19:51
Det var virkelig at tale Aldamar's sprog, når man talte til ham som Fabian gjorde lige nu. Det luskede smil, måden det hele blev leveret på, jah sågar måden han holdt om ham; det her var virkelig en mand som efterhånden vidste hvordan man bedst spillede på Arysprinsen, som var han i sandhed et af de mere delikate instrumenter man kunne få fingrene i. Fordi det virkede - det virkede så godt. 
Det virkede godt nok, til at han med en lille, indvendig og ikke mindst glad latter dovent åbnede øjnene igen, et lille nik som opfølgning. "Det har jeg virkelig..." kom det fra ham, og hænderne fandt skjortens knapper igen. Det var nok bedst at de ikke fandt hverken sengen eller værelset, så uanstændigt opknappet som de var lige nu. 

"Tror du at du selv kan finde vej derop? Så kan jeg lige... ordne det sidste her" tilføjede han i en spørgende tone, omend at det ligeså meget havde et sigende blik med sig. Han skulle nok være hurtig, han skulle nok være effektiv. Og når han så endelig ville komme op, skulle han nok være ganske fokuseret, jah sågar ganske målrettet, hvis det var ord man kunne bruge. De fortjente det trods alt begge to, gjorde de ikke? 

Aldamar stoppede dog momentært da han nåede til midten af maven, lige under brystmusklerne, og hånden gled en anelse fornøjet op, for at knibe om den lille knob med piercingen, og han lænede sig kortvarigt frem for at plante et lille kys på den glatte hud. Bare fordi, og så ville han hurtigt slippe for at knappe skjorten færdigt igen. 


-
Fabian

Fabian

Krystalisianer

Kaotisk Forvirret

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 34 år

Højde / 185 cm

Helli 06.02.2021 20:05
Man havde vel lært en ting eller to om Aldamar, i måneder de havde været sammen, så det var lidt af at vide hvad der kunne trække ham i den rigtige retning, også selvom det nok ikke havde været meningen da han først kom her. Det var også et noget skyldigt blik der endelig kiggede bag sig igen, da Aldamar sagde om han selv kunne finde vej fordi der stadig var nogle ting han skulle ordne. Det havde været meningen at han skulle hjælpe. Dog havde han ikke meget lyst til at gå tilbage og læse i tingene, ikke når Aldamar var så nær ham.

Det var accepterende øjne der fandt Arysprinsens igen. ”Jeg tror lige jeg kan overkomme det,” sagde han også endelig. Der ville nok være lidt mere fokus bag prinsen, når nu han ville have noget der ventede oppe på værelset til ham.
Han lad Aldamar forsætte med knapperne, inden han selv ville gå i gang med Aldamars, en lille måde at trække tingene ud på, dog ikke uden at en lille lyd af overraskelse kom fra ham, som Aldamars fingre havde vandret lidt forkert. ”Baldric!” Hvis ikke Fabian havde lydt så fornøjet over den lille tilkendegivelse, så havde han næsten lyd irettesættende. Den prins skulle virkelig passe på hvis han gerne ville have ordnet resten af papirsarbejde.
Nu når Aldamar var færdig med Fabians skjorte, så kunne Fabian jo gengælde det ligeså fint, selvom han virkede direkte langsom, som knapper blev knappet endnu engang. Der var ingen af den iver, som der havde været da skjorten i første omgang skulle af. 
Aldamar Leosin af Arys

Aldamar Leosin af Arys

Adelig

Sand Forvirret

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 30 år

Højde / 169 cm

Lux 06.02.2021 20:22
Imod huden var det at læberne bukkedes opad i et fornøjet lille smil, og Arysprinsen slap hurtigt igen, så skæbnen ikke blev udfordret unødvendigt her til aften. Ikke at det virkede som et stort problem, når Aldamar skævede op imod Fabian igen, jah så kunne han næsten se hvordan at den irettesættende tone ikke bar på andet end en tom trussel og en åbenlys fornøjelse. Han skulle nok gøre det. Og han skulle nok skynde sig. 
Da han var færdig, fulgte Fabian dog trop, men med meget langsommere fingre end dem som havde fået skjorten op, i første omgang, og Aldamar himlede indvendigt en anelse med øjnene. Og måske også udvendigt. 

Hænderne gled i stedet ned omkring hans lænd, og senere røv, som lige fik et lille klem imens at han så tålmodigt ventede på at knapperne skulle lukkes ordentligt. Men som det så ofte var, når en dør lukkedes, så åbnedes en ny. Og i det her tilfælde, når en knap lukkedes, åbnedes en dør på ny. 
3 hurtige bank lød nemlig i det næste nu, og Aldamar's blik gled overrasket, og halvt om halvt irriteret for den opmærksomme mand, imod døren. "Prins Aldamar? Jeg ville hører om i manglede noget" dørhåndtaget gled ned, og Aldamar nok mere reagerede fremfor at tænke, da han slap Fabian og vendte sig omkring. "Ikke åben døren endnu, Matt!" hænderne fumlede med knapperne, og dørhåndtaget gled tøvende op igen, så døren ikke kunne åbnes. Som om at 'ikke åben døren', ikke var suspekt på nogen måde, hmm? 
"Er... er alt okay derinde?"
Arysprinsens lavmælte banden signalerede at han fumlede mere med dem end han reelt set ville, for ikke at tale om papiret der var faldet ned fra bordet, og de røde toner omkring hans ansigt. Det ville jo ikke nå at... forsvinde, bare sådan! 


-
Fabian

Fabian

Krystalisianer

Kaotisk Forvirret

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 34 år

Højde / 185 cm

Helli 06.02.2021 20:31
Nu når de var kommet så langt med at få tøjet på igen, så var Fabian faktisk ikke bekymret for at nogen ville komme ind og se dem, og det var nok også derfor at han gav sig så god tid med knapperne. Han skulle da også lige til at åbne munden og pointere at Aldamar da gjorde sit for at holde ham hvor han var, siden han lige havde haft behov for at markere det på hans røv, da også han hørte bankene på døren.
Han nåede dårlig nok at registrere hvad der skete før at Aldamar lidt voldsomt forsøgte at komme ud af det de lige havde, men selv Fabian kunne erkende at det her var... ikke det bedste billede at komme ind til, hvis man forventede at Aldamar bare havde besøg af en ven.

Aldamar fumlede med knapperne og papirerne var over alt herinde. Hvis Fabian ikke var sikker på at han ville dø af det, så ville han have spildt vin udover Aldamar, i et forsøg på at lade det virke til at det var det uheld der var sket, men... det ville ikke fjerne de røde kinder og det suspekte svar.
I stedet for trådte Fabian til siden, og bukkede sig ned for at samel papirerne sammen, og hvis Aldamar stadig ikke var færdig med knapperne når det kom til det, så ville han hjælpe med at få de sidste knapper færdiggjort. Hans egne hænder var i hvert fald langt mere stabile end Arysprinsens virkede til at være i øjeblikket. Dog havde Fabian ingen ord til at prøve at afhverve katastrofen de lidt var ved at stå i.
Aldamar Leosin af Arys

Aldamar Leosin af Arys

Adelig

Sand Forvirret

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 30 år

Højde / 169 cm

Lux 07.02.2021 17:13
Det var heldigvis ikke umuligt for Fabian at gøre sig selv nyttig, men Aldamar knap nok registrerede at han begyndte på at rydde bare en smule op. Han havde lidt for travlt med fumlende at få knapperne i de huller de skulle være, imens at han mentalt gennemgik en liste af undskyldninger som kunne bortforklarer både det ene og det andet - hvilket ikke var nemt. 
".... jah selvfølgelig" endte han derfor med at sige, i mangel på bedre. Fordi lige meget hvor veltalende eller undvigende Aldamar kunne være i de politiske sammenhænge, havde han aldrig været nogen fantastisk løgner. 

Fabian var blevet færdig med at samle papirer sammen, og Aldamar følte en blid men fast hånd dreje ham omkring fra hans projekt, og lod de mere kyndige hænder tage over. 
De mørke øjne betragtede hans arbejde med en udtryksløs mine, hvorom han indvendigt stejlede imod hvad der skulle til at ske. Han frygtede det ikke, han gruede ikke for det. Men han ville virkelig ikke, og lod indvendigt et lille rap over nallerne falde, over at han ikke var mere forberedt end som så. At det faktisk kunne have været et meget mere uheldigt tidspunkt, se det faldt ham ikke rigtig ind i alt sin overvejelse, der sagde at det kunne have været undgået. 
I et lille ryk gled blikket derfor op imod Fabian, og kæben næsten spændtes en anelse, idet at han kastede et blik imod døren og hvad, eller nok nærmere hvem der stod på den anden side. Hvor længe kunne han trække tiden, uden at det bare forekom mere suspekt? 
"Jeg... jeg kan godt komme tilbage senere" 


-
Fabian

Fabian

Krystalisianer

Kaotisk Forvirret

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 34 år

Højde / 185 cm

Helli 07.02.2021 17:35
Det var ikke svært at se at Aldamar ikke holdt sig selv særlig godt sammen nu. Det var selvfølgelig også mere hans omdømme der stod for skud end det var Fabians eget. Hans egne kinder var stadig en lille smule røde, men hans holdning indbød mere til at han måske havde fået for meget vin, end at han havde haft gang i at rode rundt med prinsen. Dermed sagt, så var hans hud også bare en anelse mørkere end Aldamar, som havde en hud der til tider næsten blev for hurtig rød.
”Sådan,” hviskede han, som den sidste blev knappet op. Han tog det ikke så personligt at Aldamar så ud som om at han lige nu mest havde lyst til at gemme sig selv eller Fabian, eller gøre det der var værre. De kunne bare ikke undgå det her for evig, og de havde nu i sidste ende været lige gode til at køre det op i en spids.

Han kiggede en sidste gang på Aldamar, og kørte noget hår lidt væk fra hans ansigt, så det ikke virkede ligeså uglet, til trods for at Fabians hænder ikke havde holdt sig for sig selv. ”Det skal nok gå,” endnu en hvisken, inden at Fabian trådte væk fra Aldamar, for at gå over og samle sit vinglas op i hånden med blikket rettet mod døren. ”Det er helt fint, du kan godt komme ind nu,” sagde han, velvidende om at de ikke kunne trække det meget ud. Om Aldamar faktisk havde en undskyldning for Matt kom ind, det vidste han ikke, men ellers så kunne han vel godt selv fyre noget af hans retning.

Ligeså stille blev døren åbnet, og ansigtet af en småforvirret Matt kom til syne. 
Aldamar Leosin af Arys

Aldamar Leosin af Arys

Adelig

Sand Forvirret

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 30 år

Højde / 169 cm

Lux 07.02.2021 17:57
Selvfølgelig skulle det nok gå, lige meget hvor dramatisk han en gang imellem kunne blive, jah så vidste Aldamar om nogen at det ikke var jorden eller verdenens undergang. Det gjorde det dog ikke mindre ubehageligt, bare fordi at man vidste det, og kerndelen af Aldamar som altid bekymrede sig - den som altid så de værst tænkelige udfald, fremfor de bedste, den pessimisme (omend han selv ville kalde det realisme) som han anså verden igennem. Den fik ham til at trave rundt i en ring indvendigt, som et skadet dyr presset op i et hjørne. 

Aldamar snurrede omkring på hælen da Fabian påpegede at Matt kunne komme ind nu, og virkede meget interesseret i at finde den rigtige bog, som han ville tage med tilbage til bordet - nok" et håbløst lille forsøg på at lade noget af farven som han vidste stadigvæk dansede over de høje kindben, forsvinde. "..." man kunne næsten se hvordan at blikket gled fra Fabian, og over til Arysprinsen selv, førhen det gled til"bage på Fabian; døren gik i med et lille klik bagved ham. 
"Undskyld forstyrrelsen..." kom det tøvende fra den yngre tjenestemand, der nok ikke kunne være meget mere end de 19 - 20 år, tops. "... men køkkenet bad mig tjekke om i havde brug for en flaske mere, eller noget andet at drikke, da de alligevel skulle ud og købe ind" forklarede han sig frem, med, næsten en anelse nervøst, og Aldamar's blik gled op fra bogen han havde i hånden, førhen at han roligt drejede sig omkring, og selv skred tilbage imod bordet. I det mindste kunne man ikke argumentere for at de slet ikke havde arbejdet, da mange af papirene trods alt havde fundet deres rigtige kurve. 
"Hvor tager de ud og køber ind?" sagt med så meget nonchalant myndighed som han kunne præsentere, hvormed at han fuldkommen ignorerede det ekstra blik der gled over hans ansigt, førhen at Matt's øjne atter fandt et mere passende punkt bagved ham at observerer. "Felix' vand og vin" kendt for også at lave andet ind imellem de to blandinger, og særlig populær for deres søde sukkerdrikke, som dog ikke indeholdt alkohol. 


-
Fabian

Fabian

Krystalisianer

Kaotisk Forvirret

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 34 år

Højde / 185 cm

Helli 07.02.2021 19:17
Og måske Matt ikke behøvede at få en undskyldning. Hvor Fabian halvt havde forventet at de skulle komme med en undskyldning, så blev der ikke engang stillet spørgsmålstegn til det, for det ragede vel egentlig ikke tjenestefolkene. Det var nok en ting som Fabian aldrig ville vænne sig til, at der var folk omkring dem, som egentlig ikke havde lov til at spørge ind til hvad der skete. På kroen og derhjemme, så havde alle næserne der hvor de ikke skulle være, men man vænnede sig til... og var ofte selv en del af problemet.

Fabian tog en tår af sin vin, som Matt trådte ind i lokalet, ikke at der var meget tilbage i glasset til at starte med. Han vidste godt at det måske så lidt sjovt ud mellem dem, for det så måske ikke helt så naturligt ud at de begge to var oppe og stå som man kunne have forventet. Han forsøgte dog ikke at tage det for tungt, for Matt sagde trods alt ingenting.
Hans bryn knyttede sig lidt som Felix' vand og vin blev nævnt. Han havde vidst gået forbi dem en gang eller to, mente han i hvert fald. ”Har de noget godt der?” spurgte han, mere henvendt mod Aldamar end Matt. Han havde da ikke mod noget mere at drikke, hvis Aldamar havde noget han kunne forslå at de skulle tage at drikke her op mod aftenen. Fabian skulle dog nok alligevel lige overtales hvis det ikke skulle være alkoholisk, for hvor interessant kunne det så være? Han var blevet væsentlig mere løssluppen med sit alkohol indtag de seneste par måneder omkring Aldamar, når det mindre handlede om at give Aldamar en oplevelse, og mere bare at være i det. 
Aldamar Leosin af Arys

Aldamar Leosin af Arys

Adelig

Sand Forvirret

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 30 år

Højde / 169 cm

Lux 07.02.2021 19:53
Aldamar's blik forlod på intet tidspunkt Matt's skikkelse, og selv da Fabian fulgte op med et lille ekstra spørgsmål om hvorvidt de havde noget godt der, var det at Aldamar ikke slap den studerende mine, der i bedste fald prøvede at gennemskue om Matt havde andet at sige, end bare det han kom ud med. Et blik der mildest talt virkede til at gøre ham utilpas. Især tydeligt da han smækkede bogen sammen, hvilket fik et lille gib fra den stakkels knægt. "Kirsebærvinen er ganske udmærket" kom det uden meget tøven fra ham, og han slap endelig Matt med øjnene, da han med et lille smil vendte det imod Fabian i stedet. "Og, den er stærk" pointerede han, slet skjult tilfredshed over den højere promille, i blikket. 

Det fik næsten Matt til 'lettet' at synke en anelse sammen i skuldrene, og uden at vente på svar (nok fordi at muligheden bød sig), var det at han hastigt nikkede, bukkede og derefter nikkede igen. "Kirsebærvin, jah selvfølgelig! Et godt valg, Deres Højhed" med tonelejet en anelse højere, og med en lille bakken imod døren i rummet - "Jeg vil få nogen til at komme op med den så sna-" en enkelt hånd blev løftet, og Matt's ordstrøm stoppede idet at Aldamar let rystede på hovedet, de slanke fingre en anelse taktfast tappende på bogens ryg. "Nej, kom gerne selv op med den" 
Noget der blev sagt så fast, at det ikke stod til diskussion - Aldamar var ikke færdig med at undersøge ham. Og slet ikke færdig med at høre, hvad han havde at sige. Fordi selvom han prøvede at skjule det, jah den vigende øjenkontakt ganske flygtig og uvillig til at møde hans, jah så kunne han stadigvæk godt se det... 

... og han måtte vide, om det var noget han planlagde at sige videre. Han måtte vide hvad hans tanker var. Om han sagde det videre, efter at have været ude og købe ind med de andre... eller ikke gjorde, det ville han ganske nemt kunne fornemme, når han kom op for at aflevere vinen. Det var ingen hemmelighed at tjenestefolkene snakkede, og de snakkede om alt. 
Men hvis han ikke fortalte det videre... se det ville vise lidt af mandens karakter. 


-
Fabian

Fabian

Krystalisianer

Kaotisk Forvirret

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 34 år

Højde / 185 cm

Helli 07.02.2021 20:13
Fabian begyndte næsten at få ondt af den stakkels tjenestemand, som Aldamars blik nærmest borede sig igennem ham. Han var ikke helt sikker på hvad Aldamar forventede han ville få ud af det, men åbenbart virkede han da til sidst tilfreds, som han endelig sagde noget. Fabians blik gled dog kort over på Matt inden han kiggede mod Aldamar igen, med et smil på læberne. ”Det lyder som en god idé,” sagde han. Kirsebærvin var nu også noget han huskede fra sine yngre dage, når det skulle være rigtig godt på gården. At den nogle gange næsten havde gæret for meget og slog de unge ud, det var bare noget af det der kom med det.

Som det virkede til at både Matt var ukomfortabel og at Aldamar ikke havde i sinde at lade den stakkels dreng slippe afsted med hvad end han følte han havde set, så var Fabian nok den blødere mellem dem lige nu, men han var selvfølgelig ikke vant til politikken i huset.
Heldigvis var Matt også god til selv at bukke ud, nu når han følte han havde fået lov. ”Så kommer jeg op med den, så snart den er hentet,” sagde han og som der ikke var flere indvendinger, var han også hurtig ude af døren igen.

Fabians blik vendte sig mod Aldamar igen. ”Er du okay?” spurgte han, inden stilheden kunne fylde for meget af rummet. Han vidste godt at han nok ikke skulle kommentere på opførslen, men det var en lidt anden side han havde set af Aldamar, nok også fordi han næsten var blevet taget med bukserne nede. 
Aldamar Leosin af Arys

Aldamar Leosin af Arys

Adelig

Sand Forvirret

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 30 år

Højde / 169 cm

Lux 07.02.2021 20:41
Aldamar betragtede den lukkede dør i stilhed, og selv efter at Fabian brød den med hans spørgsmål, valgte han stadigvæk at fortsætte den de kommende sekunder efter. Den tjener... hvad han tænkte, var umiddelbart ikke til at se - lige præcis i disse tilfælde var det et fortræffeligt pokerfjæs prinsen præsenterede. Han håbede virkelig ikke at han... delte ud af sine anelser. Fordi man kunne godt kalde Aldamar paranoid, når han mente at Matt ikke kunne være så forfærdelig i tvivl om hvad der var sket - paranoid eller uden realitetsfølelse. Men han var sikker. 

Endelig var det dog at han med et suk rystede en anelse på hovedet, og gik over for at tage sit vinglas - glasset blev tømt i et stort drag. "Selvfølgelig er jeg okay" kom det en anelse afvisende fra ham, og han fyldte glasset op på ny, imens at han med hurtige hænder begyndte at organiserer papiret i de bunker det skulle være. En process der var hurtig - meget hurtigere end før, og man kunne næsten argumentere for at han havde været hurtigere uden Fabian. 
Men også kun næsten. Fordi selvom det måske havde været sandheden, så havde det ikke været den foretrukne sandhed - så slet, slet ikke. Og selvom han lød en kende afvisende lige nu, var det heller ikke på grund af Fabian, nej. 
Som det så mange gange før havde været med Aldamar, var det en indadvendt frustration der gav hans hænder et ekstra og bestemt svirp da de sorterede, såvel som formørkede øjnene en anelse. Det havde jo godt kunne undgås, de havde godt kunne været mere tålmodige. Eller måske rettere, Aldamar kunne godt have været mere tålmodig. 

Men det havde han ikke kunne præsenterer lige der, og det var frustrerende. Han skulle bare lige... komme sig over det. 


-
Fabian

Fabian

Krystalisianer

Kaotisk Forvirret

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 34 år

Højde / 185 cm

Helli 07.02.2021 20:48
Den dårlige samvittighed som kom snigende ind på Fabian, var en lidt uvant følelse, men ikke mere uvant end at han haft fået den et par gange omkring Aldamar. Nogle gange af egen skyld og andre gange af andre grunde. Det var dog ikke en følelse han værdsætte specielt meget, og han vidste godt hvorfor han fik den. Han hadede når Aldamar var i et humør som dette. Hvis der havde været noget han kunne gøre for ham, så ville han gøre det.
Hvor hurtigt hænderne arbejdede på papirerne fik det også lidt til at isne i maven på ham, for han havde været mere end distraktion end noget andet. Tiden de havde brugt på at finde briller til ham som kunne bruges, og så vriste sig fri fra hinanden. Han vidste godt at Aldamar ville have smidt ham ud hvis han ikke ville have haft ham her, men alligevel var der en lille del af ham der sagde at han ikke havde været meget til hjælp. En lille del han selv også forsøgte at drukne, som han rakte ud efter vinflasken efter Aldamar og hældte op i sit eget glas, så han kunne tage en tår.

Han lænede sig op mod bordet som han kiggede mod Aldamar, lidt usikker på at bryde stilheden, men ikke glad nok for den til at lade vær. ”Vil du stadig foretrække at jeg går i forvejen derop?” spurgte han stille. Den solide dør ville i hvert fald gøre at ingen udenfor ville kunne høre dem, hvis de stod og lyttede, men det var forhåbentlig højt nok til at Aldamar stadig godt havde et øre på hvad han sagde. 
Aldamar Leosin af Arys

Aldamar Leosin af Arys

Adelig

Sand Forvirret

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 30 år

Højde / 169 cm

Lux 07.02.2021 21:10
Aldamar's blik gled overvejende ned over siderne, læste, aflæste, organiserede og sorterede, og det var derfor først da Fabian tøvende brød den knitrende stilhed, at Aldamar egentlig kiggede op igen, og hurtigt fandt den blonde mand med blikket. Det var et stille spørgsmål, det var et spørgsmål sagt næsten en anelse forsigtigt, og Aldamar glippede kort med øjnene, da det gik op for ham hvordan hans humør... virkede til at påvirke Fabian. Og det var jo ikke meningen. En dybere vejrtrækning blev taget, og Aldamar lagde en anelse mere.... afmålt det næste papir i sin kurv, førhen at han rettede sig op, og strakte armen ud for at gribe fat i ham, en enkelt hånd over hans, idet at han trak den tættere på ham selv. Og håbede på at der ikke var den store modstand i det. "Hvis du har lyst..." kom det en tand mindre afvisende end før fra ham, og han nikkede, næsten opmuntrende... havde det ikke været for den tøvende lille pause. Munden var overraskende tør, når blikket flakkede imod døren, og han sukkede. 
"Jeg... jeg venter på at Matt kommer tilbage. Jeg har lige nogle spørgsmål, det burde ikke tage lang tid" tilføjede han, og følte hvordan at øjnene blev knebet en anelse utilfreds sammen. Over tjeneren, selvfølgelig. 

Spørgsmålene burde måske ikke tage lang tid, men turen derned, se den kunne godt tage lidt længere tid end Fabian måske ønskede at vente på værelset. Men hvis han havde bare en nogenlunde idé om hvor butikken lå, var det noget han ville vide. 
Og så var der også bare det faktum, at det irriterede Aldamar at han skulle... vente på værelset. Snige sig derop, og gemme sig. De burde godt kunne sidde her - men lige præcis de ord,  de blev hurtigt kvalt. Selvfølgelig kunne de ikke det. 


-
Fabian

Fabian

Krystalisianer

Kaotisk Forvirret

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 34 år

Højde / 185 cm

Helli 07.02.2021 21:17
Aldamar blev mødt med ingen modstand som han hev fat i Fabian for at få ham nærmere, og et lille smil brød alligevel igennem skøgens ansigt, øjnene lidt smallere af glæde. Det var ikke meget lige nu, kun en hånd i hånd, men det var alligevel nok til at berolige Fabian bare en smule. Det var ikke hans skyld. Han vidste jo også godt hvordan Aldamar fungerede, men nogle dage var det bare nemmere at tænke at Aldamar ville smide en væk, især når noget som det var sket. Forhåbentlig kunne Matt holde sin mund, så der ikke var problemer.

Fabians eget blik flakkede også over mod døren, som Aldamars også gjorde det, og han nikkede lidt. ”Det er nok bedst jeg venter deroppe,” indrømmede han, selvom han langt hellere ville slå sig ned ved Aldamars side og bare nyde hans selskab, men hvis han var væk når Matt kom... så ville det nok være bedre. ”Men hvis jeg har fundet alle dine hemmeligheder når du kommer op, såååå...” tonen var en anelse drillende, og han håbede at putte lidt mere humor ind i Aldamars person også. Det hele skulle nok gå. Fabian havde dog ikke ligefrem overvejet at han ikke var vant til at skulle dele værelse med Dinah. Et dyr han stadig ikke helt havde accepteret var en permanent del af at skulle besøge Aldamar, selvom det ikke var så slemt som det havde været første gang. 
Aldamar Leosin af Arys

Aldamar Leosin af Arys

Adelig

Sand Forvirret

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 30 år

Højde / 169 cm

Lux 07.02.2021 21:28
Det var nok en smart beslutning. Aldamar kunne ikke undgå at se det fornuftige i det, fordi ikke alene ville det gøre det nemmere for prinsen at tale med tjeneren, uden at Fabian's skikkelse hele tiden ville trække opmærksomheden hen til sig, men det ville også være mere... rigtigt, at det blev gjort i enerum. Han skulle bare lige... have en finger i jorden med hvad der lige var sket. Han skulle bare lige... have kontrol over den her situation, så den ikke ville sidde og gnave resten af tiden. 
Hvis han ikke kunne overbevise Matt om at stilhed nok var det bedste, kunne han nok godt... overbevise ham lidt mere hårdhændet, via lidt mere pres.. og selvom det ikke var et alternativ han brød sig om, ville selv dét også være nemmere at gøre, uden at Fabian var der. 

Han regnede dog ikke med at det kom dertil, og mere opmuntrende end før, var det derfor at han nikkede. "Det tror jeg også det er.." havde han knap nok nået at svare, førhen at skøgen tilføjede et lille drys af drillerier, og Aldamar med et fnys lige klemte hånden en anelse, og han smilede skævt. "Åh, så hvad, Fabian Silva?" kom det en anelse udfordrende fra ham, og han løftede spørgende, og halvt om halvt i skepsis, det ene mørke øjenbryn. 
Der var efterhånden ikke mange hemmeligheder tilbage hos Aldamar, men det var så en helt anden ting. Begyndte han virkelig at rode fyrstesønnens ting igennem, ville han godt, nok godt kunne finde noget. 


-
Fabian

Fabian

Krystalisianer

Kaotisk Forvirret

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 34 år

Højde / 185 cm

Helli 07.02.2021 21:39
Det var ikke mange der kaldte Fabian ved sit fulde navn, og derfor føltes det altid lidt mærkeligt når nogen gjorde det, især når han nogle gange lidt forventede at det bare var noget... Aldamar ville glemme. Ikke en ting der var sket indtil videre, til trods for at han ikke gjorde meget ud af at bruge det omkring ham, hvis han kunne lade vær.

Han klemte hånden en anelse tilbage, og lænede sig ind, stadig med vinglasset i den frie hånd. ”Så er det din egen skyld,” sagde han grinende. ”Men jeg skal nok lade vær med at drille dig alt for meget, hvis jeg finde din dagbog.” Især nu når Fabian faktisk ville have kunne læse hvad der stod i den, hvis Aldamar rent faktisk førte sådan en. Han regnede egentlig ikke med det, så ville det nærmere være noget mere kedeligt, end alle de dybeste hemmeligheder han besad.
Der var mange ting han kunne give sig til, alt efter hvor lang tid det tog tjenestefolkene, hvis han skulle være helt ærlig, og han havde i hvert fald et halvt sind til måske at rende omkring Arya også, selvom han måske havde læst mere end nok for i dag. Dog kunne man altid regne med at Fabian ikke havde tænkt sig at gå nogen steder før at han fik den sidste fysiske tilkendegivelse for at de havde det godt sammen. Der var han næsten kun blevet mere krævende med tiden. 
Aldamar Leosin af Arys

Aldamar Leosin af Arys

Adelig

Sand Forvirret

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 30 år

Højde / 169 cm

Lux 07.02.2021 21:53
Oh. Man kunne næsten i et lille kort glimt se hvordan at Aldamar lige skulle genoverveje om han faktisk havde en dagbog, og hvis jah, hvor den så var gemt. Han ville da ikke... ville han? Sandheden var nemlig at der var en, og selvom det nok ikke var en dagbog pr. definition - nok nærmere en notesbog over hans dage - så var der... lidt sensitiv information i den, hvis man kom udefra. De hemmeligheder der gemte sig deri, var dog sjældent hemmeligheder som Fabian ikke var involveret i, enten på den ene eller den anden måde. 
Så hvis han fandt den... ville det nok ikke være jordens undergang. Tænkte han i hvert fald. 

Aldamar flettede de mere ru fingre ind imellem sine egne, og lod med et lille, leende smil, tommelfingeren nusse den andens håndryg. "Godt...." prinsen nikkede, og lod sin frie hånd glide rundt om ryggen på ham, så han kunne skubbe ham en anelse længere ned, og sig selv en anelse længere op. "... jeg tror ikke min stolthed ville kunne klare alt for meget af dit drilleri" påpegede han, og lod med et lille smil, et kys få plads i slutningen af ordene. 
Det havde ikke været svært at se hvad skøgen ledte efter, og skulle han være ærlig, så gav det også ham en mere lettet fornemmelse i kroppen.... og for Matt's skyld, var det det måske meget godt. Den stakkels mand ville uden tvivl vække den afmålte og kølige irritation fra før - alt sammen noget der bundede i en snigende frygt for at han ville hviske-tiske til alle som han kendte... men måske i en mildere grad. Det føltes i hvert fald, som om at Fabian virkelig forstod hvordan.. at temperamentet, eller måske nok nærmere bekymringerne hos ham, skulle håndteres. 


-
Fabian

Fabian

Krystalisianer

Kaotisk Forvirret

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 34 år

Højde / 185 cm

Helli 07.02.2021 22:03
Den tøven der kom fra Aldamar var absolut noget Fabian bed mærke i, som et noget mere interesseret blik ramte Aldamars. Det kunne godt være at han ville gå i stå med den lynhurtig, men så havde Fabian vel et mål for at rode rundt i hans ting, noget han ikke rigtig havde haft mulighed for at gøre ellers. Normalvis var de sammen på værelset og Fabian havde sjældent grund til at forlade Aldamars krop i alt for lang tid.

Heldigvis var Aldamar ved at være ligeså god til at læse ham, som Fabian også læste Aldamar, og derofr mødte han Aldamars læber på halvvejen, i et langsomt, men dybt kys. Bare et lille sidste kys, når han nu skulle sidde og vente alene oppe på værelset. Et lille suk undslap ham som kysset blev afsluttet, men alligevel kunne et par drillende ord alligevel ikke helt stoppe for at falde udover hans læber. ”Jeg tror din stolthed kan klare det meste,” sagde han grinende, og inden Aldamar kunne rykke sig for meget, så placerede Fabian et hurtig kys på hans pande, inden han rejste sig op igen og tog en tår af glasset, før blot at fylde det lidt op på ny. Han regnede med at han i det mindste ville kunne få lov til at tage glasset med op oven på. ”Men så skal jeg nok overlade dig til dit arbejde, min kære prins,” sagde han, som han bakkede lidt ud. Hans fingre snuppede dog også lige hurtig brillerne på halvvejen, hvis han nu fandt dagbogen deroppe.

Hvis Aldamar ikke ville stoppe ham, så ville han dog også begynde at forlade rummet, så Aldamar endnu engang kunne blive alene med sine egne tanker og noter. Dog med den viden omkring at der var en dagbog af en art, det gjorde alligvel at han ikke følte han havde behov for at tage en tur indenom Arya. Han ville jo have noget at lave deroppe. 
0 0 0


Chatboks
[Se ældre chatbeskeder]
[Åben IC-chatten]
Gæst
[smilies]
IC-chat▽
[Se ældre chatbeskeder]
[Åben almindelig chatboks]
Online nu: Muri , Lorgath , Tatti, Lux , Echo
Lige nu: 5 | I dag: 12