Eyad blev helt varm i hovedet, da Dal smilede til ham, og han nippede lidt mere til brødet.
"Jeg vidste slet ikke, at der fandtes mænd som dig," mumlede han, måske mest til sig selv, mens han kiggede på Dal med et undrende blik. Eyad havde kendt mange mænd (og kvinder), men han havde aldrig mødt en mand som Dal, der var så uselvisk, at det halve kunne være nok. Af og til kunne Eyad stadig ikke helt fatte, at Dal slet ikke ville have noget fra ham, men sådan var det åbenbart?
"Du må være én ud af en milion," sagde Eyad og rystede let på hovedet. "Det er en skam, jeg ikke er en dame. Så kunne jeg blive din hengivne kone, selvom jeg selvfølgelig er skide dårlig til at lave mad. Men det kunne jeg vel lære...? Der må da være skoler for den slags." På det her tidspunkt tænkte Eyad mere højt, end han egentlig snakkede til Dal.