Selv hvis han havde sagt nej, havde Aldamar vendt sig omkring for at hente noget. Hvad han kom tilbage med, var fjerpennen fra bordet, men også en bunke små brikker til et eller andet spil, og en mønt med nogle indgraverede symboler på. En enkelt bog var også taget med, men den var utrolig lille, næsten til en barnehånd.
Undersøgende trak han sin stol med over, og satte sig på den, nu på samme side af bordet som Fabian og lagde tingene frem. "Vi kunne jo altid se om... det også var noget der skulle 'tilvænnes', med andre ting end bogstaver?" kom det overraskende diplomatisk fra ham, og han rakte ham den lille mønt med de indgraverede figurer på - en eller anden hesteform, når han lige kiggede over det.
Fordi... et eller andet sted, så ville det være meget nemmere at fortælle Fabian om hans voksende undren, og måske også forklaring på hvorfor han fik sådan en... gene omkring næseryggen af det. Men hvorfor forklarer noget, når man i stedet kunne vise det?


Krystallandet
