Det hele var ved at brænde på efterhånden. Asha kunne have sagt sig selv, at en mission som denne - der helst skulle udføres stilfærdigt - ikke burde være givet til dem. En elver og en halvork, som - især hende selv - var utroligt dårlige til at undgå at tiltrække sig opmærksomhed i denne del af landet. Deres aggressive fremfærd havde heller ikke ligefrem gjort det nemmere, og nu lød det som om hele byen var på nakken af dem..
Rummet de var trådt ind i var halvmørk, kun oplyst af et enkelt vokslys i stage, der så ud til at være blevet hastigt tændt, da den ældre mand havde opdaget, at der foregik noget udenfor. Hun stod et øjeblik ved vinduet og betragtede en gruppe af byens vagter strømme ind på den lille gade, de før havde befundet sig på, og hun trak vejret dybt ned i maven. Det kunne være gået grueligt galt..
Den svage, pippende lyd der kom fra den ældre mand, fik hende til at vende sig om mod ham, og hun var hastigt henne for at lægge en grøn, hårdhudet hånd over hans mund. Hun stirrede et øjeblik på Sarafina, lidt frastødt over elverens foreslag.
"Jeg dræber ikke forsvarsløse, gamle mænd." Hvæsede hun.
"Det er der ingen ære i." Spidsøren måtte se hende som svag, hvis hun ville, men Asha havde trods alt et princip om, at folk skulle have lov til at forsvare sig selv, inden hun stak en kniv i dem. Det var kampen hun nød - ikke et direkte mord på en forsvarsløs modstander. Hun nikkede mod kniven ved Sarafinas side:
"Du må selv skære halsen over på ham, hvis du så gerne vil. Selv om det ville være lige så nemt at slå ham bevidstløs .. inden han kan slå alarm er vi langt væk herfra."
Endnu engang tænkte hun på, hvor meget hun
hadede denne her slags missioner. Hvorfor i alverden havde deres overordnede syntes, at dette her på nogen måde var en god idé!?
Asha Drakkari // Halvork // Mørkets Ridder