Rebene blev løsnet fra stolperne, og Ecaeriss sukkede tungt, som presset ikke længere fik det til at bide ind i hendes følsomme håndledshud. At hun nu i teorien var fri - selvom rebet stadig lå som armbånd om hendes håndled - tænkte hun ikke engang over, for Henry var allerede tilbage mellem hendes ben og fortsatte med sine bevægelser. Hendes arme var trætte oven på at have spændt imod de stramme reb, og de lå nu bare over hende, som var hun stadig sat fast. Nu kunne kroppen slappe lidt mere af, og nyde hans bevægelser, der var holdt op med at være helt lige så voldsomme som før. Han trak hende dog op at sidde på sig, som i en omfavnelse, hvor han fortsatte. Det var næsten blidt nu, fordi han ikke kunne lægge så meget vægt bag. Ecaeriss' arme var tunge og trætte men fandt alligevel vej op til hans skuldre for at holde sig fast. Neglene bed denne gang ikke engang ned i hans hud. 
    Et par enkelte tårer undslap skovelverens øjenkrogen og ramte menneskets skulder. Der var for mange følelser, som kæmpede om pladsen i hendes indre lige nu. For meget negativitet, der forsøgte at bryde frem og blive taget alvorligt. Vrede, der ville ud, men som var blevet slået tilbage af overgivelsen. Den fysiske smerte var dråben, der havde fået hende til at give slip og tigge ham om at få det til at gå væk, som om han også kunne lindre hendes indre blot ved at løsne et par reb.
    Hun var ikke klar til at gå i stykker. Sammenbruddet var kun et par tanker væk, og Ecaeriss ville ikke have dem i sit hoved. Hun vidste, hvor de ville lede hen, og det var ikke et stærkt sted. Ikke en måde at føle sig overlegen på. I stedet for at tage sig af det, der var ved at bryde op gennem overfladen, tvang hun sit sind til at forsvinde ind i nydelsen. Det var den eneste udvej, hun kunne se lige nu. Hun lagde hovedet ind over hans skulder og gemte ansigtet ved hans hals, mens hun kæmpede med at få sine støn til at overdøve trangen til at græde. 

Det var en ny intimitet som lå i mellem dem, som hun kom op og sidde på hans skød. Hans hænder bevægede sig rundt på hendes ryg på en ny måde og nød følelsen af hans hud. Hans næse opfangede hendes dufte, som hun kom tæt på. Noget han endnu ikke havde lagt mærke til.
Var det hans egen uduligehed og ensomhed som havde skabt denne situation? Hun havde selvfølgelig en stor del af det her og de var lige gode om alt det der var sket. Hvorfor var han så vred over at Yumes navn var kommet ud mellem hendes læber? Det var ved at være så mange år siden, men det bragte så mange følelser op i ham. Den nat havde han elsket med Yume og han havde nydt hvert sekund og fortrød intet, men det var det var en af grundende til at alt omkring ham var smuldret og familien nu var væk og ensomheden havde ramt ham.
Hofterne satte rolige stød ind og han kunne med hænderne om hendes hofter løfte hende op og ned og mærke hende på en ny måde. Han kunne se smerten i hendes ansigt, mærke smerten fra hendes håndled, som han havde brugt hende som han selv ønskede det. 
Han mærkede og hvordan hun lod hovedet ligge sig mod hans skulder, som de blev ved med at dele deres intimitet på ny. Han stønnede svagt mod hendes øre og lod hænderne berolige hende yderligere med bevægelserne mod hendes ryg. 
Læberne blev guidetet ind mod hendes hals og lod små kys ligge sig på den varme hud. De første kys han havde givet hende, "Mmhm, Ecaeriss"

    Hans kys sendte små sitrende rystelser igennem Ecaeriss' krop. De nåede ned til hans fingerspidser på hendes ryg, hvor de syntes at sende den sitrende fornemmelse tilbage  op mod nakken igen. Hendes navn hvisket i øret var som noget, hun havde glemt et sted i fortiden, om end hun stadig ikke anede, hvor han havde fået det fra. Men det var ligemeget nu. Nu betød det kun noget at være tæt på. Hudkontakt og åndedræt.
    Hendes hofter gengældte bevægelserne, og hun lagde den ene arm over hans skulder så hånden hvilede på den modsatte. Langsomt steg intensiteten i hendes støn, mens hun pressede sig ned og lod dem mødes så nært som muligt. Ved hvert svaj bølgede rebenderne med i takt, hængende fra hendes håndled.
    Midt i al intimiteten mærkede hun sin krop give mere slip end den før havde gjort. I stedet for at jagte klimakset med grådighed og egoisme, lod hun sig nærmere falde ned i den. Stadig kom den med kraft og slog luften ud af lungerne på hende med støn hun ikke vidste, hun havde i sig. 

Det var som om at vreden de havde delt havde skubbet den her leg ud på et nyt spor hvor hans følelser nu sad uden på hans hud og dette her blev mere intimt i mellem dem. Han rørte hende på en anden måde end han før havde gjort, han var ikke lige så hævngærrig eller voldsom i han stød som han sendte mod hende.
Han sendte små kys mod huden på hendes kind, som hun sad i hans kys og han mærkede hvordan hun selv rokkede til med hofterne og sendte flere og større bevægelser mod ham, i et roligt tempo. Han nød virkelig det her.
Hun pressede sig mere ned og han nød hvordan hendes støn og åndedræt blev tykkere og tungere, som tempoet roligt steg. Rebene om hendes hænder hang stadigvæk ned fra hende, og lå mod hans ryg som hun havde lagt armen hen over hende. 
Han følte ikke samme grund til at være voldsom overfor hende mere. Henry skubbede hendes hoved væk fra hendes skulder og kiggede hende i øjnene, inden han lænede sig frem mod hende og fangede hendes læber i et lidenskabeligt kys og følte hvordan en sitrende fornemmelse gled igennem hans krop og en hungren efter at tage mere fra hende. 
Den intimitet som lå i mellem dem var ny og spændende. Han følte ikke vreden fra hende, hun havde tydeligvis også haft følelserne uden på huden. Men om det hele blot var et spil fra galleriet? 

    Hans blik var lige så hærget som hendes, da hun mødte det. Det var lidt modvilligt, hun slap gennemstedet ved hans hals, men lige nu fulgte hun bare med. Fulgte med hans ønsker og hvor han ledte hende hen. Hun havde gjort modstand indtil det havde skåret ind i hende, og hendes krop var udkørt af den konstante vrede og magtkamp. Så da hans læber fandt hendes, lod hun sin mund åbne og tage imod.
    Samtidig med at hendes mund blev ude af stand til at udstøde sine støn, steg skødet nydelse til at vælte udover kanten. Ecaeriss' arme greb fastere om hans skulder mens munden trykkede sig ind mod hans som var det der, følelsen kom fra. Hæfterne bevægede sig i lange, langsomme stød mod ham mens klimakset tog over og skabte endnu større rystelser i hendes krop. Det rullede igennem hende og blev til dæmpede støn, som hun stødte i hans mund, hvor læberne nægtede at give slip. Så længe hun ikke tænkte for meget. Så længe hun lod sig vælte rundt her på det dybe vand, hvor alting var hans hænder, læber og lem, kunne følelserne ikke finde vej frem og forstyrre hendes perfekt skabte mur. 

Følelsen af hudsult, lyst og behov oversteg den følelse af vrede som Henry havde haft i sig igennem meget af deres dag. Hans krop var træt af al den vrede, al den sex og bare brugt lige nu. Det var intimteten mellem dem som holdt ham oppe lige nu, han var draget af hende. Hun var modvillig som han forsøgte at skubbe hendes ansigt væk fra skulderen og hendes gemmested. Var hun bange for at han ville gøre hende ondt? Deres hærgede blikke mødtes og han så den dybe sorg i de blanke og røde øjne, inden han lod sig drage ind mod hendes læber og kyssede hende sensuelt.
Hun besvarede kysset og som de vuggeden hofter forsatte, mærkede han hvordan hun greb fastere om hans skulder og hendes støn blev lidt tydligere, mellem deres kys. Orgasmen rullede ud igennem hendes krop og han mærkede hvordan underlivet klemte om ham, som hun nægtede at give slip på hende. Han ønskede også selv at opnå en forløsning, men at vide at hun kom på denne måde, af ren lyst, var betagende. 
Han lagde hende ned så hun kunne mærke orgasmen i hendes krop og slappe af samtidig. Han var stadigvæk oppe i hende og satte de sidste stød ind og mærkede selv hvordan orgasmen rullede ud og Henry stønnede højlydt, som han blev oppe i hende og lod sig selv komme. 
Henry trak sig ud og faldt om ved siden af hende. Han mærkede søvnen og trætheden over sig. Han kiggede på hende, som de lå ved siden af hinanden og lod sin pegefinger glide ned ad hendes læber og aede hendes kind, med et smil på læberne.

    Hendes ben lagde sig om hans hofter, mens efterskælvene fra orgasmen rungede ud i hendes krop. Hans sidste, intense stød ledte han til klimakset, og hun stønnede med ham, mens hofterne hjalp ham på vej og hun strammede om ham. Kroppen kendte dansen, og hovedet havde helt glemt at hade ham. Måske fordi hun over gav sig til nydelsen. Måske fordi hun havde haft så meget had at hun havde drevet sig til kanten og udbrændt sig selv på det. 
    Idet han faldt ned på sengen ved hendes side, endte hun selv på siden med ansigtet mod ham, de røde øjne nu både fyldt med træthed og tilfredshed. Deres ben var filtret sammen, hendes hud var varm og igen mærkede hun hans væsker rinde ud af sig, men denne gang lod hun det blot ske. Hænderne tog hun op foran brystet hvor den ene hånd lagde sig over rebet på den anden. Det var en nem løsning at gøre rebet til tjære og lade der svøbe sig om håndleddet som en kølende bandage for at lindre de røde, sviende streger, hn havde efterladt på huden.
    Men magien forsvandt atter inden hun fik fat om den, og den tabte chakra tilføjede kun til trætheden indeni. 
    "Hvor længe vil du holde min magi fra mig?" spurgte hun.
    Der var ikke den store bebrejdelse tilbage i hendes tone. I stedet blandedes en let opgivenhed sig med den trætte stemme. Hun gøs under hans lette berøring af hendes læber, men blikket veg fra hans. Hun ønskede ikke at indse det, men han havde vundet. 

Han så hvordan hun rettede sig imod ham som Henry faldt til madrassen, som trætheden begyndte at overmande ham. Hun så mindst lige så brugt ud som ham, men dagen havde også budt på mange aktiviteter, så det var forståeligt. Han følte at der nu var flere følelser i mellem dem, de hang ude på deres kroppe og de søgte nu hinandens nærvær, som de lå og kiggede på hinanden. Henry skubbede sig selv tættere ind på hende, for at mærke hendes varme og hendes hud tættere på ham. Det var ikke noget han ville have gjort tidligere på aftenen, men vreden og den hævngerrige følelse var bestemt også væk lige nu. Hun gjorde et eller andet ved ham. 
Han kiggede på hende som hun legede med rebene, og så de røde mærker fra at han før havde startet deres akt, og hun havde beklaget sig. Nu forstod han hvorfor.
Han turde ikke at lade hende få magien igen, lige nu var hun træt og brugt, men i morgen ville hun måske vænne tilbage til sig eget jeg. Han turde ikke at tilfredsstille hende på denne måde, ikke endnu. Ikke når han ikke vidste hvor hun havde hende.
"Kom her" Svarede han roligt og varmt, og føjede hendes spørgsmål til side. Han tvivlede at hun ville glemme det. 
Henry rakte ud efter hendes hænder og tog dem ind i hans egne og bandt de små knuder op og smed rebene på gulvet. Han lod fingerne i den ene hånd automatisk flette ind i hendes hånd og kiggede varmt på hende. 
Henry trak et tæppe over dem og lukkede nu rummet mellem dem helt, som han rykkede det sidste stykke ind mod hende.

    Ecaeriss ventede på hans svar og lod ham derfor tage fat om hendes hænder for at binde rebene op. Men der kom intet svar. Selvfølgelig ville han ikke fortælle den slags til hende. Selvfølgelig var hun stadig hans fange, selvom kysset havde haft en inderlighed, der mere mindede om noget andet. Og hun havde gengældt det. Som den idiot hun var, var hun faldet for hans pludselige blidhed og havde troet, det var overstået. At hun kunne få magien igen, slikke sin sårede stolthed og tage hjem. Lade alt det her være fortid, glemme hans eksistens som hun så ihærdigt glemte alle andre i sit liv.
    Hendes blik flakkede rundt i hans ansigt, bevidnende om tankemylderet i hendes sind. Hans varme hænder mod hendes holdt fast i illusionen om, at han nu ville hende det godt - eller i hvert fald bedre. Men det var der ingen der ville, så hvorfor overhovedet have den tanke? Ecaeriss hev sin hånd fri af hans. Havde han låst døren, da han kom ind til hende, eller havde hans plan været at holde hende bundet hele natten? Hvis døren var låst, måtte nøglen være i den kåbe, han havde haft på. Den ville være nem at finde. Men trætheden havde et for stort greb om hendes krop, og hun vidste, hun ikke ville nå længere end kontoret, før hun ville kollapse og Henry ville være over hende igen. Nok så han også træt ud, men han havde bevist for hende, at han ikke tog chancer. Han havde sikkert vagter derude, hvis hun på mirakuløs vis skulle slippe ud af værelset.
    Muskler i hendes ansigt trak sig sammen i små grimasser. Hun havde ikke energien til hverken at sammensætte en nedgørende sætning eller bibeholde et vredt udtryk, så hun endte med at gribe fat i tæppet og vende sig om. Om tæppet blev trukket helt af Henry, var hun ligeglad med, så længe hun havde varmen fra det. Begge hænder holdt om tæppet, mens hun lagde sig helt ud til kanten af sengen. Det lange hår klistrede til hendes ryg eller lå på sengen, hvor hun før havde været. Et øjeblik stirrede hun fast ind mod væggen, men der ville ikke gå længe, før søvnen overvældede hende.

Henry vidste ikke om han kunne stole på hende eller om det hun fremførte var et spil for galleriet, for netop at lade ham tro at hun nu var på hans side, og havde ladt ham se de reelle følelser. Han vidste det ikke, og det var en stor risiko at tage. Ville hun ikke blot lyve, hvis han spurgte hende? Han vidste hvor farlig hun var og kunne være, så han ville ikke løbe nogen risiko. 
Han havde nydt den måde de havde elsket på, den måde han havde kysset hende og den måde de havde mærket hinandens kroppe. Det var deres følelser som sad uden på huden, og blot skulle gribes. 
Han ønskede ikke at holde hende fanget, ikke længere. Men han ønskede hendes nærvær, ønskede at mærke nogen tæt på sig og have en sjæl i huset. Det en af de mange ting, som dette handlede om. At han var ensom i sit hjem. 
Henry kunne ikke klandre hende for at trække sin hånd til sig, som han fik bundet knuderne op og fjernede rebene fra hendes håndled. 
Han vidste at hun var træt, at han havde brugt hende og trukket hende så langt han kunne, han var selv på samme stadie, så derfor ville hun nok ikke flygte nogen steder. Selvom døren stod åben. Han havde ikke låst den. Det var ikke dette her han havde tænkt sig ville ske, da han kom ind anden gang, men han følte noget over hende. 
Han kiggede på hende, som hun forsøgte at lade ansigtsudtryk bevæge sig på hendes ansigt, men trætheden var for stor. Hun lagde sig til kanten, med ryggen mod ham. Hvordan skulle han tolke det her? 
Han lagde sig ind mod hende og tæppet, mærkede og duftede hende. Han forsøgte at række ud efter hende, ved at placere et kys på hendes hals, men kendte ikke reaktionen. 
"Døren er åben.." Lød det blot fra ham. Han håbede at hun kunne se at han ikke var så ond, og at hun kunne stole på ham.

    Så døren var åben. Fristende, virkelig, men så nemt var det jo aldrig. Folk sagde ikke sådan noget uden at have en eller anden bagtanke. Ecaeriss havde prøvet det før. Nu var hun klog af skade, også selvom hun ikke kunne regne ud, hvad Henry fik ud af at give hende en vej ud. 
    Hun trak skuldrene op til ørerne, da han kyssede hendes hals og forsøgte at trække sig længere ud på kanten, som hun allerede lå helt ude ved. 
    "Spar mig," mumlede hun muggent. "Du har stadig taget mit tøj."
    Måske var det en del af hans plan. Ydmyge hende ved at tvinge hende til at gå hele vejen hjem splitterragende nøgen. Den fornøjelse skulle han ikke få. Hun trak tæppet tættere op om sine skuldre.
    "Lad mig nu sove."
    Hendes stemme var træt og opgivende. Selvom hun forsøgte at lyde bitter, blev det kun til en undertone i stemmen. En del af hende ønskede at lægge sig ind til ham, men bitterheden og mistænksomheden var kommet op i hende igen, og hun stolede ikke på hans ord. Han var garanteret ude på noget, ligesom hun selv ville være i samme situation. Ingen kunne stoles på. Ingen ville hende det godt. 

De stolede ikke på hinanden, hvorfor skulle de også det med den historie som de allerede havde fået skabt i mellem dem? Det var samme grund at han ikke havde givet hende, hendes evner tilbage. Hun ville dræbe ham, ingen tvivl om det. Ligesom hun havde dræbt andre af hans medarbejder. Hun var den der i dette her havde gjort mest skade.
Det var vel ikke helt forkert, han havde stadigvæk hendes tøj. Det lå inde på kontoret ved siden af. Det var der han havde læst om hende, gjort sit arbjede og studeret. 
Det var ikke noget han havde planlagt at glemme, men hun vidste ikke hvor det var, hvilket kun gav god mening. 
Han skubbede sig ind under tæppet, men holdt sin afstand til hende, eftersom at han ikke vidste hvad hun havde tænkt sig at gøre.
De var begge trættende og inden længe, ville de begge falde i søvn og de ville ligge sammen. 
Han trængte til at ligge op ad en igen, hans ensomhed var slående og lige nu havde han følt noget sammen med hende, men ligeså hurtigt var hendes bitterhed kommet frem i hende igen.

Da morgensolen brød igennem vinduet og de gardiner som hang fra loft til gulv, vågnede han langsomt. I nattens løb havde hans skubbet sig op ad hende. De lå nøgne op og ned ad hinanden, hans hånd lå op over hende og hun lå tæt op ad ham. Det var længe siden at han havde haft sådan en følelse, og lagt så tæt med et andet menneske. 
Hvordan havde han det denne dag? Hvordan var hans følelser? Det havde han svært ved at vurdere. 

    Solen bagte ind mod Ecaeriss' ansigt og varmen var næsten for meget at bære. Derhjemme havde hun kun små vinduer, og huset var mestendels skærmet for den hårde morgensol af træerne i skoven rundt om. Men her på gården med vinduer, der gik helt op til loftsbjælkerne, var der kun gardiner til at skærme, og de var bestemt ikke nok.
    Med et støn vendte hun sig om for at komme væk fra det skarpe sollys og lod sig selv putte ind til den kropsvarme, der var på den anden side af hende. En arm lå tungt over hendes hofte, og nærheden var mere, end hun havde oplevet længe. Selv med de få partnere, hun havde haft de seneste år, havde det ikke føltes helt så intimt som det her. Men både det her og dengang havde det kun været en enkelt nat, så hvorfor var det her anderledes?
    Mens hun langsomt vågnede, nød hun hans duft; en blanding af ham, sved og sex. Hendes åndedræt gik fra at være søvntungt til at blive et par lange åndræt, og hun blinkede øjnene åbne. Hun så direkte ind i Henrys brystkasse, og hendes indøvede mistro til andre dukkede op igen. Gav hun ham chancen, ville han garanteret vende hende om til en tredje omgang, før hun var helt vågen. Eller binde hende som sidst. 
    Ville det være så slemt? spurgte hendes indre stemme, og hun fugtede læberne, mens hun fik hjertebanken.
    For det havde ikke været forfærdeligt. Måske lige den del med rebene, der smertefuldt bed ind i hendes håndled, men ellers havde hun nydt det, og nydt det gevaldigt. Bare tanken fik hendes krop til at lyste efter mere.
    Hun var ikke helt vågen endnu, men tvang sin krop til at trække sig væk fra ham og vælte ud ad sengen. Hun tog tæppet med sig for at holde det op foran sig. Det efterlod Henrys krop blottet, og den fangede hendes blik og gjorde kun kroppen mere opsat på at gentage successen fra aftenen og natten. Stadig kæmpede hendes sind dog imod.
    Skovelveren var endt stående ved siden af sengen med tæppet nogenlunde foran sin front og en hårpragt, som var blevet til en komplet uglerede efter deres leg og den efterfølgende søvn. Hun mærkede, hvordan sveden på hendes egen krop var størknet og klistret til, og en stor del af hendes hår sad fast på huden. Med en grimasse af ubehag krympede hun sig og fik så endelig hold om sig selv, rettede sig op og  gjorde det, hun var ekstra god til efterhånden: At kræve ting.
    "Jeg forlanger at få et bad!" sagde hun bestemt.

Han kiggede ned på hende, som hun vente sig hans vej og lå mod hovedet ind mod hans brystkasse. Solens lys var frygtelige skarpe, selvom de havde forsøgt at lade vinduerne skærme og dette var nok grunden til at hun nu vendte hans vej. Han klagede ikke. 
Der gik længe før at hun overhovedet trak sig. Henry følte sig udhvilet og ønskede egentligt at blive liggende med hende, for han følte en tryghed fra hende, som han ikke havde følt længe. Duftene i rummet var bestemt ikke længere rene, og selvom den sødlige duft af hende stadigvæk hang over hendes krop, så stod den i baggrunden af sved og sex. Hendes hår var i hans hoved, som han kiggede ned på hende og blev mødt af den samme duft, som beskrevet. 
Han var sikker på at der endnu ikke var nogen tiltro mellem hinanden, og den følelse forstod han godt. Han turde ikke give hende evnerne tilbage, i frygt for at hun ville dræbe ham eller lignende. 
Henry kunne mærke hvordan hans egen krop føltes beskidt og sveden som havde siddet på hans hud, lå som et lag og resten af dem begge lå uden tvivl i sengen. 
Han blev overrasket over at hun trak sig væk fra sengen og rejste sig, og hev tæppet med sig. Det efterlod ham nøgen, i fuldvigør og han havde ikke meget at skjule sig bag, hvilket heller ikke havde været hans første tanke. Han kiggede op på hende, som hun stod der og skjulte sin krop. "Du behøver ikke at forlange noget" Svarede han roligt og trådte ud af sengen, "Vent her et øjeblik" Tonen var træt, som han gik hen for at tage kåben op fra gulvet og lod den svøbe om hans krop. Han åbnede skabet og tog en ud til hende, "Tag den her på, i mens du venter" 
Henry forlod rummet og gik ind på kontoret og samlede hendes tøj op og tog lampen. Han gik nedenunder og ind på badeværelset, blot for at tjekke op på om badet stod klar, som det altid gjorde. Lampen var vigtig at have i området, for at sørge for at hendes evner var sikret. 
Inden han gik op til hende igen, instruerede han en tjenestepige til at sørge for at al sengetøj blev skiftet. "Kom" Kom det blot fra ham, som han ville vise hende vej nedenunder og ned til badeværelset.

    Ecaeriss tog tøvende imod kåben og så mistroisk på ham. Han lød træt og næsten lige så opgivende, som hun havde følt sig, da han endelig fik krammet på hende natten forinden. Han forlod lokalet, og hun svøbte sig i kåben, som duftede af ham, men ellers passede nogenlunde, fordi han næsten var lige så høj som hende. Stoffet var luksuriøst. Tyndt og blødt, men holdt dog kroppen fra træk. Hun følte sig underligt malplaceret i dette stykke mennesketøj, men bed det i sig for nu. I det mindste var kåben behaglig at have på.
    Uden et ord fulgte hun med ham, da han dukkede op igen og bød hende at følge med. Et stirrende sideblik blev kastet i retning af den tjenestepige, der stod klar til at smutte ind i værelset, da de forlod det, men hun nejede blot med et smil, selvom Ecaeriss' udtryk var det stik modsatte.
    Nedenunder var et baderum, som Ecaeriss aldrig havde set det. Mest fordi hun aldrig havde set et baderum. I Elverly havde de de varme kilder, og hjemme i hytten brugte hun opvarmet vand i en balje eller den nærliggende sø, når vejret var til det. Her havde Henrys tjenestefolk fyldt et kar med dampende varmt vand, og de selvsamme tjenestefolk stod klar med håndklæder, sæbe og hvadend ellers, de havde på en bakke. Et eller andet duftede af lavendel. I hjørnet stod en olielampe, som egentlig var overflødig med dagslyset, men det orange skær gav da en lidt hyggelig stemning, som garanteret ville have gjort mere, hvis solen ikke var stået op endnu. Ecaeriss rynkede på næsen. Hun var skeptisk ved foretagnet. Skulle de se på, mens hun tog bad og... Var der kun ét kar?

Ecaeriss fulgte med Henry, med en mistro og en tøven i kroppen. På et eller andet tidspunkt ville hun nok erkende overfor sig selv, at han ikke ville gøre hende mere ondt, men han havde kun samme tanker om hende. 
Alt var klar til at hun, eller de kkunne få sig et bad. Om hun havde regnet med at han skulle med, lå nok ikke i kortene, men efter som at hun nok ville opdage at der kun var et kar i huset, så var de næsten tvunget til det.
Henry smilede til tjenestepigen som stod klar uden for hans soveværelse, for at gøre det klar lige så snart de havde forladt det.
Baderummet neden under var stort og flot indrettet, karret var af en messing type og havde guld løve fødder, blot for synets skyld. Tjenestepigerne nejede som de kom indenfor, og stod klar med bakker med de forskellige nødvendige ting, som de kunne få brug for i badet. "I kan blot forlade rummet, for nu" Han kiggede på pigerne og de gjorde som fortalt. Satte pakkerne fra sig, og forlod rummet, så de to nu stod alene.
Badet og vandet var klar, det var dampende og velduftende. Om hun over hovedet ville satte sig op i det, med tanken om at hun skulle dele det med ham, tvivlede han lidt på. 
Han gik hen til hende og tog fat om kåben om hendes krop og trak denne af hende og lagde den på gulvet. Han lagde rolig en hånd på hende, og bevægede dem hen mod karret, "Sæt dig blot op" Kom det varmt fra ham, som han selv lod kåben falde til jorden. Hvis han nu blot havde en blød hånd over for hende?

    Ecaeriss mærkede sin krop stivne en lille smule, da Henry tog fat om kåbens kant og langsomt lod den glide af hende. Det var jo ikke fordi Henry ikke allerede havde set alt på hende, så der var ingen grund til at reagere sådan. Ikke medmindre det var fordi kroppen ønskede, at hans hænder skulle gå andre steder hen også i hvert fald...
    Hun bandede over sig selv i tankerne og fulgte med, da han førte hende fremad. Stadig sagde hun ikke noget. Hun havde endnu ikke fået mulighed for at vinkle det her som værende hendes krav, for han havde bare givet hende, hvad hun forlangte, og havde faktisk ikke været negativ omkring det. Hun havde prøvet at finde en grund til at vrisse ad ham, men havde ingen fundet.
    Badets varme vand fik hendes muskler til at slappe af så snart, hun trådte op i det. Hun huskede ikke sidste gang, hun havde været nedsænket i varmt vand, og hun sank ned i karret med et længselsfuldt støn. Det var som at få mad efter al for lang tid uden. Dampene steg op til hendes ansigt og blødgjorde ikke kun huden men også den anspændte mimik, hun havde taget på. Håret endte halvt i vandet, halvt udover kanten af karret. Hun ikke havde tid til at tage sig af det lige nu, mens kroppens spændinger smeltede væk.
    Væk var også de umiddelbare overfladetanker om at gå Henry på eller finde en grund til at sige noget arrigt. De blev opløst sammen med resten af de negative tanker, hun forsøgte at holde på plads i sit sind og efterlod en behagelig tomhed og ro i sit kølvand.

Han havde næsten ikke forventet andet end at hendes krop på en eller anden måde reagerede på hans berøring. Hun havde fået det hun havde forlangte, og måske lidt mere til, for hun havde nok ikke regnet med at han skulle med. Han hørte ingen vrissende ord, brok eller lignende. 
Han havde fjernet kåben og skubbet hen imod karret, så hun kunne komme ned og blive omsluttet af vandet. Det varme og behagelige vand omsluttede ham, som han trådte ned i. Han var vant til varmen, han var vand til at sidde i karret og nyde livet. Det var næsten en ting som skulle stå klar hver morgen, når han vågnede fra sin søvn af. Blot fordi han nød det.
Hun gjorde som han hentydede til og lod sig føre op i karret, og dermed lod sig glide ned i det varme vand. Henry betragtede og nød, hvordan den nøgne krop forsvandt fra hans blik, og tanker gled over på at han om lidt selv ville befinde sig i vandet, sammen med hende.
Han kunne næsten se på hende, hvordan kroppen, som før havde været spændt, nu slappede mere af og nød den varme følelse som vandet gav hende.
For ham var det næsten et dagligt ritual, selv at lade sig glide ned I vandet og mærke den effekt som det havde. Det var langt fra alle som havde den luksuriøse tilgang til livet, men Henry havde.
Han bevægede sig hen til enden af karret, der ville være plads nok til at han kunne glide ned I badet, bag hende og dermed få hende ind til sig, hvis han ønskede dette.
Langsomt brød han vandets overflade og sendte små bølger igennem vandet, som han forsvandt ned i dette bag hende. Et tilfredst suk kom fra hans læber.
Hun havde muligvis ikke regnet med dette, men nu var han gået med hende, så tanken burde måske have ramt hende. 

    Sindsroen blev brudt, da vandet satte i bevægelse fra noget andet end Ecaeriss. Snart var Henry helt nede i karret bag hende, og hun overvejede kort, om hun kunne formå at drukne ham i badevandet, nu hvor de havde rummet for sig selv. Hendes tøj var her endda, så det primære problem ville være at finde ud fra gården og komme helskindet derfra. Og håbe på, hvadend der åd af hendes chakra, ikke var en forbandelse, som fulgte med hende ud ad døren. Med et suk slap hun tanken. For første gang i årtier fik hun en dårlig smag i munden over tanken om mord. Var det fordi Yume havde budt hende at lade være? Fordi det var personligt nu, hvor de andre liv, der var røget, havde været myrer, der kom for tæt på Ecas grænser. Sådan havde hun også tænkt på Henry først, men han havde i den grad vist, at han var stærkere end de fleste.
    "Er du altid så nærgående mod dine gæster?" hvislede hun over skulderen mod ham.
    Imens samlede hun sit hår til den ene side og lod de lange fingre glide igennem det, som det sank ned under vandets overflade. Hun sænkede hovedet ned mod vandet for at få vædet håret, mens hun blev siddene hvor hun var. Der var plads til Henry bag hende, og selvom hun måske lidt havde ønsket at fylde hele karret selv og ligge behageligt med nakken støttet af messingen, måtte hun finde sig i hans tilstedeværelse og forpurren af hendes planer. På nuværende tidspunkt var den sidste del jo ikke ligefrem noget nyt.

Henry vidste godt at det sidste hun ønskede var at have ham deltagende, i det bad som hun inderligt havde krævet. Han ønskede blot selv et bad, men ikke mindst at finde den stemning som havde været i mellem dem samme nat, frem igen. Nærværet og følelser som hun var kommet med, og som havde bragt følelser frem i ham, havde givet ham noget.
Lige nu føltes det som om at de var tilbage ved start, selvom at Henry ikke så nogen grund til at straffe hende yderligere, men han vidste at hendes lyst til at dræbe, nok ikke på nogen måder, var fjernet fra hendes sind.
Han havde ingen grund til at svare på hendes spørgsmål,  for der var intet godt svar. Det kom vitterligt an på hvem gæsten var. Fordi at det var hende, så så han ingen grund til at holde sig væk.
Han betragtede hende, som han sad bag hende og nød synet. Hun samlede det sorte hår og lod spidserne bølge igennem vandet, som hun lod sine fingre stryge igennem det. 
Henry lod sine ben sprede, så de lå langs med kanten og på hver side af hende.
Han skubbede sig frem imod hende, og lod en hånd bevæge sig ned ad hendes ryg, inden han lod den glide rundt om hende.
Hvordan hun ville opfatte og tage imod berøringen, var han ikke helt sikker på, men der måtte stadigvæk sidde noget i hende, efter det de samen havde været ude for, dagen for inden. Han lænede sig lidt længere frem, og lod sine læber kysse ned ad rygsøjlen.