Uanset hvor meget hun foragtede tanken om at ende hos en ægte mand, hvor hun foruden at være pænt armpynt til alle adelens arrangementer, også skulle tjene som en avlshoppe. Så undgik hun ikke at føle en længsel efter en dag at have sine egne børn eller barn. En følelse som kun tog til i styrke, når hun fik lov til at være omkring børn og deres umiddelbarhed til verden.
Der herskede ikke den mindste tvivl; det barn eller de børn hun ville bærer og bringe liv, ville både være et sandt hjerte- og ønskebarn, om så de var blevet skabt sammen med en mand, som hun aldrig ville komme til at elske. Helt naturligt lå et stærkt moderligt instinkt, sammen med en vaskeægte løve mor gemt i ørken prinsessen.

Vægten skiftede fra begge fødder, til den ene som hun lænede sig en anelse forbi Alfie’s brede skikkelse, så blikket kunne følge gangen tilbage i den retning de var kommet fra. Der var ikke skyggen af hverken Henriette, Kisra eller andre tjenestefolk. Ikke at de betød de var helt fri fra hverken nysgerrige øre eller observante øjne.
”Som jeg gemmer på? Så du vil lade mig om alt snakken alene? Det er ikke særlig galant af dig Alfie.” armene blev korslagte og hovedet knejset let tilbage, mere end den i forvejen var for at kunne se ham i øjnene, mens hun undertrykte en lav latter. ”Jeg er desværre bange for at sådanne oplysninger ikke falder let... -” en kunstnerisk pause blev taget mens hun trådte nærmere. Denne gang med hænderne foldet bag på ryggen. Et legende smil var i sig selv sigende nok. Snakken kunne ikke tages her og hun var ikke uvillig til at besvare hans spørgsmål, alt efter hvad han ønskede at vide og hvor gode hans overtales evner var. Først måtte han dog få hende til et rum, hvor han kunne stille en sikkerhed for at ingen andre ville hverken lure eller lytte med. ”- men jeg er sikker på du nok kan gøre dig fortjent, til at hører nogle af dem.”.

Alfie fulgte hendes blik, hele vejen ned ad den lange gang og derefter den modsatte vej, der førte til trapperne. Nej, der så ikke ud til at være fare for at de blev overvåget, eller lyttet til. Det var dog ikke uvant for ham, at han havde overhørt snak om en hændelse, han troede havde været privat mellem ham og en gæst. Det var vel ikke fordi han ikke kunne sætte sig ind i tjenestestabens behov for sladder. De boede i et stort hus, passende til de fineste sammenkomster, men det var en sjældenhed at se større arrangementer her. For det meste måtte de nøjes med herren i huset og de kvinder af natten, som var blevet set mere end rigeligt gennem årene. Det var altså når Alfies yngre broder ikke fandt tiden til at komme hjem, fra sit vilde liv som ung adelsmand, og overnatte. Af samme grund var snakken om Alfie og Prinsessen højdepunkt.
En luftig, lydløs latter forlod hans læber. Han svarede ikke med ord, men med et hurtigt løft i øjenbrynet, og et let træk på skuldrende. Han kunne lige så godt have sagt det, som reaktionen så tydeligt indikerede; Ja, det vil jeg. Han kunne uden tvivl være noget så galant, hvis han ville, men mon ikke Meena havde regnet ud, at det ikke var en side han viste ofte. Han var langt mere afslappet end det. Det var bare ikke nær så spændende at tale om sig selv, som det var at høre om hende.

Hun var altså ikke helt afvisende. Et bryn blev løftet i interesse, som han næsten helt spændt ventede på hendes men. Han kunne ikke lade være med kortvarigt at rette blikket mod de fyldige læber, idet hun trådte nærmere. Han var ikke i tvivl. Hun gjorde det med vilje. Holdt en kunstnerisk pause og flyttede sig tættere på med det legende smil om læberne, for at holde ham fast i interessen. Selv hvis det ikke var formålet, så virkede det.
Allerede inden hun havde færdiggjort sin sætning, rettede Alfie sig ordentligt op og lagde en blid hånd mod hendes ryg. Nu havde hun mere eller mindre sagt god for det, så han gav sig stille og roligt til at føre hende gennem gangen, ned mod begge deres værelser.
”Hvis jeg skal leve op til dine forventninger, og gøre mig ordentligt fortjent til at høre nogle af dine mørke, mørke hemmeligheder, får jeg da slet ikke tid til at snakke.” Han havde helt bestemt i sinde at gøre sig fortjent til mange ting, på helt og aldeles uanstændige måder. I stedet for at føre hende om hjørnet og videre mod hendes værelse, førte han an mod sit eget.
”På den anden side; Hvis jeg gør mit arbejde ordentligt, får du heller ikke tid til at snakke meget,” sagde han efterfulgt af en let latter, idet han åbnede døren til sit værelse og pænt ventede i døren, til hun var trådt ind.
Det var det eneste værelse i huset, som ikke var pyntet med nipsting og kunstværker. Heller ikke på væggene kunne man se et eneste maleri. I stedet blev Alfies smag afsløret i de sølvgrå silkelagner, og sengetøjet som var broderet med håndsyede mønstre. De samme mønstre gik igen på sofaen og stolene i den anden ende, og på bordet lavet i mørkt træ, stod en lille bakke med karaffel fyldt med en dyr rom, og to glas.
”Tag plads hvor end du lyster.” Hun så ikke ud til at have haft noget problem med at føle sig hjemme indtil videre, men han vidste at sådan en tendens kunne ændre sig, når det kom til et privat værelse. Hun skulle dog ikke føle sig mindre tilpas her, tværtimod.

Hun havde uden tvivl været efterladt med en stor skuffelse, hvis Alfie skulle have forsøgt at rette ind. Forsøge sig med et svar, der skulle skyde enhver tvivl om de mindre galante sider ned og forsikre hende om, at han naturligvis aldrig var andet end galant. Sådanne formaninger ville klinge hult efter den dag de havde haft, selv hvis de havde opført sig som de begge var opdraget til, ville hun næppe æde dem blåøjet.
Alfie skuffede ikke med sin lydløse latter der talte sit eget sprog. Han ville lade hende om snakken alene, hvis han fik muligheden. En mulighed Meena ikke tvivlede to sekunder på var en han ville forsøge at skabe, hvis hun tillod ham det.

Den brede hånd gled om og lagde sig mod den nederste del af hendes ryg, inden hun var færdig med at stille sit ’krav’ op for ham. Dens varme trak ubesværet gennem kjolestoffet på ryggen og selvom der intet særligt var i berøringen, fik den det alligevel til at risle behageligt ned langs ryggen. ”Mhm, er det forkert af mig at håbe på lige netop dét vil ske?” svarede hun i en lille, varm latter der gled over i et kækt smil, mens hun lod sig fører ned af gangen.
Værelset var på en og samme tid alt hvad hun havde forestillet sig det ville være og så alligevel ikke. Ikke en eneste lille unødvendig nipsting eller et eneste maleri pyntede det. Rummets størrelse gjorde at møblerne ikke knapt så store som de faktisk var, men en mand med hans størrelse påkrævede også møbler derefter. Et øjeblik stod hun kun få meter inden for døren og lod synet synke ind. Det mørke træ mod sølv lagnerne og mønsteret der gik igen i rummet. Det hele simpelt, smagfuldt og samtidigt iøjnefaldende, nøjagtigt som Alfie selv.
Han nået næsten ikke at tale færdigt, før hun med nysgerrige øjne bevægede sig rundt i kammeret. Ikke overraskede med sengen som mål først, hvor fingrene bevægede sig over sengetøjet og sengens træramme. ”Jeg kunne ligge på tværs i din seng, og stadig ikke ligge med fødder eller hoved ud over kanten.” fløj det ud uden yderligere omtanke, tydeligt at hun var imponeret over dens størrelse. Størrelsesforskellen mellem dem havde hun ikke skænket mange tanker, det var først ved sengen det lod til at gå op for Meena hvor stor kontrasten mellem deres højder var, ja generelt fysik var.
Efter sengen skridte hun nærmere sofaen og stolene i den anden ende, men i stedet for at tage plads på dem trådte hun om bag sofaen. Lænede sig forover med hænderne glidende ned over dens ryglæn og op igen, klappende indikerende mod polstringen som tegn til han skulle tage plads.
Gjorde han som beordret, ville hun træde nærmere bordet med bakken og skænke lidt af karaflens dyre dråber i de to glas. Forræderiske vuggende hofter stillede hun sig foran ham med det ene glas rakt frem mod ham, kun for at trække det uden for rækkevidde i sidste sekund han rakte ud efter det. Hvis han ville have sin rom, så måtte han arbejde lidt for det eller bede pænt om det.

Man kunne dårligt undgå at se tilfredsheden i Alfies smil, da hun gav udtryk for, at hun ligefrem håbede på lige netop dét. Han havde ikke i sinde at skuffe hende. Hvis de ikke befandt sig på gangen, hvor hvem som helst kunne følge skjult med i enhver bevægelse fra dem, ville der ikke være gået længe, før hånden mod hendes ryg var gledet længere ned. At den alligevel fandt vej til lænden og kun lige nåede at stoppe, før han fik fat i noget upassende, var med fuldt overlæg. Hun var vel i forvejen klar over hvad han var i stand til, og han havde ikke tænkt sig at give hende noget som helst mindre næste gang. Han ville dog tillade sig at trække tiden ud, bruge god tid på at lege og pirre, for nu havde han bestemt ikke travlt.
”Jeg ville være skuffet, hvis du ikke gjorde.”
Nu kunne de begge træde ind i værelset med klare forventninger om, hvad der skulle ske. Det var vel ikke fordi de forventninger ikke havde hængt i luften i forvejen.

Der gik ikke mange øjeblikke før Meena allerede var gået på opdagelse. Han trådte selv ind, drejede nøglen om og låste døren bag sig, kun for at sikre sig, at de ikke ville blive forstyrret igen. Han lod nøglen sidde i døren, bare som tydeligt tegn til, at den altså ikke var blevet låst af skumle bagtanker.
Mens hun strøg omkring og tog den simple indretning til sig, blev Alfie stående omkring døren og betragtede hende. Hendes kommentar fik et smil frem på hans læber og en tanke der passede frem i hovedet. Blikket gik fra hende til sengen, og så tilbage igen, så han kunne se hele vejen ned over hende. Forestillingen om hende liggende i hans seng, forhindrede ham i at svare med det samme.
Det forhindrede ham dog ikke i at gøre som hun bad med et hentydende klap mod sofaens ryglæn. Han tøvede ikke med at adlyde, da han stille og roligt bevægede sig nærmere og satte sig til rette midt i sofaen. Han fulgte hende med blikket, mens hun skænkede den dyre, sprittede væske op i glassene og vuggende trådte tættere på. Hans blik gik fra hendes lokkende hofter, til glasset hun rakte frem, og videre op til hendes kønne ansigt.

Han nåede kun lige at snitte glasset med en finger, før hun var så flabet at trække det tilbage.
”Hm… Så jeg skal både arbejde for at høre dine hemmeligheder, og for at få min egen rom. Du tror ikke det er bare lidt farligt at benægte en mand sin alkohol?” Han forventede egentlig ikke et svar, men gik i stedet straks i gang med hvad han havde lovet. Hånden der før havde rakt ud efter glasset, blev nu lagt mod kjolens stof. Hvis han pressede mere ind, ville hun kunne mærke ham mod sit ben, men han lod med vilje være. I stedet strøg han hånden op over stoffet, op mod hendes hofte og videre op over maven. Han tog sig lidt ekstra tid til at røre, da han førte hånden hen over et bryst og videre op mod hendes hals, hvor han kunne få fat om hendes kæbe med to fingre, i et blidt, men bestemt greb. Derfra kunne han lige så stille trække hende ned mod sig, uden tanke for om hun ville være i stand til at balancere de to glas så væsken ikke endte på gulvet, og forhåbentligt ville hun lade ham.
”Måske jeg kan gøre mig fortjent til lidt ved at afsløre en af mine hemmeligheder.” Stemmen var dæmpet lidt, nu hvor han sørgede for at få hende tættere og tættere på sig. Han lagde tydeligvis op til et sensuelt kys, men lod kun lige deres læber strejfe hinandens, da han hviskede;
”Jeg vil gerne have dig nøgen i min seng.” Så måske det ikke var en hemmelighed, men han håbede på at hans stadig sandfærdige hvisken ville distrahere hende nok, så hun ikke ville lægge mærke til den anden hånd han rakte ud og tog glasset fra hende med. Han var ikke engang sød nok til at give hende det kys, som han hele tiden havde lagt op til. I stedet slap han grebet om hende, lænede sig tilbage i sofaen og tog den første slurk af rommen, som brændte behageligt ned gennem halsen. Han sendte hende et sigende blik, der passede godt med det lidt overlegne smil, der hvilede på hans læber. – Det var hendes tur til at flytte sin skakbrik.

Med glassene trukket tilbage, så de blev holdt ud fra for hver skulder, lod hun blikket vandre skamløst ned over hans siddende position ”En løve frygter ingen hjort.” svarede hun med et lige så flabet smil som ordene lød. ”Desuden bliver jeg jo nødt til at sikre mig du ikke tynges af din alder, at hjernen og kroppen holdes skarp. Jeg kan jo ikke have du falder af på den, før tid.” drillede hun videre, mens de store mands hænder bevægede sig over det blå hav af stof, startende ved lårene.
Berøringen var fjerlet helt op til de breder hofter, hvor forventningen lå at han ville gribe fat og trække hende ned til sig, til hun ville sidde over hans skød. Forventningen blev ikke mødt, i stedet fortsatte hændernes den vandrende færd op ad. Langsomt sænkede hun de op ad bøjede arme, til de næsten hang langs hendes sider, uden at spilde den dyre ravgule væske i krystal glassene.
Med let adskilte læber og en vejrtrækning der blev tydelig påvirket, i det han tog sig bedre tid da hånden nåde brystet inden den gled videre op mod hals og nakke. Modstand var der ikke noget af, da Alfie med et bestemt, men blidt tag førte hende ned til sig.
Indholdet i det ene glas overlevede fint uden ene eneste dråbe skvulpede over kanten, det samme kunne ikke sige om modsatte glas, hvor lidt af væsken faldt over kanten, hvor det løb ned langs ydersiden af krystallet og gjorde de solbrune fingre våde. Havde det ikke været fordi han lagde så meget op til kysse, ville hun måske have registreret hånden på vej mod det ene glas, men hun var fortravlet med at have blikket fæstnet på læberne over for sig.
En latter fik lov til at fylde værelset, både for hans udnyttelse af et svagt øjeblik og for hans ord ”Det er jo knapt en hemmelighed Alfie. Nej så er det nærmere en større hemmelighed, hvornår du ville lade mig forlade sengen igen… -” grinte hun mens hun rettede sig op fra den foroverbøjede position. Tillod han det, ville Meena skubbe hans en mere fra hinanden, med den ene fod skiftevis skubbe mod hans ”... -eller hvilket ting du ville gøre ved mig i din seng.” med den frie hånd trak prinsessen lidt op i skørtet, så det var nemmere i det hun tog plads overskrævs på hans lår ”Jeg mindes noget om du ville gøre dig fortjent til mine hemmeligheder?” sagde hun med et indikerende kort sænket blik mod hendes eget skød, så måtte det være op til ham, hvordan han ville tolke henkastede blik og det gavtyveagtige smil, Meena lod drukne i rommen. En grimasse for den brændende fornemmelse tegnede sig i stedet over det fregnede ansigt, det var trods alt noget andet end den sødmefulde rubinske vin, som hun var vant til.

Det var ikke svært at se hvor meget han nød at blive betragtet af hendes direkte skamløse blik, der vandrede hele vejen ned over ham. Det var lige før han gjorde bare lidt ud af at gøre sig lidt til, som han lige rettede ryggen en smule og dermed sørgede for at fremskyde brystet.
"Jeg kan forsikre dig om at hverken krop eller sind fejler det mindste. Det er jo begge noget jeg må holde ved lige, når de smukke, unge kvinder kommer og stjæler så nådesløst fra mig. Så jeg kan give dem den rette straf." Det let løftede bryn og det lille luskede smil i mundvigen afslørede nøjagtig hvilken form for straf der var tale om. Det afslørede samtidig en af hans egentlige hemmeligheder. - Hun var langt fra den første kvinde han havde med herinde, men det kunne vel næppe komme helt bag på nogle, selvom han altid gjorde hvad han kunne, for at holde sit privatliv privat. Hans erfaring talte dog for sig selv.

Præcis lige som han havde forventet, tog det hende ikke længe at pille hans lidt slatne hemmelighed fra hinanden. Hun lagde derimod op til hellere at ville vide, hvad der skulle ske efterfølgende, når han først havde fået placeret hende i sin seng.
"Du vil have alle de saftige detaljer? Men ved at give dig dem, ville de næppe være så saftige længere. Hvad sjov er der i at afsløre hvilke ting jeg har i sinde at gøre ved dig. Og ikke kun i min seng." Trods det var formuleret som et spørgsmål, var det ikke ét han ville have svar på. Hellere lade hende blive overrumplet af hver eneste berøring med hænder, fingre og mund, end af fortælle hende hvad, hun kunne forvente.
Han førte hånden med glasset lidt ud til siden, så der var rigeligt plads for hende at sætte sig til rette, hen over hans lår.

"Man er måske utålmodig?" Spurgte han, som om han havde tænkt sig at lade hende vente endnu længere, hvis hun sagde ja. Han tog sig alligevel god tid til lige at tage en slurk mere af rommen i sit glas, der nu allerede var tæt på tomt, og så rakte han glasset til hende. Hvis hun tog imod det, kunne han bruge begge hænder til at trække hende endnu tættere på sig, i modsætning til kun den ene, som allerede lå mod hendes ene balle. Derfra gik han videre til at knappe kjolen op, lige så behændigt som han havde gjort tidligere, men denne gang gik der ikke længe, før alle knapper var åbnet.
"Det er da ikke helt okay at sidde sådan på mig, når man har så meget tøj på," sagde han lavt, næsten hviskende, idet han lige så stille begyndte at trække kjolen fri fra hendes skuldre. Han stoppede med vilje lige inden han fik mulighed for at se lidt mere nøgen hud, så han kunne tage begge glas fra hende og stille dem fra sig i hjørnet af sofaen. Hvad de foretog sig nu, var langt vigtigere end risikoen for at få spildt en smule rom i sofaen.

Så jeg kan give dem den rette straf.
Prinsessen kunne have hæftet sig ved dem, det der hentydet til hun ikke var den første kvinde som havde trådt fod i værelset, men det fortalte hende jo ikke noget hun ikke allerede var klar over. Aldersforskellen mellem dem alene var alt rigeligt til at tænke sig, at Alfie allerede havde haft flere kvindelige bekendtskaber, endda nok før Meena selv havde ramt sit 10ende leveår.
Heldigvis var det intet der bekymrede hende, da hun jo i forvejen havde fået det bekræftet på mere end en måde tidligere. I stedet var det skjulte løfte om en straf for hendes ’tyverier’, som fik smilet til at vokse sig endnu større i det syndefulde tanker blomstrede, i følget af det luskede smil og løftede øjenbryn. Bidende indersiden af kinden lød et ”mmh…” som indikation på hun bestemt ikke var ked af udsigten til han sit holdt ord.

Han sørgede så sandelig for at holde hende til ilden, men på nuværende tidspunkt forventede hun ikke andet – han havde trods alt ikke gjort andet hidtil, startende allerede da han uden tøven hurtigt havde grebet den bold, som Fyrste Datteren have valgt at kaste mod ham. Pakke alt det afstivede, polerede og korrekte væk, som der ellers havde været forventet af mødet.
”Måske.” forsøgte hun sig hemmelighedsfuldt, men uden at gøre et helhjertet forsøg. Hun var utålmodig, men hvordan kunne hun være andet, når han blev ved med at smide brænde på det allerede tændte bål? Her inde i hans hule var der ingen der ingen til at forstyrre eller sladre om, hvilket perversiteter der måske og måske ikke udspillede sig bag den låste dør. Dømmende ud fra hvor hurtigt rommen i hans glas forsvandt, så var hun ikke den eneste hvor utålmodigheden hev og sled.
”Beklager, men jeg har hænderne fulde.” svarede hun flabet tilbage i en lige så lav stemme som hans, inden en ny tår blev taget af det der endnu var tilbage i hendes eget glas. Den brændende fornemmelse var lige så stærk anden gang, varmede hele vejen ned gennem halsen; rom blev nok aldrig hendes foretrukne drik.
villigt lod hun ham fjerne begge glas, og med hænderne fri gik der ikke lang tid inden fingrene begyndte at pille ved skjortens knapper, men i stedet for at knappe dem op, gled de drillende ind mellem to knaplukninger, hvor fingerspidserne kom i berøring med huden under.

Selvfølgelig var det udsigten til en passende straf, som rigtigt fik interessen hos hende vækket. Han havde uden tvivl i sinde at holde sit ord. Om det så var på sådan måde hun forestillede sig, var han nu ikke helt sikker på. Han ville tage sig så mange friheder, som han tidligere havde fået lov til. Måske endda flere denne gang, men det skulle selvfølgelig have lidt konsekvenser at benægte ham et glas af sin egen rom. Så hun skulle ikke regne med at få lov til at tage de samme friheder. Han ville pirre hende. Få hende til at tro hun ville få en hel masse, for i stedet at benægte hende det sekundet inden hun fik det. Men der var selvfølgelig ingen grund til at afsløre de saftige hemmeligheder. Hvad hun så end forestillede sig skulle være hendes straf, måtte hun hellere end gerne blive ved med.

Han kunne vel ikke skjule det. Han var selv lidt utålmodig. Endnu mere fordi de nu befandt sig langt mere privat end de havde gjort før. Selv hvis nogle skulle finde på at trykke dørhåndtaget ned, var han nu sikret, at de ikke kunne blive afbrudt af skinger stemme og alt for nysgerrige øjne.
"Åh, du regner måske med at få lov til at bruge de hænder, som stjæler rom fra uskyldige adelsmænd?" Trods der ikke var megen ironi at finde i hans udtryk, var der rigeligt i stemmen. Han nåede kun lige at mærke de drillende fingre, der sneg sig ind mellem to skjorteknapper, før han tog fat om begge hendes håndled, blidt men bestemt, og skubbede hendes hænder væk. Med et svagt, drillende smil malet om læberne, rystede han let på hovedet som svar på sit eget spørgsmål. Det skulle hun da ikke have lov til.

Det var med et lidt bestemt blik i øjnene, at han slap hendes håndled igen. Nu skulle hun jo ikke få nogle gode idéer, bare fordi han slap. Derfra tog han sig god tid til at føre hænderne tilbage mod hendes kjole, hvor han fortsatte med at trække den ned over hendes skuldre og arme, for at få trukket den af. Det perfekte udsyn han så gerne ville have til hendes nøgne overkrop, blev i stedet dækket til af underkjolen.
Hvorfor havde kvinder også så mange lag?
Han rakte en hånd frem mod hendes bryst, som skulle han lige til at tage ordentligt fat, men i stedet stak han et par finger under det tynde stof lige ved kavalergangen, og hev hende tættere på sig. Det var et alt for kort og blidt kys han placerede mod hendes fyldige læber, men med fuldt overlæg, da hun kun lige skulle have nok til at ville have mere.
"Rejs dig op," sagde han med helt rolig stemme, idet han holdt den frie hånd op mod hende, klar til at hjælpe hende på benene igen.

Små cirkulærer bevægelser flyttede fingrene så langt ind under stoffet, som åbningen tillod dem at komme, hvor neglene ind imellem ville pirrende prikke til huden. Det havde i hvert fald været planen, en plan som Alfie var uretfærdig hurtig til at forpurre i det han ikke bare bremsede hendes hænder, men fjernede dem helt.
Lavt brummede hun utilfreds, med mundvigene demonstrativ trukket ned ad i en påtaget mine, for utilfredsheden nåede aldrig hendes blik, der i stedet lyste af nysgerrighed og en legesyghed for hvad hvilket planer den skæggede bejler havde med hende; når nu hun ikke selv måtte tage for sig af goderne.
Uden at trække hænderne fri eller forsøge, lænede Meena sig lidt tættere hans ansigt og snappede ud efter ham med et smil trækkende mundvigene mod øjnene, hvor det fæstnede sig inden hun lænede sig tilbage igen ”Jeg har ellers ganske kyndige hænder, også når det kommer til uskyldige adelsmænd.” forsøgte hun drillende og lokkende at mægle sig frem til, alligevel at få lov til at røre bare lidt ved den veltrænede krop gemt under stoffet.
Hun var ikke den første kvinde, som var blevet klædt af, af ham, det bekræftede sig kun endnu en gang da Alfie tæt på ingen hjælp skulle have med at trækken kjolens ned og af, kun holdt oppe om hofterne, grundet hendes plads på skødet. Alt mens prinsessen sad lydigt og holde fingrene for sig selv, mens mørke øjne fulgte hans hænders arbejde med stoffet.
En overrasket lyd, der lænede sig tættest mod et gisp, gled over læberne, da han trak hende ind til et blidt og irriterende kort kys. Det føltes knapt nok som om det var startet før det var slut, og hun i stedet blev budt til at rejse sig.
Med hans hånd til hjælp, fulgte hun befalingen, rejste sig op med kjolen der faldt det sidste stykke, til den lå for deres begges fødder. Med underlæben trukket skævt ind mellem tænderne, stillede hun sig afventende med hænderne bag om ryggen.

Han tvivlede ikke den mindste smule på kyndigheden af hendes mørke hænder. Det han havde fået lov til at opleve tidligere, da de stod i den nærliggende skov og tog sig en masse friheder, som de egentlig ikke burde, var kun toppen af de fornøjelser, som han var sikker på at kunne glæde sig til. Han hungrede efter at mærke hendes hænder mod sin krop, men det handlede ikke om hvad han ville have. Det handlede om at vise sig lidt frem, sørge for at lade Meena se den lidt mere bestemte side og på denne måde kunne det gøres så det stadig var interessant for dem begge.
"Måske du kan få lov til at vise mig hvor kyndig, hvis du opfører dig ordentligt," drillede han tilbage, bare for lige at åbne den dør på klem. Det var mere for hans egen skyld, fordi han i sidste ende godt vidste, at han ikke ville kunne sige nej, men indtil nu måtte hun holde sig i skindet og holde hænderne for sig selv.

Tyngdekraften gjorde sit, og sørgede for at kjolen selv faldt resten af vejen, da hun rejste sig. Derfra kunne han fortsætte med underkjolen, som han fik flyttet længere og længere op, som hænderne blev ført under stoffet, lagt mod den nøgne hud under og lige så stille gled op. Over lårene, over hofterne, et par fingre strejfende mod de bløde bryster, inden han kunne trække den helt af. Han behøvede ikke at rejse sig, men kun at rette ryggen helt, for lige at kunne nå.
Først da hun var helt afklædt, og han lige havde brugt et øjeblik på at betragte den nøgne krop, rakte han en hjælpende hånd til hende igen, så hun kunne støtte sig til den, mens han lagde den anden hånd mod en balle og gjorde an til at ville have hende til at sætte sig overskrævs på hans skød igen.

Det tog ham ikke længe at fange hendes læber med sine, denne gang i et kys man kunne nå at falde hen i. I samme øjeblik slap han hendes hånd, for i stedet at flytte sin ned mellem hendes ben, og ind mellem de bløde folder. Han gav sig til at massere irriterende langsomt med en enkelt finger, som han inden længe pressede pirrende ind i hende. Da trak han sig også fra kysset, så han i stedet kunne se hendes nydelse vise sig.
"Jeg mener bestemt at have gjort mig fortjent til en lille hemmelighed nu. Hvilken som helst af dem," sagde han lavt og med et lille tilfreds smil hvilende i mundvigen. Han gav hende mulighed for at lægge ud med hvilken som helst, så han ikke endte med at spørge ind til noget, som hun egentlig helst ville undgå at tale om. Men det var ikke kun derfor. Han var vel også lidt nysgerrig på hvor meget han egentlig kunne formå at distrahere hende. Derfor trak han også den pirrende finger til sig igen, men kun lige nok til at massere videre hvor det han vidste det ville føles helt perfekt. Og kun for en kort stund, for inden længe skubbede han to fingre ind i hende.

Med en på klem for at kunne få lov til, at udligne tøjmængden eller mangel på samme mellem dem, havde hun alle planer om at opføre sig ordentligt. Prisen var simpelhent for sød til andet. Desuden var det vel på sin plads at tjekke om Alfie nu var lige så behagelig for øjnene, i de væghængte olielampers belysning; som han havde været i oliventræets skyggeleg med solenstråler.

Øjnene gled i, mens sind og krop drak hans berøringer ind. Hvordan silkestoffet gled fjerlet over den nøgne hud vigende for hans hænders færden. Stykke for stykke blev hun synlig for ham som hun havde været ved åen. Lette suk af længsel lod ham vide, hvert fingerstrejf var kærkomment, Medgørligt løftede armene sig, så han uden problemer kunne trække underkjolen helt af. Øjenlågene gled fra hinanden, langsomt men tids nok til at se hvordan han tog hele hendes væsen ind. Han havde virkelig uretfærdig meget tøj på stadig, spurgte man prinsessen. Med hånden lukket om hans, lod hun sig lede tilbage ned på skødet. Med en kriblende for at lade fingrene gå på den opdagelse, de var blevet hindret i før. Bare åbne en skjorte knap eller fem, til den mejsel huggede brystkasse blev blottet.
Kysset gjorde ikke følelsen for at mærke hans krop under fingrene mindre. Svajende i ryggen trykkede balden sig tiggende tilbage mod hånden. Når hun ikke måtte røre, så måtte han jo røre for dem begge to.
Varme havde for længst sat sig i skødet, klar til at lade kroppen får stillet den hudsult der herskede, at hun så ikke fik det, lige med det samme gjorde ikke lysten mindre. En fast hånd greb ham om nakken, da hun trykkede læberne grådigere mod hans, kvalte hendes støn fingerens leg fremkaldte. Modvilligt lod hun ham bryde kysset stakåndet af både kys og pilleri, hvor hun ikke skjulte når han ramt rigtigt. Vuggende hofter sørgede for at presse underlivet mod ham.
Den frie af hænderne søgte ned til hans, hvor hun havde været lige ved at tage fat for at tage styringen; sulten efter mere. I stedet løftede den sig op og greb fast om musklen mellem hals og skulder.
Hemmeligheder, han ville have hemmeligheder, mens han gjorde det så pinefuldt svært at tænke på dem.
Med et sløret sind af lyst og nydelse, fik hun mellem lystne støn sagt ”Jeg kan godt lide en hånd om min hals, bid på inderlåret – ikke nap.” en ting var at tænde på faste tag i håret, om brysterne eller balderne. Klap og nap, men bid der ville efterlade tandmærker og kontrolleret afskæring af ilt, var alligevel en noget mere særegen smag at have. Hånden i nakken slap sit tag, flyttede sig om foran Alfie’s hals, hvor hun uden at trykke mod luftrøret, placerede en finger over hver halspulsåre stadig uden at presse mod dem.
”Må jeg ikke godt røre dig nu?” tiggede hun i en lav stemme, tæt på jamrende. Nu havde hun ventet længe nok, ifølge Meena selv.

Han kunne vel ikke være i tvivl om hvorvidt han gjorde noget rigtigt, som hendes bevægelser kun bekræftende sørgede for at afsløre hendes tiggeri. Hun ville have mere, og han ville så gerne give efter. Men det ville være for let at give efter nu, så kort tid efter han rigtig var begyndt. Selvom han mærkede sin egen krop hige efter at mærke hendes hænder røre, og så meget mere end bare det.
Han skævede ned mod hendes hånd, som lige så stille var på vej ned mod hans, men han sagde intet. Han ville se, om det gik op for hende om et øjeblik, eller om han ville være nødt til at forhindre hende i at komme for langt. Tilfredsheden i hans øjne var ikke til at overse, som hun i stedet valgte at løfte hånden til hans skulder. Hun havde altså stadig i sinde at rette sig efter hans ord.

En hånd om halsen. Tænder bidende mod inderlåret. Det kom egentlig ikke bag på Alfie, at det var dét, som skulle påvirke prinsessen mest. At det var dét, som tændte hende. Kun en hurtig lyd af bekræftelse kom fra ham, bare for at give tegn til at han havde hørt det, men det betød ikke at hun skulle have lov til at nyde det. Ikke endnu.
Han sukkede let, forventningsfuldt, som håbede han ligefrem på at hun ville tage bedre fat, når hun lagde hånden om hans hals. Det var så fristende at sige ja. At lade hende gøre som hun tiggende bad om, men der gik ikke mere end et øjeblik, før han trak hovedet lidt tilbage, som tegn til at hun skulle flytte hånden ned mod skulderen igen. Hun måtte bruge ham som støtte, intet mere.
"Nej," svarede han bestemt, men fortsatte selv sine lystige bevægelser med fingrene mellem hendes ben. Hun skulle da ikke gå glip af noget. Han slap det faste greb om hendes balle, men ikke uden lige at lade neglene rive hen over huden, uden bekymring for om det ville rive hul, og så førte han hånden ned mod sine bukser.
"Du kan se med, når jeg røre ved mig selv." Hvis han lige rettede lidt på sig, kunne han stadig fortsætte fingrenes leg for hende, og samtidig give sig til at åbne sine egne bukser med den anden hånd. Han skubbede stoffet ned, kun lige nok til at frigøre det nødvendige, og så tog han fat om sig. Det var ikke kun fordi han var så tydeligt opstemt, men for at stikke lidt mere til hende. Kun han måtte røre.
"Og du må fortsætte. Grav dybere, Meena. Fortæl mig mere." Hun var ikke færdig med at dele sine hemmeligheder. Hun var jo slet ikke tændt nok til ikke at kunne fortælle mere, eller hvad?
Ved første bevægelse om sig selv, lød det første, lave støn. Det opstemte ham kun mere at røre ved sig selv på den måde, når han samtidig rørte ved hende og hun kunne kigge med.

Det lette suk var som honning for øregangene og fik nakkehårene rejste sig. Så han havde selv intet imod en hånd om halsen, med de viden gjorde han det svært ikke at lægge bare lidt pres mod halsen. Den anden mulighed var, at han legede han med hende, testede hvor længe og hvad der skulle til før Meena ville give efter. Hvor meget skulle der egentligt til før hun ikke længere som en god lydig prinsesse bare ville tage imod. Balancegangen var hårfin og havde det ikke været forbi Alfie valgte at trække hoved og hals tilbage, ville hun næppe have kunnet modstå fristelsen for at vende kontrollen mellem dem.
Hånden lukkede sig på ny om skulderen, med neglene prikkende truende ind mod musklen under sig. Stønnet af utilfredsheden over afvisningen lød højere end de tidligere. Forstærket da fingrene ramte helt rigtigt, sammen med neglenes spor der sveg som brandspor over ballen.
Blikket lod sig sænke til hånden der blev ført mod bukserne, jo tættere den kom desto mere spærrede Meena øjnene op. Han ville faktisk røre ved sig selv foran hende. Med let adskilte læber løftede hun blikket tilbage mod det skæggede ansigt, men ikke mere end få sekunder. Med læben trukket ind mellem tænderne, fulgte hun lettere opslugt håndens bevægelser ”Jeg…” begyndte hun men måtte stoppe for at huske sig selv på at synke, at de tiltagende lyde af nydelse også begyndte at fylde mere, gjorde det på ingen måde nemmere at tale. Slet ikke når det eneste tankerne syntes at kredse om, var hvor meget hun havde lyst til at røre ham og sig selv, hvor lysten det at se ham kærtegne sig selv – et syn hun aldrig havde set, hvor hun ikke selv var den deltagende part.
”Jeg… Jeg kan..." neglene borede sig ind i huden under dem i forsøget på at have et fastholde punkt midt i den elektriske varme, der fyldte og trak op til den bølgede, der truede med at skylde ind over hende hvert øjeblik "Hngh Alfie...”.

Stadig valgte hun at lydigt at gøre som hans bevægelser hentydede til. Han fandt det egentlig lidt imponerende så stor selvbeherskelse hun udviste, når han kunne høre på hendes utilfredse støn hvor meget hun alligevel kæmpede for ikke at gøre det præcis modsatte af hvad han ønskede. Det var vel ikke en dårlig kvalitet at have, men til gengæld også en der kunne bide ham i bagdelen senere hen, skulle hun vælge at bruge den imod ham.
Hun fulgte med i hvad han foretog sig med sig selv, og udover et enkelt skævende blik ned mod det samme, holdt han blikket på hende. Så hvordan hun med store øjne betragtede hans bevægelser om sig selv. Han smilede. Det var da meget rart at vide, at han kunne formå at overraske hende på så simpel en måde, for det havde han virkelig ikke forventet at kunne. Måske han overvurderede hvor meget erfaring hun egentlig havde.

Løftende en smule på begge øjenbryn, ventede han tålmodigt på at hun skulle få flere ord ud, men det lod aldrig rigtig til at blive muligt. Hun var tæt på. Det kunne han både mærke og høre. Det var ikke kun for at være irriterende når hun nu var så tæt på, men også fordi det ville gøre ham endnu mere tilfreds, at se hende røre sig selv, at han nu valgte at trække hånden mellem hendes ben til sig.
"Rør ved dig selv. Lad mig se hvordan du får dig selv til at komme." Hun fik endnu ikke lov til at røre ham, men nu fik hun i det mindste lov til at røre sig selv, mens han fortsatte sine faste bevægelser omkring sig. Den nu frie hånd lagde han mod den mørke hud på hendes lår, hvor den pressede let mod og uforsigtigt strøg længere op. Som forsøgte han at mærke alle hendes former, til han nåede det ene, bløde bryst. Han tog fat, masserede intenst i et øjeblik, før han slap igen, men kun for at lade brystvorten blive klemt mellem to fingre.

Blikket var som fastlåst på hvad han fortog sig foran hende og et sted i det tågede sind af varme og velbehag, noterede hun sig at det var noget hun bestemt ikke ville være ked af at være vidne til endnu en gang. Det kunne jo meget vel være hånden imellem hendes ben, som gjorde hun blev noget mere opstemt end hun i forvejen var, ved synet.
Tidevandsbølgen, trak sig lidt tilbage da hånden trak sig fra den bløde varme. Tvang hende til at løsrive blikket fra hans skød, hvor det fandt vej til det grønne der sugede selv de mindste reaktioner til sig. Endelig, det havde summet i fingrene for at deltage, lige siden han havde frarøvet hende at røre første gang. Med underlæben trukket ind mellem tænderne, trak et tilfreds smil sig frem. Den solbrune krop vred sig for at møde hånden på dens rute, svajende i ryggen skød brystet frem mod den.  Et tungt suk slap læben fri igen ved klemmet om den guldsmykkede brystvorte.
Den ene hånd slap først, gled op langs hendes eget lår, ind mod lysken inden den forsvandt ind mellem benene og forsatte hvor hans leg var stoppet. Den anden hånd slap ikke længe efter sit tag i skulderen, hvorefter den strøg sig som fjerlette kærtegn op over maveskinnet. Enkelte steder fik gav berøringerne et kildent gav et sug i maven, så den trak sig ind i et let gisp, inden de fandt vej til modsatte bryst end det Alfie havde haft fat ved.
Masserende og nulrende, trak nydelsen op til en ny omslugende bølge, med hofterne begyndende at følge hvordan hun rørte ved sig selv. Øjnene lukkede da hun skubbede hovedet tilbage og gav efter. Starten af bølgen red hun på med solidt lukkede øjne, men da den nåede sig højeste fæstnede brunt sig med grønt. Selv hvis alle lyde var forstummet og alt Alfie havde kunnet se var de store brune øjne, ville han ikke have været i tvivl om hun ramte sit klimaks.

Hans blik mødte hendes, lige tidsnok til at se hende i øjnene, da han endelig gav hende lov til at deltage. Han gengældte hendes smil med sit eget, men ikke et der bredte sig meget, som sagde han uden et eneste ord, at han ikke ville være tilfreds, før hun havde gjort som han bad. Han måtte slippe hendes blik igen, for i stedet at kunne se ned over den brune krop, hvis bevægelser kun hjalp ham til at røre. Hvis bevægelser kun lokkede endnu mere. Han måtte se endnu længere ned, følge den mørke hånd, som blev ført ind mellem hendes ben og overtog hans leg. Et behageligt syn der ikke kun fik fremtvunget lidt tungere suk fra den skæggede mand, men også fik ham til at bevæge sin egen hånd hurtigere. Når hun også førte den anden hånd op mod det bryst han ikke havde fat i, var det næsten ikke til at finde ud af hvor han burde fokusere.

De vuggende hofter, de legende hænder, den intense nydelse i hendes blik, der ikke var til at tage fejl af. Det ville have været nok til at trække ham med på samme bølge, hvis han da ikke gjorde sit for at holde det hen.
Først nu slap han den besmykkede brystvorte, men kun for at lægge den store hånd omkring den slanke hals og klemme lidt. Det var ikke kun for at give hende den ekstra nydelse, mens hun stadig holdt fast i sit klimaks. Han rettede ryggen en smule og trak hende tættere på sig, tæt nok til at deres læber lige strejfede hinandens.
"Du må vælge, Meena. Vil du røre ved mig... Eller vil du tages af mig?" Med tung vejrtrækning og mellem et par støn, fik han klemt ordene ud. Det var en del af den straf, han havde lovet hende. Hun måtte vælge mellem det, hun havde tigget om for et øjeblik siden og det han håbede på, hun også ville have. Det var måske også fordi han faktisk var lidt nervøs for at blive skubbet ud over den kant af nydelse, som han ikke ville lade sig helt endnu, hvis hun rørte for meget.

Den afskåren ilttilførsels til hjernen, ved presset på de pulserende arterier løbende langs hver side af halsen. Var intet mindre end sindsoprivende. Hvor hun havde været lige ved at nå enden på bølgen, blev den i stedet trukket ud. En eksplosion af hjernekemi, endorfiner sluttede sig til dopaminen, der allerede gjorde sindet tåget i nydelsens rus. Det var med en skælvende krop og følelsen af velvære der kunne mærkes helt ned i tæerne, at Alfie trak hende ind i et kys. Det sidste af hendes støn gik tabt i deres læbers omfavnelse.
Efterladt med et summende velbehag i hele kroppen hævede og sænkede brystkassen sig stadig i hurtige, dybe træk, til eftervirkningerne for det klimaks hun kun lige havde sluppet.
Taget om den slanke hals havde næsten belønning nok i sig selv, for at have holdt sig lydig og undertrykket en hver træng til at give efter. Noget der i sandhed havde været en prøvelse, når Alfie ikke ligefrem forsøgte at gøre det let for hende på nogen ledder og kanter. Helt efter hendes eget hoved, det var trods alt lidt kedeligt, hvis hun ikke bare ind imellem skulle arbejde lidt for at få hvad hun ville have.

Åbnede øjnene sig langsomt med et voksende smil, da hun fik valget. Sindet var måske mættet for en stund, men hud-sulten levede stadig i bedste velgående. Valget var derfor ikke svært at tage. Hånden fjernede sig helt fra hendes egen skød, lagde sig over hans der på imponerende stadig holdt de rytmiske bevægelser, til hendes hånd ville standse den.
Med en lige så imponerende ro over sig, for en der nærmest lige var blevet splittet til atomer for øjnene af ham, lænede hun sig frem til varme ånde ville ramme mod hans øre og hviskede ”Jeg vil have du tager mig som du aldrig har taget en kvinde før. Jeg vil kunne mærke dig, som var du inde hos mig når jeg vågner i morgen.”.

Man skulle vist lede længe, hvis man håbede på at finde en kvinde som hende. Nærmere bestemt en adelskvinde som hende. Han var vant til dem der så sig lidt skrøbelige. Dem, han var nervøs for at knække, hvis han tog ordentligt fat. Det var sjældent der blev direkte tigget om at han ville gøre netop det. Havde det ikke været fordi Meena selv havde bedt om det, ville han have været langt mere forsigtig. Hendes lille skikkelse gjorde det jo ikke let at se hende som en, der kunne holde til mere end andre, men når hun nu selv forsikrede ham om at kunne.
Man skulle ikke høre den mindste klage fra ham. Tværtimod var der et lille glimt af noget der kunne ligne begejstring, da han så hvor meget den klemmende hånd om hendes hals kunne gøre for hende. Et glimt man ellers ikke så ofte i de grønne øjne.

Taget om den slanke hals blev løsnet, men endnu ikke sluppet. Hendes hånd mod hans stoppede ham i at fortsætte sine ellers virkelig behagelige bevægelser, men selvom de dybe suk og overfladiske støn stoppede samtidig, gjorde den lidt dybere vejrtrækning ikke. Han drejede hovedet en anelse til siden, gjorde god plads til hende, da hun lænede sig frem, og han snart kunne mærke den varme ånde mod huden.
Hun fik dårligt lov til at færdiggøre sine sidste ord, inden han flyttede begge hænder omkring hende, den ene mod en balle, den anden mod ryggen. Med spændte arme rejste han sig fra sofaen, med Meena i armene og holdt tæt ind til sig. Kun få lange skridt blev taget, indtil han mærkede den høje sengs kant mod midten af lårene.
Helt ublidt blev Meena sluppet og smidt på sengen. Han skubbede kun bukserne halvt ned over bagdelen, før begge hænder greb fat om hver sit bløde lår og uden bekymring rettede hende til foran sig. Han bukkede kun knæene i et øjeblik, for at presse sig ind i hende, inden han rettede sig op igen, og samtidig løftede hendes bagdel et lille stykke fra sengen.

Derfra var der ingen sensuelle berøringer, kun de hårde greb om lårene og de endnu hårdere stød, han gjorde med hofterne for at presse sig så langt ind i hende som muligt. Nu begyndte det for alvor at blive varmt under både bukser og skjorte.
Trods hvor tydeligt opstemt han hele tiden havde været, blev han ved længere end han selv havde forventet. Måske det var grådigheden af at ville have mere, der holdt ham kørende bare lidt længere. Lige indtil han ikke kunne mere.
Det sidste støn, lige inden han trak sig ud, lød en smule anstrengt. Når man nu var så tæt på, var det ikke let at skulle trække sig, heller ikke bare for et øjeblik. For i samme øjeblik slap han hende, for i stedet at læne sig halvt ind over hende. En hånd blev lagt mod madrassen ved siden af hende, mens den anden blev ført ned og tog fat. Med blikket fæstnet i hendes, let rystende ben og støn der ikke var til at tage fejl af, gjorde han sig færdig på hendes mave, præcis som hun tidligere havde sagt han måtte.

De sidste af ordene kom ud i en lyd grænsende mod et hvin. Ikke længe efter havde Alfie i et fast greb om den lille kvindekrop, ubesværet lagt kursen mod den store seng. Med arme og ben viklet og skulderne og livet, hjalp hun til med at holde sig oppe. Ikke fordi noget tegnede til at hun på vejen ville være i risiko for at blive tabt, men af ren refleks.
Så snart de store hænder lagde bare lidt an til at ville slippe deres tag, løsnede Meena sit om hans, kun for at ende på med at blive smidt på sengen. Han havde endnu ikke skuffet det mindste og smilet der mødte ham var også fuld af forventning for det næste der skulle komme, og skuffet blev hun ikke.
Fødderne stemt mod madrassen og med armene løftet op over hovedet, greb hver hånd hårdt om sengetøjet, alt mens hun lystens tog imod den mere hårdhændede håndtering. Grebet om lårene ville unægtelig efterlade mærker, hvor fingrene havde trykket dybt ned i huden og holdt hende fast i nydelsen. En nydelse kunne ses og høres når fingrene krampagtigt greb mere om deres holdepunkt, når rystelser gik gennem kroppen eller stød gled over i klynkene jamren.
Ikke et eneste sekund gjorde hun tegn til at ville have han stoppede. For at forsikre ham i det ikke var hendes ønske, slap den ene hånd kort sit tag og søgte ned mod det ene lår og lagde sig over Alfies hånd i et klem. Kun for at strække armen tilbage op over hendes hoved kort efter.
Med påvirket åndedrag holdt hun blikket i hans, da samme varme som tidligere ramte det brune maveskind. Ikke førend han var helt færdig, slap den ene hånd sin håndfuld stof og trak ham ned i et kys, længe nok til begæret kunne mærkes, men kort nok til at give dem begge luft. Blikket søgte ned mellem med, til det hvide. Spørgsmålet lå allerede i øjnene da hun rykkede det tilbage på ham ”Noget at tørre op med?” blev der spurgt med et skævt, små træt smil da kroppen begyndte at få en den tyngde, som kun opstod når den var mættet.

Han kunne vel dårligt bede om mere i øjeblikket, som han stod der med underlivet smeltende sammen med hendes, og ikke kun blev mødt af det nydende blik fra så kønne øjne, men også støn der passede fra den søde mund. Det var næsten synd at det måtte stoppe allerede, trods den gode tid de faktisk havde brugt på at nyde hinanden. Eller den tid han havde brugt på at nyde hende.
Hendes bekræftende klem med hånden mod hans behøvedes ikke, men fik ham alligevel lige til at støde lidt hårdere de sidste par gange, inden han måtte trække sig med dyb vejrtrækning.
De lige så dybe støn stilnede af, men et lille nyt blev lokket frem da hans læber blev fanget af hendes i et begærligt kys. Et kys han ikke tøvede med at gengælde, og som lige fik den kærlige varme til at sprede sig på ny.

Hans blik fulgte hendes ned mellem dem og han kunne ikke forhindre et måske lidt for tilfredst smil i at brede sig.
"Hvis det da ikke kan være anderledes." Man kunne høre den samme tilfredshed i hans tone, som om han egentlig havde det helt fint med at kunne se sine efterladenskaber mod hendes mave. Det havde han vel også.
Han rettede sig op og begyndte at knappe skjorten op. Han havde det varmt, det kunne man allerede se på de glitrende sveddråber i panden, men det blev kun endnu tydeligere, da han tog skjorten af og afslørede den svedige overkrop. Han krøllede skjorten sammen og tørrede først hen over sig selv, for derefter at føre skjorten hen over hende og tørre det værste væk.
"Så alt det arbejde... Har det virkelig kun fortjent den ene hemmelighed?"