Beanstalk 11.10.2021 19:53
Igen virkede Frederik langt mere optaget af sin suppe end Winchell. På en måde gjorde dette den buttede mand lettere arrig. Jovist havde de to mænd et lettere anspændt forhold - man skulle være mere blind end et orakel for ikke at kunne se dette. Men nu var de to mænd sammen og hvis Frederik ønskede alenetid, ville han da have taget suppen direkte med op på værelset uden at skænke Winchell en tanke eller ord. Men her sad den høje, flotte mand. Ved siden af Winchell og suppen ved sig.
Derfor kiggede Winchell over på den halvsovende mand igen. Havde han været helt vågen, havde den buttede mand uden tvivl gået efter ham. På en måde mindede han om Frederik. Det konstant sure ansigt var bare udskiftet med et af træthed. "
Måske vil jeg prøve det, ja." sagde Winchell med en småtrodsig tone i stemmen. Som om det var en udfordring.
Turen over til manden blev taget. "
Du ser da ud til at falde af stolen snart, makker." sagde Winchell halvgrinende, som han tog plads. Meget stratetisk lagde han hånd på mandens ryg. Som for at holde ham op. Og da den ikke blev slået væk, fjernede han den ikke.
"
Hmm?" brummede manden halvtrættende, som han bevægede hovedet i en tydelig fuld bevægelse. Winchell tog plads og klappede ham på ryggen. Bevidst satte han sig en anelse tæt. Igen, han blev ikke skubbet væk, så han fjernede sig ikke.
Kort kiggede Winchell over på Frederik. Nærmest som for at se, om Frederik kiggede herhen. Uanset hvad lænede Winchell sig hen mod mandens ansigt. "
Sig mig, flotte, har du nogle lyster?" Normalt var Winchell næppe så direkte, som han var lige nu. Det var nok en kombination af alkoholen i sit eget blod, mandens træthed og fraværende tilstand og Frederiks tilstedeværelse. Noget i Winchell prøvede sikkert at gøre den flotte, høje mand jaloux. Frederik havde prøvet med Amy for a trodse Winchell, nu gjorde han det samme. Eller tilsvarende i hvert fald.