Da vingerne nærmede sig hendes hals og han killede hende igen grinede hun i stedenfor at svare ham. Det var bare svært at lade være når fjerene killede hende så meget som de gjorde. Hun vidste godt han ikke havde gjort det med vilje, men han drillede hende ved at fortsætte. Hun flyttede automatisk lidt på sig, og vred sig lidt med kroppen som det ene grin efter det andet røg ud i hele rummet. Det var svært at få nogle ord frem fordi hun grinede så meget. Hun lagde armene hvilende rundt omkring hende, og hun puffede til ham igen"Jeg har aldrig grinet så meget før, men dine fjer de killer altså meget"sagde hun og kunne slet ikke lade være med at grine lidt mere.

Da hu var stoppet med at grine drejede hun hovedet hen imod ham, og rettede lidt på tøjet som hun fik sat sig ordenligt ved siden af ham. Hun gav ham et nik, og lod hendes øjne fange hans. Det var sandt at hun ville komme til at savne hans selskab, og hun havde bestemt ikke tænkt sig at lade ham glemme hende. Selvom han nok havde mange ting at tænke på, så skadede det vel ikke at få hende printet ind i hans hoved. Hvordan hun skulle gøre det, vidste hun ikke. Hun sendte ham et smil. og lod så begge hendes hænder stryge hen over dynen"Du tager fejl, du virker til at være en person hvis selskab man ikke kan undvære"sagde hun og holdte fast i hans blik. Hendes negle gled lidt rundt i cirkler på dynen og hun rykkede en tak tættere på ham. Deres skuldre lå op ad hinanden og hun lagde hovedet lidt bagover, stadigvæk så hun kunne kigge på Philo. 

"Du behøver ikke give mig nogle krystaller, du har givet mig dit selskab det må være betaling nok"sagde hun og lagde hovedet lidt mere på skrå og blinkede til ham. 

Det var muligvis første gang, at han havde oplevet nogen være så kilden. Han lod normalt ikke folk komme så tæt på, medmindre der var en grund til det eller han havde en plan med det. Men alligevel lod han hende røre ved hans vinger, som han derfor også sagtens kunne bruge dem imod hende. Der var noget ganske sødt over hendes latter, som han ikke helt ville stoppe med at kilde hende. Det kunne godt være en smule ondt, men så længe hun ikke direkte skældte ham ud, så var der vel ingen grund til at stoppe? "Du må forsøge at kæmpe imod" drillede han, som han dog valgte at stoppe noget tid efter, så hun i det mindste kunne få vejret igen.

Han kiggede en smule skævt til hende, da hun ikke mente, at hun kunne undvære hans selskab. Eller det faktum at flere skulle nyde hans selskab. Derfor endte han også med at ryste på hovedet af hende. Der var kun få personer han faktisk brød sig om at være i selskab med. Men Leah måtte være én af de få, hvor han ikke havde en forretningsforbindelse eller lignende, der kunne holde ham til selskabet. Normalt var han ikke typen til at holde kontakten med nogen, kun hvis han skulle gøre det for at opretholde en forretningsforbindelse og derved tjene på kontakten. Ikke at han tjente på hende lige nu. "Har du slået hovedet?" drillede han med et smil på læben, som han puffede svagt til hendes side.

Da han var stoppet med at kilde hende kiggede hun på ham, og kunne få vejret igen. Det var sjovt hvordan fjerene både kildede hende men også var dejlige at røre ved. Måske hun skulle prøve at kilde ham, bare for at få en lille smule hævn. Men hvad skulle hun bruge til at kilde ham med, var han enlig kilden?. Leah kiggede lidt mistænkeligt på ham for at gætte sig til, hvor han kunne være kilden henne. Men før hun ville gå igang med den lille drillende hævn lyttede hun til han sagde, og kom ned at ligge i sengen da han puffede til hende. Selvom det ikke var hårdt så begyndte hun at grine igen som hun pludselig lå på ryggen. Hun lod en hånd hvile sig på hendes mave, og løftede den anden op til hendes ansigt hvor hun gav et'shh' tegn med en finger foran munden.

"Jeg er nød til at kæmpe lidt imod, du skal jo ikke vinde"drillede hun og fik så rettet sig op igen. Så lænede hun sig lidt ind imod ham, holdte blikket med ham. Hun løftede begge hænder imod hans overkrop og lod dem nærme sig hans side, hvor hun begyndte at kilde ham. I håbet om at det ville virke, ellers måtte hun kilde et andet sted. Hvis han ikke var kilden, måtte hun måske gøre noget andet, eller også ville hun bare tabe den lille kilde leg. Så sendte hun ham et stort smil, og grinede lidt da han spurgte hende om hun havde slået hovedet. Hun fortsatte med at prøve at kilde ham i siderne af hans overkrop, og hun lagde hovedet på skrå. Om hun havde slået hovedet? Hun kunne slet ikke lade være med at grine en smule"Det tror jeg ikke, men du må gerne tjekke efter"svarede hun imens hun blinkede til ham. 

Der faldt en mindre ro over dem, som Philotanus holdt op med at genere hende med sine fjer. Det var heller ikke fair at angribe hende på denne måde, men han kunne ikke helt lade vær, som hun tydeligvis var meget kilden. Hvem kunne ikke lide latter? Det smittede ofte af på omgivelserne, som han alligevel valgte at stoppe, så hun også havde en chance for at trække vejret igen. Han lod hende falde tilbage i sengen, som han selv trak vejret dybt for lige at slappe af i kroppen og smide det smil, der havde sat sig fast over hans læbe. Utroligt så fantastisk en elvers selskab kunne gå hen og være. Det måtte han i hvert fald give hende.

"Er det ikke for sent?" drillede han retur, som han prikkede hende ganske svagt i siden. Ikke for at kilde hende, men det kunne han selvfølgelig ikke tage højde for. For hun lod ærlig talt til at være meget kilden lige nu. Mon ikke hun bare skulle bide tænderne sammen og så ville det gå i sig selv? Philotanus endte med at spænde i overkroppen, da hun forsøgte at kilde ham med alle sine kræfter. Han skævede lidt til hende, før at han sendte hende et smil, så lod han lidt som om han var kilden og begyndte at grine, men det gik hurtigt over igen. Han løftede hånden imod hendes pande, som han prikkede til den. "Jeg tror nu den fungerer endnu" drillede han fortsat, som han blinkede til hende.

Da han drillede hende med om det ikke var for sent tænkte hun lidt. Jo måske var det nok alt for sent, men lige nu var hun ligeglad med det. Hun hyggede sig i hans selskab, og kunne godt lide at bruge tid med ham. Nu var de heller ikke helt ukendte, også selvom de nok ikke vidste særlig meget om hinanden så vidste de da begge to noget. Hun var sikker med sig selv, at hun ville lære ham mere at kende. Da han prikkede hende i siden grinede hun lidt, og holdte hendes blik på ham. Det var ikke fordi det kilede men fordi han drillede hende, og hun selv havde svært ved at holde sig seriøs i øjeblikket. Det var svært at lade være med at drille ham, og hvem skulle også have troet at det kunne være så afslappende, og rart at være i selskab med en dæmon. Det var virkelig ikke noget hun havde troet, men hun havde været god ikke at dømme ham uden at vide noget om ham"Det er nok for sent, men det behøver vi ikke tænke på, gør vi"spurgte hun imens hun puffede lidt til ham. 

Hans hånd han havde løftet op til hendes pande, og da han prikkede til den sendte hun ham et smil, og kunne ikke lade være med at grine da han nævnte, at hendes hovedet nok fungerede endnu. Leah løftede selv en hånd op til hendes pande og strejfede hans hånd med hendes fingre"Det er vel kun en god ting"grinede hun imens hun gengældte hans blik. Lige nu måtte tiden gerne gå langsomt så hun ikke skulle bekymre og blive trist over at dagen ville være over før de vidste det. Men hun var nok lidt stædig over at hun gerne ville se ham igen, om hun skulle lokke ham frem eller andet så skulle hun nok gøre det.

"Philo"spurgte hun imens hun drejede kroppen en smule så hun sad og kiggede på ham, hun havde trukket benene op under sig. Et bredt smil bredte sig over hendes ansigt, som hun var klar til at spørge ham om noget hun kom i tanke om"Har du noget imod at gå med mig ud på altanen, man siger himlen er flottest om natten, når den er fyldt med stjerner"sagde hun og lagde hovedet på skrå, og hun lagde hænderne rundt om hendes knæ"Jeg syntes det er fascinerende at kigge på dem, og jeg vil ikke kigge på dem alene"sagde hun og blinkede til ham. Det var ikke fordi hun gad kigge på dem i flere timer, hun havde bare lyst til at kigge på dem nu, hvor det var nat. 

Leah havde nok været heldig at fange ham på det rette øjeblik, for han kunne nemt virke gnaven og sur. Måske endda en smule tør, da han sjældent slog en latter af, som han gjorde lige nu. For ham var det vigtigste den forretning han kørte sammen med Orcusellus, men det kunne Leah jo ikke vide noget om. Der var dog sjældent plads til spas, så han så sig en smule fanget i nuet, da hun smittede af på ham. Ikke at han kunne love at det ville udvikle sig på samme måde, hvis de mødtes næste gang. For han kunne sagtens være grusom, som de fleste dæmoner, selv når han havde lagt det værste bag sig, så var det til tider nødvendigt med vold for at skaffe den respekt han behøvede. Stille rystede Philotanus på hovedet, som hun gav ham ret. Nej, de behøvede ikke tænke på det lige nu, men han havde altså vundet og hun kunne ikke tage den sejr fra ham.

Hvor var det bare fristende at dreje hele situationen på hovedet. Philotanus måtte bide sig i underlæben for ikke at skubbe hende ned i sengen og bevæge sig over hende. I stedet holdt han blikket imod den finger, der var placeret imod hendes pande, som hendes vandrede over hans. "Hvad er du ude på?" spurgte han drillende, som der var et eller andet over hende, som forsøgte hun at lokke ham ud i noget, der ikke lige var i planerne. Ville hun overhovedet lade ham hvile sig, når de skulle sove?

At blive kaldt på.. Eller at hun brugte hans kælenavn, fik ham til at rynke let på næsen, som hun dog fik hans fulde opmærksomhed. Normalt var det Orcus der brugte den tone overfor ham, når han ønskede et eller andet af ham. Og det kunne tyde på, at han havde ret for der gik ikke lang tid før at hun ytrede sit ønske om at få hans selskab. Han skævede dog imod altan døren og nikkede så. "Har du brug for kropsvarme i kulden, da?" spurgte han drillende, som han dog hurtigt fik rejst sig fra sengen og rakte hende hånden, så hun også kunne komme op og stå. De måtte skynde sig, så han også kunne få noget hvile snart. Hvis Leah overhovedet kunne sove og lade ham hvile sig lidt. "Jeg kan godt holde dig ved selskab" svarede han, som hun gav udtryk for at hun ikke ville kigge på stjernerne alene. Han var van til nattehimlen, fordi han ofte fløj igennem luften og sagtens kunne nyde de mange stjerner på himlen.

Da han rakte hånden frem imod hende tog hun imod den og kom op at stå. Uden at give slip på hans hånd gik hun til altan døren, og åbnede den. Hurtigt mærkede hun kulden og vinden, og hun gav så slip på hans hånd for at lægge hendes arme rundt om sig selv. Hun holdte sig med vilje tæt på ham, for hun vidste at han kunne varme hende. Et smil bredte sig over hendes ansigt, og hun drejede hovedet hen imod ham som han havde spurgt hvad hun var ude på. Hun grinede lidt og gav ham et prik på hans næse med den ene finger, hvorefter hun lænede sig lidt ind imod ham"Det er ikke godt at vide"drillede hun og hun fjernede så fingeren. 

Så drejede hun hendes krop en smule så hun stod foran ham, og holdte sig stadigvæk tæt på ham. Der var virkelig koldt her om natten, så det ville ikke blive lang tid hun ville stå herude. Det regnede heldigvis ikke mere, nu blæste det kun. Leah lagde hovedet bagover, og lod hendes øjne glide hen over de mange stjerner på himlen. De var virkelig fascinerende og flotte, og hun huskede pludselig hvad hendes mor havde nævnt for hende da hun første gang så de mange stjerner. Hun løftede en hånd op foran sig, og rakte den op imod himlen, og hun spredte så fingrene"Min mor fortalte mig altid at når man holdte en hånd op imod stjernerne og spredte fingrene, så var det som om at man kunne  røre ved dem"sagde hun med et stort smil. 

Hends øjne hvilede sig lidt mere på de mange stjerner. Hun var bestemt ikke god til at finde stjernebilleder, eller andre ting. Men hun elskede at kigge på stjerne, de var så betagende og smukke. Hendes blik faldt på hendes hånd, og hun kunne se hvordan nogle af stjernerne lå imellem hendes fingre. Hun kunne mærke vinden blev stærkere og holdte forsat den ene arm rundt om sig selv, men at stå tæt foran Philo nærmest op ad ham varmede hende. Smilet på hendes ansigt kunne næsten ikke blive større som hun betragtede den mørke himmel med de lysende stjerner"Kender du myterne og historierne om, at hvis man ser et stjerneskud kan man ønske sig noget"sagde hun og drejede hovedet en smule bagover så hun kunne kigge på Philo. 

Der gik ikke langt fra tanke til handling med hende, hvilket Philotanus bestemt lige skulle vænne sig til, som han straks blev hevet imod altandøren. Kulden ramte ham pludseligt, som han dog ikke rigtig havde problemer med det. Han var jo van til kulden i Dødens kløft, så det her var faktisk ingenting. Han lo let af hendes svar, som han lod hende vinde denne runde, så måtte han jo bare være tålmodig indtil hun havde givet udtryk for, hvad hun gerne ville have ham til at gøre. Han kunne sagtens have svaret hende igen, men i stedet lagde han roligt en arm omkring hende for at holde hende tæt og give hende bare en smule kropsvarme i denne kulde.

Philotanus tog sig ikke synderligt af, at hun prikkede ham på næsen, men forsøgte blot at bide let drillende ud efter den. Ikke fordi han sigtede godt nok til at formå at bide hende i fingeren, det var jo heller ikke tanken. Philotanus holdt hende ind til sig, som han mente, at der var lige lovlig meget liv over hende. Han kunne slet ikke følge med til alle hendes bevægelser, så han endte faktisk med at bruge begge arme for at holde hende fastlåst foran sig. "Hvordan føles de så?" spurgte han med et glimt i øjet, som hun lignede en, der gerne ville have fat i stjernerne. Han havde ikke behovet, for han vidste godt, at han aldrig ville kunne flyve så højt, at det ville være en mulighed.

Svagt rynkede Philotanus på næsen, som hun spurgte om han havde hørt myterne om ønsker og stjerneskud. Der måtte han ryste svagt på hovedet, som han bed sig i læben. "Det kan jeg ikke just prale med. Er det ikke bare for sjov?" spurgte han for at få hende til at uddybe mere. Der måtte være tale om en magiker, der havde fyret den historie af i tidernes morgen.

Som han havde lagt hans arme rundt om hende smillede hun, og hun betragtede stjernerne lidt mere. De var så flotte og fascinerende. Det var svært for hende ikke at smile fordi hun virkelig godt kunne lide at stå på altanen sammen med ham. Kulden var kold, men det hjalp meget at stå tæt foran Philo han varmede hende. I det mindste regnede det ikke, det var kun vinden der var stærk og som fik hende til at ryse. Så lagde hun hendes arme ovenpå hans arme og hun lod hendes blik glide hen over den ene stjerne efter den anden. Måske det godt kunne virke lidt kliché at stå her sammen med ham i mørket under den stjernefyldte himmel. Leah følte sig afslappet, og det var alt for lang tid siden at hun havde kigget på stjerner. Hun var glad for at Philo ville stå her sammen med hende, så hun ikke skulle alene.

Da han spurgte hende hvordan det føles vendte hun hovedet bagover, så hun kiggede på ham. Sendte ham et stort smil, og hun lod hendes arme give hans arme et blidt klem. Hun lod hendes baghoved hvile sig ind imod hans bryst, men hendes blik hvilede sig stadigvæk på ham"Det føles godt, selvom det er lidt underligt, når man jo ikke rigtigt kan røre dem"sagde hun og grinede lidt over hendes egne ord. Det var nok lidt underligt, men så længe hun kunne lide det, og selv troede på det så gjorde det vel ikke noget. Leah holdte øjenkontakten med ham, før hun vendte hovedet op imod himlen igen. Smilet sad stadigvæk på hendes ansigt, og hun kunne mærke vinden der rev fat i hendes brune hår, og hun håbede ikke det ville flagre ind i ansigtet på Philo.

Hans spørgsmål om det var sjov fik hende til at tænke, for hun var ikke sikker på om det passede. Hun havde aldrig set et stjerneskud før, det var måske bare noget magikere lavede. Noget magisk var dt sikkert, men det kunne være interessant at se et. Hun studerede stjernerne igen og gav hans arm endnu et blidt klem med hendes egne arme"Jeg har aldrig set et stjerneskud, så det er sikkert myter, og gamle historier"sagde hun med en tænkende mine over ansigtet. Så kiggede hun væk fra stjernerne og lagde hovedet bagover imod hans bryst igen. Fangede hans orange øjne med hendes brune øjne, og hun studerede hans ansigt lidt"Tak"lød det så fra hendes mund, og hun fjernede ikke blikket men kiggede bare ind i hans øjne imens hun smillede. Det var med vilje, at hun ikke uddybede hendes tak til ham, men det var ikke for at være ond, tværtimod så var det kun positivt og sagt med gode hensigter. 

Brisen var efterhånden blevet noget så kold, men det skyldtes nok det regnvejr, som kun lige var fløjet forbi dem. Luften var kold, men samtidig også virkelig frisk, som Philotanus tog en dyb indånding og nød den friske luft. Langsomt flyttede han også på vingerne både for at afskærme sig selv fra vinden, men også hende. Han havde lidt på fornemmelsen af, at hvis hun endte med at blive syg, så ville det blive svært for hende at passe sit arbejde og så ville hun måske miste en vigtig indtægtskilde. Det kunne han ikke have på sin kappe, så han måtte skærme hende en smule for vinden.

Det var svært ikke at drille og prikke lidt til hendes overbevisning om, at kunne røre ved stjernerne for så langt kunne ingen flyve op. Han kunne heller ikke booste sine vinger med sine kræfter, da stjerner altid ville være langt væk. Han var overbevist om at de måtte være virkelig langt væk, hvis ikke umuligt at komme i nærheden af for nogen. Skulle en stjerne falde til jorden, så måtte oplevelsen være himmerig. Han lod blikket glide imod hende, som hun kiggede bagover for at se ham i øjnene. "Desværre er det nok sandt" indrømmede han, som han dog strammede grebet omkring hende, for at give hende et ekstra kram. Vingerne havde lagt sig let omkring hendes krop, så hun stadig kunne bevæge sig og se ud.

Han nikkede roligt for sig selv, som hun selv mente at det var en myte. Alligevel kunne han ikke lade vær med at lade blikket glide imod himlen, for måske dukkede der et stjerneskud op, som hun kunne få lov til at ønske på. For der var vel intet i vejen med at ønske, så længe der var håb om eventuel opfyldelse. "Det skader aldrig at ønske" lød det roligt, som han løftede hendes hage op, så hun kunne betragte himlen igen. "Så du må heller holde godt øje" fortsatte han, som hans blik også hvilede på himlen. Måske kunne de være heldige at se et eller flere stjerneskud, det måtte da ses som et tegn, hvis det var. Han rynkede svagt på sine bryn, som hun takkede ham. "Hvad så?" spurgte han, som han vendte blikket imod hende og ikke længere beskuede den store åbne himmel.

De kunne være heldige hvis der ville komme et stjerneskud. Dog ville hun ikke håbe på det, for hun ville sikkert blive en lille smule skuffet hvis der ikke kom nogle stjerneskud. Som han strammede grebet omkring hende smillede hun og hun nød varmen. Det blev ekstra rart da han strammede grebet, for vinden var utrolig kold her i nattens mørke. Følelsen af hans vinger omkring hendes krop, og hans arme gjorde at hun lod hendes blik hvile sig på ham lidt mere, før han havde løftet hendes hage op så hun endnu engang kiggede op på himlen. Måske havde hun et lille håb om at der ville dukke et stjerneskud op, men det var ikke til at vide.

Hendes øjne studerede en stjerne der næsten så ud til at skinne mere end de andre, og kort tid efter lagde hun mærke til nogle flere stjerner ved siden af. Hun lagde hovedet på skrå og studerede stjernerne lidt mere. Det lignede et stjernebilled, jo mere og mere hun havde kigget på det begyndte det at ligne noget hun ikke helt var sikker på endnu. Det var lidt svært at se, men det var som om stjernerne formede et billed"Det har du ret i, og man kan være heldig at et ønske går i opfyldt"sagde hun med en glad stemme, og hun lod smilet brede sig på ansigtet. Så gav hun hans arme et blidt klem, og lod hendes fingre kærtegne hans arm i nogle blide bevægelser. Det var virkelig rart og afslappende at stå her sammen med ham, enlig behøvede de sikkert også snart søvn men det tænkte hun ikke så meget over lige nu. Hun nød bare øjeblikket, og havde aldrig følt sig så afslappet som nu.

Så betragtede hun stjernerne lidt mere, og hun håbede der ville dukke et stjerneskud op, så de begge to ville have mulighed for at ønske sig noget. Det var ikke sikkert at det ville gå i opfyldelse, fordi det var myter, historier og noget gamle magikere havde skabt og fortalte om. Det var ikke sikkert stjerneskud fandtes. Så lagde hun hovedet bagover igen, og holdte øjenkontakten med ham"Tak fordi du ville holde mig med selskab og kigge på stjerner sammen med mig"smillede hun og lod hendes fingre stryge blidt hen over hans arm som hun nød varmen der spredte sig inden i hende. 

Det stod efterhånden klart for ham, at Leah nemt kunne miste fokus. En egenskab, som bestemt ikke ville gøre sig godt, hvis hun havde været slave. Det ville være endt med utallige afstraffelser, hvilket fik ham til at være glad for sin beslutning om ikke at tage hende med hjem og forsøge at sælge hende til nogle af deres kunder. Philotanus fokuserede i stedet på at holde hendes blik imod himlen, som han også selv spejdede efter et stjerneskud, man havde jo lov til at være heldig bare en gang imellem. Særligt nu hvor de var blevet udsat for den regn tidligere, så var det vel på sin plads, at det også gik deres vej, ikke sandt?

Det var næsten udmattende at stirre på himlen på den måde, men nu hvor han havde tvunget hende til at kigge op, så måtte han også hellere gøre det samme. Det var svært at få øje på et stjerneskud, før det farede over himlen, så han vidste ikke rigtig hvor han skulle fokusere sit blik henne. "Hvis du kunne ønske noget, hvad ville du så gerne ønske dig?" spurgte han med et let smil på læben. Det var ikke fordi han havde planer om at opfylde et sådan ønske, men han ville gerne vide om hun ville tænke på sig selv eller finde et ønske, der kunne tilfredsstille flere. Som det at freden ville blive i landet.

Philotanus fjernede sin hånd under hendes hage, da der muligvis var lange udsigter til at der ville dukke et stjerneskud op, så han kunne ikke tvinge hende til at stirre hele natten, så ville han heller ikke få meget ro selv. Ikke hvis han skulle blive stående sammen med hende derude i kulden. Ikke at kulden bed så meget i ham, fordi han var van til det. Han sendte hende et smil, da han kunne mærke at hun lagde hovedet imod hans brystkasse for at kigge på ham igen. Endnu en gang tabte hun fokus, som han dog smilte af hendes ord. "Det kræver ikke det store af mig" indrømmede han med et glimt i øjet, som han atter kiggede op, der var noget som bevægede sig. "Se nu der" udbrød han, som han slap hende med den ene hånd og pegede imod stjerneskudet på himlen.

Overrasket over han udbrød fulgte hun hans hånd som han pegede op på himlen, og med et stort smil blev hun pludselig endnu mere glad. Stjerneskudet kunne ses på himlen, og hun vidste ikke om det var normalt at man skulle folde hænderne sammen for at ønske. Men hun valgte at gøre det bare for at gøre som myterne havde sagt, samt alle historierne magikerne havde fortalt. Leah blev nærmest gladere ved at se på stjerneskuddet, og hun foldede stramt hænderne sammen foran sig"Jeg troede ikke der ville komme et!"udbrød hun glad og betragtede stjerneskuddet lidt mere. Hvor var det utrolig flot, og tænk at det faktisk skete foran dem. Det var godt at Philo havde fået øje på det, for hun havde slet ikke set det. 

Hans spørgsmål fik hende til at tænke, hun var slet ikke sikker på hvad hun ville ønske sig. Hun foldede øjnene sammen, og skyndte sig at ønske noget før stjerneskuddet ville være væk. Der var mange ønsker i hendes hoved, så hun valgte bare ét af dem. Om de ville gå i opfyldelse tænkte hun ikke på, men inderst inde håbede hun på det. Hun havde fortsat et smil på ansigtet, og var fuld igang med at ønske noget, og hun var også nysgerrig efter hvad Philo ville ønske sig. Efter nogle minutter åbnede hun øjnene og holdte fortsat øjnene på himlen, hun kunne stadigvæk se stjerneskuddet. Men hun nåede da at ønske sig noget, og hun lagde hovedet lidt bagover så det hvilede ind imod Philo's bryst. Det var hyggeligt det her, og kulden glemte hun alt om for både Philo's vinger, og hans arm og måden han bare generelt holdte rundt om hende varmede hende. 

"Der er så mange ting man kan ønske sig, jeg ønskede mig at alle ville have det godt"sagde hun med et smil. Det var nok svært at lade det gå i opfyldt eftersom at man nok ikke kunne gøre alle glade. Der var nok nogle der ville være gnaven og sur, men det skulle de også have lov til. Så lod hun hendes blik hvile sig på himlen og kunne se, hvordan stjerneskuddet snart var væk"Hvad ønskede du dig"spurgte hun nysgerrig og kunne ikke lade være med at skule hen til ham over hendes ene skulder. 

Den iver, der konstant hvilede over hendes krop forbavsede ham stadig, som hun straks foldede hænderne og gjorde klar til at ønske. Han var knap så ivrig efter at finde et ønske, da han mente, at man selv skulle være herre over den slags. Men altså.. Philotanus kunne også fornemme lidt, at hun måske ville kigge skævt til ham, hvis ikke han gjorde et forsøg. Derfor endte han med at mumle til sig selv, som han slap hende og foldede hænderne på samme måde, som hun gjorde. Så bukkede han hovedet og mumlede ganske let for sig selv igen. Et ønske kunne være mange ting, ikke sandt? Og ingen sagde, at han skulle sige den slags højt. Der sænkede sig en ro.. Men den blev hurtigt afbrudt, som hun atter talte med en vis form for begejstring i stemmen. Han kunne ikke lade vær med at le, som han trak let på skulderen. Stjerneskuddet havde tydeligvis haft i tankerne at modsætte sig hendes tro og derved dukke op, når hun mindst ventede det.

Efter noget tid kom der atter ro på, som Philotanus igen fokuserede på sit eget ønske. Han viftede ganske let med vingerne, som forsøgte han at skubbe ønsket op imod stjerneskuddet, som det farede over himlen. Det var selvfølgelig ikke muligt og han var også overbevist om, at det ikke kunne lade sig gøre. Men altså. Der ville næppe ske nogen skade ved, at han nu havde gjort det. Så slappede han atter af i armene og lagde dem forsigtigt omkring hende igen. Han vendte blikket imod hende, da hun atter kiggede op på ham. Hvad var der lige med hende og at kigge på ham hele tiden? Philotanus fik en underlig følelse af, at hun nemt kunne vågne og bare ligge og stirre på ham, indtil han selv vågnede. Det gøs ham let ned over ryggen, som han dog hurtigt rystede det af sig. 

Et let fnis forlod hans læber, som hun fortalte sit ønske. "Det kommer egentlig ikke bag på mig" svarede han med et let smil på læben, som han løftede en finger imod hendes næsetip og trykkede den let ind. "At du kommer til at tænke på dig selv, før andre i fremtiden" svarede han nemt tilbage med et glimt i øjnene.

Som Philo lagde hans arme rundt om hende igen smillede hun, og lagde hendes arme ovenpå hans som de endnu engang bare stod og kiggede på himlen og stjernerne. Stjerneskuddet var væk, og måske det var tid til at gå indenfor igen. De kunne jo ikke stå herude hele natten, selvom han varmede hende så var det som om kulden blev koldere og koldere. Efter at have holdt blikket på stjerne og kigget lidt på Philo lod hun blikket glide ned, og hun lyttede til det han sagde. Var det måske for meget at hun havde kigget så meget på ham? Det var svært for hende at lade være, var det hans øjne der gjorde det? Hun var ikke sikker måske håbede hun på et eller andet, men ikke var sikker på hvad. Leah grinede lidt over hendes egne tanker, og hun rystede kort på hovedet. Det var tosset, hvorfor skulle hun have de tanker. 

Måske hun skulle lade være med at kigge alt for meget på ham, hvis han ikke kunne lide det. Hun løftede blikket op på stjernerne igen, og lod et bredt smil brede sig på hendes ansigt før hun spredte læberne"Hvis du ikke vil have jeg kigger på dig så tit, skal du bare sige til"sagde hun og gav hans arme et lille klem med hendes arme. Hun lagde hovedet lidt bagover dog stadigvæk med de brune øjne rettet mod himlen. Hun lagde mærke til månen også men det var som om stjernerne fangede hende mere end månen. Natten var utrolig smuk, mørket gjorde hele natten endnu mere flot og hyggelig. Hun havde aldrig haft det så hyggeligt hvis Philo ikke havde været her. Hun kunne stadigvæk godt lide måden ha behandlede hende på, og hans varme føltes utrolig rart imod hendes hud. Kulden mærkede hun kun meget lidt, hvilket var godt. Vinden fik hendes hår til at flagre og hun lukkede kort øjnene. Bare for at nyde luften en smule, og smilet på hendes ansigt voksede. 

Da han havde løftet en finger imod hendes næsetip åbnede hun øjnene og kiggede endnu engang på ham. Hun grinede en smule og da han fortalte hende at hendes ønske ikke overraskede ham sendte hun ham et skyldigt smil. Som Philo nævnte at hans ønske var at hun ville komme til at tænke på andre end hende selv smillede hun til ham, og hun holdte øjenkontakten med ham"Så håber jeg at dit ønske går i opfyldt"hendes smil voksede og hun puffede lidt til ham. Det ville nok blive svært for hende at opfylde hans ønske fordi hun aldrig havde været vant til at tænke på hende selv, men det var også sødt af ham at ønske det. Men hun ville gøre et forsøg for hans skyld. 

Underligt nok, så var kulden også begyndt at prikke en smule til Philotanus, som de endnu stod på altanen og faktisk var udset for en del vind. Det måtte være ulempen ved ikke at bevæge sig i vinden, for Philotanus følte nu altid, at han kunne holde varmen, selv når han fløj rundt, men han skulle selvfølgelig tage højde for den manglende aktivitet. Derfor skævede han også ganske let ind imod værelset igen. Det svage lys fra stearinet blafrede en smule i vinden, som det sagtens kunne ende med at gå ud, hvis ikke de stod foran den mindre dør. Og så ville rummet i hvert fald blive henlagt i en helt anden form for mørke kun oplyst at månens kraft, så længe det ville vare.

Leahs ord kom fuldkommen bag på ham, som han slet ikke kunne se hvor det kom fra. I stedet endte han dog med at le ganske let, før at han rynkede svagt på næsen og trak på skulderen. Han kunne da ikke bestemme, hvor hun skulle kigge hende, for så ville han ikke være meget bedre end hendes kunder, ville han det? ”Det skal jeg ikke bestemme” svarede han roligt tilbage, som han løftede en hånd og prikkede hende ganske let på næsen. ”Det er du vel selv herre over.. Så længe du også får noget søvn senere” lo han igen, som han kunne være nervøs for at hun bare ville ligge og kigge på ham, hvis hun fik muligheden og så ville hun da for alvor være træt den næste morgen.

Blikket hvilede roligt i hendes, som hun fik vendt blikket fra stjernerne og tilbage til ham, måske han selv provokerede hende til at kigge på ham? Det var bestemt ikke med vilje, men også sjovt at se hvor nem hun faktisk kunne påvirkes til at kigge på ham. ”Det kræver noget arbejde, før at det går i opfyldelse” drillede han ganske let, som han puffede lidt til hende, før at han slap hende og bakkede tilbage imod døren, så de kunne komme ind i varmen og få lukket døren, før at værelset ville være lige så koldt, som udenfor.

Da han puffede til hende grinede hun, og valgte så at gå indenfor sammen med ham. Varmen ramte hende hurtigt, endnu mere end hvad den havde gjort udenfor. Så gik hun hen til vandflasken og hældte noget vand op i hendes glas på bordet. Så drak hun glasset, og satte det på bordet igen, og hun drejede lidt rundt så hun stod med fronten imod Philo. Hun lagde hovedet på skrå og holdte blikket på ham, og lod hans ord gå igennem hendes hoved. Han havde ret i det han sagde, og det ville nok virke lidt skræmmende hvis hun endte med at stirre på ham hele natten. Hun gik så lidt tættere på ham med et bredt smil på ansigtet, og da hun nåede hen foran ham lod hun hendes fingre strejfe hans før hun gik bagved ham.

Det var virkelig rart at være indenfor igen, der var en god temperatur i værelset. Leah lagde en hånd på hans ryg, og studerede den lidt. Hun forstillede sig hans vinger blev slået ud fra ryggen, og det måtte se interessant ud. Hun lagde hovedet på skrå som hun lod hendes hånd glide nedad hans ryg i nogle blide bevægelser"Jeg er nød til at få noget søvn, ellers bliver jeg meget træt den næste morgen"grinede hun og gav ham et lille puf før hun fortsatte med at lade hendes hånd kærtegne hans ryg. Gad vide om Philo var træt og snart ville sove, hun følte sig ikke rigtigt træt lige nu. Men det ville sikkert komme før hun ville ane det. Dog ønskede hun det ikke, for så ville det jo betyde at han snart ville forsvinde væk for at vende tilbage til hans forretning, og de andre ting han havde der skulle gøres. Så hun var nød til at nyde hans selskab så meget som muligt. 

Selvom hun indeni næsten var sikker på at de ville se hinanden igen. Hun skulle nok opsøge ham og finde ham. Hun lod hånden glide lidt mere ned over hans ryg før hun tog den til sig. Så gik hun forbi ham hen til sengen. Hun kravlede op i den, og lagde sig ned på ryggen med en arm ud til siden og en hånd hvilende på hendes mave. Et stort smil bredte sig på hendes ansigt, og hun drejede hovedet hen imod ham"Uanset hvor meget arbejde det kræver, kan jeg gøre mit bedste forsøg på at få det opfyldt"sagde hun med en glad stemme. 

Det var rart at komme indenfor, som han dog sikrede sig at døren var lukket ordentligt, så de ikke ville risikere at få besøg på et eller andet tidspunkt. Man kunne aldrig vide, hvilke skumle typer, der ville forsøge at bryde ind i et kroværelse. Ikke at Philotanus ville have problemer med at forsvare sig selv, men det ville være dumt at skræmme Leah på den måde. Derfor rev han let i døren for at sikre sig, at den nu også var lukket forsvarligt, så vendte han sig imod hende og sendte hende et stille smil. Philotanus bevægede sig dog hen til sengen for at sætte sig på sengekanten, så valgte han at strække sine arme en smule, så han kunne løsne skulderne lidt efter at have holdt om hende så længe. Vingerne blev også foldet imod hans ryg, som han trak dem til sig.

Philotanus rakte hånden frem, som hun kom tættere på og valgte faktisk meget hurtigt at hive hende til sig, så hun ville ende med at sidde på hans skød. Han slog selv en latter af, som han var spændt på, hvordan hun mon ville reagere på hans pludselige bevægelser, særligt da hun gav udtryk for at hun gerne skulle sove lidt snart. ”Lad mig endelig ikke stoppe dig” drillede han, som han rettede ryggen for at give hende mere plads til at kærtegne hans ryg. Han sukkede ganske svagt, men lod ellers ikke til at bide mærke i det. Han trak hende en smule tættere på, for at placere hænderne imod hendes ryg og skubbe deres underliv sammen, blot for at se hvordan hun ville reagere på det. Han forsøgte jo blot at varme hendes krop op igen, efter at have stået så længe ude i kulden.

Eftersom at hun sad på hans skød, så var han tvunget til at kigge op for at møde hendes blik. Der var et svagt glimt i hans øjne, som han lænede sig en smule frem og tog duften af hende til sig. Der var noget ganske særligt over elvere.. Det kunne han nok ikke helt løbe fra, som et sulten blik viste sig i hans øjne. Det havde ikke været meningen, som han også hurtigt trak hovedet til sig og blot kiggede på hende. Mon hun havde opdaget noget? ”Så må jeg eventuelt hjælpe lidt” foreslog han med et hævet bryn og et fastgroet smil på læben.

Som han hev hende tættere på kiggede hun først lidt overrasket på ham, men det blik blev hurtigt erstattet med et glad smil da hun hørte hans latter. Hans varme smittede af på hende, hun følte sig mere og mere varm, og det var rart. Hun endte med at sidde ovenpå hans skød, og hun havde automatisk lagt hendes arme rundt om hans nakke. Hun kiggede på ham med hovedet på skrå, og i samme øjeblik hun kunne mærke hans hænder på hendes ryg lukkede hun kort øjnene for at nyde det lidt mere. Men da deres underliv blev skubbet sammen åbnede hun øjnene og lod hendes hænder kærtegne hans nakke. Hendes brune øjne gled langsomt ned over ham, og hun kunne mærke hvordan hendes kinder pludselig føltes mere varme end resten af kroppen. Det ville ikke undre hende, hvis kinderne snart blev en smule røde, hvilket hun nok var en smule genert til at ville lade Philo se det.

Hendes øjne faldt på deres underliv der var presset sammen, og hun lod et smil brede sig på ansigtet. Så løftede hun hovedet op imod hans igen, og holdte fast i hans blik igen. Hun fulgte ham som han lænede sig ind imod hende, og hun lod hendes hænder glide ned over hans ryg i nogle blide bevægelser. Følelsen af deres underliv imod hinanden fik hende til blive genert, og hun var ikke sikker på hvorfor fordi det var jo noget hun havde oplevet før. Måske det var fordi hun ikke havde troet Philo ville gøre så deres underliv var presset imod hinanden. Men hun havde intet imod det, hun sad nu også ganske godt ovenpå ham"Hvad er du ude på"drillede hun med et smil og lagde hendes pande imod hans. Hendes hænder gled fortsat lidt ned over hans ryg i de samme blide bevægelser, og hun nød stadigvæk at han rørte hende på ryggen.

Det var som om den tætte afstand imellem dem pludselig føltes mere varm end, hvis de havde haft en længere afstand til hinanden. Som hun havde øjnene på ham lagde hun mærke til glimtet i hans øjne, det fik hans orange øjne til at fremstå mere flotte end hvad de var i forvejen. Hun sendte ham et smil som hun kærtegnede hans ryg lidt mere, og løftede så en hånd op til hendes hår for at stryge nogle af håret bagved det ene øre. Hun blinkede så til ham og lagde den frie hånd rundt om hans nakke igen, så den kunne kærtegne hans ryg som den anden hånd var igang med"Det bliver du nok til"grinede hun til hans ord om at han måtte hjælpe hende med at opfylde hans ønske.

Kunne han ikke sagtens bruge en undskyldning om, at han blot forsøgte at varme hendes krop? For det var bestemt ikke løgn, netop fordi de begge var blevet kolde af at stå ude og kigge på stjerner. Noget han bestemt ikke ville gøre alene, og nok kun havde gjort, fordi hun havde spurgt på den måde, som hun havde. Han placerede roligt hænderne imod hendes hofter, som hun lagde armene om hans nakke, så løftede han blikket ganske let for at møde hendes blik. Der hvilede et drilsk glimt i hans øjne, som han tydeligvis havde forandret sig bare en smule. Grunden var svær at få øje på, men hun ville sikkert være endt i hans favn alligevel, når det gik op for hende, hvor meget hun faktisk frøs efter deres lille tur udenfor. Philotanus kunne ikke helt lade vær med at prikke en smule til hendes væsen, som deres underliv blev skubbet imod hinanden, så hun kunne komme så tæt på ham, som overhovedet muligt. Han fornemmede en svag farve i hendes kinder, som hun dog søgte væk fra hans blik. ”Har jeg gjort noget forkert?” spurgte han fortsat smilende, som han bestemt ikke mente, at det var tilfældet lige nu.

Ud fra hendes konklusion, kunne Philotanus næsten godt konkludere at Leah ikke længere så ham som en potentiel kunde, for så havde hun næppe reageret så forlegen og genert. Altså følte han også at han ikke gik imod den overbevisning han havde haft tidligere. Hun ville fortsat være i stand til at rejse sig og sige nej, for han havde endnu ikke bedt hende om noget, blot prikket lidt til en reel lyst, der måske voksede inde i hende. Han flyttede langsomt hænderne op af hendes krop for at føre dem under hendes tøj og langsomt stryge neglene over den bløde hud. Han sukkede let over hendes kærtegn, som han dog mødte hendes blik igen, da hun talte. ”Sikre mig, at du ikke ser mig, som en kunde mere..” svarede han lystent, som hun tydeligvis reagerede anderledes end hvad hun ville have gjort tidligere. Havde han været en kunde, så var hun måske allerede klar til at smide tøjet og skubbe ham ned i sengen, men i stedet fik ham lov til at arbejde roligt med hende.

Philotanus sendte hende et smil, som det næsten lød som om, at hun ville holde ham op på at skulle hjælpe hende. Dertil valgte han blot at nikke, før at han rettede ryggen yderligere under hendes bevægelser og langsomt skubbede sig frem imod hende. Der gik ikke lang tid før at deres læber rørte hinanden, som han gav hende et drillende kys, som hurtigt endte ud i at han nappede hende ganske let i underlæben. Ville hun ryge tilbage til sit sædvanlige humør med blot at tilfredsstille den anden, eller kunne hun opfange muligheden for at nyde det uden at tænke på den anden hele tiden?