Hans munds udformning af det yndige kvindenavn fik et smil frem på Naamahs ændrede læber. Han lød længselsfuld. Han måtte enten begærer denne kvinde meget, eller ligefrem elske hende. Der var i hvert fald en baggrund som hun havde tænkt sig at udnytte. Nu han nærmest havde bedst om at blive testet.
”Stoppe hvad?” spurgte hun ganske uskyldigt som hun trådte de skridt nærmere som han selv var trådt væk. Hun rørte endnu ikke ved ham, men lod ham vride sig i sin egen arrogance over at han troede han stod til at have en chance overfor en dødssynd.
”Vil du da slet ikke ha’ mig?” stemmen var stadig nærmest uskyldig, men også såret. Som var det Amy han sårede, for Naamah var blot i gang med at manipulere som det stod hende nært at gøre. Hun sendte ham bedende blikke som hun trådte tættere hans intimsfelt. Lokkende som hun i bunden blot demonstrerede sin magt. Ventende på at han knækkede eller imponerende hende igen ved at løsrive sig. Eller var hun virkelig nødt til at række ud efter ham før han gav efter som resten af kroen der oste af lyst og begær. Lyde hun efterhånden nu havde stået i så længe, at de blev en del af baggrundsstøjen og ikke havde den større effekt på hendes sind.
Krystallandet

