"Jeg kondolerer." Nikkede Sehzade alvorligt og tog for en lille stund piben fra munden, ved nyheden om, at hendes forældre var omkommet under plagerne. Han var heldig, at det meste af hans egen familie stadig var vel..

"Men det lyder som en godt arbejde." Fortsatte han og smilede til hende. Viden inden for planter var altid noget, han kunne værdsætte - og gartneri var et erhverv, han nok selv kunne have endt i, var det ikke fordi handelsaspektet havde tiltrukket ham mere.

"Jeg lever alene, men min familie er ganske stor. Min gamle far bestyrer det store bibliotek i Dianthos." Forklarede han og lød en smule stolt. De kunne noget, hans gamle. 

hun nikkede som tak til hans kondolering. ja de havde ikke været nemme de plager. og specielt ikke pesten. hun savnede dem hver dag men vidste de ikke led på nogle måde mere. hun smilte forsigtigt til ham

"jeg elsker mit arbejde. jeg er også en stor hjælp for alle i Elverly synes jeg selv." hun smilte forsigtigt og lagde hånden på græsset og grinte lidt. ja hun elskede at få planter til at vokse. med og uden magi.

da han også levede alene synes hun lidt det var synd for ham fordi han var jo en rigtig flink satyrn. men at han havde en stor familie var da kun godt. hun tabte nærmest kæben da han sagde hans far bestyrede det store bibliotek. hun havde set det når hun havde været på besøg i dianthos og altid synes det virkede så kæmpe stort. "det må være et stort ansvar" sagde hun og samlede kæben op igen da hun jo vidste hvad stort ansvar betød.

"Det er dine, ehm, med-elvere sikkert glade for." Sagde Sehzade og blinkede til hende. Han havde aldrig besøgt elvernes samfund og havde derfor ganske begrænset viden om dets opbygning og hvad man skulle kalde det - af og til havde han dog samlet urter i udkanten af Lindeskovene.

"Han er god af sig, den gamle mand." Nikkede han lidt for sig selv, da hun sagde, at hans far havde et stort ansvar. Sandsynligvis et større ansvar, end Sehzade selv nogensinde ville tage på sig - han holdt af mageligheden og livets goder.
"Hvis du nogensinde kommer forbi, må du endelig hilse ham. Archimedes Stavros, hedder han!" Fortsatte Sehzade glad. Den gamle kunne godt trænge til lidt selskab fra nogle yngre folk en gang i mellem.

hun smilte venligt og så på ham da han sagde med elverne måtte være glade. "jeg gør da vi for grønt på bordet og urter til lægerne" ikke alle healere kunne magi jo så det var meget praktisk at kunne lave lidt urter til dem.
hun så på ham og nikkede. hun ville huske det næste gang hun skulle til dianthos. lige smutte forbi biblioteket og hilse på denne archimedes. hun så på ham og så ned på græsset. "er han meget klog siden han arbejder på biblioteket eller kan han bare lig bøger." hun så op med rolige øjne og selv om hun i virkeligheden havde en bagtanke med dette spørgsmål. måske HAN kunne finde ud af hvad hun fejlede. hun hostede og fik feber tit. men hvad var det.... det vidste ingen og hun havde prøvet alt muligt hoste saft.

"Jeg har hørt, at I ikke spiser så meget kød." Bifaldt Sehzade. Det var der også mange blandt satyrernes folk, der ikke gjorde. Han selv havde fået en vis forkærlighed for de rubinske delikatesser, hvilket også efterhånden kunne ses på hans lille topmave under de farverige klæder.

Han pustede endnu en røgsky ud fra piben, der langsomt svævede op mellem træerne og forsvandt. Over dem stod solen stadig højt på himlen, men Sehzade regnede med at sørge for at være hjemme inden aftensmad. Det var fordelen ved hans små, magiske nøgler.

"Åh, jo, min farmand er ganske klog." Lo han til hendes spørgsmål og kradsede sig en anelse i skægget. Det gik han i hvert fald ud fra, at han var. "Han har også været Ridder i hæren, så han var været lidt omkring, den gamle." Fortsatte han og lød ganske stolt. Når det kom til stykket havde Archimedes nok opnået en del mere i sit liv, end Sehzade havde, men han holdt alligevel af sin ganske magelige tilværelse.

Elasha smilte og nikkede, ja det var sandt. ikke alle elvere ville gøre dyr fortræd for at spise dem, hun var selv en af dem.
"det kan jeg kun sige ja til. der er ikke mange kød spisere iblandt elvere. nogle er der da men ikke mange." sagde hun med et smil.

hun så op på himlen med røgskyen der svævede op der, hun kunne godt mærke hendes lunger ikke bifaldte røgens tilstedeværelse, men hun ville da ikke afbryde hans hygge.

da han svarede på hendes spørgsmål så hun ned på ham med et smil. "det må være rart at være klog og så arbejde på et bibliotek." hun var ikke selv så videne, hun var mere fysisk videne som i planter og have arbejde. ikke så meget i bøger som rige folk var.

"Ganske fornuftigt .. at holde sig gode venner med skovens dyr." Sagde Sehzade tænksomt. Det var der ikke helt det samme behov for inde i Balzera. Ikke hvis man spurgte folkene der, i hvert fald. Det var også ofte svært at få grøntsager til at gro i ørkenen, men med lidt magi hist og her blomstrede køkkenhaver alligvel op mellem de sandfarvede bygninger.

Han tog endnu et sug af piben, inden han langsomt fik den pakket væk og kom på benene.

"Jah .. eller .. jeg tror da han sætter pris på det. Jeg selv holder mere af at arbejde med krydderier. Det kan også blive så frygteligt stille blandt alle de bøger." Kluklo han. Han kunne godt nyde en god bog af og til, men arbejde i biblioteket, var aldrig noget der havde tiltrukket ham.

Sehzade så op mod himlen. "Det er også ved at blive sent, jeg må hellere komme tilbage. Igen, mange tak for hjælpen der tidligere!"

Sagde han muntert til elveren. Han pakkede piben væk igen, rejste sig og bøjede hovedet let.
Derefter fandt han en lille nøgle frem, som han drejde i luften. En skinnende portal kom til syne, bag den kunne man fornemme hans lille forretning i Balzera. Den blev hængende i luften i et par sekunder, efter satyren var gået igennem den.