Krystallandet
Sparks 03.04.2020 09:48
Hun kunne ikke lade være med at smile, og måtte anstrenge sig for ikke at grine. Da hun så hvordan han hår så ud, ikke at hun regnede med at hun var meget bedre selv. Hun var jo trods alt faldet i søvn med vådt hår. Hendes øjne betragtede ham, som han rejste sig op for at hente vand til hende. Hun var ret sikker på at han slet ikke forstod, hvor sjælden han i virkeligheden var. For denne verden, at være så - hun kunne ikke helt sætte en finger på det. Men hun var ret sikker på, at hun skulle lede længe før hun ville møde en som ham igen. Hun tog taknemmeligt imod kruset med vand, og begyndte at drikke næsten grådigt af det. Hun trak sig dog en smule forskrækket, da hun mærkede hans hånd nærme sig. Men hun tog sig selv i det, før hun havde trukket sig helt væk fra hans hånd. Hun kiggede ham dybt, næsten intenst ind i øjnene. Lidt lige som dyr, der prøvende anskuede situationen. Også lagde hun sin pande imod hans hånd.
Hun var stadig varm, men slet ikke samme højder som natten forinden. Hun havde det også væsenligt bedre, men vidste også bedre; end at påstå hun var rask. Hun havde på det sidste, udsat sin krop for ekstremer. Det var ikke så mærkeligt, at den havde sagt fra. Som den havde gjort natten hun ankom til templet.
