Hun huskede ikke selv at have drejet sit hoved. Og hun havde heller ikke husket at bevidst låne hovedet få millimeter til den ene side, for at give ham bedre plads til at berige hendes halsområde med kyssene, som hun endnu ikke have tilladt i nærheden af hendes egne læber. Hans skæg kradsede og et par af hans lange sorte lokker hang og kærtegnede toppen af hendes kraveben. ”…Sakse.” Det lød bedende, da hun udtalte hans navn. Ikke som han gør have sagt hendes. Dette hældte mere over mod et ønske om, at få ham til at holde. Men så alligevel ikke.
Hånden, hun havde flyttet til hans mave, havde efterhånden gledet sig længere ned, hvor hun havde hæftet sine fingre fast i hans buksekant for ikke at lade sin hånd glide videre til, hvor end den havde været på vej til. Bare så hun havde nogenlunde styr på den. Og så hun kunne have noget at knuge om. Hun havde det allerede så utroligt mærkværdigt. For første gang hele aftenen var hudafskrabninger på hendes knæ fra hendes tidligere fald ved bonden, begyndt at svige, som hun sad og lagde vægt på dem.

"she's profoundly naive; unimaginably wise.
a newborn in a grown woman's body and mind."
Krystallandet
