☰
Index « Det Sydlige Krystalland « Rubinien « Tar Alsarif

Fingrene ud af kagedåsen

Caerthynna

Caerthynna

Agent af Verbatim

Sand Forvirret

Race / Skovelver

Lokation / Omrejsende

Alder / 190 år

Højde / 178 cm

Sparks 31.12.2022 15:43
Hendes smil krøllede sig kortvarigt op i den ene side, inden hun satte sig ned i en let knirkende stol. Hun fjernede hendes maske og lod derefter hætten falde ned over skulderne, der gav de store mørke hår lov til at falde som dyner hen over hendes ryg.
Stedet de fandt sig til rette i, var en af de steder der havde reddet hendes sind. Mest af alt, fordi hun var tvunget til at leve som slave i et land, der var det sidste sted hun ville befinde sig i. De mange tatoveringer over hendes ansigt, og ned langs hendes hals fortalte hvor mange slavehandler hun havde været igennem. Nogle var udsmykninger hun havde set på andre elver, nogle var kommet som et tegn på den service hun havde underkastet sig. Alt sammen i et håb om at slippe fra monsteret der gik rundt med noget af hendes magi: fastløst og indespærret i en halskæde.
”Jeg har været her i noget tid” svarede hun og lod blikket glide op, da kroværten kom hen og satte deres øl, før han lydløst gik tilbage igen.
”En kvinde må have sine hemmeligheder, ellers ville hendes forstand hurtigt blive taget fra hende” svarede hun spøgefulgt, selvom der intet sjovt var ved denne påstand.
Hun tog et stykke klæde op fra hendes ene, ud af mange lommer, og tørrede kanten af kruset af før hun tog en tør. ”Nu er spørgsmålet, hvor længe har du været her?” sagde hun og betragtede ham nysgerrigt med hendes nuværende dybe blå øjne.


- you never know, what you’re going to get - 
Bandorion

Bandorion

Krystalisianer

Kaotisk Forvirret

Race / Ørkenelver

Lokation / Rubinien

Alder / 141 år

Højde / 182 cm

Helli 31.12.2022 16:13
Som Caerthynna begyndte at tage hætten af, gjorde Bandorion det også, og alt der dækkede ham, så hele hans ansigt og det blonde hår igen var synligt. Det så i hvert fald ud til at være blevet længere, men det var stadig så karakteristisk afbleget hår han altid havde. Det var den lille del af hans rebelske ungdom, som han ikke ligefrem havde lyst til at give slip på. Han foretrak også det blonde hår til hans ellers naturlige sorte hår.

”I et stykke tid,” sagde han og rystede lidt på hovedet smilende, og rakte ud efter øllen. Det fortalte jo ingenting om det. Men kiggede lidt op i loftet, som han overvejede hvor lang tid han selv havde været i Tar Alsarif. ”Måske… et halvt år? Et år? Tiden flyder lidt sammen,” indrømmede han med et træk på skuldrene. Der var altid nyt at lave, og elvere havde nok generelt ikke det samme koncept af tid som mennesker, så det var altid svært at sige. ”Men det er alligevel noget mere præcist end et stykke tid. Jeg… arbejder her, som du nok godt kunne se på det hele. Du på den anden side.” Han vendte hovedet lidt på skrå og kiggede indgående på hende. Arbejde var måske også et ord man kunne bruge om hende, men han havde boet i Rubinien hele sit liv, han kunne godt se hvad de markeringer betød. 
Caerthynna

Caerthynna

Agent af Verbatim

Sand Forvirret

Race / Skovelver

Lokation / Omrejsende

Alder / 190 år

Højde / 178 cm

Sparks 31.12.2022 16:19
Det var længe han havde været her. Hun undrede sig næsten over, hvem, eller hvad, der havde bragt ham hele vejen til Tar Alsarif. Men det virkede også som noget, hun ikke burde spørger ind til. Hun, om nogen, burde vide hvordan det var at være i tjeneste hos nogen der brugte ens evner til noget større. Ikke at hun var en af de mest respekterede i Verbatim, nærmere det modsatte grundet hendes særheder og helbredsproblemer. Hun var sikker på, at den eneste grund til, hun var blevet lukket ind var hendes viden inde for eliksir brygning, og hendes evner. Det var trods alt ikke mange, der kunne gå rundt og ligne hvem end de ønskede. Eller kunne teleportere i sikkerhed, skulle problemer opstå.

Da han nævnte at hun var på den anden side, lavede hun en ubevidst handling og rørte ved de mange tatoveringer der prydet hendes ansigt. ”Nogle gange, står man over for et valg, begge valg mindre attraktive; men der må man vælge det som udgør et mindre onde” måske havde hun haft flere valg, men til sidst havde krystallerne sluppet op, og hun havde været tvunget til at tage et valg; eller sulte.

”Hvem arbejder du for?” spurgte hun med en stille tone og trak kruset tættere på dog uden at drikke af det: ”Hvis du må fortælle det, selvfølgelig” tilføjede hun hurtigt, og gav ham et forsigtigt smil.



- you never know, what you’re going to get - 
Bandorion

Bandorion

Krystalisianer

Kaotisk Forvirret

Race / Ørkenelver

Lokation / Rubinien

Alder / 141 år

Højde / 182 cm

Helli 31.12.2022 16:36
Bandorions øjne, til trods for nysgerrigheden der var nem at spore, så blev de også blide og næsten lidt sørgmodige, som han kiggede på tatoveringerne, og hvordan hun havde måtte tage et valg der ikke var… rart. Men der var intet han kunne gøre for at hjælpe. Han ønskede endnu mindre at indlogerede hende ved Ramiel, da det blot ville skabe problemer, og selvom han da også havde nogle krystaller så var det vel alligevel ikke nok til at forsøge en anden person, selvom… hvis det kunne hjælpe hende på vej…

Han tog øllen op til munden for en tår da hun spurte ind til hans arbejdsgiver, med et lille ryst på hovedet, og som han satte den ned, fik hun også det svar hun nok forventede. ”En mand må også have sine hemmeligheder, må han ikke.” Et skævt smil og en drillende tone gjorde sit for at skjule alvoren der lå bag ordene. De færreste arbejdsgivere der sendte deres mænd ud for at stjæle papirer, ville ønske at andre fikd eres navne at vide, og det var en af de ting Bandorion alligevel tog alvorligt.
”Men det føles lidt som om at ingen af os rigtig vil sige hvorfor vi er her,” indrømmede han så. De skøjtede virkelig bare rundt uden konkrete informationer. Måske var det i sidste ende også for at undgå det det handlede om. De to sammen. Det havde ikke endt godt sidste gang de sås, og det huskede Bandorion alt for godt. 
Caerthynna

Caerthynna

Agent af Verbatim

Sand Forvirret

Race / Skovelver

Lokation / Omrejsende

Alder / 190 år

Højde / 178 cm

Sparks 31.12.2022 16:44
Han havde ret: de skøjtede rundt omkring den egentlige sandhed. Den der ville gøre ondt at rive op i, mens de ville prøve at navigerer i følelser ingen af dem rigtig forstod. De havde haft et bånd, mange få ville forstå. Et bånd der havde virket ubrydeligt, men trods følelsen af altid at have en tæt på, havde det alligevel sket. Hvordan? Det var Caerthynna stadig ikke sikker på. Og hun var ikke sikker på, om hun ønskede at vide hvem der havde skabt og fjernet båndet: eller hvordan, for den sags skyld.

”Det må en mand gerne” sagde hun og matchede hans skæve smil og drillende tone. Hun hadet hvor nemt det var at forstå ham. Hvor nemt det var for hende at falde ind i hans vaner og lade paraderne falde. Hun hadet ham. Hun hadet ham så meget, at hun var sikker på, at hun faktisk slet ikke hadet ham overhoved.  

Med en dyb indånding rev hun op i såret, hun havde prøvet at dække for så længe. ”Jeg flygter” sagde hun med et stille smil ”Og jeg bliver nok nødt til at rejse igen snart; jeg ved ikke hvor, men jeg har nok krystaller samlet sammen, til at jeg kan komme med et skib til Topalis øerne” svarede hun endelig, sandheden gjorde ondt, især fordi det betød at hun snart ville rejse når hun lige havde fundet ham.



- you never know, what you’re going to get - 
Bandorion

Bandorion

Krystalisianer

Kaotisk Forvirret

Race / Ørkenelver

Lokation / Rubinien

Alder / 141 år

Højde / 182 cm

Helli 31.12.2022 16:56
Bandorion brystede sig ved ikke at lade følelserne spille for meget ind i hans liv. I at kunne beskytte dem og ikke vise dem for andre, især ikke de ubehagelige følelser, der greb fat om hjertet på ham, og hev og sled, så han fik lyst til at græde.
Men han kunen ikke skjule som hele hans ansigt ændrede sig ved det ord, og sørgmodigheden overtog, som det gik op for ham, at hun ville forsvinde endnu engang. Han forstod ikke hvordan de kunne have mødt hinanden så få gange, og så sad han stadig her, og kunne ikke acceptere at hun ville forlade ham, når han endelig havde fundet hende igen. Men han havde intet argument for at lade hende blive, og intet sted hun kunne skjule sig.

Og selvom han ville spørge hvorfor, og om der ikke var noget at gøre, så var deres tidligere udveksling af ord klar. Hun havde ikke tænkt sig fortælle ham hvad det handlede om, måske fordi den viden ikke var god at have liggende hos andre.
”Jeg håber du slipper væk,” sagde han derfor endelig, og selvom han ikke havde lyst, så gjorde han hvad han vidste at han havde behov for. ”Men kan jeg… kontakte dig igen? Jeg ved ikke om det fungerer på den måde men...” Han havde aldrig forstået forbindelsen de to af dem havde sammen, men faktum var at Caerthynna havde hørt ham til en irriterende grad endda, og det var nok ham der havde lukket det ned, fordi de var begyndt at skændes. Hvis bare han viste at han godt måtte en gang imellem, så var det måske ikke så ensomt for nogen af dem. 
Caerthynna

Caerthynna

Agent af Verbatim

Sand Forvirret

Race / Skovelver

Lokation / Omrejsende

Alder / 190 år

Højde / 178 cm

Sparks 31.12.2022 17:12
Følelserne som der strømmede ind i hende. Fornemmelser der fik hendes hjerte til at banke voldsomt, de svedige håndflader under handskerne som der tiggede om at blive lukket ud. Tårerne der tvang sig vej ind i øjenkrogene og fik næsen til at svig. Det dirrede i hendes krop til at rejse sig op og løbe sin vej. Men for en gangs skyld, lod hun det ikke gå ud over ham. Hendes fejl og mangler, og uforstående sind der ikke kunne rumme alt det, som han fik hende til at føle.

Hendes blik, skrøbeligt og gennemskueligt, veg fra hans blik og betragtede i stedet den skummende overflade i hendes øl.

”Jeg ville ønske jeg ikke skulle tage af sted” hviskede hun endelig, og svarede ikke med det samme på, om han måtte kontakte hende igen. ”Bliver du her længe?” spurgte hun så, og formåede at lade hendes blik fange hans igen. Men smældet af følelser genopstod og hun måtte hive øjnene væk for at betragte deres omgivelser i stedet. ”Jeg kan skrive til dig, hvis du vil” hun lod tungen væde hendes læber før hun fortsatte ”Og hvis du ikke høre fra mig, må du gerne, kontakte mig igen” svarede hun med en blider toneleje, som hun ikke havde brugt umådelig længe.  


- you never know, what you’re going to get - 
Bandorion

Bandorion

Krystalisianer

Kaotisk Forvirret

Race / Ørkenelver

Lokation / Rubinien

Alder / 141 år

Højde / 182 cm

Helli 31.12.2022 17:59
”Det tror jeg,” sagde Bandorion. I hvert fald efter at Ramiel havde fået magten over området, så regnede Bandorion ikke med at de ville flytte videre, og han var ikke sikker på at han selv ville lade Ramiel sende ham længere væk. Han kunne godt lide at han kunne komme tilbage samme dag, men det var trods alt ikke til at vide. Nogle gange ændrede tingene sig hurtigere end man forventede.

Det føltes lidt som om at der var noget der satte sig fast i halsen på ham, men han forsøgte at sluge det igen. Hvorfor var hans følelser på denne her måde? ”Kun hvis jeg ikke hører fra dig?” spurgte han for at være sikker, selvom et brev ville være rart, men på en anden side. Så skulle de finde et sted han kunne opsamle det på. Han kunne ikke give hende adressen til Ramiels sted. Men det var heller ikke sikkert at telepatien i det hele taget ville virke. Også selvom han kunne mærke hvordan magien hele tiden forsøgte at lange ud efter Caerthynna, prøvede at få lov til at komme ind og se hvad der var at se inde i hendes sind. Som en kælen kat der ikke forstod et nej, selvom Bandorion nægtede at lade den løbe af med ham igen. Sidste gang var hårdt nok. Han havde ikke behov for at høre hendes tanker. Hun måtte fortælle ham hvad hun ville og ikke mere end det. 
Caerthynna

Caerthynna

Agent af Verbatim

Sand Forvirret

Race / Skovelver

Lokation / Omrejsende

Alder / 190 år

Højde / 178 cm

Sparks 31.12.2022 22:55
Det var tydeligt at hun ikke helt vidste hvad hun skulle sige, da han spurgte om det kun var hvis han ikke hørte fra hende. Hun ønskede at fortælle ham, at hvis han ville måtte han altid række ud efter hende. Men hun vidste ikke om hun kunne åbne op for den mulighed. Om savnet blev for stort og hvad det egentlig betød. Kærlighed. Seksualitet. Det var aldrig noget hun havde forstået, eller vidst om hun havde ønsket. I hendes 187 år, havde hun aldrig indgået i et forhold. Både fordi hun vidste at ingen af de elver hun kendte ønskede at tage hende som hustru. Men også fordi, hun havde fundet en glæde ved at bo alene og være alene.

Også havde Bandorion, brast ind i hendes verden og åbnet op for noget hun aldrig havde oplevet før. Følelser hun ikke var sikker på hun overhoved ønskede at have. Og da han havde formået at bryde ind i hendes sind og læse hende som var hun en åben bog, var hun blevet vred og frustreret. På sig selv og ham: på sig selv fordi hun burde være stærkere. Og på ham, for at hive noget af hende som hun ikke var klar på at dele med andre.

”Jeg mener, du—” hun stoppede sig selv, og knyttede sine bryn før hun tøvende lod hendes øjne finde hans igen. Hun mærkede det velkendte sus, mærkede hvordan hans sind rørte hendes. Men denne gang, vandrede han ikke ind og lyttede. Hun kunne mærke hvordan han holdt sig på afstand, og med skælvende læber åbnede hun op og lod ham komme ind. ”Pas på, du finder måske noget du ikke bryder dig op” hviskede hun hæst, og lod ham se hvordan hun den nat var blevet udsat for hendes livsværste mareridt. Hvordan imaginære insekter havde boret sig ind i hendes hud, hvordan hun var blevet tortureret for hendes evne af en sort elver. Hvordan frygten havde grebet om hende, og hun havde været på flugt lige siden.

Uden hun selv lagde mærke til det, var tåre begyndt at glide ned ad hendes kinder. Ensomheden var slående nu hvor hun ikke længere havde et hjem, nu hvor hun ikke ture besøge dem hun kendte. Tanken om tage kontakt til Caelon og bede om ly havde strejfet hende, men han havde nok at tage sig til.

Blandt alle disse tanker havde hun ubevidst taget hendes ene handske af, og sad nu og hæv små totter af hår ud ved hendes nakke. ”Jeg har brug for lidt luft” svarede hun pludselig og rejste sig brat, før hun bevægede sig med hastige og usikre skridt mod udgangen.



- you never know, what you’re going to get - 
Bandorion

Bandorion

Krystalisianer

Kaotisk Forvirret

Race / Ørkenelver

Lokation / Rubinien

Alder / 141 år

Højde / 182 cm

Helli 31.12.2022 23:16
Det var for nemt. Bandorion sagde til sig selv at han skulle holde sig ude, det var bedre for dem begge to, men som han kiggede på hende, var det som om at hele hans væsen blev omslugt, som hans sind blev hevet ind i hendes, eller at hendes mødte ham på halvvejen, og han så tingene, næsten mærkede dem næsten.
Det var overvældende, ting han ikke selv ønskede at vide, første eller opleve. Men de var der. Ting der havde præget den Caerthynna var den dag i dag, og han vidste ikke hvordan han skulle reagere, hvad han skulle sige, selvom han vagt lagde mærke til hvordan hun var begyndt at hive hår ud på sig selv. Det var kun da hun brød det, at han næsten gispede efter luft. Men det stoppede ham ikke.

Hans øjne kiggede desperat på Caerthynnas skikkelse, som var på vej væk og han… han kunne ikke tillade det, som han med umådelig lidt elegance fik rejst sig op, og næsten snublede de første par skridt i sin hast på at komme over til hende, og han greb ud efter hendes hånd. ”Caer...” hans stemme var hæs, som om at han havde mistet alt væske i h alsen og mund af de øjeblikke han blot havde kigget på hende. ”Flygt ikke fra mig.” Han forstod hendes ubehag. Forstod behovet for luft. Men behovet for luft, kunne ligeså vel være at hun følte at hun havde behov for at komme væk fra ham. Og hvem vidste så hvornår de næste gang sås hinanden. Han kunne ignorere det han havde set. Han ville bare ikke miste hende igen. 
Caerthynna

Caerthynna

Agent af Verbatim

Sand Forvirret

Race / Skovelver

Lokation / Omrejsende

Alder / 190 år

Højde / 178 cm

Sparks 31.12.2022 23:33
Det var slet ikke gået op for hende, hvordan det kunne virke som om, hun flygtede fra ham. Så hun vendte sig hurtigt rundt, og greb hans hånd og hæv ham med ud ad døren der blev åbnet for dem. Den friske og iskolde ørkenluft ramte hende som noget af det første.

Hun formåede at holde sit eget hoved klar, og vidste de ikke kunne ses offentligt sammen, hvilket var grunden til hun fik ham med dybere ind i gyden. Så dybt at skyggerne næsten omslutte deres skikkelser. Vejrtrækningerne kom som tunge stød, som hun prøvede at få sig selv under kontrol igen.

”Det var ikke sådan jeg forventede at vores aften ville gå” sagde hun med et let grin, da hendes hænder greb omkring hans overarme frem for hans hånd. Dog følte hun ikke det lettede stemningen, som hun havde håbet. ”Undskyld, det var ikke min mening du skulle se det” hviskede hun hæst, og kæmpede mod trangen til at lade sig falde ind i hans arme. Hun var ikke en kvinde der skulle reddes, hun kunne redde sig selv. Og her stod hun i en gyde, et ynkelig vrag der ikke kunne stoppe tårerne til at glide ned ad hendes kinder. 


- you never know, what you’re going to get - 
Bandorion

Bandorion

Krystalisianer

Kaotisk Forvirret

Race / Ørkenelver

Lokation / Rubinien

Alder / 141 år

Højde / 182 cm

Helli 01.01.2023 00:06
Bandorion vidste ærligt ikke hvad han skulle gøre ved at se Caerthynna være så meget et vrag som hun nu engang var denne her gang. Et sted var instinktet nok at kramme hende, men det var ikke som om at det ville løse det hele. Måske var alting bare lidt overvældende for dem begge to.
”Det var heller det jeg troede vi ville ende ud,” indrømmede han, og kiggede blidt på hende, ikke at han selv lagde mærke til at han havde lagt sit ansigt i blide foldere. Men det virkede til at hun prøvede at få hold om sig selv.

”Jeg kan godt… lade som om at jeg intet har set,” sagde han. ”Jeg ønsker ikke at snage.. jeg prøvede… virkelig på ikke at gøre det.” Han var ikke engang sikker på hvad der var sket, det var som om at han var blevet inviteret ind. Det var som om at han ingen kontrol havde over sin evne når det kom til Caerthynna. Den gjorde som det passede den. I hvert fald når Bandorion ikke selv ønskede at bruge den. Han havde lidt en fornemmelse af at ville han ønske at snage, så ville den give ham mere end lov til det. 
Caerthynna

Caerthynna

Agent af Verbatim

Sand Forvirret

Race / Skovelver

Lokation / Omrejsende

Alder / 190 år

Højde / 178 cm

Sparks 01.01.2023 00:29
“Du behøver ikke lade som om” hviskede hun tilbage, som var hun bange for vinden ville tage hendes stemme. Hive den mod de himmelstrøg der ikke skulle høre den. Mod mennesker der kunne høre ømheden og forstå hvilke følelser det var hun bar rundt på: bar rundt på for ham.
”Jeg lukkede dig selv ind, fordi jeg ikke ved hvordan jeg ellers skal formulere mig selv” det var sært for hende hvordan hun var med ham, kontra hvordan hun havde opført sig mens hende og Rakaa havde været på mission. Hvor nemt det var hende at påtage sig en rolle, der ikke var hende overfor andre. Men ikke Ban, han så altid præcis den hun var. Uden omsvøb. Uden hun prøvede at lægge låg på hvem hun var.
”Det er også derfor jeg er bange for at lukke dig ind igen, hvis hun finder mig” hun lod et stille nynnende lyd forlade hendes strube, som hun trådte et skridt tættere på ham. Der var kun få centimeter der skilte dem ad, men alligevel lod hun sig selv vokse de få centimeter så de var på lige fod.
Selvom hele hendes krop skreg imod det, lænede hun sin pande mod hans. Næse mod næse, læber få centimeter fra hinanden, men aldrig så tæt de rørte. Hun mærkede hendes tåre ved hendes ansigt, der gled ned af hans hud i stedet. ”Lov mig, at hvis jeg ikke længere eksistere i denne verden, at du vil huske mig—for jeg tror ingen andre vil mindes ved mig når jeg en dag ikke er her længere” hendes stemme var skrøbelig som hun lukkede øjnene og lagde armene omkring hans skuldre.

- you never know, what you’re going to get - 
Bandorion

Bandorion

Krystalisianer

Kaotisk Forvirret

Race / Ørkenelver

Lokation / Rubinien

Alder / 141 år

Højde / 182 cm

Helli 01.01.2023 15:20
Romantik var den ting der var fjernest fra Bandorions sind, som han stod der med Caerthynna, for det var ikke sådan de føltes som, og det var han sikker på, selvom kærlighed aldrig ligefrem havde været hans specialitet. Nej, han mente at det han følte for Caerthynna var noget andet, noget der ikke kunne defineres. En forbindelse han ikke kendte til.

”Jeg er ikke bange for hende,” hviskede Bandorion tilbage, sikker i sin sag, selvom han ikke anede hvem hun var, andet end hun havde kraftfulde magiske evner. Men det var ikke som om at hun skulle holde ham væk fra… hvad end det var han havde med Caerthynna.

Det var som om at noget luften blev hevet ud af ham, som han lod hendes pande møde hendes. Han var ikke sikker på hvad hun ville , men han turde ikke rykke sig, i skræk for at hun bevægede sig væk, og i stedet for viklede han sine arme sig om hendes liv. ”Jeg kommer aldrig til at kunne glemme dig, selv hvis jeg ønskede det,” hviskede han, for det var sandheden. Hvordan kunne man glemme det hvirvelvind det altid var når de var sammen. Hvordan ingenting og alting gav mening? Det ville tage mange år hvis det overhoved var muligt. 
Caerthynna

Caerthynna

Agent af Verbatim

Sand Forvirret

Race / Skovelver

Lokation / Omrejsende

Alder / 190 år

Højde / 178 cm

Sparks 01.01.2023 16:11
En let latter forlod hendes strube, da han fortalte hende at han ikke ville kunne glemme, selv hvis han ønskede det. Nogle gange, kunne man gøre de mest utænkelige ting. Det var bare et spørgsmål om tid, pres og de rigtige foranstaltninger.

Det ville være nemt at fortolke situationen forkert, som de to elver stod så tæt op ad hinanden. Deres pander og næser mod hinanden, og hans arme omkring hendes liv mens hendes var omkring hans skuldre. Elskende, ville nok være det mange ville tænke. Men lige som Bandorion, havde Caerthynna svært ved at forestille sig noget romantisk imellem dem. Måske mest fordi hun ikke forstod sig på den slags følelser, eller vidste hvad de indebar. Og under alle omstændigheder, ville hun ikke være her ret meget længere. De ville sige farvel snart, også ville det kun være deres tanker de kunne dele. Måske steder hun besøgte, men siden han ikke kunne fortælle om hans liv, ville det være svært at opretholde en relation—det vidste hun alt for godt fra sig selv.

Et næsten ynkeligt grin forlod hende, da det gik op for hende hvor lidt hun havde lyst til at tage af sted nu. ”Selvfølgelig skulle du vælge at bryde ind på kontoret i dag, af alle dage” hviskede hun, hvis de bare havde vidst den anden havde været lige her i byen. Så havde de kunne haft mere tid sammen. ”Måske jeg kunne vente lidt inden jeg tog afsted” kom der dernæst med en hæs stemme, og ønskede slet ikke at tage af sted når morgengrygen ville ramme Tar Alsarif.


- you never know, what you’re going to get - 
Bandorion

Bandorion

Krystalisianer

Kaotisk Forvirret

Race / Ørkenelver

Lokation / Rubinien

Alder / 141 år

Højde / 182 cm

Helli 01.01.2023 21:15
Et lille halvkvalt grin undslap Bandorion, der dog ikke var meget glæde ved. Ikke som han stod der og følte at det var uretfærdigt at Caerthynna ville blive revet væk fra ham igen, ligeså snart han havde fundet ham. Det var skæbnens ironi var det ikke? For et folk der levede så langt, så gik ham og Caerthynna altid galt på hinanden. De havde aldrig tiden, for der var altid noget der hev dem i hver deres retninger.

”Hvis du er fare, skal du ikke gøre det for min skyld,” hviskede han. ”Jeg vil hellere have at du er i sikkerhed.” Selvom ordene gjorde ondt at sige det så mente han det, selv som han arme ikke flyttede sig fra hendes liv. Det var den ene lille trøst i at hun stadig var her.
Men fordi Bandorion dårligt vidste hvad Caerthynna flygtede fra, kun de forfærdelige billeder han havde set, så var det også umuligt at vide om hvor vidt Caerthynna kunne flygte langt nok, eller om hun altid ville være på flygt. Men selv hvis han spurgte om det, så ville han ikke kunne hjælpe. Han var ikke en der kunne beskytte andre. Han vidste også selv kun hvordan man flygtede fra ting. Løb og løb og løb fra alt det man ikke kunne magte. 
Caerthynna

Caerthynna

Agent af Verbatim

Sand Forvirret

Race / Skovelver

Lokation / Omrejsende

Alder / 190 år

Højde / 178 cm

Sparks 01.01.2023 21:24
Han havde ret, hun var nødt til at komme videre. Selvom hun i given stund, prøvede at finde på grunde til hun kunne blive. Men ingen af hendes undskyldninger, kunne holde meget modstand og frygten der bredte sig i hendes brystkasse. For selvom hun ikke anede, at mørkelver nu kunne gå frit i Dianthos, vidste hun at straffen for ikke at holde aftalen ville være voldsom nok i sig selv. ”Jeg vil savne dig” hviskede hun blidt og lukkede øjnene mens hun tog ham ind. Lod sig selv åbne op for muligheden for hvad der kunne være sket, hvis hun var blevet, hvis de denne gang kunne få lov til at lære hinanden at kende. For en ting var at kende personens sjæl, følelser og tanker. Noget andet var at lærer hinanden at kende i hverdagen. Udveksle historier, og komme tættere ind til kernen.

”Jeg bliver nødt til at gå nu, før at jeg fortryder” mumlede hun og sank den klump i halsen, der næsten truede med at kvæle hende. ”Tak for at mødes med mig, selvom det blev kortere end jeg havde håbet” før hun helt forstod hvad hun gjorde, lod hun hendes læber mødes hans. Ikke som et kys der normalt ville blive delt mellem elskende, men forsigtigt, blødt—omsorgsfuldt. Og lige så hurtigt som det var sket, trak hun sig væk igen og åbnede øjnene. ”Vi ses igen Bandorion” var de sidste ord hun sagde, inden hun lod hendes skikkelse glide ind i skyggerne. Masken var tilbage foran hendes mund, og Caerthynna forsvandt ude af syne. Kun få måneder efter, ville brevene stoppe med at komme, og stilheden omsluttede dem begge igen.


- you never know, what you’re going to get - 

Caerthynna har forladt tråden.

Bandorion

Bandorion

Krystalisianer

Kaotisk Forvirret

Race / Ørkenelver

Lokation / Rubinien

Alder / 141 år

Højde / 182 cm

Helli 02.01.2023 21:37
Bandorion kunne dårligt få ordnee ud af munden, som de stod der, men hans øjne sagde det hele. Han ville også savne hende, selvom han ikke var sikker på hvordan det var ikke at savne hende. Det var kun så få øjeblikke de fik sammen, men det gjorde det ikke lettere at sige farvel når det var, men denne her gang der havde de muligheden for at sige farvel.

Kysset tog ikke mere end et øjeblik, og spurgte man ham senere, ville han ikke kunne forklare hvorfor de kyssede og hvorfor han bare accepterede det på den måde, når det altid havde været meget mere seksuelt ladet de andre gange han havde gjort det. Men ikke her.
Han kiggede dybt ind i hendes øjne, som kysset brød, men viklede sig også ud af hende. ”Vi ses… Caer,” sagde han, og trådte tilbage, for de vidste begge to at tiden var omme. De kunne ikke strække det længere og måske var det for det bedste hvis de ikke gjorde det, også selvom det gjorde ondt, på en måde Bandorion ikke var vant til. Det stak i hans bryst på en ubehagelig måde, og han knyttede sin hånd ved sin side, som han lod mørket omslutte Caerthynna og tage hende væk.

Han havde ikke forventet at den trykken på brystet ville kunne blive værre, men det blev det den dag brevene stoppede med at komme, og at han ikke kunne finde hende mere. Der blev tomt endnu engang. 

Bandorion har forladt tråden.

1 1 0 0 0


Chatboks
[Se ældre chatbeskeder]
[Åben IC-chatten]
Gæst
[smilies]
IC-chat▽
[Se ældre chatbeskeder]
[Åben almindelig chatboks]
Online nu: Mong, Lorgath , Lux , Tatti
Lige nu: 4 | I dag: 11