☰
Index « Det Centrale Krystalland « Dianthos « Dianthos: Centrale By « Beboelseskvarteret

lummer er det nye sort.

Aldamar Leosin af Arys

Aldamar Leosin af Arys

Adelig

Sand Forvirret

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 30 år

Højde / 169 cm

Lux 21.11.2020 20:38
Det var i stor stil for hans egen fornøjelses skyld, hvis han endte med at få Fabian over på sin egen side af bordet, for at studere lidt videre. Måske en anelse mere sobert end skøgens egne tanker, havde hans været til at starte med, men på sin vis, jah så havde Aldamar det med at glide mere og mere ind på hans banehalvdel, desto længere tid de tilbragte sammen. Så hvordan han ville sidde her og studere, det måtte han helt selv om. Aldamar's hænder ville dog være fri i det scenarie, og med frie hænder, ville han ikke kunne holde dem for sig selv - det var en garanti imellem meget andet. Derfor grinede han også en anelse mere lusket imod den andens øre, og klemte lidt til imod hoften. "Meget forstyrrende" bekræftede han, og rykkede ufrivilligt hans vægt en anelse for at strække benet under sig. "Meget, meget forstyrrende". 

Aldamar lænede ansigtet tilbage, for i stedet at kunne støde sin næse imod Fabian's, dog uden at gøre andet lige nu. Nej, de mørkeblå øjne betragtede ham med et skær af udfordring i sig - ansigtet lige foran hans, øjnene lige foran hans egne, og fyrstesønnen slog et sukkende klik med tungen, og åbnede munden. "Men du arbejder velsagtens hurtigst i pres, gør du ikke?" brummede han, og holdt munden en anelse åben ved den søde varme fra Fabian's ånde imod læberne. 


-
Fabian

Fabian

Krystalisianer

Kaotisk Forvirret

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 34 år

Højde / 185 cm

Helli 21.11.2020 21:00
En tilfreds brummen kunne alligevel høres fra Fabian, da Aldamar bekræftede at hænderne ville være forstyrrende. Han kunne barei kke lade vær med at elske den idé, også selvom det ville gøre det svært at fokusere. Dog ville han så direkte have noget mere grund til at blive hurtigt færdig, når han ville kunne mærke og føle den varme krop der bare tiggede om at blive rørt.
”Du driver en hård handel, min prins,” sagde han drillende, dog ikke med samme tryk på min prins som han havde gjort tidligere, men det var heller ikek som om at han forsøgte at komme i bukserne på Aldamar lige nu.

Han fugtede sine læber, som han nu kunne kigge ind i de blå øjne som Aldamar besad. Hans ændrede lidt vægten og balancen på Aldamars skød. Hvor gad han ikke tilbage til hvad han havde lavet før. ”Jeg er i hvert fald god under pres,” hviskede han og lænede sig lidt ind. ”Og jo hurtigere jeg bliver færdig med det, jo hurtigere... vil jeg kunne gøre præcis hvad jeg ønsker ved dig.” Ikke et helt sandt udsagn, i det at han stadig ikke havde fået lov til det ene han virkelig gerne ville, men det var så godt som. Han elskede trods alt også alt det andet de lavede sammen, og i sidste ende var han blot grådig. 
Aldamar Leosin af Arys

Aldamar Leosin af Arys

Adelig

Sand Forvirret

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 30 år

Højde / 169 cm

Lux 21.11.2020 21:35
En hård handel var lige præcis hvad det var, fordi ligeså meget som han håbede det kunne være en udsøgt form for motivation for Fabian, vidste han at det også ville sætte lidt af en klokke på Aldamar's egen tålmodighed, i forhold til hvor længe han skulle bruge på det. Især som han hviskende lænede sig ind, og en ufrivillig rislen gled ned af Arysprinsens rygsøjle ved dé ord. Fordi han havde ret, i langt størstedelen af det. Og selvom Aldamar havde sine forbehold, kom det ikke til udtryk idet at han næsten automatisk nikkede, draget ind af den energi der tændtes i Fabian's øjne - han kunne ikka lade værd med stumt at nikke.
Det kunne de godt sige. 

Aldamar lænede sig frem til et (nok) sidste og lidt dybere kys, ikke helt i stand til at holde sig i skindet når han så hviskende valgte at være lige omkring ham, og principielt set, også lige over ham. Uden at rykke sig fra læberne mumlede Aldamar dog ind imellem pauserne af luft - "Nemlig, jeg synes - " en pause " - at du skal -" endnu en pause, og han følte hvordan at tænderne skrabede underlæberne en anelse markerende inden at han slap " - blive færdig med det" ord der blev sukket ligeså meget som de blev mumlet, og de mørkeblå øjne åbnedes i et lille ryk, en drilsk energi i dem. 
Han kunne godt være en cheerleader på det punkt... og Fabian, tvunget til at fokusere selvom han allerhelst ville noget andet? Det var en fin måde, at fange fyrstesønnens lidt specielle opmærksomhed. 


-
Fabian

Fabian

Krystalisianer

Kaotisk Forvirret

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 34 år

Højde / 185 cm

Helli 21.11.2020 22:00
Deres læber arbejdede mod hinanden, og en let brummen kunne høres fra Fabian, som han tog alt han kunne i de her få øjeblikke, og alt det handlede om var følelsen af Aldamars tænder og læber, og smagen af Aldamar.
Det var derfor også lidt modvilligt at kysset skulle brydes igen, men Fabian følte alligevel en lidt fornyet energi i sig, da han trak sig væk, stadig med lidt halvlukkede øjne. Det her ville være det idealle sted at studere.
”Du må hellere sørge for at gøre det min tid værd,” hviskede han en sidste gang, og stoppede dog sig selv fra at tage et sidste kys, selvom han gerne ville have det.

Endelig rejste han sig dog op, dog kun for at række på tværs af bordet for at få fat i de ting han brugte, og så skubbe Aldamars ting lidt af vejen, inden han placerede sig på Aldamars skød igen, denne gang med ryggen mod Aldamar. Et sidste blik blev dog sendt over skulderen, drillende og tydeligvis ikke med nogen form for seriøsitet i det, det var næsten som en udfordring. ”Intet under bæltestedet. Vi kan jo ikke have jeg bliver distraheret,” sagde han. Hvis Aldamar ville gøre det, så ville han mere end værdsætte det, men man kunne jo lade som om at man ikke håbede på det.

Og så forsøgte han i hvert fald at gå i gang. 
Aldamar Leosin af Arys

Aldamar Leosin af Arys

Adelig

Sand Forvirret

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 30 år

Højde / 169 cm

Lux 21.11.2020 22:15
Aldamar klukkede en sidste gang fornøjet imod hans læber, inden at Fabian fik vippet sig selv ned på gulvet, men ikke for at finde sin egen plads. Nej, han tog imod tilbuddet om at blive siddende, og så snart han havde fået rakt over og grebet sine egne ting, blev det trukket henover bordet og hen på den rigtige side; Aldamar smilede langsomt en anelse bredere omme bagved ham, og foldede armene over hans mave idet at han satte sig ned. 
Ganske sobert, lige nu. 

Men det ville det ikke blive ved med at være. Aldamar mødte blikket der blev sendt over skulderen - blikket der emmede af en drilsk udfordring der gik imod hans ord, og øjnene blev en anelse smallere idet at fyrstesønnens ene øjenbryn løftedes. "Nej da.." smilede han. Nej da, det kunne han aldrig finde på. 
Ikke med det samme i hvert fald; Aldamar lod ham lige få nogle gode og produktive minutter til at starte op på, hvor at hænderne gled ned til hofterne og blot nussede siden af hans mave, lige over buksekanten. Fra hvor han sad, var det svært for den mindre mand at nå noget der mindede om ansigtet, men det behøvede han heller ikke. Ikke når hænderne så småt begyndte at gå på vandring imod overkroppen, og de snildt kunne sørge for hvad end læberne kunne have gjort. 
Hænderne gled op over siden, ind imod ryggen og så ned igen, alt sammen over stoffet, og næsten masserende. På et tidspunkt gled de dog hen imod skjorteåbningen, for stille og roligt at pille knapperne en anelse mere op, så der var mere plads at bevæge sig rundt på. 


-
Fabian

Fabian

Krystalisianer

Kaotisk Forvirret

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 34 år

Højde / 185 cm

Helli 21.11.2020 22:27
Varmen der pressede sig mod Fabians ryg var behagelig, og hvis det ikke var fordi at han ikke godt vidste at det var på lånt tid med de sobre hænder, så ville han nok have nydt det lidt længere, men planen havde jo været at han skulle komme igennem i hvert fald resten af skriftrulle 2.
Hans mund formede stille nogle af ordene, som han prøvede at huske bogstaverne, og den lyd de måtte sige, og så også nedskrive. For en mand der havde hænder der var vant til at blive brugt, så var hans håndskrift virkelig ikke den kønneste, men det vigtigste for nu var vidst også bare at han blev komfortabel med fjerpennen.

Han havde været midt i at skrive et ord, da han mærkede hænderne begynde at vandre, og han tog en dyb indånding, mens han prøvede at abstrahere fra dem. De var uskyldige for nu, selvom han vidste hvor hurtigt det kunne udvikle sig. Hans krop var vidst heller ikke ligeså enig med hans hjerne om at de også skulle koncentrere sig om studierne. Lysten var i hvert fald begyndt at pulsere rundt i hans krop, men han ville i hvert fald klare noget mere.

”Ville det være nemmere hvis jeg bare smed tøjet med det samme?” kom det mumlende, og dog grinende fra Fabian da han mærkede hvordan skjorten blev løsere, som Aldamar kæmpede med knapperne. Dog ville studierne hurtig gå op i røg hvis det skete. Han var også kun halvt fokuseret på samtalen med Aldamar, da hans øjne faktisk blev på papirerne foran ham. 
Aldamar Leosin af Arys

Aldamar Leosin af Arys

Adelig

Sand Forvirret

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 30 år

Højde / 169 cm

Lux 21.11.2020 23:25
Aldamar's slanke fingre pillede langsomt men ret så effektivt først den ene knap op, og gled videre ned til den anden. Fra den anden til den tredje, og tøvede heller ikke med at tage den fjerde, ganske fornøjet over den lidt dybere vejrtrækning hans lille mission med skjorten fremprovokerede. Og de var nu engang kun lige startet, Aldamar havde ikke planer om at skynde sig, men alt afhang nu engang af hvor langsomt Fabian kæmpede sig igennem den rulle der var foran ham. 
Han brummede derfor en anelse muntert bagved Fabian, og stødte panden ind imod hans nakke - "Nemmere.." hænderne greb fat skjortens åbning da han endelig fik åbnet den sidste knap, og han trak det stof der stadigvæk sad i hans bukser, op. "... men nej, det skal du ikke" forsatte han, og lagde de kølige fingre ind imod den sensetive hud der gemte sig under stoffet. Meget bedre.

Med mere fri adgang til ryggen, gled de atter op langs den muskuløse del af ham, kun for at trækkes ned igen, den her gang med en snert af negle presset ind imod den solbrune hud. Den ene stak dog af, henover den optegnede mave Fabian også havde, og listede sig i små 'skridt' op imod den piercede nipple, trods han ikke tog fat i den. Nej, Aldamar cirklede ganske roligt om de mere opmærksomhedskrævende punkter, ret så bevidst om at lade Fabian føle at han i hvert fald ikke havde ligeså tralvt som Fabian selv. Også selvom det var svært. 
Hen af vejen, fandt den anden hånd dog sin vej hen til buksekanten, for at lade en enkelt finger glide ind imellem det lidt strammere stof og hans mørkere hud, og køre den fra lænden og hen imod åbningen, lidt som en krog der hev i stoffet.  


-
Fabian

Fabian

Krystalisianer

Kaotisk Forvirret

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 34 år

Højde / 185 cm

Helli 22.11.2020 14:08
Det krævede meget af Fabians koncentration ikke at følge hænderne der åbnede skjorten, men i stedet for blev på papiret for de såkaldte bogstaver stadig var lagt ud, så han kunne komme igennem det. Det her ville blive hans død, en ganske sød død godt nok. Et lille suk undslap hans læber, men han kiggede trods alt ikke, og han rørte heller ikke Aldamar med hænderne, selvom han gerne ville.
Hans øjne var dog halvt ved at lukke sig, med hovedet lænet op mod Aldamar, inden de kølige fingre rørte hans overkrop, og han kom lidt tilbage til at skulle fokusere. Han kunne ikke lade Aldamar vinde.
Han gav et enkelt ryk med sit hoved, inden at hans øjne igen var på pergamenterne foran ham. Nu skulle han.

Han var dog også ved at vænne sig til at blive overstimuleret på krop og hjerne, lige indtil en finger sneg sig mod bukserne, og hans øjne blev lidt smallere. Han rykkede sig lidt rundt på skødet, og hvis det nødvendigvis gjorde at han gned sig lidt mod Aldamar, så måtte det jo være som det var, men ellers så blev han ved med at fokusere.
For nu holdt han sig fokuseret, og kunne da også mærke at han kom lidt videre den skriftrulle 2, selvom Aldamar var distraherende. 
Aldamar Leosin af Arys

Aldamar Leosin af Arys

Adelig

Sand Forvirret

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 30 år

Højde / 169 cm

Lux 22.11.2020 14:41
Det var en anelse uventet da Fabian begyndte at rykke rundt på sig, og kortvarigt frøs Aldamar's bevægelser en anelse i en blanding af fornøkelse og spænding - ville han stoppe ham? - Førhen at en munter lille lyd kom fra han, ganske lavmælt for ikke at forstyrre yderligere. Fabian havde sagt ingen aktivitet dernede, og det var - desværre - et ønske og en ordre han på ingen måde kunne imødekomme.
Hånden ved hans bryst gled ligså længere ned, og efter at have cirklet omkring maveskindet over buksekanten i nogle lidt lange sekunder, spurgte man i hvert fald Aldamar, var det at den listede sig dernedaf. 

Dog uden på stoffet til en start; hånden gled ned over låret, førhen at den cirklede ind imod inderlåret og de mere private steder man kunne nå, herfra. I bevægelsen lænede Aldamar sig også frem så brystet pressedes ind imod Fabian selv, og han bukkede hånden en anelse idet at han lod håndfladen stryge den bule der var at fornemme. Fingeren i hans bæltekanten strammede til gengæld i et ryk til for at lægge stoffet omkring ham mere spændt, og for nogle minutter, brugte Aldamar sin gode tid på de (måske) irriterende, fjerlette kærtegn. 
Han måtte gerne tage og skynde sig. selvom det egentlig var meget underholdende, det her. 

På et tidspunkt, var det dog at begge hænder enten trak sig tilbage eller slap, men kun for at lade begge glide ind under stoffet og langs låret i stedet, uden stoffets barriere imellem. Lidt insisterende søgte de at sprede benene en anelse, men ville bevidst og måske også nok så frustrerende, kun glide ned af inderlåret, eller cirkle lige oppe over, uden at røre ham på noget tidspunkt. 


-
Fabian

Fabian

Krystalisianer

Kaotisk Forvirret

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 34 år

Højde / 185 cm

Helli 22.11.2020 16:50
Fabian kunne næsten mærke overvejelsen i fingrene der cirklede det bløde maveskind, hvilket blot gjorde ham mere besluttet om at koncentrere sig og få ordnet noget, inden det blev for meget for ham, og der ikke ville blive lavet mere.
Et indtag af luft blev taget, da hånden dog endelig bevægede sig ned og rørte ham hvor allerede lidt af en begejstring var begyndt at vise sig. Hele hans krop var næsten i beredskab for at der kunne ske mere, så det var ikke underligt, som han kunne mærke sig selv vokse bare en smule mere, mens han prøvede at koncentrere sig. Den hurtigere vejrtrækning var dog ikke at tage fejl af, og det var også noget over at skulle prøve at ignorere de insisterende hænder.

Hans ryg lænede sig mod Aldamars overkrop, som hænderne rørte hans ben, og han spredte dem mere end frivilligt, for at give Aldamar så meget adgang han havde behov for, og så rørte han kun lårene. Det gjorde dog ikke meget for at stoppe den voksende begejstring i bukserne, ikke at de ville kunne gøre meget for at holde det inde.

Der var dog stadig noget underholdende, i hvert fald for Fabian ved at han skulle gøre så meget for at koncentrere sig om at studere, mens Aldamar gik imod det. Næsten som en leg, eller decideret forspil i sig selv. Han formåede faktisk også endelig at nå mod enden af skriftrulle 2, og med et drillende smil på læberne rakte han ud mod den tredje. Det var hårdt og svært, men han havde ikke tænkt sig at stoppe nu, ikke når Aldamars hænder var så varme og insisterende. 
Aldamar Leosin af Arys

Aldamar Leosin af Arys

Adelig

Sand Forvirret

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 30 år

Højde / 169 cm

Lux 22.11.2020 19:00
Der var absolut ingen tvivl i Aldamar's indre, om at det her bestemt var en leg, et forspil og en ganske uvant en af slagsen, deri. Han ville ikke benægte at han da havde overvejet at det kunne ende i noget der mindede om det her, da Fabian første gang havde spurgt om hans hjælp - han kendte i hvert fald Fabian godt nok, til at det var en fantastisk motivationsfaktor, og nogle af de knapper der gav mening at trykke på. Men han måtte indrømme at... han overraskede sig selv, sådan som han faktisk nød den drilske energi der sitrede i hans fingerspidser, og søgte at se hvor langt han kunne strække den. 

Så da Fabian rakte ud efter den tredje rulle - han var allerede nået igennem nr 2 - kom der noget der mindede om en bifaldende brummen fra fyrstesønnen, hvis hånd nu endelig gled det sidste stykke ned for at kærtegne ham. Med varme fra kroppen han havde haft hænderne omkring, var fingrene den her gang ikke kolde, nej de var ligeså varme som han efterhånden også følte sig selv være, og det var bestemt ment som en en lille belønning for at være kommet videre i konteksten.  Skulle Fabian dog stoppe op, ville han ikke være sen til at følge ham. Og selvfølgelig starte igen, hvis han koncentrerede sig.
Imens den ene hånd dovent arbejdede med den begyndende erektion, gled den anden hånd søgende opad langs maven igen, for den her gang at nive det piercede område en anelse, og hagen lagdes op imod hans skulder, et smil omkring læberne selvom han ikke kunne se det. 

Det ville blive ved, indtil Fabian endten stoppede helt op, eller faktisk fik arbejdet sig igennem den tredje. Skete det, og han gik igang med den fjerde, havde Aldamar en lidt anden plan i sende, der dog ville kræve at han rejste sig fra sin plads bagved Fabian. 


-
Fabian

Fabian

Krystalisianer

Kaotisk Forvirret

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 34 år

Højde / 185 cm

Helli 22.11.2020 19:22
Man kunne næsten mærke hvordan Fabian i et kort øjeblik bare smeltede af den længe eftertragtede berøring, og det var absolut kun motivationen om at Aldamar stoppede, når Fabian stoppede med at koncentrere sig, at han fokuserede tilbage ned på det han var i gang med at lave. Det stoppede dog ikke den voksende begejstring, som snart stod så stor den nu engang var. Det var svært at ignorere hånden og varmen, men det lykkedes ganske godt, lige indtil den ene hånd langsomt bevægede sig op, og da han mærkede hvordan det blev nevet, ikke meget, bare let, kom der alligevel et lille støn fra skøgen. Åh nej, hvor føltes det her farligt godt.

Han havde lyst til at sige Aldamars navn, og bare bede om mere, men det var ikke en del af forspillet. I stedet for måtte han tage en dyb indånding, og så forsætte hvor han havde sluppet, selvom man kunne mærke på både krop og lem at Fabian havde svært ved det, især som han ikke helt kunne sidde så stille som han havde gjort før.
Skulle Aldamar forsætte både ved piercingen og på hans private dele, så ville Fabian heller ikke kunne holde lydene helt væk, og han var farlig tæt på at droppe det helt.

Det var en langsom process gennem den tredje, men en ting var sikkert, Fabian holdt sig faktisk fokuseret, og ligeså stille var det i hvert fald tid til at han skulle række ud efter den fjerde. Det havde været næsten dovne bevægelser fra Aldamar, men man skulle nok ikke være meget kreativ for endelig at få Fabian til at droppe de sidste skriftruller og bare overgive sig følelsen af Aldamar. 
Aldamar Leosin af Arys

Aldamar Leosin af Arys

Adelig

Sand Forvirret

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 30 år

Højde / 169 cm

Lux 22.11.2020 20:06
Aldamar's læber krusedes i et bredere smil ved det støn der blev fremprovokeret, og havde det været muligt, havde han ikke været sen til at følge det op med et bifaldende lille kys på siden af hovedet. Det var han dog ikke høj nok til, så hvad der kunne komme ud af mere kærlige gestusser blev holdt igen, og de mere behovsdrevne skubbet frem, idet at den dovne behandling forsatte sit tempo. 
Det var ikke meget, men det var nok, og det var hele tiden.
Aldamar ønskede ikke at han skulle komme, og holdt da også ret så godt øje med det ham, så det ikke skete. Ikke endnu. Det samme gjaldt arbejdet, der med opmærksomme øjne blev vurderet over skulderen på ham - bare for at være sikker på at han ikke sjusjede sig igennem det, og han kunne stille og roligt se, hvordan at Fabian fik bevæget sig ned imod slutningen, og faktisk endte med at færdiggøre hele den tredje rulle. Vendepunktet var dog da han frivilligt greb ud efter en ny; Aldamar kunne ikke holde det tilfreds suk tilbage som gled over læberne, og satte tempoet en anelse op. 

Men det var dog ikke hans plan at blive ved med det.

Med nogle sidste, provokerende kærtegnende bevægelser, var det at han stoppede sin kælen af den anden mand, og lavmælt bad ham om at rejse sig, så han kunne glide væk og skubbe stolen på plads under ham igen. Et sekund havde det været næsten for fristende at tage ham bagfra, sådan som han villle være lænet ind over sit lille projekt, men Aldamar skubbede det fra sig igen. Han havde noget der måske ville gøre ham gladere end det, og mumlede derpå at han skulle gøre sig færdig, imens at han selv forsvandt hen imod sengen og ud af hans syn. Ret så bevidst om hvilken tilstand han havde forladt ham i. 


-
Fabian

Fabian

Krystalisianer

Kaotisk Forvirret

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 34 år

Højde / 185 cm

Helli 22.11.2020 20:17
Den hurtigere bevægelse fik også Fabian til at vride sig bare en anelse mere i stolen, selvom det stadig ikke var nok til at han decideret kom. Og de næste ord fik desværre lidt mere ønsketænkning i gang hos ham. Måske var Fabians tanke, da han hørte at han skulle rejse sig, at han ville blive taget lige der, og det var vel også lidt en forhåbning, for det havde været en god belønning, men hvis man spurgte ham senere, så ville han nok benægte den skuffelse der kom, da han måtte sætte sig ned på stolen igen.
Han var så tændt at det næsten gjorde ondt i kroppen. Hans hud var rød og vejrtrækningen hurtig. Det eneste han ville lige nu var en form for forløsning, og ikke bare igennem at Aldamar færdiggjorde med hånden, men han kunne intet sige eller brokke sig over.

Et sidste blik blev dog alligevel sendt i retningen af hvor Aldamar forsvandt, og han måtte finde tilbage til at skrive og læse videre, mens han prøvede at holde sine egne fingre væk fra det dunkende lem, selvom hans vejrtrækning faldt lidt mere, desværre havde det ikke samme virkning på resten af hans krop som stadig bad til at få noget 
Aldamar Leosin af Arys

Aldamar Leosin af Arys

Adelig

Sand Forvirret

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 30 år

Højde / 169 cm

Lux 22.11.2020 20:39
Aldamar skyndte sig ubevidst, idet at han bevægede sig hen til sengen og lydløst trak nogle ting frem, som han til gengæld ganske bevidst havde været ude og købe med Fabian. Som han havde forstået det, jah så var han ikke den eneste der fandt det en smule kønt med den 'tøj' præference han havde... og på det her stadie - om Fabian var så tændt som han halvt om halvt håbede på - ville det her være en lille gave til ham. Han havde ikke forventet at manden kunne fokusere så meget. Sådan var tankerne i hvert fald idet at Aldamar trak nogle af de sorte remme over huden, og med trænede bevægelser spændte det snore-prægede gear udover sin kontrasthvide krop. 

Det gjorde bare et eller andet, at se ham så koncentreret på noget han vidste virkede fuldstændig ligegyldigt, for ham selv. Faktum var at han gjorde det for Arysprinsens egen skyld. Og dét fik Aldamar's hjerte til at banke tungere, og hans blod til at suse hurtigere. Dét gav ham lyst til at... se hvad mere han kunne. Føle det. Og stadigvæk med spændingens frø der var plantet tidligere på aftenen, liggende i maven, var det at han trak det sidste af den kølige  'brystharnisk' ned over brystkassen, og klikkede de tynde kæder på plads. Og svang silkekåben omkring sig, godt dækket ind af det blomstrede mønster. 
Aldamar bevægede sig endnu engang om til ryggen af stolen, og greb forsigtigt ud  efter vinglasset ved siden af Fabian, uden at ville forstyrre hans koncentration yderligere, og påpasselig med at det flagrende stof dækkede hans håndled og overkrop som det skulle. 
"Hvordan går det..?" en stemme der dog ikke bar samme påpasselighed i sin varme dybde, og kiggede Fabian op, ville man næsten kunne fornemme hvordan at Aldamar's dovne facade gemte på en underliggende spænding og forventning. 
En enkelt hånd lagde sig på skulderen, og listede sig imod nakken, imens han tog endnu en tår af vinen med den anden. 


-
Fabian

Fabian

Krystalisianer

Kaotisk Forvirret

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 34 år

Højde / 185 cm

Helli 22.11.2020 20:59
Det føltes som unødvendig lang tid inden Aldamar kom tilbage, men i den rum tid, der havde Fabian faktisk også formået at fokusere sig lidt mere på tingene foran ham, og han var faktisk nået en betydelig del på skriftrullen, uden distraktionen fra Aldamar. Det havde selvfølgelig også været nemmere, som han var blevet mere vant til bogstaverne, og bedre kunne gætte sig frem til det, selvom han nok også havde behov for at sove på det, skulle han lære noget som helst fra det her, andet end at studere og sex hørte sammen.

Hans øjne kiggede dog op på armen, som endelig kom over forbi ham, og han var med det samme klar over at Aldamar havde skiftet tøj, eller over til ingenting. Der var i hvert fald to muligheder, og han brød sig voldsomt godt om begge to.
Hans hoved lænede sig lidt mod hånden som den kom og lagde sig på nakken, lidt mere uskyldig end hænderne tidligere, men han gjorde heller intet for at skjule hvordan hans nedre dele havde det. Den var ikke ligefrem gået ned.

Et fnys kom fra Fabian, selvom smilet på hans læber antydede kraftigt at han ikke var utilfreds med situationen. ”Jeg har lidt af en situation pga. dig,” sagde han lavmælt, og nikkede ned mod sit skød, ikke ligefrem en skjult hentydning om at han håbede at Aldamar ville gøre noget ved den. Man kunne dog også se på hvad der var nedskrevet, og hvordan skriftrullen lå, at han var kommet en betydelig del ned af den, til trods for situationen. Skulle Aldamar drille ham mere, så krævede det dog forsat at hænderne eller andre legemsdele skulle i kontakt med Fabian. 
Aldamar Leosin af Arys

Aldamar Leosin af Arys

Adelig

Sand Forvirret

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 30 år

Højde / 169 cm

Lux 22.11.2020 21:21
Aldamar satte ligeså stille og roligt glasset fra sig igen, da han fangede det smil der lurede om læberne på skøgen, og ikke kunne lade værd med at gengælde det. Han var kommet en god del videre, næsten igennem hele den fjerde, så det ud til. Og selvom skriften kunne arbejdes på, var det et kæmpe skridt fremad, og noget der fik det til at sitre i Aldamar's fingre. 
Hånden om nakken klemte en anelse til imod musklerne der holdt hans hoved oppe, førhen at han med en lavmælt brummen, satte sig på stolens armlæn, og listede det ene ben op over bordet, for at holde balancen bedre. 

Stolen var heldigvis stor og ret så rustik, så Aldamar tvivlede ikke på at den kunne holde hans vægt, og havde samtidig nok plads på armlænet til at han kunne sidde nogenlunde behageligt. Det var det dog det værd; ubehaget over det hårde underlag, var rækkevidden værd. 
"Det kan jeg se" mumlede han, og lod hånden fra nakken, glide ned af brystet, og ned imod hans situation. "Det kan vi jo ikke have" tilføjede han med en modsigende tone i stemmen, og strejfede den kortvarigt, førhen at han gjorde noget drastisk. 

Selvom det betød at han ikke kunne se hans arbejde, ville han stadigvæk kunne se ham; Aldamar satte fødderne imod jorden igen,men kun for at skubbe stolen en anelse ud. Det gjorde at der var plads til at glide ned under bordet, hvor at han på knæ, fik placeret sig imellem mandens ben. Sådan. Skævende op fra sin uvante positon, var det at Aldamar fornøjet greb fat om den stive kropsdel endnu engang, og bevægede roligt sin hånd. Bare for at komme i studie-stemning igen. "Hvor lang tid, til du tror at du er kommet igennem det sidste?" brummede han, og løftede et spørgende øjenbryn, der dog mente hvad han sagde. Hvor lang tid førhen at han ville kunne koncentrere sig om andet?


-
Fabian

Fabian

Krystalisianer

Kaotisk Forvirret

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 34 år

Højde / 185 cm

Helli 22.11.2020 21:52
Den var følsom. Det var Fabian godt klar over, og blev kun mere klar over, som han mærkede hånden blot strejfe den, og han måtte virkelig koncentrere sig for ikke at give et spjæt fra sig. Det var virkelig hårdt lige at være på kanten, men Fabian havde nu altid lidt haft en masochistisk streg, og der var noget over at han ikke helt måtte få lov, men bare næsten være der. Bare blive holdt på kanten i næsten alt evighed. Mest fordi han vidste at det ville komme, og så var det absolut det hele værd.
Berøringen var dog næsten ingenting, og Fabian, der ikke rigtig vidste hvad der skulle ske, var lidt skuffet over at det stoppede så hurtigt, lige indtil Aldamar kravlede under bordet. Man kunne næsten se interessen i hans nedre dele, og Fabian måtte også kigge lidt ned på Aldamars skyggede ansigt.

Han bankede dog kort efter sin ryg mod stolen og kiggede op, som hans krop nu blev mindet om præcis hvad de havde haft gang i. ”Der går nok... noget tid,” kom det fra Fabian, og hans vejrtrækning var allerede blevet noget dybere igen. Det krævede meget overbevisning og viljestyrke for ham at sætte sig lidt mere rank op igen, så han kunne forsøge at fokusere på det der lå foran ham, mens han skulle forsøge at ignorere den nydelse, som bare skød gennem ham. 
Aldamar Leosin af Arys

Aldamar Leosin af Arys

Adelig

Sand Forvirret

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 30 år

Højde / 169 cm

Lux 23.11.2020 03:09
Synet af mandens fysiske reaktion på bevægelserne var en motiverende lille hvisken for Aldamar, der bekræftede ham i at det bestemt havde været det helt rigtige at gøre, sådan at krybe under bordet. Udsynet var delvist skygget af træpladen, men han kunne følge med i det vigtige, som i det her tilfælde var de små reaktioner der kom fra manden foran ham. Måden hvorpå at viljestyrke var hvad der banede vejen til hans forsatte arbejde, var fræk, hans dybere vejrtrækning, var fantastisk. Aldamar sukkede en anelse dramatisk over at det ville tage noget tid, men slog sig til tåls med at det kun betød mere råderum for ham og hans hænder. 
Og arbejde, dét kunne de. Selvom man måske kunne ønske sig et højere tempo, var det ulideligt roligt at Aldamar forsatte sine bevægelser omkring skaftet, slet ikke underlagt samme fysiske bølger som Fabian selv. 

At holde ham på kanten var målet, og han ville helst ikke overskride den grænse. Endnu. Den anden hånd kærtegnede låret - dog uden på stoffet - men endte med at gribe fat i buksekanten for prøvende at hive den en anelse ned, for at se om han kunne få Fabian ud af stoffet så der var mere adgang. Alt blev dog gjort med et vågent blik opad; mørke øjne vagt glimtende under bordets skygge, om han valgte at kigge ned.
"Du havde ret" kom det på et tidspunkt fra ham, en skjult latter gemt i den drillende tone, og han holdt en pause i sine bevægelser, for at bevæge munden faretruende tæt på lemmet, næsten ved at røre. "Du arbejder virkelig godt, under pres" hviskede han. Han arbejdede i hvert fald uden tvivl hurtigere igennem skriftrullerne nu, end før. Hvorvidt det så var godt arbejde, det ville de få at se imorgen... 


-
Fabian

Fabian

Krystalisianer

Kaotisk Forvirret

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 34 år

Højde / 185 cm

Helli 23.11.2020 17:56
Hvis det var ikke var fordi at det på samme tidspunkt var umådeligt frækt, så ville det have været ulideligt. Det var nu stadig en lille smule, som Fabian forsøgte med alt i sin krop på at koncentrere og ikke rykke sig for meget rundt, men Aldamar der havde udsynet til hele hans nedre krop, og kunne mærke ham, vidste også hvor svært det var for skøgen. Det her havde nok alligevel været det tidspunkt, hvor Fabian havde følt sig mest ude af sit element, samtidig med at være så meget i det.

Han var lige ved at miste alt koncentrationen da han blot mærkede den varme ånde, og han havde lidt håbet at føle varmen fra munden, men stadig ikke.
”Ja... ikke,” kom det hviskende fra Fabian, ude af stand til at sige noget mere kækt end det. Det var som om at han var ved at sprænge, selvom han godt vidste at det ikke var tilfældet.

Koncentrationen var dog ikke helt røget, og ligeså stille fik han færdiggjort skriftrulle 4, og selvom det var hårdt på flere måder, så fik han også arbejdet sig igennem skriftrulle 5, selvom han ikke var sikker på hvor meget han ville kunne huske i morgen, for ligeså snart han lagde fjerpennen fra sig, var det kun Aldamar i hans tanker.
”Færdig,” hviskede han og kiggede ned på skikkelsen stadig under bordet. Vejtrækningen var rigtig tung, og han havde været så tæt på i et stykke tid nu. 
2 2 0 0 0


Chatboks
[Se ældre chatbeskeder]
[Åben IC-chatten]
Gæst
[smilies]
IC-chat▽
[Se ældre chatbeskeder]
[Åben almindelig chatboks]
Online nu: Lux , Echo
Lige nu: 2 | I dag: 12