☰
Index « Det Centrale Krystalland « Dianthos

Formskifterens klagesang

Fabian

Fabian

Krystalisianer

Kaotisk Forvirret

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 34 år

Højde / 185 cm

Helli 07.09.2020 10:37
Hvis der var en ting Fabian havde svært ved, så var det at stoppe sig selv at vise interesse for andre, når de først havde gjort det for ham. Det var ikke engang nødvendigvis fordi han ville have noget ud af det, han fandt det bare lidt hyggeligt. Desuden var det altid rart at være eftertragtet, noget han kun til dels var som skøge. Han var nogle gange lidt for nem når det kom til det, det var nok også derfor Aldamars tiltrukning føltes anderledes. For det føltes ikke som om at Aldamar tænkte han var for nem, til trods for at han betalte ham for det.

”Mmmhh... Han er i hvert fald en mand der er svært at glemme,” indrømmede Fabian med et kækt smil. Ikke at han havde til vane at glemme folk og deres ansigter. En heldig ting for en skøge, da kunderne altid følte sig mere specielle når Fabian faktisk kunne huske dem, selvom det havde været lang tid siden.
”Nu må du ikke være alt for jaloux, jeg regner stadig med at tage med dig hjem,” det var væsentlig mere lavmælt, så h an var sikker på at Aldamar var den eneste der hørte det, især som han kiggede lidt mere intenst på ham, bare i et øjeblik, inden blikket rettede sig mod Rolf, mens han prøvede på ikke at gøre det alt for tydeligt, at han alligevel kiggede lidt efter Aldamars reaktion. 
Aldamar Leosin af Arys

Aldamar Leosin af Arys

Adelig

Sand Forvirret

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 30 år

Højde / 169 cm

Lux 07.09.2020 13:08
Imellem farvede kjoler og glimtende smykker kunne det være svært at skille ansigterne fra hinanden, men det lykkedes alligevel for Aldamar at spotte hans brede skikkelse til sidst. En køn mand, ingen tvivl om det, og Rolf virkede allerede ret så festlig, trods aftenen næsten kun lige var begyndt. Med et vinglas i hånden og et smil om læberne, stod den ældre mand og socialiserede non så festligt med nogle andre fra lavadelen, nogle han desværre ikke helt kunne huske navnene på, men sagtens kunne genkende. 
Blikket gled tilbage på Fabian med et leende smil - han var svær at glemme med sit buldrende selskab - men der valgte så at blive på ham, ved hans næste ord. 
Jah apropo jalousi.  

Læberne skiltes i et lille smil, og han kiggede kort ned imod sine egne støvler, en tænkepause, inden at det fandt frem for sig igen, diskret med at lade svaret ligne et der var henvendt til ham, om nogle skulle vælge at stå og mundaflæse dem.  "Jeg skal gøre mit bedste, selvom ordet 'regner' ikke nødvendigvis gør det nemmere" mumlede han drillende. 
Ikke at han havde været... jaloux på Rolf ofte, det gik som regel den anden vej, og han så det ikke skifte lige foreløbig. Men man kunne vel altid blive overrasket af sig selv. 
Hvilket han i sit stille sind ikke håbede skete, nogensinde. Det ville betyde at han var... lidt for investeret i Fabian. En farlig følelse, når han var så... løs som han var. Men ikke en følelse han havde haft grundlag for at danne... endnu. 

Det var så også her af hans øjne låste sig med den omtalte mand, og han med et lille løft af glasset hilste på ham på tværs af rummet, og så ham undskylde sig for roligt at gå imod dem. 


-
Fabian

Fabian

Krystalisianer

Kaotisk Forvirret

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 34 år

Højde / 185 cm

Helli 07.09.2020 13:26
Det var jo heller ikke fordi at Rolf ikke var en køn mand at se på, og havde omstændighederne været anderledes, så ville Fabian elske at have taget Rolf med op på et værelse. Om ikke andet for de krystaller man kunne få lokket ud af ham for servicen. Problemet var mest opstået, når det stod mellem Aldamar og Rolf, så ville Fabian vidst til en hver tid faktisk vælge Aldamar, i hvert fald som det stod lige nu. Han havde ingen grund til faktisk at opsøge Rolf's selskab. Desuden, Fabian havde lovet sig selv ud til Aldamar for natten.
Det stoppede dog ikke hans smil fra at blive lidt bredere, som Aldamar pointerede hans regner, for ja, Fabian lod da gerne være ordene op til overvejelse.

Smilet falmede dog en anelse, som Rolf var begyndt at få øje på dem, mest så han kunne forberede sig på at opføre sig som en adelig. Hvilket nok ikke indebar ret mange flabede smil, med mindre man kendte dem.
”Længe siden sidst, Prins Aldamar,” hilste Rolf, alligevel høfligt, helt nok havde han ikke fået at drikke endnu, og om ikke andet ville han vel nok vise sig med en vis form for respekt, især som han rettede sit blik mod Fabian i et spørgende mine. Dog ville Fabian foretrække at Aldamar tog ordet for nu, som han blot selv kiggede interesseret på manden foran sig. Han virkede ikke som om at så nogen slående lighed mellem skøgen for et par måneder siden, og elveren han var lige nu. 
Aldamar Leosin af Arys

Aldamar Leosin af Arys

Adelig

Sand Forvirret

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 30 år

Højde / 169 cm

Lux 07.09.2020 16:19
Havde han ikke fået låst øjenkontakt med Rolf, havde han været fristet til at give et lille betryggende klem over hans fine, bløde hånd. Et klem der hviskede at det nok skulle gå fint, og et klem der var stærkt motiveret af hvordan smilet falmede en anelse på det elviske ansigt. Det kunne selvfølgelig godt være Fabian der tog rollen på sig, og efterlignede et af de stenansigter elverne var kendt for at møde fremmede med. Men et eller andet fik ham til at tvivle. 

Hvilket også var derfor at han med et smil hilste Rolf tilbage, høflighed var altid en god start at lægge ud med. "Det kan man roligt sige". 
Der skulle dog ikke gå lang tid førhen at blikket faldt imod Fabian's elviske skikkelse, og Aldamar lod ham betragte nysgerrigt - ventede på at Fabian selv hilste. Men da han ikke gjorde... var det faktisk ikke ham, men derimod Rolf der forsatte samtalen. 
"... og tillykke med din trolovelse til komtesse Adena! Et... overraskende parti, men ikke desto mindre et godt et" det var ærlige ord der kom, og Aldamar nikkede i med et lille grin. "Overraskende? Som du dog kan sige det" en drilskt tone, da han dog godt vidste hvad Rolf mente når han sagde overraskende, og var dertil også hurtig til at ryste en anelse afværgende på hovedet da han lignede en der skulle til at forsvare undskyldende for de ladede ord. Det behøvede han ikke. 
Det var så også her at Aldamar med et lille smil nikkede imod 'diplomaten' ved hans side. "Og dette, er frøken Sylvana Vynará, diplomatisk udsending fra en mindre beboelse i Elverly" 

Rolf's øjne fik et nysgerrigt skær, og han rakte hånden frem for ordenligt at hilse på elveren, intentionen at tage den op til læberne i et fantastisk, galant lille håndkys. "Fra Elverly siger De? Mig en ære at møde dem, Frøken Vynará. Jeg er Rolf Morets, søn af Eik Morets" navne der uden tvivl ikke gav mening for Fabian, men det behøvede de heller ikke.  Hverken ham selv eller hans elviske selv. 


-
Fabian

Fabian

Krystalisianer

Kaotisk Forvirret

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 34 år

Højde / 185 cm

Helli 07.09.2020 17:18
Det var mest for at falde i rollen, at Fabians smil var falmet lidt, men han kunne også godt mærke nerverne. Han var trods alt kendt for en personlighed der var meget mere derude end den han bare lige nu, eller skulle bære. Det var nemmere at komme igennem det, hvis han bare forholdt sig neutral og lidt arrogant. Så kunne han trods alt ikke sige alt for meget forkert.
Der var dog tydeligvis gået noget kommunikation mellem dem galt, som Aldamar ikke hoppede ind for at præsentere ham med det samme, men Rolf var åbenbart ikke så let at slå ned på.

Adena? En lille undren opstod i Fabian, men han forholdt sig passivt om det. Det var nok ikke underligt at hun havde præsenteret sig med forkert navn, når han nu tænkte over det. Dog kunne han også mærke sig selv være lidt interesseret i at vide præcis hvem denne Adena så var. Hun havde jo været sammen med nogle lidt andre typer end det her selvskab.

Som Rolf begyndte at række ud efter ham, gav Fabian også endelig slip på Aldamar, så han kunne sørge for både at holde glasset med vin, og give ham den ønskede hånd. Lidt vidste han trods alt.
”Fornøjelsen er min,” svarede han, med et svagt lille smil om læberne. ”Forhåbentlig er det blot det første af mange forsøg til jeres hovedstad.” Formegentlig var det her den eneste gang Sylvana Vynará nogensinde ville komme ud og mænge sig i adelen, men det behøvede Rolf jo ikke at vide. 
Aldamar Leosin af Arys

Aldamar Leosin af Arys

Adelig

Sand Forvirret

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 30 år

Højde / 169 cm

Lux 07.09.2020 18:03
Tilfreds kunne Aldamar se hilsnen imellem dem foregå gnidningsfrit, og han forholdt sig derfor tavs imens ord blev udvekslet imellem de to parter. Vinglasset gled imod læberne, og øjnene fulgte blot høfligt med, imens at Rolf tog hånden til sine læber, og ikke kunne lade værd med at smile en anelse bredere. "Jah forhåbentligt! Bryder De dem om det finere selskab Dianthos har at byde på, indtil videre?" at han ikke vidste hvor længe hun havde været her, talte for sig selv i den her sammenhæng - men han kunne velsagtens også mene sig selv, da et mere vindende smil fandt frem på mandens smalle læber. 

Ikke at det ville overraske Aldamar, hvis øjne kort mødte Rolf's da de flakkede imod ham, og han trak en anelse på skuldrende; han kunne ikke svare på det spørgende glimt han fornemmede i de grønne øjne hos manden, han vidste jo knapt nok hvad han spurgte om! 
Ish. 


-
Fabian

Fabian

Krystalisianer

Kaotisk Forvirret

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 34 år

Højde / 185 cm

Helli 07.09.2020 18:28
Rolf havde da virkelig en smag for damer, så meget blev hurtig klart, som han var hurtig til at forsøge at charmere sig lidt ind på Fabian, igen. Denne her lidt mere sublim, og han kunne allerede mærke hvordan han skulle stoppe sig selv fra ikke at være alt for flirtende tilbage, selvom det var så fristende.
Helt kunne han heller ikke holde sig tilbage, men om det var rettet mod Rolf eller Aldamar, måtte de to mænd selv finde ud af med sig selv. ”Jeg har intet at brokke mig over indtil videre,” sagde han. Godt nok et lidt mere lyssky kompliment, end han normalvis gjorde sig i, men for Aldamars vinkel, så kunne han nok også godt se at Fabian nok skulle holde sig tilbage.

Nu når Fabian faktisk stod med muligheden for at snage i Aldamars liv, så kunne han dog heller ikke lade vær, især med et nysgerrigt bliks endt i Aldamars retning. ”I virker til at være på god fod, hvor kender I hinanden fra?” spurgte han. Måske lidt mere nærgående end hvad der var beregnet til arrangementer som det her, men med mindre det blev stoppet, så så Fabian ingen grund til at holde sig tilbage. De to af dem rørte trods alt ikke ofte på Aldamars adelige liv som sådan. 
Aldamar Leosin af Arys

Aldamar Leosin af Arys

Adelig

Sand Forvirret

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 30 år

Højde / 169 cm

Lux 07.09.2020 20:57
Det var altid en underlig situation for ham ikke direkte at være involveret i en samtale som foregik lige ved siden af ham, da han sjældent havde muligheden for det. Fra et eller andet arrogant synspunkt, jah så var han vel også vant til at folk henvendte sig til ham, higende efter en kommentar eller mening i tide og utide, men det kom mest af alt som en undersøgende bemærkning over hvad 'arvingen havde at sige' til den her vinkel på sagen. Det var en velsignelse og en forbandelse, kort sagt. 
Men ikke nu, hvor at han små sippende fik lov til at... bare følge med. 
Et lidt muntert glimt viste sig over Fabian's henslængte kommentar, men det var da tydeligt at det ikke kun var Aldamar der følte den var henvendt til ham, idet at baronsønnens smil blev en anelse bredere, dårlig skjult bagved glasset han løftede til læberne. 

Hvor de kendte hinanden fra? Aldamar mødte Rolf's blik, men nåede ikke at sige meget inden at han slog en munter latter op. "Åhh, vi har begge trænet under Sværdmesteren Cordelia Højlund, tilbage fra dengang hvor at knægten skulle lære at bruge et sværd og manglede en nogenlunde jævnaldrende" grinte han, og Aldamar følte hvordan hans øjne blev en anelse smallere - han vidste så bestemt godt hvad der kom af ord nu - men ikke i vrede. Nej, nok nærmere en drilskt skulen. "Vi var skam ikke på god fod fra starten af. Efter at have haglet ham igennem flere runder - tabte runder - jah så begyndte han endelig at blive bare lidt bedre..." Aldamar himlede en anelse med øjnene. "... og da jeg ikke længere kunne være vred over at han bankede mig gul og blå, hele tiden, begyndte han faktisk at være.. tålelig" afsluttede han selv, og rystede en anelse opgivende på hovedet. Nej, det havde været nemmere at være omkring ham, når han ikke hele tiden tabte til ham. 
Desuden, vidste han at den pointe var vigtigt for den leende Rolf, der bare smilede 'uskyldigt'. Det var ingen hemmelighed at han var dygtigere end Aldamar. 
"Det er den korte version. Men hvordan med dem?" kom det dog efter lidt tid fra ham, nysgerrighed i stemmen og øjnene. 


-
Fabian

Fabian

Krystalisianer

Kaotisk Forvirret

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 34 år

Højde / 185 cm

Helli 07.09.2020 21:18
Fabian måtte flere gange tage glasset op til munden, for at skjule smilet over historien om Aldamar som ung. Han havde set ham fægte da de var i Lillekilde, men af en eller anden grund overraskede det ham ikke at Aldamar måske havde haft lidt sværere ved det en Rolf. Rolf lignede bare mere den type der holdt af at slås med et sværd, mens Aldamar virkede som typen der gjorde det, fordi det var forventet.

”Oh, så er De kommet noget af en vej, for De så ud til at være i ganske god form da jeg så Dem,” svarede Fabian lidt for fornøjet over historien, og med et dårlig skjult blik i Aldamars retning. For de fleste nok bare et blik af morskab. Måden han snakkede på, lå dog næsten ubehageligt i Fabians mund. Han ville til enhver tid foretrække den mere uformelle måde at snakke på.
Dog var Fabian heller ikke parat på at han selv skulle finde på en løgn omkring Aldamar og ham. Derfor tog han en tår af vinen. Hvis det her forsatte, så ville han komme igennem en del vin i aften, men det var selvfølgelig også den første person de snakkede med. Det var sikkert en masse af de samme spørgsmål de ville komme ud for i løbet af aftenen. ”Prinsen var så venlig at han tog kontakt til os. Vi har udviklet breve i et stykke tid, men det her er første gang vi faktisk mødes,” svarede han. Løgnen flød af hans tunge, som var det sandheden. At Fabian ikke løj overfor Aldamar havde tydeligvis mere at gøre med at han ikke gad. 
Aldamar Leosin af Arys

Aldamar Leosin af Arys

Adelig

Sand Forvirret

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 30 år

Højde / 169 cm

Lux 07.09.2020 22:25
Ikke overraskende, jah så måtte det more Fabian en anelse at få de detaljer. Det var ikke som sådan hemmeligheder, men nogle gange... bare lige nogle gange,  jah der kunne han glemme hvor lidt den blonde mand egentlig vidste om ham, og dertil også hans familie, og dennes historie. Detaljer der ikke blev spurgt ind til og derfor ikke delt, men også.. fordi at hver gang der blev spurgt ind, jah så var han hurtig til at skyde interessen til jorden. 
En lille brummende latter kom fra ham ved de ord, og han tog komplimenten fra den kønne elver til sig i en lille løftelse af sit vinglas. "Jeg har mine grunde til at holde træningen ved..." smilede han, bevidst over de tvedelte værdier der lå i de ord, og måske... havde han det lidt for sjovt over det. En forunderlig hemmelighed sådan at dele med Fabian. 

Han skulle dog til at springe ham til 'undsætning' da stilheden trak lidt ud, men heldigvis kom han efter det, og den velkendte summen i fingerspidserne over en ubesværet løgn, havde... sjældent været mere velkommen end nu. Fyrstesønnen nikkede kort, og så Rolf åbne munden til endnu et spørgsmål. "Jah så. Undskyld hvis jeg lyder bramfri, men... hvorledes med Erneyll, har De kontakt til Dem? De er ikke just... så passive som man kunne håbe på, i det elviske samfund, er de?" her var det dog at Aldamar med en mild latter løftede et næsten irettesættende øjenbryn overfor den ældre baronsøn. "Rolf... jeg er ikke sikker på at frøken Vynará ønsker at drøfte så tunge politiske emner her...?" påpegede han, mest af alt for at give en udvej om Fabian nu ikke kendte til den politiske konflikt der blev hentydet til. Men man kunne jo overraskes. 


-
Fabian

Fabian

Krystalisianer

Kaotisk Forvirret

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 34 år

Højde / 185 cm

Helli 07.09.2020 23:06
De havde begge ting de skjulte for hinanden, uanset hvor små de måtte være. Forskellen var bare at Aldamar havde inviteret Fabian ind et sted, hvor han kunne lære om ham, hvilket stadig var noget som Fabian havde holdt mere på afstand. Mest fordi Aldamar nok ikke ville kunne værdsætte det rustikke liv så meget, som Fabian kunne værdsætte det adelige liv. Det var også bare nemmere at holde det adskilt, især så Sif ikke kunne sige hvad sagde jeg, selvom han nok ikke kunne løbe fra den samtale for evigt.

Det var en dejlig stemning over det, lige indtil at Rolf begyndte at tale om noget som Fabian kendte ingenting til. Han havde aldrig bekymret sig om politik, bortset fra da Kiles Orden og Mørket havde været i landet, men det var fordi de var nok på nakken, til at han synes det var forfærdeligt. Erneyll og elverne? De gjorde ingenting for ham.
Et måske lidt irriteret øjenbryn blev hevet af Rolf, og en næsten luft af arrogance kom over Fabian, som det blev tydeligt at Rolf havde trådt på noget han ikke skulle, mens Fabian i sit stille indre stadig lidt panikkede over spørgsmålet, selvom Aldamar var kommet ham til hjælp. ”Det lød mere en bramfrit,” sagde Fabian og vendte sig mod Aldamar. ”De sagde de havde en herre i tankerne, som jeg bare måtte møde?” Måske en lidt uhøflig måde at stoppe samtalen på, men Fabian kunne godt mærke at han ville ud af den mærkelige situation så hurtig som muligt. 
Aldamar Leosin af Arys

Aldamar Leosin af Arys

Adelig

Sand Forvirret

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 30 år

Højde / 169 cm

Lux 08.09.2020 01:49
Et skridt for langt, og Fabian spillede rollen af fornærmet elver perfekt, omend det var et skuespil på bekostning af Rolf's nu pressede ærefølelse, da hans øjne spærredes en anelse op. Han havde velsagtens været på vej til at vrænge en anelse af den måde fyrstesønnen præsenterede en så fjollet holdning  - det var ikke et tungt emne, det var et saftigt emne når man ikke selv hang op af lige præcis den fyrstefamilie, men Fabian kom ham i forkøbet. 
Mere end bramfrit? 

Aldamar's egne øjne glimtede også i overraskelse over den uhøflige konstatering, men om det var påtaget eller ej, var ikke til at sige. Han var dog ikke sen til at reagere; fyrstesønnen nikkede kort. "Det gjorde sig vidst" hans frie hånd greb uden at se sig meget til siden (i sandhed en rutineret bevægelse) ud efter en forbipasserende tjener, bærende på en mindre bakke af vinglas. "Du må have os undskyldt, Rolf, men måske vi ser dig senere på aftenen" smilede han en tand mere høfligt end Fabian formåede at fremstå i sin elviske arrogance, og blidt men bestemt trak han i kvindens arm, omend han følte øjne i ryggen på dem hele vejen væk. 
Aldamar styrede dem imod et af de andre rum i bygningen, men skævede allerede til ham så snart de passerede den første dørkam; hvad havde det nu været? 
Hvorvidt det havde været panik eller ej, det havde været ufatteligt svært at se. Men det kunne næsten ikke være andet siden at han ville gå så hurtigt fra en relativt afslappet situation, og et spørgende klem fulgte med på hans hånd. 


-
Fabian

Fabian

Krystalisianer

Kaotisk Forvirret

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 34 år

Højde / 185 cm

Helli 08.09.2020 09:14
Det havde været Fabians umiddelbare første indskydelse at gøre som han gjorde, men allerede da han var færdig ved at snakke, var han ret sikker på at han havde smurt for tykt på, men politik. Han var ikke blevet advaret om politik. Der var mange emner han kunne snore sig uden om, men det havde føltes alligevel næsten for meget. Han kunne ikke lade vær med at overveje at denne her skikkelse havde været en fejltagelse at tage.
Han var ikke engang sikker på at han rigtig blev reddet af Aldamar, som han blev hevet væk fra situationen, men der var ingen måde hvorpå de kunne snakke om det, og Fabian havde ikke rigtig lyst til det. Han havde trods alt følt sig så sikker inden de var mødt ind. Han burde have været forberedt på de politiske spørgsmål.

Han kiggede hen på Aldamar, i et lidt undskyldende smil, før han lænede sig lidt ind, så han kunne sige noget i stilhed fra de andre, selvom det var begrænset hvor meget han turde sige, når de havde øjne på sig. ”For meget?” Han vidste godt at det var for meget, men som undskyldningen eller andre ord ikke kunne komme frem, så var det det eneste der kunne undslippe hans mund. Hvis det her var sådan elle adelige fester var, så ville Fabian nok aldrig rigtig blive en fan, men måske... han bare lærte det? 
Aldamar Leosin af Arys

Aldamar Leosin af Arys

Adelig

Sand Forvirret

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 30 år

Højde / 169 cm

Lux 08.09.2020 09:33
Det havde ligget Aldamar utrolig langt fra sinde, at skulle forberede ham på noget så trivielt som politiske spørgsmål, men i særlig grad den politiske sladder som mange af hans ligesindede elskede at kaste omkring sig. Sladder bagved en, sladder foran en, og også ofte, sladder om en selv, og han skulle ikke kigge længere tilbage end bare lige et par uger, hvor at en fra Erneyll slægten åbentlyst havde forsøgt at skabe mere sladder om ham, lige foran ham. Det var sådan en kernedel af hvordan hans liv hang sammen, at det ikke engang havde strejfet ham at Fabian's virkelighed nok forholdt sig en del anderledes på den front. 
Så da et undskyldende smil meldte sig på banen, ville han ønske at han kunne få det væk på andre måder end bare at ryste en anelse på hovedet. 
Det var vidst ikke kun de sociale rammer der var omkring ham, som Fabian lærte rigtigt at kende idag. Også den generelle mistanke om at alle kiggede, måtte efterhånden have lagt sig over ham. Lagde bånd på hans handlinger, i forhold til hvad han ønskede at gøre, og hvad han kunne gøre. 

Den mørkhårede mand rystede kort på hovedet, et forsikrende smil om læberne. "Nej, det går. Alt der fik et slag lige der, var hans ære - og den kan han altid bygge op igen, kender jeg ham rigtigt" skridtene der blev taget havde ikke ren real retning bagved sig, hvilket førte dem op af en trappe, til en forhøjning i lokalet, hvor at en indvendig balkon strakte sig langs siderne af salen. Måske det var en anelse mere rart at komme op, så kunne man have illusionen af et større overblik, i hvert fald.  


-
Fabian

Fabian

Krystalisianer

Kaotisk Forvirret

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 34 år

Højde / 185 cm

Helli 08.09.2020 10:28
Det var måske trivielt for Aldamar, men Fabian havde på ingen måde været forberedt på det. Alting havde virket nemmere til maskeballet, men der havde han heller ikke forsøgt at charmere nogen, og der var ingen regler sat op. Han havde blot fået at vide, at hvis Liliana alligevel var der, så skulle hun nok tage hånd om samtalerne, med mindre han havde noget han ønskede at sige. Det havde været overkommeligt, selvom det stadig ikke ligefrem havde været hans favoritsted.

Selvsikkerheden som Fabian bar skulle nok også komme tilbage, men han følt sig virkelig ude et sted hvor han ikke helt kunne bunde, især som øjnene fra Aldamar var på ham hele tiden.
”Han virker heller ikke som en, der ikke kan tage et slag eller to,” indrømmede han, forsikringen fra Aldamar hjalp bare en smule, men det sad stadig dårligt i ham. Hvornår var han blevet kluntet og akavet?

Et lille suk kunne ikke lade vær med at finde vej forbi Fabians læber, selvom det virkede til at hjælpe ham lidt med at komme op i højden. Han skulle bare vænne sig til det hele. Han havde lidt lyst til at spørge Aldamar hvad pointen egentlig var med at hive ham med her, hvorfor prøve, men ordene forlod ikke hans mund, for han ville ikke høre svaret, så i stedet for gav han bare lidt slip på Aldamars arm, så han kunne læne sig lidt mod balkonen de var kommet op til. Han så næsten afslappet ud. 
Aldamar Leosin af Arys

Aldamar Leosin af Arys

Adelig

Sand Forvirret

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 30 år

Højde / 169 cm

Lux 08.09.2020 10:52
Han løsrev sig for at bevæge sig hen imod balkonens kant, og Aldamar fulgte ham en anelse med blikket, ikke helt sikker på hvad det var han så. Det kunne selvfølgelig godt være hans forklædning der spillede ham et puds, det kunne selvfølgelig godt være fordi at han ikke kendte det her ansigt ligeså godt, som han kunne genkende trækkene der strakte sine tydelige spor over Fabian's originale. Hvornår han var glad, hvornår han var irriteret, hvornår han var... påvirket af sine tungere tanker. Sidstnævnte noget han ikke havde set ofte, for ikke at sige om han nogensinde havde set det rigtigt, hvilket egentlig var grundlaget for at han ikke kunne aflæse ham fuldstændig. 
Så trods han så afslappet ud, havde fyrstesønnen sine tvivl. Og når han var i tvivl... var det næsten altid lettere at være direkte; Aldamar slentrede op ved siden af hans feminine skikkelse. 

Blikket fulgte tavst skikkelserne under dem, men kun lige til at starte med. "Det siger du ikke? De få gange jeg har fået et ordenligt slag ind på ham, var det ikke mange sekunder han lå og ømmede sig" smilede han, Rolf havde altid været hurtig til at rejse sig op igen. Han var ufattelig stædig og benhård på den front. 
Det var dog ikke hvad han egentlig ville, og ikke mange sekunder efter, gled blikket en anelse til siden imod ham igen. "Er du okay? 

Det var lidt af en fælde at lægge ud, og Aldamar var uhyrer bevidst om at det direkte spørgsmål ville afkræve et svar, som han kunne bruge enten til det ene eller andet. Den ville være svær at komme udenom, fordi hvis Fabian selv mente, eller for den sags skyld kunne mærke at han ikke var det.. så ville ordende have rigtig svært ved at signalere det samme til Aldamar selv. 


-
Fabian

Fabian

Krystalisianer

Kaotisk Forvirret

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 34 år

Højde / 185 cm

Helli 08.09.2020 11:11
Det var et lidt atypisk humør Fabian var i, og han var også så uvant til det, at det var svært for ham at maskere helt, selvom ansigtet da så næsten neutralt ud. Der var blot de små tegn på at noget andet måske rørte sig inde bag ved.
Et lille grin undslap dog Fabians læber, som Aldamar forklarede om at Rolf altid havde været hurtigt på benene igen. Han kunne godt forstille sig det. Han virkede som en mand der ikke bar nag særlig længe, og bare hurtig hoppede tilbage på fødderne. Et karaktertræk som Fabian godt kunne lide generelt. At han ar lidt mere slesk omkring skøger, det var knap så rart.

Det langt mere ladet spørgsmål kom dog kun kort efter, hvilket Fabian ville have lidt sværere at snige sig uden om. Ikke så meget pga. Aldamars evne, for den tænkte han så sjældent over, men fordi han kun var ærlig på den måde overfor en person. Aldamar var på ingen måde Sif, og han havde prøvet så hårdt på at holde det professionelt, noget som ligeså stille var ved at glide ud af hans hænder.
”Det er måske lidt af et kulturchok,” var derfor også ordene der gled ud af hans mund, med et lille smil i mundvigerne. Han kiggede lidt i retning af Aldamar. For andre var det blot en elver på dybt vand, men for Aldamar, ville det nok betyde noget andet. Det var først rigtig gået op for Fabian nu her, at de var mere forskellige end han havde været villig til at tænke. Det her var hvad Aldamar gjorde sig i, og det var så langt fra Fabians egen realitet. 
Aldamar Leosin af Arys

Aldamar Leosin af Arys

Adelig

Sand Forvirret

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 30 år

Højde / 169 cm

Lux 08.09.2020 13:58
Det var svært. 
Det var svært for den unge fyrstesøn ikke at række ud efter den skikkelse han stod ved siden af, der på trods af at han smilede, næppe smilede fordi at det ligefrem var glæde der gled igennem hans krop. Det lurede i øjnene på den kønne elverkvinde, at noget i hvert fald lå ham... hende på sinde. Og fra udefrakommende så det ike ud til at det var meget, men for Aldamar selv, jah der kunne han næsten mærke et eller andet, der bød ham... finde en løsning på det. 
Vinglasset gled op til læberne i en tænkepause, blikket gled ned over de mange forskellige skikkelser der bevægede sig ud og ind imellem hinanden - et hav af mennesker i evig bevægelse - og han kunne godt forstå ham, når han sagde det var lidt af et kulturshock. Men... 

Tænderne fik kortvarigt fat i i overlæben som han foldede dem ind over dem, et udtryk af vag splittelse, inden at han talte. "Men... på en dårlig måde?" 
At det gik ham på at være ude for sin komfortzone, var ikke faldet ham ind. Heh, han havde trods alt selv været det et par gange omkring den blonde mand, og havde måske fået bygget et lidt... usårligt billede op omkring ham. Som kunne intet gå ham mere på end hvad han lod gå sig på. 
Med det sagt, så håbede han ikke at han fortrød at være kommet - åhh hvor han håbede at det kunne løse sig. Fordi selvom han næppe kunne være en fast del af hans liv - en forbudt tanke han blev ved med at minde sig selv om, næppe kunne lade sig gøre, jah så havde et lille håb grebet fat i glansbilledet. Hvilket nok var hvad der selvisk havde inviteret ham med her til aften. 
Men følte han sig fanget imellem de adelige mennesker her, ville han visne som en blomst uden lys, senere hen. Og den tanke skræmte ham en anelse mere, gik det med en indvendig gysen op for ham - noget han holdt for sig selv. 


-
Fabian

Fabian

Krystalisianer

Kaotisk Forvirret

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 34 år

Højde / 185 cm

Helli 08.09.2020 16:24
Hvis Fabian havde nogen idé om hvor godt Aldamar læste ham i de ther øjeblik, så ville han være skræmt. Helt ind til benet, især over hvor virkelig tingene pludselig virkede. Over den forskel der var på de to af dem og på hvor dybe begge deres følelser efterhånden måtte løbe. Men han vidste det ikke, måske mest af alt fordi han ikke ønskede at vide det. For en mand der havde et vågent øje, var han overraskende blind når han ønskede det.

Han tog glasset med vin op til munden, mens han lod stilheden ligge lidt mellem dem, mest fordi han ikke helt vidste hvordan han skulle formulere det, for Aldamar havde ret. Det føltes dårligt, og Fabian ville meget gerne bare sige at det var slutningen på det eksperiment, og de måtte hellere komme videre. Dog var han også klar over at det her betød meget for Aldamar. Der var så mange ting de ikke kunne dele, for i bund og grund følte Fabian sig mest tilpas når det kom til sex, og han havde undgået alle andre situationer, der ikke kunne løses på den måde.
”Jeg skal bare lige... have en puster,” sagde han endelig. Ikke et svar på spørgsmålet, men det var vidst også svar nok for Aldamar ikke? Det var dog bedre end at forsøge at lyve sig ud af det. Han måtte bare finde noget at gribe fat i, så han kunne føle sig tilpas også i det her selskab.

Hans øjne gled henover menneskemængden under dem. Der var ikke rigtig nogen han kendte, men han kunne se hvordan folk interagerede med hende. En enkelt kvinde grinede lidt for højt, så det nåede op til dem, og manden der stod ved hendes side skar en grimasse. Det var også en scene der kunne sted på Svinet, men der var bare nogle andre konventioner her. 
Aldamar Leosin af Arys

Aldamar Leosin af Arys

Adelig

Sand Forvirret

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 30 år

Højde / 169 cm

Lux 08.09.2020 21:20
Stilheden strakte sig yderligere imellem dem, og Aldamar tvang sig selv til at vente den ud, så han ikke endte med at udfylde stilheden med tomme ord, bare fordi at han ikke helt vidste hvad han skulle forvente når der ingen ord var. Det i sig selv var også svært, men tålmodigt gav han plads, og pladsen viste sig at være henad det rigtige. En puster? Han havde aldrig hørt nogle bruge sådan en vending før, men meningen bagved den gik ikke tabt på fyrstesønnen, der nikkede en anelse. 
Han... han følte dog der var noget at sige. Hvilke forsikrende ord han kunne smide efter Fabian, det var han virkelig på bar bund omkring, men noget måtte der være værd at sige, omend han ikke kunne hive et citat fra en af de visere mænd i hans bøger frem, som han ellers plejede i de her situationer. Han vidste nok ikke engang hvem de var, hvis han prøvede. Så Aldamar tog udgangspunkt i det eneste han med sikkerhed vidste Fabian kendte, hvilket var... ham selv. 

Aldamar vendte sig, og lænede sig med lænden imod balkonens kant; han kunne mærke hvordan hans øjne gled opad imod loftet, imens han prøvede at tænke tilbage. "... kan du huske da jeg første gang kom stavrende ind på Svinet?" mumlede han lavmælt, og betragtede ham en anelse... forsigtigt. Noget der stillede et tavst spørgsmål - de behøvede ikke at snakke hvis han foretrak stilheden og vinen. 
Omend med tanke på hvor bizar han måtte have set ud de første par gange, jah så gled der samtidigt et indevendigt lille glimt af selvironisk latter over de mørkeblå øjne. 


-
1 1 0 0 2


Trådnomineringer:


Nomineret af: Lux
Nomineringsårsag:
“Blev virkelig overrasket over hvordan den her tråd endte, og det er nogle gange det fedeste ved RP. Selvom de efterhånden har haft mange tråde sammen, er det (åbenbart) ikke det samme hele tiden - og det er vildt fedt! ”

Nomineret af: Helli
Nomineringsårsag:
“Denne her tråd tog 180 graders vending op til flere gange, og det var på ingen måde hvad vi havde skrevet os op til. Der var så meget karakterudvikling og indsigt i de to karakterer, og så meget misforståelse. Jeg nød hvert et sekund, og var ved at græde mere end en gang <3”

Chatboks
[Se ældre chatbeskeder]
[Åben IC-chatten]
Gæst
[smilies]
IC-chat▽
[Se ældre chatbeskeder]
[Åben almindelig chatboks]
Online nu: Lorgath , Lux , Echo, Tatti
Lige nu: 4 | I dag: 12